Orden på opslagstavlen…

Jeg har brug for en smule mere “ro” i mit øje fortiden. Så jeg har forsøgt at få farver og orden til at gå lidt mere i spænd. Det tager tid kan jeg mærke….

Jeg førsøger at tænke lidt mere over mine indkøb, ikke helt så mange impulskøb, jeg vil hellere investere i færre ting, men gode ting. Tror det vil gi en mere langtidsholdbar indretning. Det er jeg nødt til at tænke på, både af økonomiske og tidsmæssige årsager. Om lidt har jeg nemlig ikke så meget computertid mere, arbejdstiden kommer langsomt snigende….

Opslagstavlen bag på døren har fået tur idag. Det var ‘et stort kaos af alt muligt før, der var bare klasket det ene op oven på det andet, og pludselig synes jeg bare ikke om det mere. Så nu røg alting ned, og kun begrænset kom op igen.

Det varer nok ikke længe før der igen er klasket alt muligt op oven på, men lige nu, der nyder jeg bare “roen” som den er….

180 grader i vinterhaven…

Det er lige præcis hvad møblerne har fået, en vending på 180 grader.

jeg har byttet om på spisebordspladsen og den fine “seng” i træpaller. Sådan har det somend stået før, en gang imellem har jeg bare brug for lidt forandring, og idag skulle det så være.

Den fine bænk ved bordet var endnu en af kælderens lækre sager. Den kommer sådan op og ned efter behov. I sin tid, da vi endnu ikke havde væltet vægge i køkkenet, der var den en del af spisekrogen helt inde i huset… Men det er der ikke plads til nu, så derfor kommer og går den i vinterhaven.

På nogle af billederne er Merle igang med at holde fødselsdag på bordet, hun synes det var hyggeligt at være hvor mor var…. Hun er TEMLIG mor-syg i disse dage…. Sådan lidt klæbende og sødt på samme tid… Men også lidt træls af far ikke duer når mor er igang med noget andet!!!

Blandet lørdag…. & et tvist af jul!!!

Dagen idag står bare 100 % procent pigernes tegn. Merle er stadig lidt sløj, og Neel er nu blevet snottet. Så vi startede dagen med at tænde brændeovnen, og den har så kørt lige siden.

Vi har samlet papirsdyr, bagt kage og Merle og jeg har været en tur i plantorama. Egentlig ville jeg ha haft en ny buket et eller andet til spisebordet, men jeg kom altså ud med en sukkertop og 3 små fluesvampe, så nu juler vi en lille bitte smule her i hytten.

En lille stofpakke kom også forleden, det er min mor der havde bestilt det, hun er nemlig igang med at sy bukser til Merle, og jeg tror de blir SÅ fine, glæder mig til at vise dem til jer her på bloggen. I første omgang kan i se hvad der bla. skal være på dem 🙂

Lidt gået ud….

Idag kom min lille Merle lidt halv sløj hjem fra børnehaven. Vi mærkede det ikke lige med det samme, hun ville nemlig ikke ha peppernødder, hun spurgte bare om hun godt måtte ligge på sofaen og sove. Der var vi klar over det med det samme. Det plejer hun ALDRIG!!!

Vi kæmpede lidt med at holde liv i hende, ville jo nødig at hun så vågner helt frisk kl. 03.00 i nat, men hendes øjne var helt blanke og sløje, og pigen var bare ikke tilpas.

Kl. 17.30 puttede jeg hende på sofaen og satte smølferne på….. 5 min efter så hun sådan her ud

Nu håber vi bare så meget hun får en go lang nattesøvn, og vågner dejligt frisk og fræk imorgen…. Synes bare det er SÅ synd når børn er syge.

Go weekend til jer alle.

Jeg har fået en elefant….

Og jeg er simpelthen SÅ glad.

Jeg har længe længe længe ønsket mig nogle af de klassiske smukke træfigurere fra Kay Bojesen, elsker også fuglene fra Kristian Vedel og duck and duckling fra Hans Bølling. Men et eller andet sted skal man vel starte.

Aben ønsker jeg mig af min far og mor i julegave, og håber virkelig den ligger under træet…. Så da jeg idag fik solgt min danefæ jakke, der besluttede jeg mig for at finde en elefant. Jeg havde ikke råd til at købe den fra ny, så fandt en på guloggratis til ok pris. Og den er nu på vej til mig. Ihhhh hvor er jeg glad… Jeg har 100 forskellige steder hvor den skal stå, ligegyldig hvor det blir, så kommer det til at pynte. Danefæ jakken var i sin tid en gave fra min mor, og for at de penge ikke bare smuldre væk i krims krams, der lovede jeg mig selv, og min mor, at finde en go ting for pengene istedet. Og det er da en go ting, er det ik??

Har også gjort mig et kup på trendsales idag, det håber jeg i hvert fald, jeg har købt denne taske…. Var simpelthen forelsket med det samme jeg så den. Den skiller sig lidt ud fra min normale tøjstil, men synes bare den var så fin…. Nu håber jeg bare jeg også er glad når jeg ser den live….. Ellers må den jo videre igen…. Kan i li den??

Små vilde dyr…….. & lidt til salg

Er flyttet ind i vores hus… Eller det vil sige, de er ikke helt flyttet ind endnu. Pt figurere de bare som samle-selv sæt i A4 form. For noget tid siden fik jeg samlet uglerne fra samme firma. Det er Mibo der laver dem. Men jeg ville rigtig gerne have nogle flere af dem, det lykkedes mig bare ikke at finde dem på nogle danske hjemmesider….. Men så pludselig stødte jeg på dem HER – de har dem allesammen…. Puha det var svært at vælge… Men jeg valgte de vilde dyr, min mor valgte et lidt mere efterårstema med ræve:-)

Er de ikke bare fine….

Og så er der sket noget ret hyggeligt i mit vindue….. En pelargonie er sprunget ud. Jeg var ellers helt sikker på at det var slut med dem…. Men for lidt tid siden døde der en plante i mit stuevindue, så jeg tog en lidt halv trist pelargonie ind udefra, og pludselig, ja så ser den sådan her ud 🙂

—————————————————————————————————————
Og så lige noget helt andet, jeg sælger min danefæ jakke, det er en str. S, og den er kun brugt ganske få gange, hvis nogen har interesse så send mig en mail på ltjo79@hafnet.dk, nypris er 1299, bare kom med et bud…..


      

Lappeløsninger…

Kan i huske jeg for noget tid siden købte det smukkeste grønne dynebetræk, jeg fandt det i Sunes Garage, og gav kun 50 kr for det, og det var så smukt.

Da jeg kom hjem røg det i vaskemaskinen (er ikke særlig go til den der lugt af gammel og hengemt)… Da jeg hiver det ud herfra, der ser jeg det er fyldt med huller. Det har nok være så tyndslidt at det simpelthen ikke kunne tåle vaskemaskinen. Jeg blev selvfølgelig lidt ked af det, var ret glad for mit kup.

MEN, nu har min mor tryllet, hun havde nogle forskellige rester fra alle puderne hun har syet, og nu har hun lappet på dynen. Og den er blevet SÅ fin… Og helt min egen 🙂

Hun kom forbi med det igår aftes, manden var til bold, og så er ens mors hjælp ALDRIG i vejen. 2 små tøser der skal bades og puttes, det kan faktisk godt være en udfordring.

Og som tak for hjælpen, der havde jeg lavet Annes lækre tunsalat til aftensmad. Tak Anne for den lækre opskrift, det smagte virkelig godt. Eneste forandring var, at vi brugte pinjekerne istedet for nødder.

efterårsmorgener med stearinlys…

Her i huset kommer vi temlig tidligt op. Den første af pigerne vågner gerne ved halv 6 tiden, dog lidt forskelligt hvem af dem det er, men tidspunktet, det holder!!!

Og når man så kommer op på det tidspunkt, så tænder jeg gerne stearinlys. Jeg synes det hygge, og gør morgenerne lidt bedre. Ville ønske jeg også havde overskud til den slags når arbejdshverdagen starter, men det tror jeg helt ærligt ikke jeg får!!! Gør i andre det??

Men her er i hvert fald to af de steder, hvor det levende lys hygger om morgenen hjemme hos os:-)

Jeg får stadig blomster…

Af min lille Merle, utroligt at det lykkedes hende at finde fine små buketter endnu. Haven har i hvert fald ikke mere at byde på.

Men idag, der kom hun altså hjem med den her, og den er da ganske fin synes jeg. Gad vide om pigen ved at mor er blevet vild med gul, I hvert fald er der lige placeret en gul i midten…

Og så vil jeg lige dele en lille puttestund med jer. Det er simpelthen moderkærlighed i største stil når man ser sine to tøser på den her måde 🙂

Older posts