Vi er SÅ klar til Tyrkiet nu……

Indlægget er sponsoreret

antalya-GOLD_CITY_TOURISM_COMPLEX-24

I den her uge har Danmark været delt op i 2, masser af sol og varme på Sjælland, gråt, vådt og blæsende i Jylland…. Jeg har været ude på mine daglige gåture med jakke, kasket og kondisko, mens min instagram flyder over med solbrændte skuldre, der sidder på cafeer i København og nyde de lune sommeraftener…. MEN …. jeg er faktisk helt vildt ligeglad, for om lige præcis 5 dage, der pakker vi nemlig kufferten og flyver ned til dejlig varme Tyrkiet, nærmere betegnet Alanya. Jeg har holdt meget øje med vejret dernede over de sidste uger, og de seneste dage har graderne IKKE sneget sig under 28 solfyldte grader. JA TAK siger jeg bare.

Måske husker I, at vi i december var en tur til Berlin, her var turen i samarbejde med Takeoffer, og min opgave bestod i, at udarbejde en guide til Berlin, hvor hovedfokus var at rejse med børn, indlægget kan du læse lige HER.

Denne gang er rejsen også i samarbejde med Take Offer , men der er endnu en samarbejdspartner på banen, og det er Mixx Travel.

Mixx Travel er et charterselskab der er specialiseret i charterrejser til Tyrkiet, de har det største udvalg af hoteller i Alanya, hvor vores tur går til, og de flyver direkte til Gaziapasa/Alanya fra Kastrup (København) om sommeren. Mixx Travel startede i 2009 med et salgskontor i Malmö, men har siden 2014 haft afdeling i Danmark. Mixx Travel er meget kendte for deres luksushoteller med All Inclusive, som de sælger til meget billige priser. Dette er til stor fordel for sådan nogle som os, der er børnefamilie, og som elsker charterferier. Specielt med All Inclusive, det er bare guld værd, når man rejser med børn. Mixx Travel har også danske guider på destinationerne, hvilket også er en vigtig info.

Take Offer og Mixx Travel samarbejder derfor omkring deres rejser til Tyrkiet, da de dermed kan spare som samarbejdspartnere, og også på priserne. Take offer har som tidligere nævnt 3 kategorier af rejser, der er Sol & Strand, der er Storbyferie og der er Hotel & Kro ferierne. Og det seneste tiltag, som gik i luften januar 2016, er at de har fået deres nye site med rejseguides , du kan bla. læse min omkring Berlin lige HER. De forskellige rejseguides er skrevet af rejseentusiaster ligesom mig, og kan varmt anbefales. Jeg finder selv stor inspiration fra andres rejser, når vi forbereder os til vores valgte destination.

Vi skal bo på det her hotel, Gold City, og vi glæder os helt vildt…. For mig, som “næsten” ser det meste igennem en linse, så ser det her sted helt utrolig fotogent ud, og samtidig virker alt bare meget lækkert og velfungerende. Og så har jeg hørt en lille fugl synge om, at der vil komme en ret attraktiv kampagne til der her sted hen over sommeren…. Så følg med mig på min vej, og se om ikke det kunne være noget for dig.

Jeg glæææææder mig i hvert fald til at tage Jer med på vores tur, jeg vil være at finde på Instagram takeover både hos @takeoffer og @mixxtravel i dagene vi er der, og så vil jeg ligeledes levere et længere skriv når vi er hjemme igen.

Stay safe….. we are ready for TAKE OFF……

antalya-GOLD_CITY_TOURISM_COMPLEX-2

 

 

MORTILMERNEE_FBUntitled
   

Skinnebensbetændelse….. Hva fa’en er nu det!!!!!

IMG_5548

Ja….. come on, hvad fa’en er lige skinnebensbetændelse, det har jeg sgu da aldrig hørt om før…. Eller, jeg skulle nok bare ha lyttet lidt mere til min mand, da han var professionel fodboldspiller, for han havde da tydeligvis nævnt det flere gange, og var aldeles bevist om hvad jeg fejler….. Men jeg har så aldrig hørt om det før.

De sidste uger har jeg været super aktiv, jeg har lokket med alle mine veninder i min nærhed, og jeg været ude på lange lange gåture, jeg har nok gået mellem 10-14 km næsten hver aften, så snart nogen gad gå med, så var jeg på. Jeg har altid gået meget, jeg elsker det, specielt når jeg har selskab. Snakken går bare så godt, man får frisk luft, motion og samtidig nyder den danske natur. Vi er ret heldige med de områder ude ved os, der er lange dejlige gåture her ude, og jeg har kun 10 min i bil, så er jeg i Vejle, hvor også lange ture langs Vejle Fjord er ganske smukt….

Men igår var jeg så på en hurtig morgentur alene, og så ville jeg lige gå om og handle om aftenen, pludselig jagede det bare op i mit højre skinneben…. AV FOR F….. , mega øv…. jeg kom nærmest haltende hjem. Så snart jeg står stille, sidder og ellers ikke bevæger benet, så mærker jeg intet, men når jeg går…. AV….

Det er så overbelastning kom min mand frem til, du har fået skinnebensbetændelse…. Nej det da ved gud jeg ikke har…. sådan noget får jeg ikke, jeg har altid gået meget og bla bla bla….. Men mit ben er altså af en helt anden mening, det gør ondt, og jeg kan IKKE komme ud og gå idag…. SUK….

Imorgen skal jeg trave Århus tynd sammen med min mor, det skal jeg bare, og i weekenden må jeg så tage en slapper…. Det er jeg nok nødt til, men altså, jeg skal faktisk i bikini i næste uge, jeg havde en klar vision om, at min røv bare hang knap så meget når vi kommer på ferie…. Jeg har altså en del flere kilometer i benene før det mål er nået, så det her skinnebenshalløj, det må så godt lige se at gå over…. På forhånd TAK….

Anyway, på mine gåture får jeg taget nogle ret smukke billeder også, I får nogle af dem her i indlægget….. Og så ønsk mig lige go bedring ik…. :-/

IMG_5583

IMG_5601

IMG_5603

MORTILMERNEE_FBUntitled

Vi skal på Sofari……

Indlægget er sponsoreret

rsz_frilandsgrise_06     oekologisk

 

På søndag skal vi på vores første Sofari …. Jeg gætter på du måske ikke har hørt om det her koncept før, jeg havde i hvert fald ikke. Men jeg behøvede ikke læse ret meget omkring det, før vi som familie var meget glade for at opdage den her mulighed.

Det viser sig nemlig, at søndag d. 29 maj, vil 10 økologiske svineproducenter i landet åbne dørene, så vi alle kan komme ud og se hvordan økologiske grise lever. Der er åbent fra kl. 11 -15, og man er velkommen til at tage sin madpakke med, og spise den på landet.

Samtidig er der forskellige små tiltag for børnene, men i bund og grund, der handler det om, at landmændende gerne vil vise hvordan en økologisk gris lever. Hvordan de har forsøgt at gøre deres liv så naturligt som muligt, skabe træer for dem på markerne, så de kan gå i skygge når solen bager. De har skabt mudderhuller og vandbade til dem, så de kan bade og køle sig ned om sommeren, og i det hele taget, skal deres liv gerne læne sig så meget som muligt op af deres naturlige adfærd.

For os er økologi i hverdagen ikke noget vi vægter så højt på frugt og grønt, vi taler tit om det, og vi køber det også af og til, men dyrevelfærd står mit hjerte nært, og derfor vil jeg meget gerne bakke om den her form for svineproduktion, og jeg vil også gerne betale mere for mit kød, når jeg ved, at dyret har levet et værdigt liv forinden.

Friland.dk har jeg også været inde og læse en del her inden vores besøg, der står en masse information om økologi og dyrevelfærd generelt, der er opskrifter og information om landmændende og om både køer og grise 

På søndag skal vi besøge Brian Holms produktion, som ligger omkring Brørup, men lige HER kan du se hvor den tætteste Sofari er på dig. Vi glæder os rigtig meget, pigerne glæder sig til at snakke med grisene, og har spurgt om der måske er “babygrise” de må holde, det ved jeg selvfølgelig ikke, men vi håber det lidt. Og så skal vi helt sikkert købe en masse lækkert med hjem og prøve opskrifter af fra Friland.dk. Jeg lover at skrive om vores oplevelse når vi kommer hjem der fra.

 

MORTILMERNEE_FBUntitled
   

Når fokus flytter sig…

IMG_5349

Jeg oplever i øjeblikket, at mit fokus flytter sig…. Jeg  oplever det fra tid til anden, og nok mest her i foråret, hvor udelivet virkelig kommer på banen.

I perioder, der kan jeg knap have den samme vase på spisebordet mere end et par dage, puderne i sofaen skiftes konstant rundt, og indretningen på reolen bliver også forandret ofte…. Men sådan har jeg det ikke nu, der er slet ikke den samme trang til forandring, som jeg før har følt. Bevares, væggene skifter stadig farve fra tid til anden, men vores møbler, de har slet ikke den samme udstiftningsrate som tidligere. Jeg oplever sågar, at folk begynder skrive til mig privat, om ikke dit og dat er til salg i mit hjem….. Hvilket faktisk er meget grænseoverskridende for mig, mit hjem er jo ikke til salg…. Først når jeg sætter det til salg, ellers er det jo mit, noget der skaber ramme for os, og det som er med til at skabe det vi føler os tilpas i.

Da jeg startede bloggen, der handlede mange indlæg om, at jeg ventede på posten, som havde en eller anden keramik dims med sig, og som jeg gik og trippede efter at placere. Ofte sætter ‘en ny vase, gang i en rokade i hele stuen. Sådan har jeg det også stadig…. Men, udskiftningen er bare på et helt andet niveau end tidligere.

Hvis man følger mig på Instagram, så vil man også have opdaget, at ca. 70-80% af mine fotos er udefotos, smukke rapsmarker, stunder i haven, pluk selv marker og familieoplevelser…. De fleste af dem er simpelthen udendørs, fordi det er der vi er. Jeg kan få flere timer til at gå med aftenture i smukke omgivelser, og jeg kan mærke, at jeg har brug for det. Tankerne får lov at flyve frit, og der bliver plads til drømme og visioner…. Jeg har en af de der perioder, hvor jeg lige skal mærke efter, og finde hvad der er vigtigt, og holde fokus på det…. Nok også derfor, at ting bare IKKE bliver prioriteret i øjeblikket.

Når vi en gang…. vil helst ikke skriver om det nu, men gør det alligevel… Når vi en gang rammer efteråret, og vi trækker mere indendørs igen, så vil jeg helt sikkert også genfinde mere trang til forandring indenfor de 4 vægge. Men lige nu, der nyder jeg bare, at det ikke er vigtigt…. Jeg nyder, at alt udendørs skifter farve fra uge til uge, at duftene omkring os sætter tankespil og relationer tilbage i livet, at sommerferien er så tæt på, at man næsten kan række ud efter den og at fokus simpelthen har flyttet sig….

IMG_5357 IMG_5324 IMG_5331 IMG_5240 IMG_5275

MORTILMERNEE_FBUntitled

Pinsepip om Instagram og malede vægge….

IMG_5085

Jaaaaaa…. så er vi da lige gået på endnu en lille forlænget weekend. Det er simpelthen så dejligt med de her små pusterum hen over foråret. De er vigtige for små familier der lige kan trække stikket til det pulserende liv, en dag mere end normalt. Det giver mere på energikontoen end man overhovedet kan forestille sig.

At sommeren så nærmest lige valgte at gå direkte ind i Kr. Himmelfartsferien, det var i sandhed en gave fra naturen, som var helt fantastisk.

Idag snakker de så godt nok om at der kommer skyer, regn og blæst hen over weekenden, og at vi går en mere ustabil periode i møde… Det er jeg ikke helt tilfreds med, men det er jo Danmark, og vejret her er temmelig lunefuldt.

I tirsdags postede jeg indlægget omkring Instagram, og hold nu op hvor er det fedt, at der var så go respons på det. Jeg er virkelig glad for…. eller det er jeg egentlig ikke, det er jo trist…. men jeg er glad for, at jeg ikke er den eneste der oplever den trælse forandring. Igår lancerede de så en helt ny brugerflade, og der er sikkert sket masser af nye skjulte ting også. Måske har de allerede omtænkt strukturen, i hvert fald HÅBER jeg, at de ikke vil facebookisere (ord jeg lige opfandt) hvordan strukturen skal være der inde…. Jeg vil så gerne bevare den skønne flade der var, have alle de små hyggelige samtaler på kryds af verden… ligegyldig størrelse….. Jeg sværger de har ikke hørt det sidste fra mig hvis det fortsætter….

Jeg har også malet et par vægge mere i den her uge. Den jeg malede for et par uger siden, den må jeg tilstå, den er allerede hvid igen. Den var lidt dominerende den væg, så det gik altså ikke. Men jeg var vild med farven, så nu har jeg malet den på en lidt mindre væg, men stadig således, at man kan se den i samspil med den lyserøde i gangen, det giver et ret fint look….

Dagen efter lå jeg og solede mig i haven, lå og spekulerede på, om ikke jeg kunne skabe endnu et farvesamspil sammen med de to malede vægge. Jeg stod op fra min ellers virkelig skønne sol plet, lokkede Neel med i malerbutikken, købte en maling, hjem og igang.

I soveværelset har jeg derfor nu malet en ret kølig og mørk blå farve, som skaber kontrast, men samtidig et ret fint view igennem huset, når man kan se alle 3 vægfarver sammen. Og vender jeg mig den anden vej, så har jeg rene hvide vægge, og et helt andet look.

Jeg er vild med, at jeg nu kan lave flere forskellige stilarter på tværs af hinanden, uden at hele huset er forandret…… Hvad synes i om det????

Idag skal vi have noget “til middag hos” arrangement i haven med snobrød og 5 unger fra Merles klasse… Ellers INGEN faste planer for weekenden. Jeg ELSKER det….. Hvad skal I andre lave???

IMG_5129

IMG_5195

IMG_5197

IMG_5199

MORTILMERNEE_FBUntitled

Er Instagram ved at dø???

IMG_5011

Jeg har gjort mig nogle tanker omkring Instagram over den sidste tid, jeg synes jeg oplever en lidt mærkelig stemning der inde…. Og jeg fornemmer en summen i krogene, fra andre, som oplever det samme. Og folk som jeg taler med, de synes også der er sket en forandring der ovre….

Nu er bloggen her, jo egentlig ikke Instagram, men det er bare meget nemmere for mig, at sætte mere ord og feelings på et indlæg, end det er på et enkelt foto på Instagram. Så derfor må I, som kun læser med her, lige bære over med mig, da jeg synes det hele på en eller anden måde, alligevel hænger sammen.

På en helt alminelig og kedelig søndag for ca en månes tid siden, opstod der nærmest en panik agtig stemning på Instagram. Hele mit feed flød over med ønsker til folk om, at man SKULLE slå notifikationer til, de berømte 3 … prikker, for Instagram ville dagen efter fjerne resten fra dit feed. Det vidste sig lidt at være en storm i et glas vand, og dem som havde nået at gøre det, havde pludselig en hysterisk skærm aktivitet kørende, som mindede dem om HVER GANG dem de havde trykket på, havde lagt noget op. Instagram meldte ud, at de lyttede til folket, og at de INTET ville gøre endnu.

MEN…. siden den gang, der har jeg bare oplevet en nedadgående kurve, både i mit feed, i mit følgertal og i det hele taget hele aktiviteten på Instagram. Og jeg synes det er SÅ ærgerligt….

Instagram er mit daglige fiks, jeg ELSKER den inspiration jeg hidtil har kunnet finde der inde, fundet spændende og kreative menesker at følge, gode venskaber og bekendskaber, små hyggelige daglige samtaler og en stille og roligt voksende tilgang af søde nye følgere.

NU… er der kommet en mærkelig opsætning af mit feed, jeg har “mistet” så mange, som jeg før i tiden synes var hyggelige at følge med hos, fordi de ganske enkelt ikke kommer frem i mit feed længere, det er ikke fordi jeg har tykket unfollow, men jeg skal selv kunne huske dem, for at gå ind og se hvad der mon er sket hos dem. Og så er de store profiler, butikker, kunstnere og den slags, dem som fremgår forrest hver gang, dem som fylder og dem som jeg næsten altid kun får scrollet mig igennem.

Jeg oplever også, at stort set for hvert foto jeg ligger op, så mister jeg følgere. Jeg får også stadig nye hver dag, men det er ikke i overtal de nye, så følgertallet falder også en smule fra dag til dag…. Så går det pludselig lidt op igen, for langsomt at falde igen….

Jeg hører fra mange, som nævnt i starten, at de oplever præcis det samme, og det synes jeg bare er SÅ ærgeligt. Det dræber det skønne forum som jeg synes Instagram var/er, det ødelægger muligheden for mindre profiler, der har mindst lige så meget kreativitet, smukke fotos og dejlige stemninger at vise frem, men jeg får bare slet ikke set det længere… og det ærgrer mig…..

RÅB OP FOR SØREN….. Er vi flere der ude…. så må man da kunne gøre noget…… Jeg gider ikke at Instagram skal FACEBOOKES, således det kun er dem med flest likes der får sine ting vist…. Det er så dræbende med den kultur…. og totalt uinspirerende…….

MORTILMERNEE_FBUntitled
   

Himmelsk kristi flyv ferie….

IMG_4886

Hold nu op….. Den her Kristi Himmelfarts mini ferie, den er forrygende… Solen skinner fra en skyfri himmel fra morgen til aften. Termometret bevæger sig op omkring 20+ hver eneste dag, døre og vinduer står åbne og fra tidlig morgen sninger varmen sig ind under min dyne, og hiver mig ud af fjerene meget tidligere end jeg plejer…. Og det er bare helt ok.

Jeg var så heldig, at jeg allerede tirsdag eftermiddag gik på den her mini ferie, torsdag var jo helligdag, og det betyder for mig, at jeg fik en ekstra fridag i denne uge. Jesper og pigerne har også fri de her dage, og vi nyder det.

Men vi har også haft fart på….. I onsdags fyldte min kære lille mormor nemlig 80 år. Min mormors helbred er ikke så godt for tiden, hun er igang med en udredning omkring hjerte, lunger og luftveje, det hele vil bare slet ikke som hun gerne vil, og det begrænser hende desværre i alt for meget. En større fest havde hun ikke overskud til, så derfor besluttede vi, at holde en lille fest, for kun de nærmeste, ude hos os. Og er der noget jeg holder af, så er det at pynte og gøre det fint for mine kære….

Der blev pyntet med H O O R A Y guld balloner, flagranker og flagkanoner, og vi havde en lækker festmiddag bestilt ude fra. Jeg håber min mormor mærkede festivitasen, selvom den var i lidt mindre format end ønsket.

IMG_4873 IMG_4874

Efter endt fødselsdag har dagene stået 100% på det som vi selv har haft lyst til…. Eller næsten. Vores lille Totte mis har fået en hudsygdom som vi går og er lidt bekymrede for, så han var forbi dyrlægen igår, men nu håber vi han er i bedring med rette behandling. Det må I faktisk meget gerne XXX for…. Filans så bekymret man bliver for de små firbenede væsener.

Men tilbage til de lidt sjovere stunder….

Vi har bla købt ny trampolin, et behov der opstod lidt akut. Vi oplevede at den gamle var ved at blive mør, og vi var bange for, at en af pigerne pludselig ville stryge igennem den. Vores tøser lever nærmest nede på den trampolin, og jeg forestiller mig, at det vil de gøre mange år frem endnu. Så vi besluttede, at vi godt ville give lidt ekstra, og købe en af de lidt bedre varianter, og denne gang en som faktisk er skabt til at være i jorden. Den gamle var nemlig en som faktisk skulle stå på græsset, og som Jesper havde gravet ned, hullet er KOLONORMT, og det var helt vildt alle de trailer fulde jord han kørte væk. Da vi i sin tid købte den, der synes jeg det var en monstrom uden lige vi havde fået i haven, og fisme om ikke den nye er endnu større…. Jøsses, jeg er godt nok glad for, at det gode vejr gør, at tingene spirrer i fuld fart, og at den faktisk snart er dækket rent udsynsmæssigt oppe fra huset….

Ellers har vi været ude og dyppe tæerne i Vejle Fjord for første gang, vi har gået tur i smukke omgivelser, vi har plantet tomater og agurker i drivhuset,vi har fået masser af sol på næserne og vi har spist is mindst ‘en gang om dagen.

Fredag aften var jeg også forbi min søde veninde Louise Trillingsgaard, som endnu en gang har stablet det famøse Retro Guld marked på benene, markedet foregår på Godsbanen i Århus, og jeg er vild med det. Super fine sager, virkelig søde sælgere, i det hele taget en ret skøn stemning. Imorgen søndag er sidste dag i denne omgang, men til juni kommer det allerede igen. Læs mere om markedet lige HER.

Ellers vil jeg bare fylde Jer med ren fotospam fra de sidste par dage…. Og nyde, at der heldigvis er endnu en dag imorgen. Mors dag…. Som naturligvis skal fejres i selskab med min egen søde mor….

Håber I alle har en rigtig skøn Kristi flyv ferie…..

IMG_4901 IMG_4911 IMG_4951 IMG_4953 IMG_4954 IMG_4974 IMG_4980 IMG_4981 IMG_4983 IMG_4984

IMG_4982

IMG_4949 IMG_4985

IMG_4976 IMG_4972

IMG_4978 IMG_4979

MORTILMERNEE_FBUntitled

Da Merle opdagede sig selv på google

Mine piger er ved at nå en alder nu, hvor de er ret skarpe til at moderer rundt på diverse sociale medier. Eller i hvert fald youtube, det bruger de meget. Men efter Merle er startet i skole, så er hun også blevet meget mere opmærksom og dygtig i, hvad man faktisk kan bruge sådan en Ipad til.

2 gange har hun oplevet her i sit første skoleår, at hendes klasse har været i den lokale avis, fordi Hedensted Skole har haft et eller andet form for tiltag, som man har villet skrive om. Og begge gange har Merle så været på de fotos der er blevet brugt. Hun er kommet hjem, og var voldsomt stolt over, at hun sørme var i avisen. Det synes hun er kæmpe stort.

Jeg besluttede mig så for, at det nok var nu, at jeg blev nødt til at inddrage hende i, hvor meget hun allerede er “markedsført” på de sociale medier. Hvordan halvdelen af hendes navn, rent faktisk udgør min profil, og hvor mange billeder af hende, der kan findes på google.

Det var en lidt udfordrende samtale, og jeg synes faktisk det var lidt svært. For pludselige stod hun der,  og havde en mening om, at jeg deler så mange billeder af hende. Jeg viste hende hvordan hun kunne søge på nogle forskellige ord, og på den måde finde fx vores skiferie, eller Totte, eller bare billeder af os og vores hus.

Efter et par dage, så kom Merle pludselig ned fra sit værelse, og udbryder “MOR, er du godt klar over, at der på det der google ligger et billede af mig uden tøj på”…. Først blev jeg helt fjern og flov, jeg tænkte at det gjorde der HELT SIKKERT IKKE, og bad hende naturligvis om at vise mig det.

Hun røg direkte på google, skrev sit søgeord, og ganske langt nede, dukkede der så et sødt billede op af hende, jeg tænker hun er 4-5 år, og ja, man kan se hendes bare overkrop, men ikke andet. Det synes hun så bare pludselig var helt vildt pinligt, og mærkeligt osv osv.

Det er første gang jeg sådan stod med en lidt usikker fornemmelse på, hvor meget jeg egentlig burde dele mine piger. Billedet er tydeligvis nogle år gammelt, jeg fik ikke set om det stammede fra instagram eller fra bloggen, og det var heldigvis meget uskyldigt. Med tiden har jeg også fået meget mere erfaring og mening omkring, hvad jeg deler og hvad jeg ikke deler.

Men jeg er også kommet frem til, at pigerne fremover, skal inddrages mere i, hvad billederne bliver brugt til, at de fremstår som en del af mig, mit “brand” og hele min profil.

Hvilke tanker gør I andre Jer om at dele Jeres børn på bloggen og på Instagram, at bruge dem som små “reklamesøjler” osv osv?

DSC_0365

Billedet herover er ikke det som Merle fandt, men blot for at vise, hvilken vinkel der for mig er vigtig fremover når vi tager sommerbilleder.

MORTILMERNEE_FBUntitled

Boligreportage hjemme fra mig….

IMG_4673

Jeg kom til at se, at det virkelig virkelig er længe siden jeg har vist Jer rundt her hjemme. Jeg ved godt, at jeg ofte tager det som en selvfølge, at I ser med ovre på instagram. Hvor jeg faktisk tror folk har fået nok at mit hjem, i hvert fald smutter der 5-10 følgere hver gang jeg viser noget der fra… fnis… Men selvfølgelig kommer der også nye til, så det går op alligevel.

Anyway, jeg ved godt, at der er nogle her, som har fulgt med mig helt fra start, som ikke er på instagram, og at jeg før i tiden var bedre til at vise mine forandringsprocesser, og hele reportager. Så derfor kommer her et indlæg, med masser af billeder, hvor jeg forsøger at tage Jer med hele vejen rundt. Med nye billeder, som jeg har taget lige præcis idag….

Og hey, jeg har faktisk lige malet en væg i spisestuen idag, og det er altså første gang den bliver vist frem, lige her i dette blogindlæg 🙂

Forbered Jer på ren fotospam, jeg håber I vil synes om det 🙂

IMG_4674 IMG_4675

 

IMG_4658 IMG_4659 IMG_4660 IMG_4661 IMG_4662 IMG_4663 IMG_4664 IMG_4665 IMG_4666 IMG_4668 IMG_4669 IMG_4670 IMG_4671 IMG_4672 IMG_4578 IMG_4591 IMG_4594 IMG_4644 IMG_4650 IMG_4651 IMG_4652 IMG_4653 IMG_4654 IMG_4655 IMG_4656 IMG_4657

 

MORTILMERNEE_FBUntitled
   

Så lå man sgu der med mandeinfluenza….

IMG_4464

Første, tusind tusind tak for alle Jeres søde og fine beskeder på mit indlæg om depression, jeg er så overvældet, jeg lover at vende tilbage med svar til Jer alle, både på mail og her på bloggen, men energien forlod mig lige for en stund, læs her i indlægget hvorfor :-/

 

Jeg hader influenza…. fik jeg sagt at jeg HADER influenza….. Jeg har ligget i min seng, rejst mig, taget et bad, lagt mig på sofaen, rejst mig og gået i seng. Sådan har mit liv kørt på repeat siden onsdag i sidste uge. Billedet herover er udsigten fra min seng, billedet nederst er udsigten fra min sofa…. :-/

Vi landede hjemme i egne gemakker sent sidste søndag efter den fantastiske skiferie, jeg havde en lang arbejdsdag foran mig mandag, et fedt arrangement som jeg gerne ville være en del af, men som også betød en lidt længere dag end jeg lige plejer. Det er det der er så cool ved mit job, at jeg sådan kan flekse rundt som det passer arbejdspladsen og mig. Elsker det…. Nå, men jeg lander hjemme ved 5 tiden mandag eftermiddag, her får vi støvsuget, vasket, lavet mad, lektier og hvad vi ellers lige skulle indhente mandag efter en ferie. Og da jeg så sætter mig i sofaen mandag aften, der frøs jeg pludselig helt vildt. Tænkte, ja det er nok bare fordi jeg er træt…. Men så vågnede jeg flere gange natten til tirsdag og min hals gjorde mere og mere ondt… ØV ØV….

Tirsdag var jeg på arbejde, tog direkte hjem på min sofa, tidligt i seng, slæbte mig ud af sengen onsdag, fordi jeg havde en aftale med 2 journalister fra en blog i Korea…. Det lover jeg at vise frem når de får lagt deres artikel online…. efterfølgende forårskoncert på skolen, som man altså heller ikke vil gå glip af….. På nuværende tidspunkt har jeg feber og er så snottet, at jeg intet er værd længere. Torsdag forsøgte jeg at tage på arbejde, men kl 11 hejste jeg det hvide flag og kørte hjem. Jeg kunne IKKE mere. Siden torsdag middag har jeg så kørt den liggende position på repeat, og kedet mig helt vildt. Jeg hader influenza og feber. Man er simpelthen bare så træt og ugideligt, og er intet værd.

Inden Norge var jeg endelig begyndt at motionere lidt igen, var ude og gå små 4-5 km hver anden dag, og på skiferien fik jeg rørt mig en del også, jeg var totalt opsat på at komme hjem og fortsætte gejsten. Men jeg skal fandme da lige love for, at man er sat tilbage til start. Jeg hoster også helt åndssvagt nu, så bare jeg går fra min seng og ud på toilettet, så tror min familie at mine lunger er faldet ud undervejs. De synes jeg larmer uhæmmet meget når jeg hoster. Min mor griner og siger det er arveligt, min far larmer nemlig lige så meget når han hoster. Min far og jeg, vi er enige om, at de ALDRIG har haft det lige så slemt som os….

Feberen har heldigvis forladt mig nu, og jeg har været på arbejde idag igen…. Hvilket også betyder, at jeg i skrivende stund næsten er på vej i seng, for jeg er hamrende træt. Det er det med den der energi der lige skal kæmpes tilbage igen….

Jeg har endda ellers fået den der influenza vaccine i efteråret, men den er åbenbart ikke garant alligevel, eller også er den med til, at jeg heldigvis er nogenlunde oppe igen efter en uges tid, hvor jeg de sidste par år har ligget mellem 2 og 3 uger. Det ved jeg så ikke, men jeg havde da drømt om, at jeg var gået fri i år.

Har jeg forresten overhovedet fået vist Jer at jeg har lavet reolen om i stuen??? Jeg tror snart jeg må lave en større boligreportage her på bloggen, det er ved at være længe siden…..

IMG_4451

 

MORTILMERNEE_FBUntitled

Opsamling på vores første skiferie sammen, og turen gik til Trysil

Indlægget er sponsoreret af Visit Norway

IMG_4329

Jeg indrømmer blankt, da jeg for ca. 10 dage siden stod her hjemme i Danmark, med en weekend i fuld sol og termometret der næsten sagde 17 grader, der havde jeg meget svært ved at forestille mig sne og kulde, og at pakke bilen til skiferien. Men nu sidder jeg her, med den vildeste anti følelse af, at det er ovre. Vi har haft de mest fantastiske 5 dage i Trysil.

Fra vi kørte hjemmefra, og til vi landede i Trysil tog det ca. 12 timer. 4 timer hjemme fra og til Hirtshals, hvor vi skulle sejle fra, 4 timer med færgen og 4 timer fra Larvik til Trysil. Men i og med man får det afbræk på færgen, så føltes det bare slet ikke så langt. Sejlturen var også virkelig skøn. Vi fik den lækreste buffet på restaurant “catch me if you can”. Den måtte man benytte sig af helt indtil 1 time før ankomst, så vi var selvsagt IKKE sultne resten af dagen. 🙂 Sejlturen var også ret smuk, vi havde den fineste sol der mødte os I Larvik, og smuk sol hele vejen hjem mod Hirtshals. Heller ikke ret mange bølger, så alt i alt en meget behagelig sejltur.

IMG_4274

IMG_4280

Lad mig starte med at sige, at det har været en oplevelse, som er gået 95% udenfor min comfort zone. Hver dag var en udfordring for mig, men jeg overvandt den, og sluttede hver dag af med at føle det som en sejr. Den helt store optur ligger også i at se, hvordan pigerne fuldstændig tog det til sig. De var så forelskede i at være på ski, de synes det hel var sjovt, og farten kunne ikke være hurtig nok.

Efter halvanden dag var de med farmand ude og ræse på de stejlere pister, de havde helt styr på at være i både tallerkenlift, T-lift og den store hvor man sidder lidt i spænd. De var frygtløse, og det er helt sikkert derfor, de også lærte det så nemt.

T-liften var jeg dog ikke helt dus med, faktisk havde jeg en oplevelse hvor jeg ganske enkelt ikke nåede at dreje den, og jeg landede derfor fuldstændig ude i hegnet, og havde nær mejet 2-3 stykker ned på min vej. Her havde jeg lige en lille krise, det gjorde p…. ondt, og jeg nåede at blive lidt bange. Kunsten for Jesper var her, at få gejsten tilbage i mig. For vi stod aller øverst oppe, og ned skulle vi ligesom igen. Det tog lidt tid, hvor jeg bla. kørte sidelæns op af Jesper, indtil jeg stille og roligt fik skabt mod og balance igen til selv at fortsætte. Det er den slags man oplever som voksen første gang på ski. Men jeg må bare sige, hvis jeg kan det her, altså bare i det format jeg nu har lært, så kan ALLE.

Som jeg nævnte i mit sidste indlæg, var skiskolen helt sikkert det bedste vi kunne have gjort. Både for mig, men helt sikkert også for pigerne. De havde børnetække, de var sjove, og de formåede at lege det ind i pigerne. Og allerede på første dag, var ingen af dem bange for at prøve mere, og ingen af dem var til at drive ind om aftenen. Efter dag 2 var de stort set selvkørende. Når jeg var med ude på de lidt længere pister, så var Jesper nødt til at give dem afmærkninger de måtte køre efter, for de ville bare frem af. Det var bare svært når jeg også var med, for jo, jeg havde skam nogenlunde kontrol over at være på skiene, men farten, den havde jeg ikke for meget af. Dertil følte jeg mig slet ikke sikker. Så det var fuld fart frem, brems…. osv…. ha ha…. Den sidste time for lifterne lukkede tog jeg pigerne med hjem, så farmand også kunne få afprøvet om han kunne huske at være på ski. Jeg blev sgu helt rørt da jeg så ham komme tilbage første gang, hold nu op, hvor er han bare i sit es ude på de pister. Faktisk meget mærkeligt, at en mand man nu har været sammen med i 15 år, har så meget i sig, som jeg slet ikke havde set. Jeg har altid hørt meget om hans opvækst med ski, men jeg havde aldrig oplevet det, før nu. Her er han virkelig hjemme….. Knæet har desværre sat sine begrænsinger for ham, men har formåede dog at komme ned af de sorte pister, i pænt elegant stil. Jeg var IMPONERET.

Fredag aften var der aften åbent og lys på nogle af pisterne, her var Jesper og pigerne ude igen. Jeg havde ikke mere energi i kroppen, så jeg tog et langt bad og slappede af der hjemme. Mine morgener var jeg også nødt til at starte med noget smertestillende til muskelsmerter, jeg var simpelthen  SÅ ØM over alt. Føles næsten som en slags influenza der var på vej. Men når først man så kom i udstyret, fik skiene på, og kom der ud, så glemte jeg alt om ømhed….. Indtil næste morgen… ha ha….

De andre aftner var vi faktisk fuldstændig færdige, pigerne gik lynhurtigt om kuld, og vi sad også og var helt stoned i sofaen. Frisk luft og et væld af nye indtryk, det er saftsuseme en go cocktail at gå i seng på.

Hjemmefra havde vi lavet madplaner til alle dagene, (1 dag med taco skaller, en dag med tarteletter og en sidste dag med kyllinge fillet, skivekartofter og jensenssauce).  Vi havde masser af rugbrød og pålæg med, vi havde lækre goodies og juicebrikker til rygsækken på pisterne og vi havde masser af snack med til om aftenen. Vi havde ikke brug for at handle ‘en eneste gang på den her tur. Det kan absolut anbefales, at man planlægger maden så meget som muligt hjemmefra, da priserne her oppe er helt utrolig høje. Jesper lurede inde i en butik en dag, og en helt almindelig pakke hakket svinekød, stod til en pris af 79 norske kroner, det vil sige ca. 65 danske kr…. Puha, det ville i den grad blive nogle dyre frikadeller….

Image IMG_4321

IMG_4331

IMG_4333

IMG_4339

IMG_4340

Summasumarun er, at nu er vi hjemme igen, vi har haft lidt tid til at fordøje det hele, vi har masser af billeder, masser af små sjove videoer, og i den grad en fantastisk oplevelse i bagagen. Og jeg tror faktisk godt jeg tør sige, at det IKKE bliver den sidste skiferie vi er på som familie. Det har været en helt anden måde at være sammen på, en aktiv ferie, hvor man alligevel hele tiden er fælles om det man laver. Man får brugt sig selv og sin krop, man for udfordret motorikken og alt sammen imens man faktisk har det helt vildt sjovt….

IMG_4282

Tegningen her lavede Merle på vores tur hjem, og den siger vidst i virkeligheden det hele.

MORTILMERNEE_FBUntitled

Den der svære følelse….. Om at leve med et specielt sind…..

Kender I det….. ?

 

Jeg har altid kæmpet ret meget med det…. Faktisk har jeg, til dem af Jer der ikke har læst med siden start, været nede med depression 2 gange i mit liv. Og jeg kan godt mærke, hvornår humøret nogle gange kammer til den forkert side. Idag ved jeg præcis hvad jeg skal gøre ved det, og hvor jeg skal sætte min fokus ind. Men det vidste jeg bare ikke den gang.

Første gang jeg blev ramt, det var da jeg var ca. 23 år gammel, jeg var lige startet på en elevplads på et reklamebureau. Hele verden lå foran mig, rigtig godt job, Jesper og jeg havde lige fået vores første lejlighed sammen, jeg var ung, en del kilo tyndere end idag og jeg synes faktisk ikke jeg havde noget imod mig. Men alligevel, så vågnede jeg hver morgen, med en følelse af, at dynen over mit hoved simpelthen ikke kunne fjernes. Jeg nåede kun lige at møde ind på job, for så at finde mig selv siddende på toilettet med tårene trillene ned af kinderne. Der gik nogle uger før en af mine nye kollegaer en dag hev mig til side, og sagde det som jeg ikke selv havde turdet sige højt “Louise, du er jo syg” “det skal du have gjort noget ved”. Så gik jeg til lægen, og jeg blev sygemeldt i 3 måneder. Langsomt i løbet af de 3 måneder, begyndte jeg at bevæge mig mod lyset igen, jeg fik også de berømte “lykkepiller” i en eller anden grad, og jeg tror helt sikkert også de hjalp. For en tid….. Men da jeg kom tilbage igen, der kunne jeg bare slet ikke finde gejsten i det job jeg befandt mig i, senere viste det sig også, at der nok var noget galt med den arbejdsplads. Godt nok var det et fedt reklamebureau, jeg var skide glad for miljøet og de spændende opgaver. Men kollega miljøet fungerede ikke. Jeg tror kun jeg var der små 2 måneder, så måtte jeg hejse det hvide flag og gi op. Det var ikke et sted for mig, jeg kunne simpelthen ikke finde gejsten. Vi var også 16 der rejste fra den arbejdsplads samme år.

De næste år der kom arbejdede jeg med mig selv, jeg arbejde i Føtex i Vejle, Jesper var på toppen af sin fodbold karriere, og det lykkedes mig at finde en ny elevplads, denne gang som voksen elev i en større Erhvervs mæglerkæde. Jeg blev faktisk ansat som piccoline, men indenfor 3 måneder tilbød de mig en elevplads, og det hoppede jeg på. Egentlig havde jeg lige for inden besluttet, at jeg ville have taget en kreativ uddannelse på Teco centret i Herning. Men så fik jeg tilbud om go løn, fast arbejde tæt på vores lejlighed og en sikker fremtid, så den hoppede jeg på….. Idag ved jeg ikke rigtig om jeg valgte rigtigt, det kreative har jo altid trukket ret meget i mig, og i årene som elev blev det fuldstændig sat til side. Idag er det heldigvis stadig en stor del af min hverdag, og i søde læsere har været med mig i mange kreative processer i vores hjem. Men måske havde det været godt for mig, at have fundet det som min levevej…. Det vides ikke, for det var ikke den vej jeg gik, og jeg kommer ikke til at gå tilbage til studietiden.

 

Efter endt uddannelse stoppede jeg i virksomheden, og efter kort tid startede vores fertilitets proces, som jeg har skrevet om flere gange, den trak tænder ud, og energien til at finde nyt arbejde, den var ikke tilstede …… Indtil jeg pludselig fik jobbet som lægesekretær elev. Det her var lige da jeg var blevet gravid med Neel, og jeg vidste, at man indenfor den branche, havde let ved at finde en deltidsstilling når man var færdig. Det var det jeg ville, og det var det min krop fortalte mig, at jeg ville trives i. Men som i ved, så gik det galt igen, da jeg vendte tilbage efter barslen med Neel. Jeg kunne simpelthen ikke, jeg brød fuldstændig sammen første dag på arbejde, tanken om, at jeg, mens mine piger var bitte små, skulle arbejde 37 timer om ugen, være på skole af 4 omgange hvor man skulle bo der, og være væk fra sin familie. Det kunne jeg slet slet ikke overskue. Arbejdspladsen modarbejdede mig en del, og jeg måtte have hjælp fra min fagforening den gang. Det lykkedes til sidst, at blive løsrevet fra min uddannelse og for min krop langsomt at finde fodfæste igen.

Nogle vil måske mene at jeg er svag, at jeg burde tage mig sammen. At når andre kan magte en fuldtidsstilling, så kan jeg vel også…. Men det er her jeg gerne vil sige, at det er slet ikke det det handler om. Jeg kunne måske godt magte det, men jeg VIL ikke. Det er jeg stærk nok til at sige idag. For det er IKKE det jeg trives i.

Jeg ved fra tidligere indlæg, hvor jeg har skrevet om det her emne, at der er mange piger der ude, der ligesom jeg, er havnet i suppedasen, og bare har virkelig svært ved at finde gnisten, og lysten til at være i sit eget liv. Og det er altså IKKE fordi man er svag, det er fordi man har andre prioriteter, og fokus skal simpelthen sættes i en anden kurs.

Det er nu 5 år siden jeg sidst var sygemeldt. Og det var egentlig det, jeg gerne ville frem til i det her indlæg….. Jeg har stadig de der dage, hvor humøret er fjernt, gejsten ikke helt er til stede og hvor jeg bare har svært ved lige at være….. Specielt når jeg sådan er kommet på den anden side, af noget jeg virkelig har glædet mig til, og det så er ovre. Der kæmper jeg virkelig med mine følelser….. Men nu ved jeg at de kommer, og jeg er parat til at tackle dem….. Jeg ved også at de går over, for jeg har fået skabt en hverdag, som er helt ok. Jeg kun arbejder de 15 timer fast som kontorassistent, og de resterende timer på bloggen og på Instagram, dem passer jeg ind, når jeg synes det er bedst…..

Anyway….. Vi har allesammen nogle små ting i hverdagen, som vi kæmper med, og som ikke er perfekte. Det her er helt sikkert noget af det som fylder i mig. Som på et tidspunkt havde virkelig meget magt, og var med til at gøre min hverdag svær at være i. Hvor jeg idag har fået det vendt, og synes jeg har fået kontrollen, og i hvert fald værktøjerne til at komme tilbage på sporet, når jeg kan mærke at det trækker den forkerte vej….

Rigtig go dag til Jer der ude, og tak fordi i læser med.

 

IMG_3795

 

 

MORTILMERNEE_FBUntitled