Ny billedvæg…..

En af juledagene gav jeg mig i kast med denne billedvæg….. Har længe haft lyst til at lave mig sådan en, men har ikke rigtig synes der var en væg der var ledig. Men jeg tog en rask beslutning, de fine årstidsbroderier måtte finde en ny plads, og væggen blev nu helt ledig til nye ideer.

Det her er den bedste løsning jeg kom frem til, ud fra billeder og rammer jeg havde i huset, jeg synes det ser helt helt fint ud….. Tanken er dog at spare lidt sammen til en af Carstens tegninger, og så vil jeg gerne have lidt flere og større billeder op af pigerne. Evt gerne i sort/hvid. Men nu er væggen i hvert fald startet op, så må tiden vise hvordan den vil udvikle sig.

På den anden væg har jeg også reduceret lidt i ophæng, jeg synes jeg havde brug for lidt mere ro på tapetvæggen, når nu der kom så mange rammer på den tilstødende væg….. ahhh der er hyggeligt i stuen nu…..

I aften skal vi male køkken/alrum….. Eller læs, Jesper skal male, jeg skal se Ringenes Herre “return of the king” og fundere over nye ideer til væggene, der er jo store muligheder når alle huller spartles ud og man kan starte helt forfra…. Badeværelset fik samme tur for et par dage siden, det må jeg vise senere….

Juleglimt og fine gaver…..

Juleaften er allerede overstået, og de afslappede juledage er også gået på hæld….. Men vi har virkelig haft nogle rigtige skønne af slagsen.

Merle var bare spændt spændt spændt….. Juleaften var nok faktisk en smule overvældene for hende…. Hun havde i hvert fald lidt svært ved at holde fokus og fordybe sig i sine pakker…. Men nu har man bare også snakket jul, nisser, spænding og pakker i 24 dage…. Så hvad andet kan man næsten forvente.

Juledagene har heldigvis været af helt anden kaliber, der har været meget  mere ro på, vi har ingen steder været, bare hygget, leget og ryddet op….. Pigerne har fået godt gang i deres julegaver og jeg har fået rumsteret med indretning. Lige præcis sådan elsker jeg dagene…..

Her et par glimt fra vores juleaften og mine smukke julegaver.

Kubus stagen som jeg fik af mine forældre….
 
 
 Mega mussel pasta tallerken fra min søde mand og pigerne

Louise Lorangs Spisetid fra mine forældre 

 Lækker Samsøe cardigan fra Olde

Lækkert Anne Black smørbræt i førjulegave fra min far (købt på København turen)
?

Mere af det der julestemning….

Hele familien har nu indtaget juledagene og den der feriestemning er ved at indfinde sig….. ahhh

Her er pyntet som aldrig før…. Jesper mener snart ikke vi kan se ud af vinduerne mere… Jeg synes bare det er top hyggeligt…. Meeen, kan også mærke at det er ok det skal ned igen om en uges tid….

Juleaften skal holdes her i huset, så jeg pusler og sysler om de sidste dekorationer, friske buketter og masser af levende lys…. Jeg er ret sikker på julestemningen ikke blir svær at finde her i år….

Juletræet har også fået flag på, så det emmer nu fuldstændig af go gammeldags jul…. Ligesom jeg kan li det.

Papirsboldene er også blevet udviddet, de er Så flotte synes jeg. Deres nuværende placering er vi dog ikke helt enige om, og de bliver også flyttet når julepynten pakkes ned…. Jeg har nemlig tænkt mig at de skal være en del af indretningen, i hvert fald for en lille periode…. I næste uge skal min far fejre fødselsdag og d. 6 januar skal vi fejre Neel, og de er da også meget fødselsdagsagtige synes jeg….

Jeg ønsker Jer alle en rigtig rigtig glædelig jul, og vil glæde mig til at se masser af dejlige juleindlæg de næste par dage….

Jul på 1. salen….. & aftenstemning….

I år har pigerne også juletræ på deres værelse, jeg fandt det i Bilka til 50 kr, og nu hvor der så også kom boligreportage, så måtte det altså med hjem.

Og jeg må sige, det har været en stor succes. Merle har en alder lige nu, hvor hun helst vil have lys tændt hele natten, og når det så er på denne måned, så er det bare helt vildt hyggeligt. Neel vågner hver morgen og siger “ejjjjjj”, og Merle er bare rigtig glad for der også er juletræ hos dem. Lidt hyacinter står også og dufter i hver ende, og så har der sneget sig lidt ophæng op rundt omkring.

I år er nok også sidste år pigerne deler værelse. Jesper har nemlig udtænkt en plan for opdeling i rummet, så det håber vi at kunne gå igang med i løbet af året. Samtidig har jeg en drøm om at vi får åbnet lidt mere op for vores trappeopgang…. Men meget mere om det næste år…..

Julen har også sneget sig rundt på resten af 1. salen, og det er bare så hyggeligt…. Jeg må dog sige, at jeg har utrolig svært ved at komme i seng her i julen, vores stue emmer bare af hygge, og jeg ELSKER at vi har fået juletræet ind så tidligt i år. Vandet i foden gør at det ikke drysser endnu overhovedet, tvært imod står det bare smukt og duftende hele dagen lang…. Men man skal jo sove en gang imellem, og når jeg så kommer oven på, så er det faktisk også ret hyggeligt der oppe….

Og så lidt flere stemningsbilleder fra stuen nedenunder….. Som jeg bare ikke kan finde ud af at forlade om aftenen…….

En vinder er fundet…..

En vinder er fundet af dette smukke smukke ur, eller et valgfrit et af slagsen. Vinderen er Christina med bloggen Kreavilla . Stort tillykke til dig Christina.
 
Er du sød at sende mig en mail på ltjo79@hafnet.dk, så kan jeg sørge for du får en smukt ur sendt din vej.
 
Og til alle jer andre, tusind tak fordi i ville deltage, jeg er helt overvældet over den store interesse for denne smukke give away, og tak til Kähler for at gøre det muligt.?

Juleglimt på en lørdag

Billeder taget idag, en dejlig og fredelig julelørdag i det lille hjem… Marcipanen er på køl og børnene er på lille tur med farmand…. Så der var ro til et lille indlæg med dagens juleglimt.

Bemærk de søde små kravlenisser jeg har fået idag…. Sååå søde synes jeg. Og ideen med de små lys i tapetdåser, den har jeg fra Rakel.

( alle billeder er fra min instagram profil, derfor den knap så skarpe kvalitet)
 

Lisbets fine bog….

Jeg har i denne uge modtaget en af de fineste krea bøger jeg længe har set…. Og det rigtig fine ved den er, at det er en her fra blogland der står bag den. Det er Lisbets helt eget og helt vildt kreative værk…. Wauw….. Se bare hvad der sådan kan komme ud af at blogge…..

Nu er jeg ikke selv den helt vildt kreative, men jeg kan sagtens se de fine ideer, og jeg er også ret så go til at sætte andre i sving…. ha ha….. Men den her bog, nu har jeg kigget i den en del gange, og for sådan en helt grøn “dame” som mig, der er den faktisk super go. Opskrifterne er til at forstå, også for mig…. Og helt sikkert også for Jesper…. 🙂

Her er et lille udpluk fra bogen…. Og skulle i få lyst til at læse mere, så kan i gøre det lige HER , inde hos Lisbet er der også link til hvor denne skønne bog kan købes.

Juletræ og fint besøg…..

I år har vi fået juletræet ind ret tidligt, men faktisk gør det slet ikke noget. Den nye juletræsfod er vandtæt, så jeg sørger for der er frisk vand til det fine træ, og så håber jeg på det holder helt til d. 24.

Men grunden til, at vi har fået det ind så tidligt i år, det er fordi vi igår havde fint besøg. Det var de to skønne damer, Mette Helena fra Retro Villa og fotograf Tia Borgsmidt der igen var på besøg.

Denne gang for at lave julereportage…. Jeg selv har allerede set en del af billederne, og jeg må sige, jeg er virkelig virkelig godt tilfreds. Jeg gik rundt resten af dagen igår, med en ret fed wauw effekt i kroppen….. Detaljerbillederne og farvespillet som de fangede i linsen, det var simpelthen Så fint…. Jeg glæder mig meget til at høre hvor reportagen en gang ender….. Lige nu føles julen 2013 ret langt borte, så jeg må vente i spænding.

Men inden de kom, så tog jeg selv et par billeder af det fine juletræ og en smule detalje billeder hist og her. Så dem synes jeg lige jeg ville vise frem. Træet i år er lige mig, jeg er Så glad for det.

Lyskæden har jeg fundet i genbrugen, og en hel del af pynten er lavet af Tamra og Betine , og min søde mand har flettet de hvide stjerner…. Pynten er derfor meget mere personlig og værdsat end den plejer, og det synes jeg ret godt om.

Older posts