Et svært valg vi tog… Men det rigtige….

aarets-foerste-rigtige-sommerdag4

Det her indlæg falder ikke rigtig i tråd med de ting der sker i øjeblikket, men alligevel et, som jeg har haft lyst til at skrive.

Jeg ved, at jeg for et års tid siden skrev om vores tanker, og at vi havde et svært valg stående foran os i kommende fremtid, for nogle måneder siden traf vi valget, og vi har heldigvis ikke fortrudt.

Begge vores piger er lavet i kunstig befrugtning. Det var en hård proces. Vi havde forsøgt i et års tid før lægen sendte os videre til fertilitetsklinikken. Jeg husker tydeligt vores første møde. Der var ret mange komplikationer, både med Jesper og mig, så sandsynligheden for vi kunne lave en baby, bare sådan i kærlighed og kildevand, den var praktisk talt ikke til stede …… jeg griner derfor altid lidt når min gynækolog spørg om vi husker at beskytte os, for come on…. det sker jo ikke…. og hvis det gjorde, så skulle babyen være mere end velkommen….

Men efter vores møde på klinikken, lå der pludselig en helt ny verden foran os, barnevogne og gravide maver fulgte efter mig over alt, det var forfærdeligt. Jeg ønskede mig så brændende en lille baby, og pludselig viste jeg ikke, om jeg nogensinde fik en.

Opstartsfasen var lang, de skulle tage prøver med 3 måneders mellemrum, og først herefter kunne vi komme igang med vores første behandling. Nedregulering med næsespray hver dag, sprøjte i maven for at lave flere og modne æg, ægløsningssprøjte, æg ud, æg befrugtes…. vente vente vente…. var der æg der kunne bruges… vente to dage mere, æg op….. vente 2 uger, tage graviditestblodprøve…. vente vente vente…. svar “POSITIV”…. Merle var på vej….. Jeg får stadig kuldegysninger når jeg tænker på det, Jesper var på træningslejr i Florida da vi fik svaret, så jeg måtte ringe til ham derovre, midt om natten, og fortælle han skulle være far…..

I processen havde vi 2 æg tilbage som var frosset ned, dem havde vi mulighed for at bruge i ‘et forsøg indenfor 5 år. Det valgte vi allerede at forsøge da Merle var 9 måneder, men det lykkedes desværre ikke… Ønsket om en ny baby var stort, og vi kunne mærke, at vi gerne ville være forældre til endnu et barn.

Mine forældre var så fantastiske, at betale vores 3 forsøg i det private. Reglerne er nemlig sådan, at ønsker man flere børn i fertilitetsbehandling, så koster det ca. 50.000 for 3 forsøg + det medicin du skal bruge….. (men…. hvis nu Jesper og jeg ikke var sammen længere, og jeg havde fundet en ny mand, så ville det være gratis for os, for så havde VI jo ikke børn sammen) det er simpelthen en skandale… tænk at man ikke yder hjælp til familier som rent faktisk bliver sammen…. Det kræver vidst et indlæg helt for sig selv….

Men vi startede i behandling igen. Merle var her ca. 1 år gammel. Det blev en noget hårdere proces, jeg var igennem 5 opstartsforsøg, hvoraf kun 2 af dem førte til æg tilbage i livmoderen. Det var SÅ hårdt….. Et forsøg tager ca. halvanden til 2 måneder hver gang, og når man så endelig synes man kan se en ende på det, så var æggene overstimuleret, eller var ikke blevet til noget som man kunne arbejde videre med….. Sådan kørte det i et halvt år, 5 opstarter lige i rap, og endelig i marts 2010 havde vi et forsøg hvor æggene blev super flotte, de blev alle befrugtede… Jeg fik zoneterapi undervejs, og pludselig var Neel på vej….. I forsøget på Neel havde vi også æg til fryseren, de blev frosset ned i 2 strå, det vil sige, vi havde to fryseforsøg liggende i 5 år.

Det er ikke gratis at bruge fryseforsøgende, det koster 8.000 kr blot for at tø dem op, og få lagt tilbage + medicin.

De første 3-4 år tænkte vi ikke så meget over det, med 2 små børn har man virkelig hænderne fulde….. Men pludselig snerper tiden mod ende, overskuddet kommer langsomt snigende tilbage…. og en beslutning skal tages.

Vi tænkte og snakkede rigtig meget om det i hele efteråret 2014….. Og vi overvejede frem og tilbage, om vi skulle forsøge at bruge vores to fryseforsøg, og måske få en lille 3’er.

Jeg er ikke i tvivl, hvis vi havde kunnet på naturlig vis, så havde vi helt sikkert haft en baby mere. Men vi magtede faktisk ikke rigtig, at skulle hele møllen igennem  igen, vi har/havde det godt, vi har to sunde og velskabte piger, så hvorfor sætte det hele over styr, for noget som man ikke rigtig vidste, om det ville lykkedes. Jeg var også ret bange for, hvis fryseforsøgende nu ikke lykkedes, havde vi så fået skabt et behov, som vi nu ikke kunne leve uden?? Vi har ikke råd til at købe endnu en pakke til 50.000 kr, så det kunne ikke blive en mulighed hvis hvis hvis….

Anyway, da vi ramte marts 2015 valgte vi, at vores æg måtte blive destrueret, det var meget specielt, og en underlig følelse. Det var jo små embryoer, som blot ventede på at få en chance….. Det var virkelig en svær beslutning…. Som jeg nok også derfor, først er klar til at skrive om nu.

Vi kan mærke, at det VAR/ER den rigtige beslutning…. Men den var svær……

12002322_488634414638235_1479980655264501922_n

MORTILMERNEE_FBUntitled

17 tøser til fødselsdag og candyfloss….

IMG_7098

Lad mig starte med en lille undskyldning, jeg får simpelthen ikke blogget i det omfang jeg gerne vil i øjeblikket, men jeg har ganske enkelt ikke helt timer nok i døgnet disse uger.

Min og Juilas indretningsopgave for DBA fylder helt utrolig meget, 90% på den gode måde, 10% på den lidt hårde måde… Familien lider en anelse under det efterhånden… Men det er også fordi processen er så kort og intens. På fredag skal vi aflevere lokalerne, og så kan jeg trække vejret en anelse igen.

Men her midt i det hele, så havde vi da lige fornøjelsen af, at fejre Merle endnu en gang, invitationerne blev delt ud lige før efterårsferien, og d. 23 oktober kom dagen. Det er altid med en snert at koldsved og præstationsangst, at jeg åbner dørene for SÅ mange unge damer på en gang, men jeg må indrømme, at i år havde vi fået strikket det helt rigtige koncept sammen.

Kl. 14.00 hentede Jesper og jeg hele flokken ovre på skolen, vi bor ikke så langt derfra, så turen tog vi på gåben. Jesper i front, og mig som bagtrop, det er alligevel en stor flok at have ansvar for i trafikken. Hjem kom de til et stort og veldækket fødselsdagsbord.

Torsdag aften havde vi pyntet hele hytten op, bagt boller og forberedt skattejagt, så da vi ankom var vi helt klar til dem. De fine invitationer, krus, tallerkener, servietter og papirs cirkler er alle købt hos Magiske Minder , der har været ret mange spørgsmål på dem ovre på min instagram, og jeg gætter på I også gerne ville vide det. 7 tallet og de farverige balloner er fra Sirlig .

Da vi havde fået plantet dem alle omkring det store hjemmebyggede bord, ( Jesper byggede det sidste år til Merles 6 års fødselsdag, en virkelig god ide til alle de små mennesker ) kunne vi endelig afsløre hvad dagen skulle byde på. I år havde vi nemlig en helt særlig overraskelse klar.

Kender i Frøken Fryd . Det er verdens fedeste fest ide…. Gitte, som står bag Frøken Fryd har simpelthen erhvervet sig en retro campingvogn, som har fået en total make over. Gitte elskede farverne på sin kitchen aid maskine, så den havde hun med til en sprøjtelakerer. På den måd var sikker på, at han ramte de helt rigtige farver.

Og jeg må nok sige, da Gitte kom rullende med sit skrud af en 60’er campingvogn, var jeg fuldstændig blown away. Den er bare 100% gennemført, lækker og cool. Gittes koncept går ud på, at man kan leje hende til forskellige arrangementer. Hendes udvalg strikkes sammen herefter. I vores tilfælde skulle det naturligvis handle om børn, så nu skal I høre hvad hun havde med til os. Der var vanilie cupcakes med hindbærfrosting ( Merle havde selv valgt ud fra 10 muligheder) Der var italiensk banan, jorbær og vanilieis med chokolade (Merle havde selv valgt ud fra 10-12 muligheder), så var der små lækre flasker med saftevand og stribede sugerør, og sidst men ikke mindst… Toppen af isbjerget….der var candy floss. Og det var ikke bare købe agtige udgaver, næææ nej, det var simpelthen hele udstyret der var med. Så Gitte stod selv og lavede candy floss efter ønsker fra pigerne.

Da vi fortalte pigerne, at Gitte ville komme var de helt oppe og køre… I virkeligheden er jeg ikke sikker på de forstod hvad vi mente, med de forstod der var is, kager og candyfloss, og det var nok til at sætte høje hyl og hurra på programmet.

Efter bollerne fik Merle pakket gaver op, og der blev tid til go og kreativ leg på begge pigernes værelser. Neel var naturligvis også med til fødselsdagen, hun synes det er sjovt at lege med de “store” piger, og heldigvis er de også allesammen ret begejstrede for hende.

Jesper havde også kreeret en fin skattejagt. Han havde tegnet en stor tegning af pigerne legehus i haven, og efterfølgende klippet det i 8 forskellige stykker. De 8 stykker var herefter gemt på forskellige poster rundt hos naboer og på vejen. Bla. havde han gemt en under hans firmabil, så de skulle ud og flytte en bil for at få kortet…. Det var de meget stolte over…..

Mens de var på skattejagt ankom Gitte med vognen, hende og jeg fik det hele gjort klar, så da de kom retur var hun helt klar til at tage imod bestillinger.

Jeg har faktisk meget svært ved med ord, at forklare hvor stor begejstring det vakte hos pigerne…. De var simpelthen så glade…. Jeg hørte flere små kommentarere som “det her er ligesom at være på ferie”, “jeg føler næsten jeg er i cirkus”, “det her er bare verdens bedste fødselsdag”. Det varmede naturligvis mit hjerte, og det gjorde i den grad også Gitte glad…..

Der blev også sat rekord i candy floss spisning her på vores adresse, aldrig havde Gitte lavet SÅ MANGE til ‘en fødselsdag før…..

Frøken Fryd stod her også stadig da forældrene kom og hentede, der var ekstra kager og kaffe til dem, og det var rigtig dejligt at se, hvor stor begejstring vognen også vakte her…. Den fine vogn, den gennemførst udsmykning og det lækre udvalg, det var bare med til at løfte stemningen op på et helt magisk niveau, som vi næsten ikke havde turdet drømme om.

 

FE62DC50-9D2F-4386-BF76-67C3E3391486

 

 

IMG_0390

IMG_0392

B759B43D-4E6D-460A-AB70-856FE7A8FE58

EAD724C8-DA0F-418D-B9A5-E81B02275B2E

 

2451112F-357E-4E09-B31D-BAD7F4AAEBB2

916BA3D4-1CF5-49E4-8124-38BAE436250C

927B91CD-3DCD-4CCB-BC2C-6E3F9D96FEB9

MORTILMERNEE_FBUntitled

Ikeas 5 Regler for børn i køkkenet…. kloge ord…..

Den her Video fra Ikea er super fed, der er fokus på børn i køkkenet, og den er vinklet fra børnenes synspunkt. Det kan jeg rigtig godt li. Jeg er næsten sikker på, at de fleste af os, ikke altid synes, at vi lige har tiden til børn i køkkenet. Det sviner, det går for langsomt, de spørger for meget og så er man også bange for de kommer til skade. I en travl hverdag, så synes man ofte, at det bare er nemmere at gøre det selv.

MEN…. Det er ikke helt fair vel, for børn er jo børn. Og det er helt naturligt, at de faktisk ikke mestrer køkkenredskaberne i samme format som os voksne. Og faktum er, at det er ret sundt for børn at være med i køkkenet. Det lærer dem en del om hvad det er vi spiser, det udvikler deres finmotorik, og det er også med til, at de synes det er meget sjovere at spise det vi serverer for dem.

Det kan godt være, at man ikke har tiden hver dag, og sjældent er man fyldt med det overskud, som det lige kræver at have dem med. MEN, tag tiden, sluk telefonen, og vær til stede.

Den her video viser præcis, hvordan børn ofte føler det når de er med i køkkenet, og jeg er ret sikker på, at det ikke er det vi ønsker.

Se den, træk vejret, og hav tålmodighed næste gang du står i køkkenet med dit barn. Jeg er sikker på du nu har mere forståelse 🙂

Jeg har i hvert faldt.

Dette indlæg er sponsoreret, men ord og meninger er helt min egen.

MORTILMERNEE_FBUntitled

Efterårsfarver og blomster

 

IMG_7044

Jeg er dybt fascineret af årstiderne…. Det er som om, man bare helt automatisk bliver tryllet ind i den stemning man nu bevæger sig hen imod. Når det er forår bliver man næsten høj af alle de små spirer og skud, om sommeren nyder man alle de smukke ting der er sprunget ud, man nyder farverne og duftene i haven, om vinteren længes man mod sne, frostklare morgener og spindelvæv med krystaller…. Og om efteråret, der er stemningen helt eventyrlig. Bladene skifter næsten farve dagligt, de mister deres store kronede pragt, og står næsten nøgne…. Haven forsøger at holde fast på de sidste blomstringer…. Men kun indtil den første nattefrost får bid.

Jeg elsker det bare…. Flere gange om ugen kan jeg stadig plukke buketter ind af høstanemoner, stolt kavaler, tallerkensmækkere og morgenfruer…. Og udenfor kan man tage de smukkeste fotos af røde blade der pryder husmure og skovens træer…. Nogen siger man bliver små forelsket i foråret…. Jeg tror også næsten, at jeg har samme fornemmelse her i efteråret.

IMG_0206

IMG_0216

IMG_0143

IMG_7046

 

MORTILMERNEE_FBUntitled

Festlig efterårsferie….

AA096921-F30E-4FD2-80C8-5598D05EE288

Hurra og halløj hvor den her efterårsferie flyver afsted….. Men sådan er det altid i vores efterårsferie. Merle har nemlig fødselsdag, og dagen efter hende har Jesper.

Og her hjemme holder vi ikke bare fødselsdag med et flag på bordet og boller om eftermiddagen, jeg går altså all in på det der pyntning…. Og jeg gør det fordi jeg elsker det. Jeg elsker når pigerne bliver puttet dagen før fødselsdag, og hvordan vi bruger aftenen på at hænge flagguirlander og balloner op. Hvordan vi forbereder gaver og bare sørger for, at de vågner med stor glæde i øjnene. Det skal naturligvis siges, at jeg er også er temlig træt når det så har stået på flere dage i træk….. Men jeg synes det er det hele værd.

Det gode ved, at det ligger i efterårsferien, er også, at man så har fri til det, og ikke skal andet. Det er guld værd.

I år havde Merle stort set kun ønsket sig Lego Friends og Lego minecraft, og det var derfor en stor del af hendes gaver…. Så vi har ligget på gulvet og samlet og bygget i et væk lige siden… Jeg indrømmer blankt, at jeg faktisk synes det var ret sjovt 🙂

Merle er blevet 7 i år, jeg forstår det simpelthen ikke…. Men hvor om alt er, så har vi simpelthen været forældre i 7 år. Hun er startet i første klasse, hun øver sig i at tale engelsk, hun kan læse små bitte bøger for Neel…. Hun kan og vil simpelthen så meget. Samtidig vågner hun om natten og har drømt uhyggeligt, og vil gerne have sine forældres beroligende ord. Hun har vokseværk i knæet som kræver omsorg og hun balancerer rundt i et præteen og smaskforvirret børneunivers, som i den grad er svært for hende.

Der sker mange ting med ens barn når de starter i skole. De er pludselig langt væk fra børnehave niveau, men også oceaner langt væk fra at være store skolebørn. Der er ingen tvivl om, at der sker utrolig mange ting inde i hendes lille hoved, og jeg håber, at vi som forældre, er med til at skabe en rolig og tryg base, således hun med stolt sind og rank ryg kan rumme de udfordringer hun møder. Og selvom hun måske ikke helt ønsker det, ej heller opdager det. Så er vi der lige bag ved, observerer, holder øje og griber ind, så snart det er nødvendigt.

Jeg bliver altid sådan lidt tænkende når vi runder børnenes fødselsdage, endnu et år er gået, og jeg forstår aldrig helt hvor det er blevet af. Men jeg tror bare, at sådan er det at være forældre. Hverdagen suser afsted, og vi er ikke så gode til at være i nuet…. Jeg øver mig, og jeg elsker at jeg har bloggen, som faktisk er med til at skabe tankestorm og reflektion over mit liv…. Det er sundt for mig….

Tilbage til fødselsdagen…. som gik helt forrygende, Merle blev vækket med sang, vi spiste rundstykker sammen, Jesper tog på arbejde, pigerne og jeg byggede Lego, vi hentede kagekone ved bageren, vi lavede en lagkage og vi hyggede os. Om aftenen kom der gæster, vi spiste Taco skaller ( Merles favorit ), vi sang og vi legede…. En dag som var helt i hendes ånd…… Eftermiddagen synes hun var en anelse lang, gæster med gaver trak utrolig meget i hende, og jeg greb hende flere gange siddende i vinduet og spejde efter dem. Sødt…. Man husker godt selv hvordan det var, ik 🙂

Dagen efter fejrede vi Jesper, og igår var jeg en tur til København for at mødes med Juila omkring vores indretningsopgave for DBA…. Men det kræver et helt indlæg for sig selv.

Jeg håber I alle der ude nyder efteråret, og måske endda har efterårsferie…. Går en tur i skoven, holder i hånden med den i elsker og bare stopper op, og nyder NUET 🙂

IMG_0128

5C61E199-777D-43A9-AB45-8BCB40F228CD

4AF1C3B8-37FD-489D-B0E7-941A3BF30229

A6467EFE-8534-446F-9B8E-FD63AA5054CC

8BDAAB7F-3D4D-4BCA-B613-356034073EB6

FCE072AD-7464-4B54-A238-082F26DE8A11

 

 

 

 

 

 

 

 

 

MORTILMERNEE_FBUntitled

“Min” første indretningsopgave….

IMG_7112

Det her indlæg har jeg glædet mig helt vildt, til at præsentere for Jer…. For lidt tid tilbage skrev jeg, at der var mange spændende projekter for efteråret, og det her er så en af dem, som jeg endelig kan løfte sløret for.

Det er min første sådan officielle indretningopgave, sådan en man får løn for, og som ikke bare er venner og kollegaer der gerne vil have et godt råd med på vejen. En kæmpe udfordring og det var i den grad med sug i maven, at jeg sagde “ja tak” til opgaven.

Det er DBA som skal flytte i nye kontorlokaler, og det er så de her lokaler, som jeg skal være med til at indrette. Jeg skal naturligvis ikke gøre det alene. Rent praktisk er det også lidt svært, da lokalerne ligger et eller andet cool sted i indre København, og jeg bor i en lille jysk flække….. HMF……

Opgaven skal jeg lave i samarbejde med Juila som blogger på Frk. Overspringshandling. Jeg har endnu til gode at møde Julia, det gør jeg først i næste uge, men vores mail og sms korrespondance er allerede pænt glødende. Julia har ligesom hovedopgaven, og jeg skal så stå hende bi hvor hun måtte have brug for det…. Meninger, søgninger osv. Og når vi så kommer til de dage hvor der endelig skal sættes ind rent indretningsmæssigt, der sætter jeg min popo på toget og drager mod København….

En helt vildt spændende opgave…. Som jeg bare er pisse stolt over at være blevet tilbudt…. Et lille klap på skulderen tillod jeg, at give mig selv, og så må vi i den grad håbe, at DBA bliver tilfredse med vores arbejde.

Der er naturligvis et budget og en retningslinje kørende lige bag ved os, så når det stikker lidt for meget af, i forhold til den stil som DBA ønsker, så bliver vi lige kørt ind på rette spor igen…. Vi er et ret sjovt par Juila og jeg, vi går begge to meget op indretning, forandring, stil og trends. Men det er helt forskellige universer vi bevæger os i…. Men det er helt sikkert også derfor, at vi er blevet sat i match. Den ene er med til at inspirere den anden, og omvendt.

Rent fotomæssigt kan jeg slet ikke vise Jer noget endnu, billedet her et blot ‘et af de mange moodboards som har sust igennem Juila og mig. Vi er ikke landet helt hvor vi skal være endnu, men jeg regner med, at det hele falder mere på plads når jeg også har set lokalerne.

Ovre på DBA bloggen kommer jeg også til at “gæsteblogge” undervejs, så her kan i følge processen før, under og efter.

 

 

Indlægget er sponsoreret af dba

MORTILMERNEE_FBUntitled

Virkelig syret oplevelse…..

Altså et er, at man siger ja til den her slags oplevelser, noget andet er når det så rent faktisk skulle optages…. MEN noget helt tredje er godt nok, når det så pludselig ruller over skærmen…..

Kl. 21.00 igår aftes var jeg altså ret parat foran skærmen. Der kom først en lille teaser midtvejs, der måtte jeg simpelthen lige gå i køkkenet med røde kinder….. OMG det er syret at se sig selv på TV….. Nå …. tilbage til fjernsynet, for selvfølgelig skulle jeg se det…..

Men helt ærlig, jeg synes faktisk slet ikke selve klippet var så slemt, de havde klippet det super fint sammen, og fået kørt en total gennemført Beverly Hills stemning igennem hele klippet…… Jeg sad med en helt ok mavefornemmelse bagefter faktisk.

Så HVIS I gider mere ananas i egen juice, og ikke allerede har spottet det på fjæsen, så kan i altså se klippet lige HER .

Den artikel som DR egentlig først kontaktede mig omkring, den er også under selve klippet….

Ha’ nu en fantastisk søndag derude….. Jeg planlægger at stornyde mig 🙂

MORTILMERNEE_FBUntitled

Fra statist i BH 90210 til 2 min. i TV Avisen på DR – (Ananas i egen juice)

0B0BF3C3-6992-4934-92F9-A38DBE6F0D7A

Der der med at blogge, det kan altså virkelig give nogle skøre oplevelser….. Og mit indlæg om oplevelsen som statister i Beverly Hills, for små 23 år siden, det har virkelig givet mig sjov respons.

I sidste uge blev jeg kontaktet af DR for et interview, det viser sig nemlig, at på søndag har Beverly Hills 90210 25 års jubilæum, det vil sige, det er 25 år siden det første afsnit kørte over fjernsynet i USA….. VIIIILLLLDDDTTT, godt nok tog det ca et år før det landede i Danmark, men det er vildt, at det er så mange år siden.

Interviewet gik fint, det bliver lagt ud på nettet på et eller andet tidspunkt i næste uge…. MEN, pludselig i tirsdags blev jeg så ringet op igen, det var DR der gerne ville komme og lave TV…. SHIT….. ( det vidste jeg sgu ikke lige om jeg turde ) men come on…. det kunne jo også været vildt skægt…. Så jeg sagde JA.

Igår kom en journalist og en fotograf så forbi, de var her i små 2 timer, og skal alt i alt kun bruge ca. 2 min….. Det siger lidt om TV ik….. “Sig lige den her sætning for 4 gang og lad som om det er første gang du siger den”, “kom lige ind på det her billede en gang mere”, “vend dig lige rundt til kameraet og lad som om du er med i introen til 90210″… Min mand luskede rundt i kælderen, men smug lyttede lidt, og jeg kan godt sige Jer, at han glæder sig til at se det her…..

Anyway, det er ret meget ANANAS I EGEN JUICE det her indlæg, men jeg kunne alligevel ikke lade vær med at fortælle om det…. Og hvis I nu skulle ha lyst til at se mine two minutes of fame, så kommer det altså i TV Avisen på DR 1 i aften kl. 21.00 (OMG)……

 

 

MORTILMERNEE_FBUntitled