Jeg er altså ikke helt færdig med vinter…..

Hmmmm et kig ud af vinduet, er ikke just opløftende idag. Det er gråt, regnfuldt og klamt udenfor…. Jeg længes tilbage til solfyldte søndag med frostklar luft og glinsende sne i haven….

Vinteren har virkelig været sørgelig i år, alt for våd og alt for “varm”….. Jeg elsker sommer og forår, og jeg glæder mig i den grad til haven begynder at spire igen. MEN jeg er altså ikke helt færdig med vinter. Jeg savner en stor mængde sne, sådan en portion der bliver liggende mindst et par uger, hvor man ikke skal bekymre sig om varmegrader og regnvejr der vil ødelægge det…. Jeg ved godt det er mere besværlig om morgenen med snerydning og saltning osv. Men jeg savner det ….

Jeg gætter på, at 80 % af danmarks børnefamilier var ude i søndags og kælke og bygge snemænd som aldrig før. Man ved jo ikke om det simpelthen var “den vinter”… Jeg håber det altså ikke.

Kameraet er heller ikke særlig vild med det her gråvejr, det er svært at fange nogle særlig spændende billeder med regn på ruden og mørke stuer….

Alligevel får i et lille kig ud igennem vinterhaven, og og ud gennem vores”nye” teressedør…. Og lad os så bede om et fint drys at Elsas snevejr over de næste uger 🙂

En dejlig weekend hvor også maling var involveret….

Den her weekend var dejlig….. I sidste uge skrantede jeg…. Det gør jeg desværre ret meget her i vinter, synes aldrig rigtig jeg kommer oven på…. Men fredag morgen, der fik jeg lyst til at male, og så ved jeg, at nu er det endelig ved at vende igen 🙂

Så jeg var en tur i den lokale malerbiks, fik fikset en maling, hjem og igang. Lige inden jul var vores to stuer en større malerproces igennem. Jeg havde set et foto af en lilla og en mørk blå væg der spillede fantastisk sammen, så det måtte jeg prøve. Det holdt ca. 24 timer, det var simpelthen for voldsomt til vores små rum. Så blandede jeg selv nogle grå nuancer ud af vores rester, og væggene fik en grå, og en lidt lysere grå….. Men selvom det var ret flot, så holder jeg nu en gang af forandringer, og for mig er det bare nemt at kaste sig over en væg. det er heller ikke dyrt, ofte kan jeg klare mig men en liter pr. væg….. stor forandring for få penge… I LIKE IT…..

Jeg googlede mig lidt rundt, og fandt nogle fotos af en smuk dyb og helt mørk blå. Her på billedet, der syner den næsten sort, men det er den slet ikke. Jeg overvejede også sort, men nu blev den altså en lidt anden tone….

Det er super flot, rummene spiller godt sammen, og jeg nyder forandringen lige nu….. Heldigvis har vi 10 liter hvid i kælderen, så inden vi rammer sommer, så har jeg nok fundet på noget andet…. 🙂

Lørdag var vi hos gode venner, hyggede, snakkede og spiste hjemmelavede burgere og søndag var bare til leg, gåtur og en lille smule støvsugning.

De første forårsgrene har også fundet vej, og jeg har været i gemmerne efter sidste års fastelavnspynt… Ikke det hele endnu… men bare lige til grenen. Merle kom hjem med den flotteste maske i fredags, den har også fået en plads… Nu mangler vi bare lige at finde de rette kostumer… Hvad skal Jeres børn være??

Hverdagen har gjort sit indtag… Dagene flyver…. faktisk er det vinterferie allerede om 2 ½ uge…. Jeg kan, som altid, slet ikke følge med….

Neel 4 år….

Vi er lige startet på 2015, og bedst som julepynten var kommet ned, så gik vi all in på en fødselsdagsoppyntning i hytten.

I tirsdags fyldte vores dejlige Neel nemlig 4 år, og traditionen tro, så foregår det ikke helt farveløst. Mandag aften brugte vi på at hænge flag, balloner og alverdens papirpynt op i hele underetagen. Vi pakkede gaver ind, og Jesper fik samlet en af hendes gaver. En ny seng. Det var faktisk lidt nostalgisk for mig, at junoen nu måtte pakkes væk, Den har trods alt stået fremme i næsten 6½ år, og pludselig, så er begge piger så store, at de ikke kunne være i den længere.

Men Neel synes hendes nye seng er top sej, det er der hun er nu, og det er naturligvis det vi som forældre skal følge…. og så må jeg stå med en lille tåre i øjenkrogen, og kigge nostalgisk på den i kælderen:/

Hun blev vækket med sang og flag, og den nye seng stod så under en masse tæpper på værelset. Efterfølgende hyggede vi med morgenmad, og pigerne drog i skole og Børnehave. Imens fik jeg handlet ind, og pyntet fødselsdagsbord, og kl. 2 hentede jeg tøserne igen, og vi bagte lagkager.

Sidst på dagen dukkede vores lille familie op, og Neel fik endnu en fødselsdagssang, flere gaver og masser af sjov og leg.

I gave fik hun bla. også en stor garage med biler, hun er som tidligere nævnt, ikke helt som andre piger i sine ønsker, og det skal vi selvfølgelig lytte til. Glæden var stor da den lækre garage blev pakket op. I garagen var både biler og en helikopter, så hulk har nu i den grad været på tur rundt i garagen. Neel er stor fan er Hulk, og vil gerne være ham til fastelavn…. (her mangler jeg en abe der holder sig for øjnene…. emojii).

Garagen er købt hos Børnenes kartel , som faktisk lige nu holder udsalg…. Just saying 🙂

Mit helt eget kugletæppe….

En gang før jul, fik jeg muligheden for, at designe mit helt eget kugletæppe. Det er RUGGIT der står bag den her lækre mulighed.

Jeg har tidligere haft et af de populære kugletæpper fra Hay, det multifarvede, men der var nogle farver som stak af for mig, og det røg derfor videre. Men hos Ruggit kan man lave sit helt eget. Og faktisk er det ret sjovt. Og nemt.

Følg linket HER og prøv det. Jeg sad længe og prøvede mig frem og tilbage med mange forskellige muligheder, og tæppet på de her billeder, det blev så resultatet. Der er spræl på farverne, og man bliver glad i låget af det, faktisk er det pt landet oppe hos Neel, hun er ret vild med det, og så er farverne helt ideele inde hos hende 🙂

Tæpperne er lavet i 100% New Zealandsk uld, som bliver filtet og farvet i Nepal.

Landmand for en time…

Juleferien går på hæld…. Og det vil jeg helst ikke dvæle for meget ved, for hold nu op hvor er det bare træls…. Vi har haft den dejligste ferie. De første dage foregik i et lidt højt gear, men da vi kom på den anden side af juleaften, der sank en helt særlig ro…. Ikke flere forventninger, bare samvær…. Og hvor har vi dog nydt det….

Neel er stor stor traktor entusiast, hun er helt vild med dem, og har også flere forskellige på værelset, både store og små.

I juleferien havde Jesper fået lov, at låne en på hans arbejde i nogle timer. Så “pludselig” en eftermiddag holdt han udenfor og dyttede. Hold nu op der blev gjort store øjne…. Sjældent er pigerne kommet så hurtigt i flyverdragterne, og ud af døren.

Ud over markerne det gik, og nøj hvor de hyggede sig. Det var virkelig en fin oplevelse for begge piger, men selvfølgelig nok mest for Neel.

Om 2 dage fylder hun 4, så heldigvis har vi allerede lidt sjov og ballade at se frem til igen….