Weekendhygge og tingene på plads

Så kom den dejlige sol tilbage til Danmark, det er næsten lige før man har det alt for varmt…. Jeg ved godt man ikke må klage, men pyha, luften står bare helt stille her i hytten…. Og man er bare sådan lidt mere parkeret indenfor, når man har en lille baby i huset.

Men så må man få det bedste ud af det, og jeg har lige benyttet lidt tid til, at tage et par billeder af de fine nye ting der har fundet sin plads:-)

Igår aftes havde vi besøg af nogle skønne venner, hun er fantastisk til at bage min søde veninde, og den kage hun havde med, den måtte jeg simpelthen forevige… Prøv lige at se hvor lækker den ser ud.

Det er ostekage med blåbær og kiksebund… Er ret glad for der er lidt tilbage af den idag:-)

Imorges startede dagen så kl. 05.00 her i hytten, det er en af “glæderne” ved små børn… Man kommer ligesom op og får oplevet dagen. Men idag var det faktisk ret hyggeligt, for en lille sommerfugl havde sneget sig ind i vinterhaven, og den var Merle godt nok noget optaget af… Det var helt svært at overtale hende til, at vi skulle lukke den ud igen.

Men jeg lovede at vi fik taget billeder af den, og så kunne hun kigge på dem bagefter 🙂

Og sidst men ikke mindst, bare lige hygge-billeder fra morgenstunden…..

Ha en dejlig søndag derude….

Udsalgspost og århus kup

Idag er sidste rigtige feriedag her i hytten, mand og store barn starter igen på mandag. Lille barn og jeg napper et par måneder mere her hjemme.

Men idag havde vi så besluttet, at dagen skulle gå til Århus. Det blev bestemt ikke helt så idyllisk og hyggeligt som forventet. Men come on, hvor let er det lige at forudse dagens forløb med en 2½ årig og en 7 måneders baby?? Altså ikke særlig nemt faktisk. …… Lillepigen har haft noget maveonde idag, har virkellige tømt mange bleer idag… læs MANGE…. Men vi tænkte, altså hun skal jo “bare” være i barnevognen… Men hun var dybt ulykkelig hele vejen der op, og ville så kun sidde i bæresele på maven af sin far hele dagen, og store pigen ville absolut IKKE sidde i sin klapvogn, næ hun ville ud og LØBE…. Så alle de hyggelige og skønne butikker jeg gerne ville se, de blev kortet ned til sølle 4 stk, og dem fik jeg kun knap blæst igennem, og med øjnene konstant fokuseret på om Merle nu ragede noget ned….. Men en lille smule hygge kom jeg dog hjem med alligevel.

Jeg skulle også bytte en gave, så billedet her er de nye ting, og lidt udsalgskup fra yndlingsbutikken Krutter 🙂 Bemærk lige at jeg har fundet en orange Kähler kop, og så er jeg da bare dybt forelsket i den lille sky ophængsdims fra Krutter butikken…. Den skal da hænge i vores spisestue 🙂

Men dagen startede faktisk temlig skønt, der kom nemlig post til mig, en lækker udsalgs pakke fra Purestyleliving – som er en af mine absolut favorit steder, de har bare et rigtig fint udvalg, og kører også et ret så fint udsalg. I hvert fald fik jeg her nogle skønne Liebe ting, til ret så billig penge, og det er altså sjældent at finde….

Men nu skal det lille dankort også ha fred i et stykke tid, så må vi håbe trendsales kan bringe lidt ind igen:-)

Imorgen må jeg lave et lille indlæg når alle de nye ting har fundet en plads !!!!

Ha’ en dejlig weekend

Blogging og smukt køkken

En ganske rolig aften, og her sidder jeg så i min stue. Børnene er puttet og manden er smuttet til fodbold…. Altså mænd og sport, jeg kommer aldrig til at forstå det helt. Men har giftet mig med en tidl. proffesionel fodboldspiller, så har nu prøvet i 10 år at forstå det bare lidt…….

Nå, men tilbage til roen, jeg sidder og hygger mig med computeren, og dagens desperate housewifes kørende på videoen. Lyder det ik lækkert… nogen der kender følelsen??

Og mens jeg  nyder  roen faldt jeg over en ny blog, denne er det, og den er super fin. Det er endnu en norsk blog. Jeg er virkelig vild med deres til…. Jeg ved godt jeg skriver det tit, men jeg lider af total stilforvirring til tider, især når jeg møder en norsk blog. De bor altså super fantastisk der oppe. Total fed blanding af retro og hvid stil…. Måske man sku svinge bare en anelse tilbage…. Jeg går pt og forsøger at samle stoffer nok til at skifte puderne i sofaen, mit håb er, at de blir knap så krads i farverne som dem jeg har nu, tror det vil mildne looket i stuen en smule.

Men disse billeder er af et stilrent køkken fra førnævnte blog. Synes det var super flot, og ville dele det med jer.

To SMUKKE æsker

Er idag blevet leveret med posten, og det er søde Anna Weinreich men denne blog, der har lavet dem til mig.

Og jeg er bare helt vild med dem. Havde spottet dem på hendes blog et par gange, og synes de var så fine, og sørme om hun så ikke havde lyst til at lave mig et par stykker.

Jeg er bare rigtig glad for dem, de passer ind her og der og alle vegne, og er bare så fine at se på….. Og ikke mindst det smukke Rie Tapet de er tapesseret med.

Kan kun anbefale jer at lave sådan nogle små skønne æsker.

Min smukke pude

Så i lige den smukke smukke pude jeg faktisk fik i fødselsdagsgave?? Jeg er bare helt forelsket i den, den er købt på siden her.

Jeg faldt over den da jeg læste en blog for noget tid siden, og så sendte jeg link til min mor, jeg sagde, hvis hun nu sku finde en lille ting til mig en gang, så måtte hun endelig huske de her designs… Og tænk sig, så pakker man sådan en op på sin fødselsdag, jeg var bare så glad.

Og nu har den endelig fået plads her i vores lille stue, og iiiihhhh hvor de pynter.

Igår formiddags lavede? vi noget rigtig hyggeligt, det er jeg altså også nødt til at nævne her. Vi var nemlig på krabbefangst med Merle pigen. Og det var virkelig en succes. Det er ret sjovt, for igennem børn, der oplever man bare livet en gang til…. Hun var helt høj efter oplevelsen, tænk, det var jo første gang hun prøvede det…. Og der skal altså ikke altid så meget til for at børn har det skønt…. og det behøver ikke koste ret mange penge. I det her tilfælde kostede den en lille krabbefiskestang og nogle muslinger….. Det var til at overkomme, og oplevelsen i sig selv, den lever vi på rigtig længe…. Kan varmt anbefales.

Sommerhus og fødselsdag

Så er vi hjemme fra nogle dejlige dage i sommerhus. Synes godt nok ikke vejrguderne var med os… OVERHOVEDET…. Men det er desværre en af de ting man intet kan stille op overfor.

Vi havde nogle skønne dage, totalt afslappende, man tvinges til at slappe meget mere af, når man ikke befinder sig der hjemme. Man har ikke lige en vask der skal over, en opvasker der skal tømmes, en stue der skal støvsuges osv osv osv. Man kan ligesom bare VÆRE. Det nyder jeg utrolig meget, og er af samme grund blevet meget glad for at være i sommerhus. Det er først her hvor vi har fået de to smuksakker, at vi er blevet sommerhus-folk. Det er meget nemmere og hyggeligere når børnene er så små.

Igår havde jeg simpelthen også fødselsdag, hvor gammel jeg blev undlader vi lige at komme ind på !!!! Men selvom man blir rigtig gammel efterhånden, så er det stadig dejligt at blive fejret. Der var familie og venner omkring mig det meste af dagen.

Som i sikkert husker fik jeg mit smukke Giraf maleri på forhånd, så det var ikke det helt store gavebord igår, men synes alligevel jeg fik fine ting. Lidt loppefund blev det også til på sommerhus turen, så tingene er bare blandet på billederne 🙂

Men desværre må man også sige, at her i weekenden skete noget ganske forfærdeligt i Norge, der var ikke andet end DR1 og TV2 i sommerhuset, og hele lørdag kørte DR update på fjernsynet. Man var fuldstændig rystet og ulykkelig over alt hvad man så. Mine tanker og følelser er hos jer i Norge.

Drømmekage og en lille pige der sidder selv

Her hjemme holder vi ferie… Og mens vi går og venter på at solen gider komme frem, der laver vi lige lidt lækkert.

Igår fik jeg plukket havens første lækre rabarber, de blev snittet og frosset ned til lækker rabarberkompot til efteråret, og så fik vi bagt drømmekage. Det er simpelthen favoritkagen her i huset. Den er SÅ lækker. Inden i sidder og tænker alt for meget over om jeg er totalt husmor, så må jeg straks gå til bekendskab. Kagen her er bare fra en rystesammenkasse fra Rema… Men den smager dælme fint alligevel 🙂

Og idag viste sig så at blive en ganske stor dag, min lille Neel kan pludselig sidde selv. Da jeg pludselig opdager at hun rent faktisk selv holder balancen, så skal jeg lige love for kameraet kom frem. Er hun da ik bare helt fantastisk 🙂

NEON pink ledning, det er lidt fedt

Her i weekenden har jeg fået nye ledninger i vores spisebordslamper, det ser super fedt ud…. Ku ik helt finde ud af om jeg turde, men helt ærlig, så tror jeg næsten kun det er mig der opdager de er blevet skiftet… Vi har jo en del farver her i huset efterhånden, så folk vil nok bare tænke “nå der er mere farvet” 🙂

Anyway, jeg er i hvert fald ret så begejstret for dem. De passer super godt til de gamle røde fabric lamper.

Synes i ikke???

PS: Undskyld rodet i baggrunden, men vi holder jo ferie !!!!

Rosa detaljer

Jeg sad igår og læste på sukkertoyforoyet – og nød alle hendes skønne rosa billeder: Det er simpelthen så flot en blog, super smukke billeder … Og så idag sidder jeg os læser hos søde Mama Lola – og hun valgte at tage den lille udfordring op, nemlig at tage billeder af sine rosa detaljer…. Hmm, og så tænkte jeg, ja det var da en hyggelig ting at gå igang med her en mandag formiddag.

Så nu har jeg også været på tur rundt i hytten efter Rosa detaljer, og her er hvad jeg kom frem til. Jeg må sige, det er lidt svært, for som fru mama lola siger, så er rosa jo tit i samspil med andre farver.

Ta udfordringen op, og gå på jagt. Det er faktisk lidt sjovt.

Older posts