Små fine Rie Elise Larsen detaljer

Ja, jeg starter egentlig det her indlæg med noget helt andet. For denne skønne skønne solskinsdag er bare gået hen og blevet rigtig forfærdelig, i hvert fald på den økonomiske måde. Et nyt lån, som vi havde regnet med, gik ikke igennem, og en køber til vores bil er sprunget fra og vores økonomi ser bare helt forfærdelig ud lige i tiden….. Så her midt i de triste tanker, gik jeg en lille tur i mit hus, og fandt nogle små hyggelige hjørner som jeg bare er så glad for.

Jeg er VILD med Rie Elise Larsens ting, de skaber bare så meget hygge i hver en lille krog hvor man hænger det. Så jeg tænkte, at jeg lige ville gå helt tæt på et par stykker af dem, trængte lige til at sidde med lidt glade farvebilleder her midt i alt det triste.

ELSKER forretsmad

Ej altså, kender i det med at man sådan set bare kunne fortsætte med den ene lækre forret efter den anden? Sådan har jeg det altså bare, jeg har altid sagt, at når jeg skulle giftes, så skulle der kun serveres forretter. Omstændighederne den dag blev dog kun til en tur på Rådhuset og brunch efterfølgende… Men det er en helt anden historie.

Tilbage til forretterne, jeg er simpelthen bare så vild med dem. Jeg tror faktisk  næsten jeg ku leve af det… Og en af dagene i sommerhus, der besluttede vi at nu skulle vi lave en tallerken med lidt forskelligt forretshalløj på. Og det må jeg bare lige lave et indlæg om, så jeg kan mindes hvor skøn en aftensmad vi fik denne dag.

SER DET IK BARE LÆKKERT UD 🙂

Der mangler måske lige lidt mere grønt på nu ved nærmere eftersyn… Men det tænkte jeg slet ikke på den dag…. Havde jeg været her hjemme var det nok os bare blevet serveret på en Rice tallerken, og så var den farveklat ligesom klaret 🙂

Hvad er det med mænd og de der Sonny Angels??

Jeg ELSKER alle mine små skønne Sonny Angels figurer, og håber de alle bringer mig lykke, hver og ‘en. Dog har jeg ikke sådan bare købt dem ubeset som man jo egentlig skal, men håber alligevel ikke jeg har jinxet det hele.

Men hvad er det med mænd og så dem, min mand så simpelthen uhørt underlig ud i hovedet da den første var flyttet ind. Han gik rundt om den flere gange og bare kiggede, og han spørger mig flere gange hvad hulen det nu er for noget sært noget. Men igår kom den sjoveste alligevel. Vi havde besøg af vores bedste venner til middag, og siden de var her sidst er yderligere et par stykker flyttet ind. Men bedst som vi skal til at spise, så kommer min mand i tanke om dem, han hiver vores kære gæst med ind i stuen, og så siger han ” Kan du forklare mig hvorfor der nu står små fede nøgne babyer på vores billedrammer??” Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at grine….. Men nogen ting forstår mænd simpelthen bare ikke.

Hvordan håndtere jeres mænd de små skønne figurer??

Mødte en fantastisk keramiker på min vej

På en lille tur til lillebitte Lønstrup stødte jeg på en keramiker. Kari hed hun, og var fra Norge. Jeg spottede først hendes butik gennem bilruden, og eftersom jeg havde efterladt en stor åndeplet på ruden, så kunne min mand godt konstatere at der MÅTTE jeg ind. Jeg kiggede og kiggede i lange minutter, og kunne godt se familien begyndte at trippe lidt. Så jeg måtte pænt følge med ud igen.

Hendes hjemmeside kan i se her

Men dagen efter måtte jeg tilbage, og denne gang med et kamera ved hånden, jeg fik lov at tage nogle fine billeder der inde, for jeg må da helt klart eje flere af hendes smukke ting. Denne gang blev det dog kun til to små krus. Priserne for håndlavet keramik er jo heller ikke billigt, så det er noget man er nødt til at samle hen af vejen.

Men her er lidt billeder fra hendes butik og alle de smukke ting.

Jeg må simpelthen eje en af hendes vaser på et tidspunkt, hold op de var flotte. Men i denne omgang blev det til to små krus som jeg fik af min far 🙂 Og dem er jeg også ganske glad for i denne omgang, de kan nemlig både bruges som krus, til sukker og marmelade og til alle Merles små skønne sommerbuketter. Dem skal jeg nok få masser af glæde af 🙂

her var så mine to smukke krus, men bemærk også lige de smukke pæoner i vasen som er fra haven, og den lille hyggelige buket som også er en af min datters 🙂 Den er faktisk endda hjembragt helt fra sommerhuset.

Hjemme igen.

I søndags valgte søde Joan fra bloggen WOOZ at lave et fint besøgsindlæg fra mig, og det blev bare SÅ flot… Kan dog se jeg fik skrevet min tekst lidt for hurtigt… Det kan jo ske. Men tak til alle jer der har læst med og som nu har valgt at melde jer som faste læsere… her har været lidt dødt i ugens løb, men min kære telefon kunne slet ikke trækkes med nettet helt der oppe i det nordjyske…. Men nu er jeg hjemme igen, og er klar med skønne indlæg til jer.

Min skønne lille store tøs Merle har simpelthen plukket så mange blomster. Hver evig eneste gang hun var udenfor, kom hun hjem med skønne små buketter. Vi endte med at ha drikkeglas med sjove finurlige buketter over alt 🙂 Meget livsbekræftende med sådan en lille pige i huset. Her er et billede af en af dem.

Men vi har også været på mange lange gåture langs vandet og rundt i klitterne…. Og jeg havde bestemt kameraet med mig på min vej, jeg har fanget nogle smukke blomsterbilleder som jeg lige ville dele med jer her under. Prøv lige og se hvor smukke de er, jeg ville ønske jeg kunne ha taget dem allesammen med hjem til haven.

Tusind tak

For alle jeres søde input på min blog. Jeg er lige på mini ferie med familien så jeg kan ikke gennem telefon besvare jer før jeg lige kommer hjem. Men tak fordi i kan li min blog, jeg håber i vil følge mig fremover… Jeg vil straks jeg kommer hjem lægge nye indlæg på:-)

Mange kram Louise

En skøn detalje på mit køkkenskab

Kender i det med at man lige får placeret et eller andet tilfældigt, og så ser det bare super hyggeligt ud.

Sådan fik jeg det lige da jeg kiggede op på køkkenskabet hvor mine små ruller papir står sammenrullet i en gammel flaskeholder.

Den smukke kogle er min en skøn gave fra min lille datter, den havde hun lavet i dagplejen en dag 🙂 Gud hvor man elsker de små sjove ting de kommer hjem med. Der findes da heller ikke noget bedre end en skæv gul pap kylling med karse i. GLæder mig hver påske til der kommer sådan en med hjem 🙂

HVORFOR HAR GIFAFFEN SORTE PLETTER?

I år fylder jeg 32, faktisk om præcis 5 uger og 3 dage… Og i år har jeg ønsket og ønsket og ønkset mig denne skønne giraf

Det er maleren Gitte Brandt der laver dette skønne maleri. Jeg havde tænkt på at ønske mig det den gang jeg fyldte 30, men så var der så mange andre ting, og jeg kom fra det igen. Men i år havde jeg besluttet at NU skulle det være. Så jeg spurgte mine søde forældre om det på nogen måde måtte være et ønske i år. Det skal lige siges at jeg altså normalt ikke får gaver i den prisklasse, men de synes også det var en skam jeg ikke fik sådan en ting man husker da jeg blev 30, så de var heldigvis med på ideen.
Jeg gik fluks igang med at kontakte den søde kunstner…. Og her for et par uger siden, der kom den skønne giraf så endelig med posten. Jeg har ikke hængt den op endnu, for så er det jo ikke rigtig en gave, først efter min fødselsdag kommer den op på væggen.
Da jeg endelig fik det gik der er par dage hvor vi gik og snakkede om hvad teksten egentlig betød, jeg googlede lidt og kunne ikke finde frem til det, så jeg måtte ringe til Gitte og spørge. Hun fortæller så en sød historie. Da hun malede den første giraf til hendes dengang lille pige, så kommer datteren gående forbi, hun kigger på giraffen, og så spørger hun sin mor “hvorfor har giraffen sorte pletter?”. Og deraf kommer så teksten som har gået igen lige siden. Det er da sødt 🙂
Jeg har bare ALTID elskes Gittes malerier, og i kender dem sikkert godt, men skulle i få lyst til at kigge lidt på hvad hun laver, så kan i gøre det her Gitte Brandt
?
Og en gang når jeg blir rig og får lidt mere plads, så skal jeg helt sikkert ha geparden også 🙂

En fantastisk aften og lille opskrift

Her til aften har jeg haft besøg af min dejlige mor og en veninde af hendes, hun er også lidt min veninde nu hvor jeg selv er blevet voksen… Men hun er sådan en jeg har kendt siden jeg var baby 🙂

Manden min var ude og spille noget bold, så det var ren tøse hygge med dejlig mad og skøn solskin ind af vinduerne.

jeg vil lige dele en lækker opskrift med jer på en avocado salat vi fik og smide lidt billeder af denne skønne aften. Håber i alle har haft en lige så dejlig aften.

Her hygger mine to nullergøjer mens jeg forbereder aftenens mad

Her kommer så opskriften på den lækre salat

Avocado og bønnespiresalat

(Forret – 4 pers.)
150 ml. creme fraiche                               1 ds. bønnespirer
  50 g. mayonnaise eller                            1 ds. mandariner
(200 g. Fromage Fraiche)                         evt. 20 g. mandler
2 stk. avocado                                                                        100 -200 g. rejer
Karry
1-2 dr. Tabasco                                         Flutes
Creme fraiche og mayonnaise eller Fromage Fraiche røres sammen men karry og Tabasco.
Bønnespirer afdryppes og blandes i. Mandlerne smuttes, hakkes groft og tilsættes sammen med rejerne. Til sidst vendes de afdryppede mandariner forsigtigt i.
Avocadoerne deles, stenene fjernes, fyldet lægges på og pyntes med rejer.
Det overskydende fyld serveres til, sammen med flutes.
Billede af indredienserne

Og så til sidste lidt lækker dessert 🙂
 og så er jeg lidt nødt til at dele et skønt billede med jer, min samling blev lidt større idag, og jeg ELSKER hver og en af dem 🙂
Older posts