Give Away hos mortilmernee….

Jeg har simpelthen fået muligheden for, at udlodde en meget meget lækker Give Away her på bloggen. Og jeg er meget beæret.

Denne Give Away er lavet i samarbejde med min favoritbutik Spirrevippen og AlbaBaby .

AlbaBaby har i denne kollektion lavet denne helt fantastiske strik cardigan til børnene.

Strikken er vendbar med knapper på begge sider. Pigeudgaven er Pink med røde elefanter på den ene side, og rød med pink elefanter på den anden side.

Og på drengeudgaven er den brun med rådhvide elefanter på den ene side og råhvid med brune elefanter på den anden siden.

Trøjen kan bruges som ekstra jakke i bilen, under vinterjakken eller termojakken i de kolde vinterdage, og igen til foråret som dejlig lun forårsjakke. Trøjen har mange mange muligheder, du kan selv vælge hvad der skal være din.

Vinderen af denne give away får en valgfri pige- eller drenge cardigan i str. som man ønsker. Størrelserne figurerer som dobbeltstr. Og den største er str. 7-8 år.

Spirrevippen vælter desuden i nyheder i disse dage, så bor man i Ribe (hvor den fysiske butik ligger) så kan jeg varmt anbefale, at man kigger forbi… Ellers er webshoppen også smækfyldt med nyheder….

Du kan også altid følge Spirrevippen på facebook lige HER og AlbaBaby lige HER

 
Reglerne for at være med er som følgende:
1 lod for at være fast læser og lægge en kommentar
5 lodder for at være fast læser, lægge en kommentar, linke til give away på din blog og like spirrevippen på facebook.
 
Give away trækkes lørdag d. 15 september 2012.
Lån gerne det første billede hvis du har lyst til at linke
(Husk at skrive din mail så jeg kan nå dig hvis du vinder)
?

Tapet og keramik…..

Lidt nyt er kommet til her de sidste par dage, min tapetpusher Anita var forbi igår, og det var for at aflevere et par stykker af disse to smukke tapeter. Ret fine er de…. Jeg ved endnu ikke helt hvad de skal bruges til, men jeg sys bare de var super retro på den cool måde.

Og så har jeg fået mig en længe længe ønske smørboks fra Casalinga . Da jeg for over et år siden først begav mig rundt i blogland, der landede jeg konstant hos Rakel , lige gyldig hvilken fik keramikting jeg googlede efter, så landede jeg inde hos hende, og det var på den måde jeg fandt ind til denne fine verden…. Siden hen har jeg ladet mig inspirere mange gange af Rakels smukke hjem og flotte kreationer. Hun er bare super dygtig, og formår virkelig at finde den fede måde at kombinere tingene på…. Hvor om alt er, så forelskede jeg mig den gang i denne smukke smørboks fra Casalinga. Jeg har ledt og ledt lige siden, desværre uden held…. Men i lørdags fik jeg sms fra Julie , hun synes jeg skulle forsøge en butik i Silkeborg, T.I.N.G. hedder den.

Jeg har før set den butik omtalt i blogland, men har aldrig været forbi….. Det var jeg så i lørdags, og til mit store held, så stod den smukke smørboks pludselig der…. Jeg troede ikke mine egne øjne….. En gang imellem har man bare lov til at være heldig….. En fin lille bakke fra samme kom også med mig hjem…. Nu går jeg og rumsterer lidt med hvor tingene skal bo…. Det skifter nok i virkeligheden ret ofte.

Lad mig dog lige sige, den butik var simelthen noget at det fineste fine jeg længe har oplevet, hold nu op…. Jeg troede da næsten jeg var kommet i himlen… Eller noget….. De havde bare ALT hvad hjertet begærer af smukke sager.

Dette er mine seneste kup eller køb om man vil… Og jeg er bare glad…..

Smukkeste sengetøj…..

Mine to yndlings har fået nyt sengetøj, og det er igen den skønne Julie der har kreeret…. Jeg er vild med Julies kreationer til hendes børn, og oftest lokker jeg hende til at lave noget til mine piger også…

Tag og kig forbi hendes blog, hun har lige syet den mest fantastiske fiskepude, jeg er meget imponeret 🙂

Heldigt for mig er, at hendes søde lille Filuca er ½ år yngre end min lille Neel, så der indgåes ofte byttehandler med Neels ting…. Endnu en gang må jeg bare komplimentere blogland…. Utroligt så givende det faktisk er….

Jeg havde også selv et par stofrester denne gang, og de er flettet ind i dynen som hænger over Neels seng.

Bemærk også den søde lille flagranke der hænger på Neels seng…. Ved egentlig ikke hvorfor jeg først har fået erhvervet mig sådan en mini udgave nu, de har jo figureret i blogland i evigheder…. Men nu er den her, og det er jeg ret så glad for….

Og pssst……… Kig forbi bloggen sidst på ugen…. den absolut fineste give away er i vente…..

Neels nye kjole…..

Neel har fået den smukkeste nye tunika kjole. Den kom igår med posten, og allerede idag har vi taget den i brug. Jeg er simpelthen så glad for den.

Det er Dorte der har lavet den, og jeg må sige, Dortes værk er bare så fint, alle detaljer er fuldstændig iorden.

Dorte har lavet den til mig som kompetence for en tidligere bestilling, tror nok opgaven blev lidt større end forventet, men heldigvis lyder det til, at hun sys det var sjovt at lave.

Neel var dog ikke helt begejstret i første omgang da hun fik den på, de der fine englevinger fik nogle meget gale blikke, og hun hev ret meget i dem…. En skål med rosiner fik tanker et andet sted hen, og efterfølgende var det hele glemt….

Idag skal hun i legestue med dagplejen, og jeg er bare helt sikker på,  hun blir den fineste pige i legestuen idag:-)

Det er også Dorte der i sin tid har lavet mit smukke blogdesign, og jeg er stadig meget meget glad for det….. Overvejer dog om hun snart skal sysle med en ny….. Hvis I andre skulle ha lyst til en fornyelse på bloggen, så kan jeg varmt anbefale hende. Kig HER hvis I vil læse mere om det 🙂

Billedet her er lånt af Dorte?

Smukke nye æsker og hygge….

Min kære mand har igen lavet nogle lækre æsker til mig….. En gammel skoæske og to æsker fra tidligere keramik køb, har nu fået helt nyt liv…

En lille dåse er det også blevet til. Det er som om, de der dåser, dem kan man bare ikke få nok af… Og nu hvor både Neel og Merle er blevet glade for at tegne, så behøves flere og flere blyantsholdere i huset….

Efter at have gået og kigget et par timer på de to små æsker, så havde jeg lyst til der skulle ske lidt mere med dem, så jeg fandt de fine knapper fra blogtræfgaven, og så fik æskerne det helt rigtige udtryk…

Nu står de så og udtrykker sig på køleskabet, og jeg beundre dem ret meget….

ps – bemærk lige tatoveringsbøgerne, Jesper har efterhånden helt styr  på hvad der skal foreviges på underarmen!!!!!

Ellers er weekenden gået ret stille og roligt, jeg bøvler lidt med noget vejrtrækningsbesvær, må vidst snart til en læge….. og regnen har bare stået ned…

Derfor besluttede vi idag, at den skulle stå på indehygge og bollebagning, det synes Merle var ret hyggeligt at deltage i…. Neel og jeg nød at spise dem 🙂

Sidst på dagen forevigede jeg en lille hyggestund mellem far og datter……

En fed ide….

Igår opdagede jeg simpelthen den absolut fedeste ide….. Og jeg arkiverede den straks i telefonen under ideer…..
 
Det er Charlotte som har firmaet Rice , der har udført denne ide i hendes hjem. Jeg følger hende på Instagram, og det er ret spændende… Alle de smukke rice produkter ses også i fineste funktion her.
 
Men jeg spurgte Charlotte om jeg måtte vise ideen på bloggen, og det måtte jeg heldigvis gerne.
 
Charlotte og hendes mand har simpelthen malet et tæppe på gulvet. EJ hvor er det bare smart, det synes jeg virkelig.
 
I vores køkken har vi et kludetæppe liggende, det har ligget der i 6 år (forskellige slags selvfølgelig), og gulvet (vi har hvidmalede trægulve) er nu helt gult nedenunder. Tæppet er derfor dømt til at ligge der til evig tid, eller i hvert fald indtil det skal males igen.
 
Og vi er faktisk helt vildt træt af det. Der ligger selvfølgelig skridunderlag under, men alligevel har det en tendens til at krølle sige sammen, og vi falder i det… Dagligt….
 
Og bedst som jeg lige var faldet i det … IGEN…. så så jeg denne ide på Instagram, og jeg var solgt…
 
Nu skal jeg bare have overbevist Jesper… Han kunne godt se det smarte i det, men var alligevel ikke helt så solgt som jeg. (Han ved jo godt hvem der ligesom skal udføre ideen… fnis…)
 
Farverne skulle nok også være lidt anderledes, men bortset fra det, så er jeg bare vild med det.
 
Tusind tak for ideen til Charlotte.?

De første ærteblomster….. & strikhjælp

Endelig er mine smukke ærteblomster sprunget ud, og den første lille buket er plukket ind…. Søndag sprang den første ud, og igår kunne jeg plukke disse ind, jeg efterlod endda et par stykker….

Det skønne ved ærteblomsterne er, at jo flere man plukker, jo flere springer der ud.

Specielt ærteblomsterne minder mig også meget om morfars kolonihave, det var fast tradition, at min mor fik sådan en buket med hjem hver gang vi besøgte kolonihaven. Morfar havde plantet dem for enden af et langt hegn med ærter, der stod de så og så smukke ud, og sendte den skønneste duft ud i haven…

Så selvfølgelig skal de også være i vores have…. Næste år sætter jeg mange flere, de skal stå rundt omkring i haven synes jeg, og ikke bare et sted.

Igår har jeg også forsøgt mig med solsikker, fik et par kerne med fra Neels søde dagplejemor, og nu er de så sat i drivhuset…. Håber sådan de når at komme i år……

——————————————————————————

Og så må jeg atter en gang søge hjælp i blogland…. Jeg har også forelsket mig hovedkuls i denne skønne strik (måske ikke lige de udvendige samlinger), men farverne og mønstret er lige mig…. Men jeg har desværre ikke råd til den originale udgave fra alba baby….. Julie har forsøgt sig med hjælp i blogland, og har fået succes, så nu prøver jeg også…..

Hvis nogen har lyst til at kaste sig ud i projektet, så send mig endelig en mail….. I første omgang til min mindste datter, og måske også til den store……

Blogtræf og meget fine gaver….

Billederne er lånt af Tine , jeg havde desværre glemt mit kamera.

Lørdag var jeg til blogtræf, træffet blev holdt hos Malene, det var hende og Tine der havde arrangeret det hele.

Det var simpelthen sådan en fin dag…. Vejret var med os (måske lidt for meget af det gode), der var omkring 30 grader og vi befandt os i haven som var fuldstændig vindstille…. pyhhh…… Men trods det varme vejr, så havde vi alle en rigtig hyggelig dag.

Det er sjovt sådan at mødes med piger man aldrig før har set, og trods det, så synes man bare man kender nogen af dem lidt alligevel….. Der knyttes nye venskaber her i blogland, og jeg elsker det.

Malene og Tine havde virkelig arbejdet for at gøre denne dag helt perfekt, de havde lavet lækre kager og skønne madmuffins og alverdens dyppelse og andre lækre sager…. Samtidig havde de stablet en helt fantastisk sponsorgave sammen til os.

Vi fik alle en stor og fornem goodiebag med mange lækre sager, billederne taler vidst næsten for sig selv….

Tusind tak for en rigtig dejlig dag.

I posen var gaver fra BOXdeLUX , BettyP , Kaffeagenterne , A.C. Perchs Thehandel , Rice , kähler , Lakridsfabrikken , Derma , Boligmagasinet , Boligliv , Vores Børn , Bolig Plus og Byogmy .

Tusind tak til vores sponsorer, det var meget meget fine sager.

Instagram…

Jeg er vild med instagram, det er hurtigere, og man kan lynhurtigt lave fine effekter på sine billeder….

Mit eget kamera driller, og jeg drømmer om at kunne spare sammen til et af de rigtige med spejlrefleks ….

Instagram er også en smule mere personligt, det er hurtigere lige at svare der inde…. Jeg kan rigtig godt li det, og viser nok også en smule mere af MIG der igennem.

Bloggen er dog stadig meget betydningsfuld for mig, og jeg tænker meget over billederne der lægges på her…

Men lige idag, der flasher jeg lidt af mine sidste dage på instagram.

Go weekend

De smukkeste tæpper er landet…..

De smukkeste smukke vattæpper er landet i vores stue….. De kunne vidst ikke rigtig passe bedre ind…. Nogen vil måske mene, at tingene passer lidt for godt sammen efterhånden, jeg selv kan godt få det lige sådan…. Men hver gang jeg forsøger at bevæge lidt skævhed ind, så fungerer det bare ikke rigtig… Jeg må nok bare erkende, jeg ER til farvematch!!!!

Men disse vattæpper er Tamra og Mettes helt fantastiske ide…. De har mixet Mettes lækre dynebetræksamling med Tamras dygtige syevner, og voilla smukke retrovattæpper er kommet til. Jeg er helt vild med ideen, og har også erhvervet mig to af dem.

Det smukke lilla øverst i kurven og det smukke orange nederst i sofaen er mine erhvervelser….

De er perfekte, ikke tunge som gamle vattæpper, men stadig med patina, duft af retro og med de smukkeste retrofarver…..

Nu tror jeg så heller ikke lige jeg behøver flere tæpper lige de næste par måneder…. Tror jeg….

Hvis I er lige så vilde med de her tæpper som mig, så tjek med enten Mette eller Tamra, måske får de lige netop dit farveønske på lager snarest…..

Det her billede er lånt af Tamra og viser deres første stak af smukke vattæpper…. Fantastisk ide altså….?
Older posts