Et ærligt indlæg om min tilstand…..

img_3006

Idag har været en lang dag…. Idag har jeg siddet med telefonen tæt på mig, for jeg har ventet og ventet og ventet.

Jeg har både mandag og tirsdag været til utallige udredelser. Fået taget røntgen af hjerte og lunger, får ultralyd af maven, fået taget blodprøver i masse vis. Idag ville min læge så ringe til mig, og give mig svar på alle de ovenstående tests.

Klokken var 17.15 før han ringede, så I kan sikkert forestiller jer, at dagen idag har været lang….. Jeg fik svarene på det det hele, og jeg er tilsyneladende fuldstændig rask…. Som i der er ingenting at finde på diverse fotos, scanninger og blodprøver. Det i sig selv er jeg jo en lettelse der er til at tage og føle på, omend…. Min hånd er fortsat hævet, og det er jo stadig et mysterie…. Så jeg har nu aftalt med lægen, at han vil se mig igen i næste uge, hvis ikke hævelsen har fortaget sig, så skal der lavet en ultralyd af selve hånden…. Men det tager vi så i næste uge…..

Noget andet jeg ikke har fortalt jer helt så meget om, det er en daglig ting som jeg har gjort i mange mange år. Jeg har fra tid til anden vist et brusende treo glas på min profil, og flere har også kommenteret, at jeg da vidst tager lige rigeligt mange af dem. Og det gør jeg…..

Det er også en af de ting, som min læge har gjort mig opmærksom på, at jeg i den grad skal tage alvorligt. Jeg lider af daglig hovedpine og migræneanfald flere gange om måneden, det har jeg gjort lige siden jeg var barn. Som barn fik jeg 8 piller dagligt for at holde det nede, jeg gik til zoneterapi, jeg har fået til akupunktur og jeg har gået til fys. INTET har nogensinde hjulpet, og mit daglige indtag af smertestillende er derfor langsomt bare vokset og vokset…. Det er nu vokset sig så stort, at det er blevet farligt, og det kan være en af grundende til, at jeg over det sidste år har troet, at jeg var gået i overgangsalderen, gået i seng meget meget tidligt og meget ofte, fordi jeg fryser og tror jeg er ved at blive syg, er svimmel on/off virkelig tit og bare generelt ikke har det super godt. Som jeg har sagt til min læge “jeg har det som om min krop altid er på overarbejde, og jeg er ALTID træt”….

Så oven i, at jeg nu har den her hævede hånd, så er jeg nu indkaldt til nedtrapningssamtale i næste uge, vi skal sammen finde en vej ud af mit høje indtag af smertemedicin… Uden naturligvis at fjerne det helt, da jeg så ganske enkelt ikke kan være til, men forhåbentlig således, at jeg slet ikke skal indtage det mange gange dagligt….  Jeg er kun 37, og ligesom alle mulige andre former for afhængigheder, så har jeg nu erkendt, at jeg altså er afhængig af det her, og det skal tages alvorligt. For selvom min krop kun er 37, så holder mine nyrer og min lever IKKE til jeg er hverken 60, 70 eller 80 hvis jeg fortsætter som nu.

Så idag er en mærkelig dag… En dag hvor jeg både er lettet, lettet over at jeg ikke har noget farligt siddende et eller andet sted, stadig bekymret for hvad pokker der er årsagen til min hævelse i hånden, og også sådan lidt hudløs, fordi jeg for første gang har valgt at være åben, både overfor jer, og overfor min læge omkring min afhængighed af smertemedicin……

Den sidste uges tid har selvsagt været meget omtåget, der har været så mange tanker, at jeg næsten ikke har kunnet være her for dem. Folk har ringet og spurgt og skrevet, hvilket jeg har været fuldstændig overvældet over. Af hjertet tak til jer allesammen.

En skrev til mig, at hun gerne ville fortælle mig, at grunden til hun var specielt glad for min blog, var bla. at jeg turde være ærlig, og ikke altid kun vise glansbilledet…. Den besked blev jeg virkelig glad for, for det er med nerverne helt uden på kroppen, når man vælger at sende de ærlige indlæg ud i æteren….

Tak fordi I ville læse med, og for al jeres støtte undervejs…… Jeg lover at komme med update næste uge, når jeg forhåbentlig snart har fået en normal størrelse hånd igen….. Og er et skridt videre mod et sundere liv…..

MORTILMERNEE_FBUntitled
   

I forsøget på at fjerne tankerne tog familien mig med på tur….

1df8c20a-5411-41cd-afde-097dd58001c2

I forlængelse af mit sidste indlæg omkring min forskrækkede fredag, er det desværre ikke gået helt så roligt som forventet. Jeg havde en stærk forhåbning om, at det nok ville fortage sig i løbet af weekenden, og så var den skid sgu slået…. Men sådan er det ikke gået, faktisk har jeg tænkt mere over, at jeg over den sidste tid faktisk har været ret træt, lidt svimmel on/off og knap så energisk som jeg synes jeg plejer… Hævelsen er på ingen måde aftaget, og igår aftes var også mit venstre ben lidt hævet… Det synes jeg altså slet ikke om, og jeg ringede derfor til vagtlægen igen imorges, bare lige for at høre, om hun synes der skulle foretages noget akut, eller om jeg kunne vente til imorgen og tage fat på egen læge igen.

Hun kunne ikke rigtig gøre noget idag sagde hun, men synes at jeg helt sikkert skulle tage fat på lægen, som det første imorgen tidlig, med henblik på yderligere udredelse, scanning, blodprøver osv…. Så jeg er selvsagt en anelse bekymret stadigvæk, og undrer mig da over, hvad der lige er årsagen til det her…. Rent psykisk er det nok også med til at forværre min “tilstand” lige nu, for uvished er faktisk ret hæsligt at gå rundt i….

Min familie er dejlig dog…. Min kollega havde for nyligt nævnt et dejligt sted tæt på Horsens, som hun var sikker på var noget for mig, så Jesper arrangerede picnic på det her sted, sammen med mine forældre. De vidste ikke hvor vi skulle hen, skulle bare holde ude foran os kl. 13.00, og følge efter vores bil. En halv time senere sad vi på picnic på et af de smukkeste steder, og så endda så tæt på mig. En perle som vi helt sikkert vil benytte os meget mere af fremover. Boller slotspark hedder det.

Det var i sandhed en rar eftermiddag…. Vi spiste kagedame og boller på tæpper, gik tur i slotshaven og gennem skoven, fik håret blæst igennem nede ved vandet, for til slut at plukke anemoner med hjem til vaser…. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og sørgede for, at vores eftermiddag nu blev så bekymringsfri som det var muligt. Vi er alle lidt bekymrede, og venter nu bare på, at jeg forhåbentlig kan komme tættere på en forklaring og en behandling som kan få min krop tilbage på rette spor igen….. Lad os håbe jeg bliver klogere imorgen.

1cce1533-5b8d-48db-9aac-cfb63545a3c1

3a291fda-b9cd-4001-a506-5f95cf0df728

532f64f3-479e-4c23-a084-2072ea4fdda6

af7004f2-4cda-43a8-817d-c96affce4bda

65e33001-ac7d-47a3-97af-f8a5571af483

73c1d5f4-3d4d-4b18-a08d-202049fabdac

82c328a6-4861-4bc0-92fe-6bb600a69eed

335ba95a-f2a7-4cbc-83c6-7063311aacfe

a93126b5-25bb-4edc-8c1c-6dc4a7a1da3f

151797df-1e9b-40f3-bbc3-ed7b9d82b566

MORTILMERNEE_FBUntitled

Pænt forskrækket start på fredagen….

5c50e5f1-a0ef-4188-a573-21d0cbba4a70

I skrivende stund er jeg netop vågnet efter en lang lur på terrassen. Min fredag startede nemlig mindre rart.

Faktisk startede det igår, vi sad og spiste middag hos mine forældre, og min far bemærker pludselig, at min venstre hånd er helt tyk. Jeg tager straks mine armbånd af, og tænker, at nu falder den nok til ro igen. Men det gjorde den ikke, hele natten summede og snorrede det i min arm, og da lægen åbnede kl. 8.00 sad jeg klar med røret.

Jeg fik en tid allerede 8.40, og lægen bemærkede også med det samme, at den da var noget hævet. Så blev jeg bedt mig om at ligge mig på en briks, og så startede han ellers med at mærke både bryst, armhuler og hel armen igennem…. Jeg havde en helt og aldeles bevidsthed om, hvad det var han kiggede efter. Af selvsamme årsag havde jeg intet googlet i løbet af natten, for jeg ved godt, at sidder der enten en knude eller en blodprop i armen, så kan det betyde hævelse og snurren ud i armen. Og det er en meget alvorlig og trist diagnose pludselig at skulle håndtere.

Heldigvis mærkede han intet, men følte sig ikke særlig rolig ved bare at sende mig hjem, så han ringede til Horsens sygehus, med henblik på øjeblikkelig ultralydsscanning i armen. Han havde nemlig en mistanke om, at der kunne have været en blodprop, som nu var passeret, og derfor hævningen… Og det ville han gerne have mig undersøgt for.

Neel var alene hjemme på det her tidspunkt, jeg troede jo bare jeg lige skulle være væk en lille halv time, så da han ville til at have mig til Horsens, så var jeg naturligvis nødt til lige at skulle hjem efter hende.

Da vi ankommer til røntgen på Horsens sygehus siger den rare lægesekretær, at hun kan se jeg skal i akutmodtagelse for ultralyd, og sender mig videre…. Her bliver jeg faktisk igen lidt bange, sygeplejersker og sekretærer taler så sødt til en, de er virkelig søde, men det er på en eller anden måde, også med til at gøre hele situationen lidt alvorlig.

Da jeg lå der på briksen, fik armen smurt ind i gele og scanneren begyndte at mase sig rundt i min armhule og ned over brystet, der blev jeg sgu bange…. Lægen sagde ingenting undervejs, og hendes akut telefon ringede flere gange, så jeg følte jeg lå der i en evighed….

Endelig siger hun så, at hun altså intet kan finde, alt ser normalt ud, at hun nu har scannet alle vener og ikke kan finde hverken blodprop eller knude. Så den alvorlige del af mysteriet er nu i hvert fald aflyst.

Jeg blev sendt hjem igen, med beskeden om, at hvis ikke hævelsen/væsken i min arm er aftaget i starten af næste uge, så skal jeg have fat i lægen igen, og så skal man forsøge at tænke en anden retning….

Hurra for en lynhurtigt lægesystem, Hurra for vi har det så godt her i Danmark, tænk hvor hurtigt jeg rent faktisk blev udredt…. Det synes jeg ærligt talt er virkelig flot.

Da jeg sad i bilen tænkte jeg  “PYYYYYHHH”…. Jeg kunne mærke, at jeg rent mentalt bare var fuldstændig færdig. Neel og jeg tog direkte hjem, fik lidt frokost, og så lagde jeg mig på terrassen, hvor jeg faldt i søvn og sov som en sten i 2 timer….

Nu er jeg vågnet, stadig med hævet arm, men lettere i hovedet…. Hold nu op hvor kan man nå at brygge mange tanker i løbet af sådan en formiddag, ikke at forglemme natten hvor jeg også vågnede konstant.

Jeg tænker selvfølelig stadig, hvad pokker er det så, hvad er det kommet af…. Og hvornår går det væk igen, for det er da træls. Men jeg lever fint med det et stykke tid endnu, så længe jeg rent faktisk var sund og rask….

I aften skal jeg nyde middag, vin og skønne stunder sammen med 4 mødre fra Merles klasse, det glæder jeg mig meget til, jeg trænger til at grine og få tankerne lidt væk….

Weekenden byder på masser af sol, så jeg tror også, at vi skal en tur ud i det blå, ud og mærke solen mod kinderne, varmen på kroppen, børnenes og Jespers hånd i min….

Smuk weekend til jer alle…. og ps, skriv endelig hvis du kender til et par fifs til at fjerne hævelse i hånd og arm.

33cf00fb-5d40-47d7-b63d-2efe5c57b884

MORTILMERNEE_FBUntitled
   

Forspirring i vindueskarmen….

16615dd5-d163-4726-a9a3-24b0fbe8b674

Forspirring i vinduet er for mig det ultimative forårstegn. Jeg elsker det…. Her i huset gør vi det primært fordi vi bare synes det er hyggeligt at følge planterne gro. For ude i haven har vi både overdækket læ terrasse og drivhus, så vi behøvede faktisk ikke at have noget indendørs. Jo, måske til forspirring, men min erfaring siger mig, at tingene faktisk sagtens kan plantes direkte i jorden, når den tid er.

MEN, så snart jeg ser de første frø i butikkerne, så er jorden udenfor i hvert fald ikke klar, men jeg er, så derfor forspirrer vi altid alligevel. Jesper spurgte forleden, kan vi ikke prøve lade dem blive inde, altså lade vinduet gro helt til…. Det synes jeg lød ret hyggeligt, så det tror jeg faktisk vi prøver i år. Jeg tvivler på det går dog. For jeg ved jo hvor meget jord og vand både tomater og agurker kræver nede i drivhuset, så jeg tror simpelthen ikke, at de kan overleve ret længe i de krukker her…

Anyway…. Vi såede frø for små to uger siden, hvilket også betyder, at jeg nok har givet den ultimative pris for de her pakker med frø. Hvis du læser mit indlæg, og får lyst til det samme, så har du allerede en stor økonomisk fordel, for jeg har nu set frø i både ALDI, REMA og FAKTA, som gør det meget billigere end mine, købt i et plantecenter. Det samme gør sig gældende for jord. Der er måske forskel på plantejord. Men jeg plejer at have fin succes med Remas plantejord til 12 kr, som jeg kunne købe dagen efter den jeg købte i plantecenter for 48 pr pose…..

Pigerne er også vilde med det, de kigger hver eneste morgen om tingene er vokset, om der er noget nyt på vej, og glædes over de fine små grønne spirer. En go ide kan også være, at sætte små pinde med plantenavn i krukkerne hvis man laver mange, for allerede dagen efter vi lavede vores, der havde jeg da glemt hvad der var hvor. Nu kan jeg se det på bladene… Men i starten kunne det have været en mulighed. Det så jeg på instagram at flere fik deres børn til at tegne, og det er da også en hyggelig detalje at tilføje. Det må vi huske på til næste år.

I vores krukker er der agurker, tomater, pepperfrugt, tallerkensmækker, ærter, squash og blomsterfrø som jeg har fået af min veninde. Dem kan jeg ikke huske hvad er, så her er det lidt spændende hvad der kommer op. Jeg drømmer om at det kan være valmuer, men jeg tror det ikke….

Vinduet de står i har direkte sol hele formiddagen, så de har virkelig gode betingelser, og jeg er også allerede imponeret over hvor langt de er nået på små 2 uger 🙂 Vejrudsigten lover sol og helt op til 15 grader i weekenden, så der skal jeg helt klart ud og krave lidt i havebunden, for at se hvor mange spirringer der mon også er der ude….

Smuk dag til jer alle

1ceabf9f-e1bb-4551-bc5f-bfa1fd8270f1

50fe8b04-5b4a-488c-a5e2-21e32bff2ab0

0299a76f-2578-47bc-bc91-b657a6d4e201

MORTILMERNEE_FBUntitled

Hvad vil I egentlig gerne vide????

60de62a6-8666-4fad-98de-01a8c48e16ac

Først lad mig sige tusind tak, fordi I gad læse med på mit sidste indlæg vedr. trendsættere, desværre ikke med den store respons her på bloggen, som jeg havde håbet. Men fine tilbagemeldinger på Instagram som altid…. Er det bare mig, eller er det utrolig svært at generer fysisk aktivitet på bloggen. Jeg ved I læser med, det kan jeg jo se, og det er jeg super glad for…. Men hvordan søren kan man gøre det nemmere og mindst lige så attraktivt, at ligge en kommentar her, som når jeg uploader foto på Instagram. Jeg vil nemlig meget gerne have jeres kommentarer her inde, da det er meget nemmere for mig, også at give fyldestgørende svar når jeg sidder foran en pc, kontra når jeg bare har min telefon i hånden….

Jeg er så glad for min blog, og for jer, mine læsere… Og jeg ville faktisk gerne bruge en hel masse mere tid her, end på et foto på Instagram. Men nogen gange, så render tiden fra mig, og et foto (et instant moment) gør det bare meget hurtigere end både tekst og indlæg…. Men med Instagrams facebook indstillinger, hvor ingenting faktisk er særlig instant længere, så synes jeg bare, at det med ukronologiske nyheder ødelægger det hele en del.

Jeg har skrevet om det før, og jeg fornemmede, at alle bare var træt af det, at hvis man lige får glemt at like hos nogle af sine favoritprofiler, så glider de lige så langsomt ud af ens start”opstilling” i feeded…. Men… der er ikke en pind at gøre ved det, for sådan er det nu en gang blevet, sådan bliver det nok ved med at være.

Den “nye” story funktion gør det til gengæld super godt. Jeg kom aldrig rigtig igang med SNAP, og nu gør jeg det i hvert fald aldrig…. Jeg synes det er så hyggeligt med insta story. Man kommer til at se lidt mere til folk, og der er ting man kan vise, som ikke nødvendigvis er kønne, og dermed ikke sådan passer ind i feeded, og så kan man vise det der ( det er i hvert fald vigtigt for mig ). I forhold til at samarbejde med virksomheder, der synes jeg også, at det er en god funktion, for man kan filme og vise og fortælle, på en helt anden måde. Jeg ved godt det er ude i løbet af 24 timer. Men jeg synes der er mange visninger på story funktionen, så flere og flere tager den altså til sig.

En sidste ting jeg drømmer om på Instagram må være, at der er mulighed for at linke til nettet i ens opslag og i kommentarer, og at man på en eller anden måde kan lave en søgefunktion, lidt ala google. Altså at man kan søge på profiler, som har udgivet noget med bestemte produkter fx. Det vil virkelig gøre det stærkt for Instagram, og for muligheden for endnu stærkere samarbejde med virksomheder.

Det er klart, at den funktion er vigtig for mig, fordi jeg naturligvis har en indtægt i kraft at min profil, primært igennem bloggen lige nu, men mange af de kampagner jeg laver, de har tit en tilknytning til instagram. Så for at yde det mest optimale, så håber jeg på, at de ovenstående funktioner kommer med tiden.

Nå, det var et sidespring, ønsketænkning og tankemylder…..

Og so far, så findes de funktioner ikke, og derfor vil jeg ret gerne beholde jeres aktivitet her ovre, altså gerne lidt flere kommentarer når jeg nu ved I læser det….

Og lad mig nu høre…. Er der noget, hvor I tænker, det gad jeg bare godt hun skrev lidt mere om, viste lidt mere af eller noget jeg slet ikke har berørt, som kunne være interessant?

I kraft af forskellige kampagner, så kommer jeg nogen gange ud i kroge, som jeg ikke selv havde tænkt, men lad mig fastslå, at jeg aldrig siger ja til en opgave, hvis ikke jeg kan lave en personlig historie på opgaven…. Jeg synes altid det er sjovt at bevæge sig lidt ud på uudfordret grund og dykke ned….

Mandagstankerne er fældet ned…. er spændt på at høre fra jer 🙂

 

 

MORTILMERNEE_FBUntitled

Hvad er egentlig en trendsætter

97d7d644-4d66-4292-8fa2-a8ca565469a3

Ja hvad er egentlig det?? Det undrer jeg mig faktisk næsten over dagligt. Jeg synes der er så mange parametre der spiller ind, og som også får mine tanker til at gå i 10.000 forskellige retninger når jeg tænker trends.

Er man trendsætter når man indretter sig ligesom bladene? Er man trendsætter når man har meget trafik på sine sociale medier? Er man trendsætter når man går mod strømmen? Er man trendsætter når man holder fast i samme indretning? Er man trendsætter når man boycotter kød eller lever økologisk?

Og sådan kunne jeg så blive ved….

Med fare for at træde nogen over tæerne, så er der bare forskellige stilarter jeg ikke rigtig forstår, det er nok heller ikke meningen jeg skal det, og det står os jo 100% frit for, hvordan vi selv indretter os, klær os og lever. Men nogen gange, så forstår jeg ikke, hvordan sådan en hel bevægelse pludselig kan få så meget “magt” eller interesse er nok et bedre ord.

Når jeg rammer en niche, hvor den ene pastelfarve konkurrer med den anden om at være mest pastel, og diverse designer dimser står og troner i samtlige opstillinger, så er det jeg ikke helt forstår, hvordan pokker det kan blive en trend.

Jeg er også helt mættet af planter i hjemmet, jeg forstår ikke det der med 100 grønne planter på hver hylde…. I virkeligheden, så er jeg heller ikke til malede vægge, altså på den der pæne måde. Og det er også derfor, jeg så ofte ender med at male mine egne igen, fordi det simpelthen bliver for pænt.

Boligmagasinernes boligreportager er også ofte et år gamle før de lander på gaden, det ved jeg af egen erfaring, fordi vores hjem har været i flere forskellige magasiner. Så hvordan pokker kan det være trenden, når boligerne er over et år gamle?

Nu ved jeg godt, at de fleste mennesker, naturligvis IKKE har så stor udskiftning i møbler, malede vægge, tapet og billeder som jeg har, og det derfor er så godt som umuligt, at lave en tidsvarig reportage fra vores hjem. Men der fra, og så til at ramme trenden et år senere, det synes jeg altså er lidt underligt.

Jeg ELSKER at følge hvad der rør sig, hvilke “trends” der tangerer, men det er bestemt ikke en selvfølge, at jeg hopper med på den.

Over den seneste tid er jeg selv blevet fanget af nutildags 80’er trends. Jeg er tosset med billeder hvor det er tydeligt, at der er lagt et 80’er ish filter hen over, at det ikke nødvendigvis står knip skapt, at stemningen med de gyldne varme farver bare toner ud igennem billedet.

Ikke at forglemme messing og sølv trenden…. Den er jeg også selv hoppet på med begge ben.

Som jeg startede indlægget, så kan jeg været forelsket i 10.000 forskellige retninger selv, og jeg er ret sikker på, at de langt fra er trends alle sammen. Jeg kan lide det gode gedigne danske design i møblere, så kan jeg li det skindende og gyldne look som skriger af 80,er, neon og farver, jeg kan li store farverige blomsterbuketter, og jeg kan li en helt enkel orkide i en vase. Kunsten er selvfølgelig, at balancere igennem de her stilarter, og få dem til at passe sammen….. Nogen gange lykkedes det, andre gange overhovedet ikke. Min energi og min drivkraft skabes i forandring, og det er selvfølgelig også derfor, at jeg rykker så hurtigt, når jeg ser noget jeg kan li eller får en ide. Jeg tror aldrig jeg kommer til at “hvile” i en stil….. Men er det måske også en trend?

Jeg kunne simpelthen så godt tænke mig at høre fra jer, hvad inspirerer jer, er det instagram profiler, hvilken genre? Er det boligblade og hvilke? Eller hvad søren er det der gør, at i vælger at indrette jer, på den måde som I gør? Og hvilken form for inspiration finder i fx her hos mig???

 

MORTILMERNEE_FBUntitled
   

Midtvejsstatus efter 3 uger med Skin Roller fra Swiss Clinic….

1151009d-92c3-4a65-b8e2-e3a17c2b0f00

Netop udstået af badet, jeg har rullet med Skin Roller fra swiss clinic på 3. dag i uge 3, og jeg har nu en midtvejsstatus klar til jer…..

Jeg vil sige, jeg havde nok ikke den heldigste start. Den første uge hvor jeg brugte den, var samme uge som vi tog afsked med min mormor, min hud var derfor helt f…. up … Øjnene var hævede konstant og jeg var bare overhovedet ikke tilpas. Men jeg gennemførte og kunne sagtens mærke forandringen. Specielt uge 1, er er nok også den, hvor jeg har mærket aller mest, hvor meget huden faktisk arbejder.

De første par dage følte jeg mig fuldstændig som når man er blevet solskoldet, huden var stram og øm. Den serum som man smører på efter hver behandling er så lækker at påføre, fordi den varmede og hævede hud nyder den kolde serum.

På trods af det var en hård og trist uge, så var min hud rigtig god og modtagelig for behandlingen. Da jeg nåede til dag 5 og 6 glædede jeg mig også til en uges pause, for der var huden altså øm.

Efter en pause var jeg så klar på uge 2 med behandling. Allerede her kan man mærke, at det ikke gør helt så ondt længere. Nu skal det ikke lyde som om det gør ondt ondt, men man kan naturligvis godt mærke, at man kører små nåle hen over huden gentagne gange…. Jeg kørte på i 6 dage, og har herefter holdt 7 dages pause igen.

I mandags startede jeg så på uge 3, hvor jeg idag er på dag 3 i denne uges behandling. Jeg har besluttet mig for at køre på i 12 uger, altså en uges pause, en uges behandling osv, dette gentages 6 gange. Huden er i den her uge heller ikke så øm som den første, men der er ingen tvivl om, at den arbejder. Jeg gør det oftest om aftenen inden jeg skal sove… Trækker den faktisk lidt for længe, hvilket jeg ikke kan anbefale, for når jeg først er blevet træt, så er det lidt træls at skulle rulle med den her i 7 minutter. Men jeg gør det, for jeg synes jeg kan mærke at det gør godt. Og fornemmelsen af at smøre den lækre serum på før sengetid, den er rigtig rar. De dage hvor jeg har fri, der gør jeg det så gerne når jeg har badet, men kun hvis jeg ved, at jeg ikke skal ud af huset et par timer efter, for man er altså lidt rød og hævet.

Jeg har to små buler på hagen, dem har jeg fx kørt intenst på, i håb om at de måske kunne mindskes under behandling, og den ene er faktisk blevet en del mindre, hvilket er til stor glæde for mig….. I den her uge ruller jeg ekstra på de her to, for at se om det kan mindskes yderligere. Samtidig kan jeg mærke, at specielt huden i min pande også er blevet strammere.

Alt i alt er jeg ret positiv over behandlingen, og jeg glæder mig til at opleve resultatet til slut.

Jeg har ikke lagt billeder ind i det her indlæg, da jeg faktisk ikke rigtig kan fange andet en rød og hævet hud, det siger intet om, hvor godt det faktisk føles på huden. Så I må tage mine ord for gode varer 🙂

 

MORTILMERNEE_FBUntitled

Så malede vi igen…. I Guld ish…..

7c87d8e7-f2ae-4c3c-b886-b427cc37025a

Yes…. Så malede vi altså væggen i gangen igen….. Den lyserøde var somænd mægtig fin, men den var ikke helt så anderledes i udtrykket som en vi har haft tidligere, så den kedede mig hurtigt, og nogle af mine fotos føltes som om de kunne være taget for et år siden…. Og når man som jeg ELSKER forandring, så er det altså lidt en ommer når man pludselig render i ind noget lidt for genkendeligt….. I hvert fald var det for tæt på at den lige havde været lyserød.

Jeg havde allerede denne farve i tankerne, den gang jeg besluttede mig for den lyserøde, og jeg har gået og tænkt lidt, om den måske kunne have været på en anden væg. De to farver spiller nemlig virkelig flot sammen. Men da jeg også ved, at malede vægge i de rum som vi er mest i, meget hurtigt bliver for meget, så gad jeg faktisk ikke male en væg i stue eller køkken, for det ved jeg bare, at jeg lyn hurtigt maler over igen.

Derfor er den her væg i gangen bare perfekt, for den kan ses både fra køkken og stue, den kan også ses når man går ned fra 1. salen. Men det ER bare et gennemgangsrum, og dermed ikke en man bliver så hurtig mættet af at se på.

Da den havde fået første lag tænkte jeg…. Gud, vi har fået en guld væg nu…. Men det er fordi billedet blev taget mens malingen stadig var våd, og derfor skinner det retur, da den tørrede op var det en helt anden sag.

De to fotos hvor man faktisk kan se hvilket rum det er, de er taget her efter mørket er faldet på, og derfor virker væggen nok lidt mørkere end den gør i virkeligheden…. Jeg havde bare sådan lyst til at vise det frem allerede nu, for jeg synes det er vanvittig flot.

Selv Jesper udbrød midt i processen, “hold da op den farve er fed. Den passer så flot ind i vores indretning”…. Det er altså en meget sjælden kommentar fra min mand 🙂

Anyway… Det er mit seneste bud på en malet væg, jeg håber I synes om det, og måske bliver inspireret til at hoppe ud i at male hos jer…..

Solen idag gjorde mig godt, kastede masser af energi og lyse tanker ind i mit sind, det var tiltrængt og jeg nød det. Sad en time ude på terrassen og bare nød solen…. Det har man nok opdaget hvis man har set min insta story fra tidligere 🙂

Lad os håbe de næste par dage viser sig fra samme vidunderlige side 🙂 GO AFTEN 🙂

97d7d644-4d66-4292-8fa2-a8ca565469a3

9ae4c568-763a-443a-99ac-518ee710e651

img_2607

MORTILMERNEE_FBUntitled

Vi har lavet en video, hvor omvendt børnepsykologi har været i fokus…..

Videoen er sponsoreret af Psykiatrifonden

 

Nu har du set videoen, og måske sidder du og griner en lille smule, det håber jeg i hvert fald, for det var meningen med den her lille hjemmebryggede film. Den er lavet af mig, og som du nok kan se, så er det Merle – min store pige på 8, og Jesper – min mand, som har de små roller i filmen. Men jeg håber også, at den har fået dig til at tænke lidt….

Jeg er sikker på I har opdaget, at vi har valgt en helt given hverdagssituation og så har vi vendt den på hovedet. Filmen skulle nemlig gerne ses fra en børnevinkel. I har helt sikkert prøvet 2 mio gange, at bede jeres barn om at rydde op, og det uden den helt store reaktion. Måske er det så endt i vrede og voldsomme udbrud. Det har vi i hvert fald prøvet flere gange. Neel, min yngste, hun har i en lang årrække haft en tendens til at stampe i gulvet når noget gik hende rigtig meget imod, og det er så det vi ligesom prøver at vise her i filmen.

Men der er selvfølgelig en mening med det her, og den er meget vigtig. Psykiatrifonden har nemlig lanceret Børnefilmskolen, hvor de har det formål, at skabe dialog mellem børn og forældre. Få sat ord på de svære konflikter igennem leg og film, således emnet pludselig bliver meget nemmere at berøre.

Konfliktløsning kan ofte gå i voldsom hårdknude, vi kender det selv, man er træt og fuldstændig drænet for energi, og inden man får talt til 3, så er støjniveauet i ens stemme nået en højde, som man ikke selv er stolt af…. Måske har man også et barn, man ved de slås med et eller andet, men det kniber lidt med at få sat ord på…. Og det er så her du kan bruge børnefilmskolen.

Mange børn går rundt med en lille skuespillerdrøm i maven. Jeg ser det selv, Merle og hendes veninder ELSKER at optage små film. Så det var ikke svært for hende, at sige ja til at være med til den her opgave. Neel var lidt mere betænksom, så hun nøjes med at være tilskuer til denne. Men efter hun har set den, så vil hun også være med… Så mon ikke vi snart er igang igen.

Børnefilmskolen.dk  har du adgang til det fineste filmunivers, der er instruktions videoer om både skuespil, instruering, øvelser, klipning og manuskripter. Hvis I nu har lidt svært ved selv at “finde på” et emne, så er der forskellige manuskripter du kan tage udgangspunkt i, der er også forskellige sværhedsgrader, så man vælger helt selv hvad man har lyst til at kaste sig ud i. Når I så har valgt jeres emne, om det være sig et af de lavede manuskripter, eller et I selv har fundet på, så er det vigtigt I får talt det godt igennem, og efterfølgende laver et storyboad. For det er nemlig igennem den her samtale, at I hjælpes med at få sat ord på konflikt og følelser. Du kan finde skabelon til storyboad lige HER, dem kan du printe, og så kan I sammen tegne manuskriptet undervejs i samtalen.

Når I en gang har fået lavet en rigtig fin film, så kan den uploades på Børnefilmskolens hjemmeside, gennem aktivitet på sitet kan man på den måde samle point, som fx kan udløse “Guldstjernen” eller “Månedens Film”. Man må lave lige så mange film man har lyst til… Og jeg lover, det er en rigtig sjov proces, samtidig med, at den faktisk er rigtig vigtig.

Meningen med alt det her er, at både vi som forældre, og børnene skal blive bedre til at se sig selv udefra og andre inde fra. Samt det at spille en “rolle” gør det ofte nemmere for både børn og voksne, at sætte ord på følelserne. I vores lille film, er det Merle der spiller Far og Jesper der faktisk spiller Neel, og det gjorde, at de alle 3 synes det var sjovt og lærerigt at være en del af processen.

Det er SÅ VIGTIGT, at vi får skabt dialog i hjemmet, at vores børn får sat deres følelser i tale. Der sker så meget i et lille barns liv, så mange indtryk og impulser hver dag. Deres hjem skal være deres trygge base, stedet hvor de helst skal kunne “være sig selv”. Det skal vi hjælpe dem med, det er vores fornemste opgave som forældre. At guide, lytte og VÆRE DER….. Børnefilmskolen har virkelig fat i noget vigtigt her, og jeg håber jeg med det her indlæg, kan hjælpe med at sætte ord på noget svært, og starte med at løse nogle konflikter….

Sæt en formiddag af, og find den lille skuespiller frem i maven…. Jeres børn vil helt sikkert elske det 🙂

Vores film kan du finde på Børnefilmskolens hjemmeside lige HER, og du kan samtidig se en masse andre fine små videoer 🙂

7063baf5-f78e-422b-a3ed-da0a90d49aef

1b3458d5-45fb-42ac-9a04-ee21d697e533-1

 

MORTILMERNEE_FBUntitled
   

Vind smukke smykker fra Stine A Jewelry :-)

img_2427

Som jeg lovede i mit sidste indlæg, kan jeg nu løfte sløret for, at jeg idag har startet den fine Give Away ovre på min Instagram. Du kan vinde 3 smukke armbånd samt en ring fra Stine A Jewelry. Ringen Vintage Stars Ring beklædt med 4 smukke zirkoner, petit disco ball armbånd med zirkoner samt to smukke candy bracelets… Der findes ikke smukkere sager at gå foråret i møde med 🙂

Hop over på min Instagram for at deltage, jeg trækker en heldig vinder allerede på fredag 🙂

Til slut vil jeg lige dele et par ord med jer om Stine, orden er lånt på Stines egen hjemmeside, jeg synes de er så sigende og fortæller meget tydeligt hvor af de smukke designs kommer fra. Jeg er vild med hende, og det tror jeg også I ville være 🙂

Kvinden bag STINE A hedder Stine A Johansen. Hun er kreativ, omfavnende, rummelig, smilende, kreativ og elsker livet! Det ses tydeligt i hendes legefulde design af mix og match-smykker. 

 Hun holder til nord for København i en smuk villa, som er omringet af natur med smukke, gamle træer og udsigt til en sø. Hendes showroom er som en legeplads med smykker over det hele, vintagemøbler blandet med nye designs og personlig, sofistikeret kunst med et hint af barnlighed i rammer på gulv og vægge. Der findes ikke et hyggeligere sted.

 Hvis Stine A ikke var blevet smykkedesigner, ville hun sikkert sælge entusiasme. Hun får løbende idéer til nye designs – de kommer endda til hende i hendes drømme, og når hun dyrker yoga. Sådan er det nok bare at være nonstop fuldtidsdesigner. 

 I sin fritid bruges hendes entusiasme på at danse og male, når hun ikke kaster sine enorme mængder kærlighed på hendes datter og mand.

f6eb8803-9009-4945-af8f-3c069ed106de

MORTILMERNEE_FBUntitled

Selvforkælelse på en fridag….

8ed67a54-fd64-4671-a20b-11554a61b0af

Idag har jeg fri… Det har jeg hver onsdag. Men idag føltes sådan lidt weekend agtig, fordi jeg i den her uge har byttet rundt på et par arbejdsdage, og derfor også har fri imorgen. Det er sådan en slags midtvejs weekend, hvis der er noget der hedder det…. Jeg er faldet pladask for serien GIRLS på HBO, så den sluger jeg hver gang jeg har et ledigt øjeblik, og havde derfor også tænkt, at jeg idag bare skulle stene foran den.

Men nederdelen på ovenstående foto har forstyrret mine tanker op til flere gange efterhånden, og da jeg ikke turde købe den online, så var jeg altså nødt til at køre afsted for at få den prøvet. Som jeg har nævnt tidligere, så har Kolding Storcenters HM den fine Trend afdeling, og da nederdelen er fra Trend, så er det altså der jeg skal køre ned. Jeg har nemlig de her ofte omtalte brede hofter, og det er derfor aldrig til at vide, hvordan pokker sådan en nederdel sidder på mig. Og da jeg altid synes sådan noget fragt og returfragt er så bøvlet, så kører jeg hellere turen, hvis det er muligt.

Anyway, den sad heldigvis rigtig fint, og endda i et nr. mindre end jeg havde forestillet mig. Jeg ligger stort set altid i str 40 for neden, men ikke her, den var altså så løs i elastikken, at jeg kunne være i en 38. Skjorten var også vanvittig smuk, men den købte jeg altså ikke…. Jeg synes de her englevinger er fantastisk smukke, men på en eller anden måde, så bliver mit hoved så underligt lille når jeg får SÅ meget vinger på, så den lod jeg altså hænge….. I hvert fald for nu…. Hvis du også er vild med nederdelen, så kan den shoppes lige HER.

Rent mentalt har jeg også været ret off her de sidste uger, det har virkelig været hårdt at være i, og det er det stadig…. Kroppen stod af både fysisk og psykisk. Jeg har skrantet og været ked af det….. Men i mandags startede jeg på arbejde igen, hvilket var dejligt. Det var rart at tale med kollegaer igen, at få tankerne lidt bort og faktisk også bare at være i hverdagen. I weekenden skal vi ud og se Merles første opvisning med aspirantholdet, og det glæder jeg mig rigtig meget til. Jeg ved min mormor også gerne ville have set det, men vi sender hende en varm tanke og måske kigger hun alligvel med 🙂

Imorgen får min blomsterpusher kæmpe valmuer igen, som er en af mine yndlingsblomster, og så skal jeg altså se de sidste afsnit af GIRLS… altså dem jeg mangler op til hvor den er nu…. Det ser jeg frem til.

I weekenden viste jeg mit overdrevet smukke udvalg af Stine A armbånd på Instagram. Jeg er meget meget vild med Stines smykker, det tror jeg ikke er gået nogen forbi, alle dem på billedet er fra Stine A, undertaget den mørkeblå ish i midten, den har jeg købt i stilleben.dk ….

Men jeg kan afsløre, at jeg indenfor kort tid, vil køre en meget fin give away med nogle af hendes smukke sager. Det kommer dog til at foregå ovre på min Instagram, så hold øje 🙂 Måske du er heldig. Skulle du dog selv have lyst til at erhverve dig et par stykker, så kan du finde hele hendes fine udvalg lige HER.

f7390bf8-96f0-4886-85e3-6e17b5046c1a

 

MORTILMERNEE_FBUntitled

Når livet gir op….. om at være i sorg…. og lidt om fastelavn….

img_2174

Pyha…. Det her indlæg har jeg gået til og fra de sidste 2 uger, men jeg har simpelthen ikke kunne rumme det, og har derfor også idag, omskrevet det hele. Jeg er i sorg, jeg har mistet min søde lille mormor, kun 80 år gammel. Jeg siger kun, fordi min mormor og morfar, i mine øjne, altid har været to yderst friske og udødelige mennesker. De er sådan nogle der aldrig har ejet en bil, aldrig har ejet et hus, de har været sig økonomisk bevidste og har derfor rejst og rejst og cyklet mere end man kan forestille sig. Det var meget atypisk for deres generation at rejse ud i verden, men det fik de smag for, og det prioriterede de. Ingen af dem har nogensinde haft kørekort, og derfor har de cyklet og brugt de offentlige transportmidler hele deres liv. Ingen af dem har ej heller nogensinde rørt en cigaret…. Så helt ærlig, da min morfar for allerede 10 år siden døde af kræft, som spredte sig til lungerne, og min mormor fik en bypass også for mange år siden, så synes jeg faktisk, at livet viser sig fra en uretfærdig side. Hendes bypass gjorde at hun blev stabiliseret, men ikke blev bedre. Og for ca. 3-4 år siden begyndte hende lille hjerte virkelig at sige fra. Hendes vejrtrækning gjorde det langsomt mere og mere besværligt for hende at gå lange ture og cykle som hun ønskede. Heldigvis fik hun en el cykel efter min morfars død, som forlængede hendes cykelår mange gange. Og da min mor fandt den lille tæller der sad på den cykel, der kunne vi konstatere, at hun faktisk har cyklet 6600 km på den el cykel. Det er fandme sejt…. Hun var sej min lille mormor. Jeg siger lille, fordi hun nok kun var ca 153 cm høj, og det er altså ikke særlig stor…

Siden jul er det gået meget stærkt… for 3 uger siden blev hun konstateret terminal, og for 2 uger siden ønskede hun bare at dø i hjemmet. Hele vinterferien foregik derfor i en form for tåge. Jeg gik rundt med en angst for at tage telefonen, for vi ventede kun på, at nu var det nu. Hun sov og sov og vågnede kun sporadisk de sidste dage, for de sidste 2 døgn at være helt borte. Lørdag d. 18 feb sov min mormor stille ind, med sin højt elskede familie omkring sig.

Hvis jeg skal beskrive min tilstand, så forestil dig at jeg er med i tegnefilmen Inderst inde, og alle mine verdener er faldet ned, undtagen TRISTE…. Sådan har jeg følt det, et stort gnavende hul inde i maven, der bare har gjort ondt, gråd der sider i øjenkrogen og vibrerer ved bare den mindste lille samtale. Min fine arbejdsplads har givet mig plads og ro til at være i det i den her uge, og for det er jeg dem dybt taknemmelige. Jeg har ganske enkelt ikke været i stand til ret meget andet end at være til.

Igår var der bisættelse. Det var den smukkeste og mest fine og minderige stund man kan forestille sig. Præsten sagde de fineste og rigtige ord. Og til minde sammenkomst holdt min mors kusine en meget rørende tale. Til sådan en minde sammenkomst er det ofte ganske hyggeligt, hvilket er rart. Men nogen gange kan det måske også blive en anelse for hyggeligt, og så var det så rigtigt, at netop sådan en tale blev holdt, bare lige for at mindes, hvorfor man faktisk var der.

Nu er der bare det tomme hul i maven tilbage, jeg skal aldrig høre min mormors milde latter, hendes små underlige sætninger, aldrig iføre mine piger i en nystrikket trøje og aldrig sidde i hendes hjem og nyde en hjemmebagt kage. Det er slut nu… Og som en skrev på instagram “nu er du ikke længere nogens barnebarn, hvor gør det mig ondt”. Tænk lige præcis det, det gjorde bare SÅ ONDT, det havde jeg slet ikke tænkt på. Jeg ved at vedkommende aldrig har ment det ondt, men hold da op hvor den sætning har siddet fast…. Dog vil jeg altid være nogens barnebarn, nu har jeg dem bare i himlen…..

Billedet her under, er af mine mormor og morfar i deres meget unge dage, børnene er min mor og hendes bror. Jeg synes det er så fint et foto, så smukt og sigende…. Og et bevis på, at her er starten på deres fine liv. Et liv som både min mormor og morfar virkelig elskede. Jeg hørte dem altid sige hvor heldige de synes de var. De fandt glæde i de små stunder, i samværet og solskinsstråler. Deres dør var altid åben og hjertet altid stort.

Tak fordi I var der i min barndom, i mit liv og med til at forme den første spæde start for mig….. Jeg vil bære jer dybt i hjertet og altid i minderne.

08b40acd-11ba-4e64-acc3-e7f9ade14f53

 

Men indlægget her er faktisk ikke slut endnu, for igår var på alle måder meget kontrastfyldt….. Efter endt minde sammenkomst var der nemlig fastelavn på Merles skole. Det havde vi selvfølgelig tilmeldt os for længe siden, og som min mor sagde “det er jo en del af livet, så det skal I selvfølgelig tage til”…. Merle havde også sådan glædet sig, og selvom det slet ikke var en udklædningsfest for forældrene, så har min mand den sidste måned alligevel gået, og brygget på den skøreste udklædning. Så vi blev enige om, at selvfølgelig skulle vi tage til den her fastelavn.

Jesper var udklædt som brusebad, Merle som vasketøjskurv og Neel som indianer…. Jeg har aldrig været særlig vild med at klæde mig ud, så det var jeg altså ikke, og jeg indrømmer blankt, at det var mit humør så heller ikke lige til igår. Men min familie så herlige ud, og der var også stor begejstring for deres udklædning….

9cf6ab67-71e8-462d-825f-36ef58d345e8

39ab0d69-eed0-4b75-806b-44465132a149

b92537be-a483-47f2-8390-3afb3c35df1d

Det var dog virkelig virkelig mærkeligt for mig, at køre direkte fra bisættelse, hjem og klæde om og fortsætte til fastelavn…. Og da vi kom hjem, fik pigerne puttet og så på klokken… Og den kun var 19.45… der følte jeg det som om, at den var 23.00. Mit hoved gjorde ondt, min øjne var hævede og min krop var helt færdig.

Vi gik direkte i seng og smækkede en go serie på fjernsynet….

Idag er jeg vågnet til et sneklædt Danmark og solen skinner….. Knuden i maven er der endnu, men jeg kan godt mærke, at dagen igår tyngede dybt i mit sind, og at vi nu er på den anden side af den…. Nu er vi der, hvor livet langsomt skal til at indfinde sig igen…. Jeg ved det er ok, hvis jeg trækker på smilebåndet når jeg hører en fugl synge, og ser de første vintergækker, at jeg nyder en solstråle på kinderne og at jeg glædes ved en eller anden begivenhed….. Og jeg ved også, at det vil jeg snart gøre igen….

Men lige nu, der er jeg blevet mindet om, at vi virkelig kun har livet til låns, at vores kære ikke er her for evigt…. Og hvor skrøbelige individer vi faktisk er….. Pas på hinanden, kram jeres kære og nyd en ekstra kop kaffe med de ældre. Det betyder meget mere end I aner…..

Rigtig go fastelavns weekend til jer alle

MORTILMERNEE_FBUntitled