Storpige værelse og smukke dots på væggen….

Endelig kan jeg vise min store piges “nye” værelse frem. Det har jeg virkelig glædet mig til…

I de sidste par uger har jeg brugt et par aftener på at hjælpe en veninde, med at indrette hendes nye hjem, og det gav mig i den grad lysten til også at lave lidt om her hjemme. Merle snakker rigtig meget om skole, og lektier og hun vil så gerne sidde og sysler med dimser og dutter, lave armbånd og halskæder osv osv. Men hun havde ikke rigtig et sted hvor hun kunne sidde med det. Stille og roligt formede der sig derfor en ide i mit hoved, og i løbet af den sidste uge, der blev det altså en realitet.

Neel og Merle har byttet side på værelset, og tapet væggen i Neels gamle side er malet over, vi har herefter sat de smukkeste dots op på væggen, disse Dots er fra firmaet Urban Walls , og jeg kan virkelig anbefale dem. De har i den grad piftet en hvid væg op, og det er bare små wallstickers. Så hvis man bliver træt af dem, så kan de pilles ned igen. Dog kan de ikke genbruges. Hvis du er lige så vild med dem som mig, så kan de købes lige HER .

Herefter har jeg været hos Tine igen, og har hentet et fint lille skrivebord, en lyserød kommode og de skønneste væghuse fra Bloomingville. Jesper hjalp mig med at sætte alle prikkerne op, men stylingen af rummet, den er helt min egen.

Og min søde lille Merle, hun var simpelthen LYKKELIG da hun så hendes “nye” værelse….

Og bag de små gule stole, der kan i så skimte Neels side af værelset, det er somend også rigtig fint, jeg har bare fået mod på at lave flere sjove ting og sager, så hendes del får også en overhaling i løbet af weekenden, nu glæder jeg mig helt vildt til at komme igang med det, og til at vise det frem.

Give away i samarbejde med by.bak interior & lifestyle


I juni måned fyldte min blog 2 år, jeg forstår slet ikke hvor de 2 år er blevet af, og jeg forstår heller ikke helt, hvordan jeg har kunnet undværre det før. Selvfølgelig brugte jeg meget tid på boligblade før, så inspiration fandt jeg masser af, men blogland, det er jo den mest fantastiske inspirationskilde der er. Jeg nyder at være en del af denne verden, og jeg er taknemmelig for, at i også er mange, som har lyst til at være en del af min.

I anledning af bloggens 2 års fødseldag, så har jeg fået muligheden for, at udlodde en af Dortes meget smukke grafiske puder. Dorte har blogget ca. lige så længe som mig, og i den tid hvor hun har blogget, der har hendes design udviklet sig helt enormt, og hun har nu virkelig sat sit præg i den grafiske verden. Jeg er meget imponeret over hendes smukke værk, og jeg har gennem tiden haft flere forskellige af hendes designs. Dortes produkter går under navnet by.bak interior & lifestyle.
Det sidste jeg selv har erhvervet mig er 2 puder, og lige om lidt har jeg fødselsdag, og der står også et af hendes tørklæder højt på ønskelisten.

Skulle du få lyst til at kigge hendes udvalg, så er Dortes shop lige HER, og du kan også følge by.bak interior & lifestyle på facebook lige HER

Puden du kan vinde ses på billedet her under, Jeg har den selv stående i min sofa, i hvert fald lige i øjeblikket, men den flytter lidt rundt, jeg er nemlig så vild med den, at jeg gerne vil kunne kigge på den lige gyldig hvilket rum jeg befinder mig i. Den passer så smukt ind alle steder.

Reglerne for at deltage er følgende:

1. lod for at være fast læser samt lægge en kommentar
3. lodder for at være fast læser, linke på din blog samt følge by.bak interior & lifestyle på facebook
(det er det øverste billede der skal bruges hvis man linker)

Give away trækkes søndag d. 7 juli 

Husk at skrive din email hvis du ikke har en blog, ellers kan jeg ikke finde dig hvis du vinder.

Smukt nyt skab…

Jeg er så småt begyndt på forandringer på pigernes værelse. Specielt Neels side på værelset trænger til en overhaling, det har aldrig helt fungeret for mig med den tapet der sidder på hendes side, og nu skal den altså væk. Hvad der kommer istedet, det må i vente lidt med at se, for jeg her nemlig ikke modtaget det endnu.

Men andre ting skal også ske, og lidt er allerede sket. Jeg har solgt de to gamle hvide karlekammerskabe, og to nye er flyttet ind. De var super flotte de to jeg havde, men specielt den ene var meget stor, og tog meget plads, så derfor valgte jeg at sælge dem begge. Måske handler det også lidt om, at i min tid hos Tine, der gik jeg og forelskede mig mere og mere i to af hendes skabe…. Så jeg var nødt til at sælge for at kunne købe.

På billederne her ser i det ene jeg har købt hos hende, det er nok det smukkeste skab jeg i hele min franske/svenske tid har set, og det holder bare stadig. Den originale farve er helt vidunderlig på det her skab, jeg var simpelthen forelsket. Igår flyttede det ind, og ligeså et andet. Det andet er bare hvidt som de gamle, men noget mindre, så rummet føles pludselig større.

Skulle i andre mangle smukke gamle eller nymalede karlekammerskabe, så har Tine en masse i butikken, tag et kig forbi lige HER.

Nu glæder jeg mig til at gå igang med de andre forandringer.

Flagstang i den lille have….

Den lille have bliver mere og mere rigtig. Vi har i et stykke tid snakket om, at vi rigtig gerne ville have en flagstang. At kunne hejse flaget på fødselsdage og flagdage, det er noget ganske særligt. Mere dansk findes det næsten ikke. Jeg har i noget tid holdt øje på dba om jeg kunne finde en brugt til gode penge, men det lykkedes mig ikke rigtigt.

En dag i sidste uge, er der så en af Jesper kolleger der tilfældigt siger, at han ikke gider have sin flagstang mere, tilfældigvis bor han næsten på vores vej, og Jesper var hutigt til at slå til. Samme dag fik han lov at pille den ned, og fragte den hjem til os. Det så en smule komiske ud da han kom balancerende ned at vejen med en 8 meter flagstang. Men hvor der er vilje, er der vej… I løbet af ugen konstruerede han selv det der manglede og støbte i jorden. Lørdag kunne vi hejse det fineste vimpel til vejrs, og i juli hvor jeg fylder år, der hejser vi det store flag for første gang.

I haven blomster også lupiner og valmuer for fuld udblæsning lige nu, i år har jeg ekstremt mange lupiner, de har sået sig selv i flæng siden sidste år. Jeg klager ikke, elsker dem virkelig højt. En helt speciel pink farve er der i en af dem, den er jeg særligt vild med. Men der er ikke sååå mange af den, så den får lov at blive i haven. Lige om lidt springer pæonerne også ud, der står en stor dynge bag ved flagstangen faktisk…. Nu bliver det næsten ikke mere mini-kolonihave agtigt…..

Sort trip trap, haven og masser af hygge….

Mine dage er fyldt ud lige for tiden, i hverdagen er jeg stadig hos Tine, og jeg må sige…. Det giver masser af ideer og inspiration at rende rundt hos hende. Jeg havde fx gået og spekuleret på, om vores trip skulle males sort eller ej. Jeg venter jo på den der fine ikea stol, og vidste ikke helt om jeg gad. Men nu hvor jeg er mellem slibemaskiner, grunder og maling dagligt…. Ja så fik jeg altså lyst til at gøre det alligevel. Min første dag hos Tine fik jeg faktisk også lov til at forvandle en trip trap stol ovre hos hende. Den fik den mest vidunderlige lime farve, du kan se den på siden lige HER ….

På vores spisebord står også den første rigtige buket fra haven, det er helt fantastisk. Det gør noget ganske særligt med hjemme plukkede buketter. Det bringer igen minder tilbage til mormor og morfars kolonihave. Hver gang jeg var sammen med mormor og morfar, så havde de ALTID en buket med fra haven, både til mig og min mor. Sådan var det hele sommeren igennem. Og jeg sender min morfar en kærlig tanke dagligt i disse dage. Og så må jeg huske nu er give lidt tilbage til min mormor som vi stadig har. Hun må nyde lidt buketter fra min have nu.

Haven springer ud i fuldt flor i disse varme varme dage, jeg går også en daglig runde med haveslangen, er så bange for at nogle af bedene skal gå ud, så jeg passer og plejer og vander og gøder, og jeg håber sådan det hele overlever. Lige nu trives det i hvert fald i bedste velgående.

Pigerne er stadig utrolig glade for vores nye Sony Tablet, den slæbes med her og der og alle vegne. Forleden opdagede jeg den var efterladt i sandkassen. Man må sige, det er altså kreds når den kan holde til slags…. Heldigvis går det også bedre med at enes omkring den. Det har skabt lidt uenigheder, men nu synes jeg de formår at deles fint om den….

Et fint nyt bord er også flyttet ind i vinterhaven, det er igen fra Tines fine butik, det var faktisk ikke engang nået at lande i butikken endnu. Tine havde malet videre efter jeg var gået hjem, og hun havde tænkt på mig undervejs, hun var ret sikker på det lige var et bord for mig. Og hun havde helt ret, samme aften stod det nemlig her i vinterhaven….

Nu er det så fredag og imorgen skal vi til gadefest….. Livet er skønt, vejret er smukt og varmen er vidunderlig. Må i alle få en skøn weekend.

Sjov på en tablet

Vi har rigtig meget sjov i huset lige for tiden, vi har nemlig fået en Sony Xperia Tablet Z i huset.

Jeg har i lang tid ønsket mit en Ipad, jeg har ikke computeren fremme særlig ofte længere, bruger næsten kun min telefon, og eftersom det er Iphone, så tænkte jeg at en Ipad kunne være et rigtig fint alternativ

Men vi har fået muligheden for at afprøve denne fine Sony Tablet, så jeg er rigtig spændt på at se, hvordan man kan bruge den her slags “legetøj”. Vi har aldrig haft en tablet i huset før, så I kan tro det vakte stor stor glæde da vi kunne præsentere den for pigerne her i huset.

Vi glæder os til at se om den lever op til de ønsker og krav vi har til den slags elektronik, og samtidig skal den kunne fungere som spil og læring for pigerne en gang imellem. I Merles børnehave har de Ipad til rådighed et lille rum tid dagligt, og hun har derfor stort kendskab til Tablet i forvejen. Der er mange ting hun allerede har lært mig.

Så indtil nu kan jeg kun tale pænt om det lækre stykke legetøj vi har fået indenfor døren. Vi har optaget små videoer af pigerne, og som det kan ses på første billede, så skaber det stor glæde at se sig selv på den fine skærm.

Samtidig synes jeg designet og brugervenligheden er helt i top. Men det bedste af det hele er, at den kan tåle vand og den har stor modstandskraft overfor støv og sand. Jeg er derfor overhovedet ikke bange for at overlade den til pigerne, og det var ligesom hele pointen at de også skal bruge den.

Nu glæder jeg mig til at afprøve den i løbet af sommeren, i haven, på stranden og på ferie…..


Indlægget her er sponsoreret , men meninger og holdninger er helt mine egne!

Lidt grafisk i min sofa…

Det første rigtige grafik er flyttet ind i min sofa….. Jeg har længe kigget beundrende på de mange smukke grafiske udfoldelser her i blogland, men det var først da jeg så Dortes puder, at jeg så sådan rigtig kunne forestille mig det i mit hjem. Dortes puder er simpelthen noget af det smukkeste jeg længe har set. De har de skønneste farver og fineste grafiske præg. De matcher ind i rigtig mange stilarter, og lige præcis derfor, kunne jeg også se dem her hos mig. Jeg har ikke ret meget af de retro blomstrede ting i stuerne mere, men der er stadig lidt…. Samtidig er her lidt teak, lidt sommerhusstemning og også stadig fine farver. Og puderne, de sætter bare det helt rigtige grafiske præg på sofaen.

Dorte trykker selv de fine puder hjemme i stuen, og jeg er imponeret. Jeg er imponeret over alt det hun når samtidig med at hun formidler fuldtidsarbejde og 2 skønne tvillingedøtre. Dorte blogger også meget om andres indretning, jeg finder tit mange spændende og inspirerende billeder på Dortes Blog. Så hvis du ikke allerede er læser hos hende, så kan jeg kun anbefale at du bliver det nu.

Skulle du, ligesom jeg, også være blevet forelsket i puderne, så kan de købes i Dortes etsy shop lige HER. Dorte designer også tørklæder i samme lækre grafiske tryk lige i øjeblikket, jeg selv har netop sat sådan et på min fødselsdagsønskeseddel.

Og…. Følg endelig lidt med her på bloggen også, der er nemlig snart en Give Away på vej……