Noget om piratnisser og juletid :-)

IMG_1350

Om ganske få timer starter julens glæder i alle de små hjem rundt om i verden…. Her i huset er vi smugstartet en lille smule….. Eller lad mig sige, vi er startet for fuld musik…

Det er som om, at tiden hele tiden når at indhente mig inden jeg selv helt mentalt er med, december føltes for kort tid siden som lysår ude i fremtiden, men pludselig stod jeg i vores lokale Brugsen med en duft at klejner og flettede julehjerter i hele loftet…. Det gik op for mig, at vi om ganske få uger, faktisk var på vej ind i december…. Og lige der ramte den mig bare… JULEN…… Sidste søndag dalede sneen hele dagen, pigerne og Jesper byggede iglo i haven, og jeg fandt julesagerne frem…. Det var godt nok en uge før tid, men stemningen var helt rigtig, og, og det samme synes familien.

I ugens løb har jeg gået dagligt og hevet det ene fine stykke julepynt frem efter det andet, jeg har besøgt vores lokale genbrugsbutikker, jeg har surfet på dba og jeg har på bedste vis fundet den fineste julestemning frem…. Min søde bloggerkollega Julia, som blogger på the vintage hausfrau , ramte mig lige på sømmet forleden, hun spurgte om vores jul var inspireret af den gamle by i Århus, og dertil kan jeg kun sige “JA” det er lige præcis den stemning der er opstået undervejs…. Nostalgisk jul med rød, rød og atter rød….

Vores nisse er også flyttet ind, men i år har “vi” valgt, at han kun kommer til advent, det er Jesper der igen var den kreative på brevposten fra nissen…. Min ide at brænde det lidt i kanten… Jesper var kæk…. “er det en piratnisse” vi har fået i år spurgte han så….. FNYS…. Og jeg havde egentlig også i tankerne den skulle være landet i en flaske eller noget andet sjovt, men det blev vidst alligevel for mystisk….. Pigerne derimod var top begejstrede da de vågnede søndag morgen, og Merle læste næsten hele brevet selv…. Stolte forældre en tidlig søndag morgen.

Lørdag var vi også ude hos vores lokale juletræsmand, de sidste 4 år har vi fældet træ hos den samme bondemand, det er så hyggeligt når vi indtræder den lille nåleskov og fælles slentrer rundt imellem granerne og udvælger præcis det træ, som skal pryde vores hjem i hele december…

I år faldt vores kærlighed på et smukt træ med skæv top, og her midt i stuen, funklende og fyldt med det nye, det gamle, det arvede og det hjemmelavede pynt, her føles det virkelig rigtigt, julen er her, og genskæret i vores pigers øjne vidner om, at her er ganske vist 🙂

IMG_1353

IMG_1354

IMG_1355

IMG_1303

MORTILMERNEE_FBUntitled

Fotografisk opgave for min egen Kommune…. :-)

IMG_0985

For nogle uger siden blev jeg kontaktet af min egen kommune, Hedensted Kommune, de havde fundet min profil på Instagram, og ville høre om jeg havde lyst til at lave en opgave for dem.

Først kunne jeg slet ikke lige koble sammenhængen, hvilken slags opgave kunne dog relatere til mig og min offentlige profil, det mix kunne jeg ikke helt spotte…. Men jeg var meget interesseret i at høre nærmere. Og vi aftalte et møde.

Hedensted Kommune har et ønske om at brande sig selv lidt mere, at gøre kommunen til en attraktiv bopæl, et sted man har lyst til at flytte til istedet for at flytte fra. Over tiden er Hedensted by vokset en del, og der bliver gjort mange tiltag for at gøre byen pæn og indbydende… I skrivende stund synes jeg dog der foregår lige lovlig mange udgravninger, men det skal vel være skidt før det bliver godt. Men Hedensted Kommune er meget mere end Hedensted by, og det er det der gerne skal være mere fokus på, hvor stor kommunen faktisk er, og hvor meget den har at byde på.

Kommunens branding har hidtil foregået på www.hedenstederne.dk , men man har set ud af til, og har opdaget, at flere kommuner har taget Instagram til sig, og det er så her jeg kom ind i billedet…. Kommunen havde nemlig bemærket mine fotos af skønne lokale områder. Vi elsker at tage en tur i skoven, på stranden eller bare ud i det fri, og jeg gør det aldrig uden at have mobilen med mig…. Ikke fordi jeg skal være tilgængelig, men fordi jeg simpelthen ser verden i billeder det meste af tiden….. Jeg er ofte nødt til at stoppe bilen, blot for et fotos skyld…..

Ønsket var, at jeg i første omgang skulle fotografere Hedensted by, set ud fra min vinkel og ligeledes Juelsminde. Om der kommer flere opgaver, det må tiden vise… Men ønsket er at profilen med tiden vil skabe sig selv.

Opgaven er nu løst, og man har kunnet følge mine fotos ovre på @hedenstederne på Instagram….. Super stolt er jeg faktisk af resultatet, men ikke mindst også over at blive tilbudt sådan en opgave…..

Kort tid efter Instagram profilen gik i luften, fandt Horsens Folkeblad frem til historien, og var derfor på besøg i sidste uge for et mindre interview. I weekenden kunne man læse det i avisen, og du kan også finde artiklen lige HER.

Billederne her i indlægget er et lille udpluk af dem jeg har taget, resten synes jeg du skal hoppe over på @hedenstederne for at se….

IMG_0954

B96B008C-1285-4A29-B3C6-739595DE5DC9

B394CE83-C694-4626-8215-68E213556973

D334BB1D-37B1-46CF-A01C-72D7C8802938

IMG_0842

IMG_0844

IMG_0839

 

MORTILMERNEE_FBUntitled

Mine fotos er gået online i mere end ‘en forstand…..

BCC395A3-8E34-4A81-B098-9750AA9DC6E8

I husker nok mit indlæg om den her oven ud fantastisk sofa…. Og som vi lånte i 24 timer…. Jeg forelskede mig hovedkuls i den…. Og vi har også købt den….. Vi får den leveret om halvanden uge…. Jeg er drøn drøn spændt, og glæder mig helt vildt….

Jeg er sikker på I vil blive sofaspamet over den næste tid…. ha ha….. Sofabordsbeslutningen er endnu ikke taget, jeg er VILD med det på billedet her, virkelig, men er i tvivl om det rent praktisk vil fungere for os som familie…. Det summer vi lidt over endnu 🙂

Men noget sjovt er sket imellemtiden, Interiorshop var nemlig SÅ begejstrede for de billeder jeg havde taget af “deres” møbler i vores stue, så de har faktisk fået lov til at bruge dem på deres egen hjemmeside…. Det er da skægt….

Hvis du crusher på bordet, ligesom mig, så kan du finde det online lige her…. Og se mine billeder af bordet hjemme hos os:-)

Rigtig god torsdag til Jer 🙂

MORTILMERNEE_FBUntitled

Coop.dk – tilmeld dig NU….

 

image

Kender du Coop.dk, måske gør du, måske gør du ikke. I Hedensted hvor vi bor, der har vi en Brugsen. Brugsen er en del af Coop, ligeledes er Kvickly, Fakta & SuperBrugsen. Men Coop er meget mere end det. Hvis du har en i din nærhed, så er du helt sikkert også medlem af deres butik, og får allerede deres medlemstilbud. Det er jeg i hvert fald. Men, du kan også starte med, at modtage deres nyhedsbrev.

Jeg elsker vores lokale Brugsen. Måske er det fordi jeg bor i en lille by, eller måske er det faktisk sådan i alle deres butikker. Men jeg fornemmer en god stemningen i butikken. Den rummer fx min yndlings blomsterpusher, der er min lokale lille bager (som ret ofte har yndlingskagen bikuben i udvalget), der er altid rart personale, og så har de bare den bedste slagter afdeling. De har de lækreste retter som er næsten klar til at tage med hjem….

En helt anden vinkel af coop.dk bruger jeg også, de er nemlig også forhandlere af de smukke reproducerede FDB Møbler. Rundt om vores spisebord lige nu har vi en gammel Ejvind A stol, men jeg har ofte luret på den nye udgave, og hvis du er medlem af Coop.dk, så er der faktisk rabat at hente på mange af deres smukke møbler….. Og er du nu ikke så heldig at have en af Coops butikker i din nærhed, så er det skønne ved dem, at det meste af deres sortiment også findes online. Der er tit gode tilbud på legetøj, på brugskunst og på møbler…. Jeg synes helt klart det er værd at følge med.

Lige nu har de faktisk en konkurrence kørende, hvor du kan vinde et gavekort på kr. 2000 ved at tilmelde dig deres nyhedsbrev. Jeg har faktisk også tilmeldt min arbejdsmail, for jeg vil rigtig gerne vinde. Du kan tilmelde dig deres hjemmeside lige HER

 

coop-logo

Dette indlæg er sponsoreret, men mening og holdning er helt min egen.

MORTILMERNEE_FBUntitled

Hvordan gør man det der med at få følgere……

header3

Det her indlæg har summet lidt i mit hoved over noget tid, og det er ikke sikkert det overhovedet kommer til at give mening…. Men lad mig prøve at sætte ord på de flyvske tanker…..

“pling” siger min mailboks…… og spørgsmålet lyder “bla bla bla…….hvordan gør du det der med at få følgere og læsere på dine profiler??

Hmmmm Det er virkelig et svært spørgsmål, måske også lidt personligt tænker jeg… Jeg får det ofte stillet, og hver gang tænker jeg…. Ja det ved jeg faktisk ikke, og undgår helst at svare konkret….

Min blog startede for over 4 år siden, og allerede året senere kom Instagram på banen, i hvert fald for mig. Hvor længe det helt konkret har eksisteret, det ved jeg faktisk ikke. Men jeg bilder mig ind, at jeg har været med sådan nogenlunde fra start.

Jeg har aldrig…. Læs ALDRIG haft en særlig vision med mit medie, aldrig haft en skabelon at køre efter, aldrig tænkt i planlægning i forhold til hvad jeg skulle vise, hvornår det skulle vises og hvor det skulle vises….. Jeg har sådan set bare GJORT…. Jeg har heller aldrig rigtig brugt # særlig meget. Mange finder jo lidelsesfælder igennem #, hvis du fx elsker nogle bestemt brands, så er # for samme interesser jo super smart. Der er også forskellige nicher man kan putte sig ind under… Og bevares, jeg kan sagtens finde på at hoppe med på en bølge, men jeg glemmer det hurtigt igen, for det ligger simpelthen ikke til mig at tænke strategisk….

Jeg hørte Mascha Vang i radioen igår. Der var fokus på at brande sig selv…. Mascha er jo en af de få bloggere, der bare har fuld kontrol over det med at blogge, hun lever af det, og har endda folk ansat til at hjælpe hende …. wow, det er fandme godt gået…. Så forstår man sgu da at få noget ud af at brande sig selv…. Jeg hørte hende også sige, at man skulle over mindst 50.000 følgere for at begynde at leve af det…. Jeg tænker hun har helt ret…..

Jeg har på nuværende tidspunkt ca. 22.000 følgere på min Instagram, et mega højt antal ifølge mig selv, men set i forhold til mange andre, så er det jo i virkeligheden ikke særlig højt. Og mit tal vokser altså heller ikke stormende fra uge til uge, der er frafald HVER DAG, og der er tilgang HVER DAG…. Alt i alt vokser den bare lige så langsomt, og det er jeg helt vildt glad for.

De sociale medier er nemlig med til at give mig oplevelser og jobs jeg aldrig havde turdet drømme om. Jeg er helt vildt glad og stolt over det sted hvor jeg er lige nu….. Men at leve af det. Der er jeg så overhovedet ikke…. Og hvis det med de 50.ooo holder stik, så har jeg også pænt lang ved endnu, og hvem ved, når man så er nået der op, så er der måske helt andre udsigter til det…. Konkurrencen er jo benhård og kæmpe stor…. Tænker, gad vide hvor mange Instagram profiler der egentlig er, hvor mange er der på ca. mit antal, hvor mange over 50.000 osv. osv…. Det må være helt vildt….

På bloggen går det også ganske fint, stille og roligt, men altid med en snert af fremgang. Men man har altid (det her jeg i hvert fald) sådan en lille rumsterende figur af dårlig samvittighed inde i hovedet, for hver gang med logger ind på sin blog, så er det talene man ser som det første, og har man ikke været aktiv bare få dage, så kan det ses….. Jeg synes egentlig ikke det er verdens mest motiverende fakta, men sådan er det bare, og jeg har nok vænnet mig lidt til det nu…. Min kunst, som jeg øver mig på hele tiden, er at jeg ikke må “give for meget væk” ovre på instagram, for jeg vil faktisk rigtig gerne have Jer med her over på bloggen, jeg vil ofte gerne knytte lidt ord til det vi oplever og ser… Men de hurtige medier får ofte overtaget, og jeg når derfor ikke altid til tasterne helt så ofte som jeg gerne ville…..

Men tilbage til det med, hvordan jeg så kom her til…. Det er det jeg simpelthen ikke ved. Jeg ved i bund og grund ikke helt hvorfor folk læser med her hos mig, hvorfor de følger med ovre på Instagram. Jeg har ofte fået at vide, at min profil formår at holde sig nede på jorden, at folk kan forholde sig til den, at jeg stadig viser en helt almindelig familie i et univers der altid er i forandring….. Nogle har haft det sjovt med at følge med i hvor mange farver mine vægge har haft, og nogle følger bare med fordi…… Dem som startede med at følge med i retrobølgen, de er helt sikkert væk for længst, men så er der måske nogen som er mere til det sted jeg/vi er lige nu, og de derfor vælger at hoppe på…. Det er en verden der ALTID er i forandring, og som der ingen opskrift findes på…..

Vores hjem har efterhånden også figureret som boligreportager i en del blade, jeg kan nævne Boligmagasinet, Boligliv, Femina og ChriChri som det seneste…. Det er naturligvis også med til at skabe trafik og interesse for min profil. Jeg kan godt mærke, når sådan en reportage er aktuel, så kommer der flere følgere dryssende end normalt…..

Men alt i alt, så finder folk selv vej ind til Mortilmernee, og jeg vil sige Jer tusind tusind tak, jeg håber det var besøget værd.

STAY TUNED ;/

IMG_0633

MORTILMERNEE_FBUntitled

At være fælles om noget….

Vi er fanget i en tid hvor Ipads, smartphones og udefrakommende støj har overtaget en hel masse ro og samhørighed i familien. Jeg siger ikke det er en dårlig ting, jeg har ikke tænkt mig at fratage mine børn oplæring og leg på Ipad, for sådan er tiderne idag, og jeg er bestemt ikke interesseret i, at pigerne ikke følger med på den teknologiske front.

MEN når det så er sagt, så har videon her en vigtig pointe. Den viser nemlig meget tydeligt, hvor let disse støjende apparater, kan fjerne os fra hinanden som familie, og fra at gøre fælles ting. Og det må de ganske enkelt IKKE.

Gode gammeldags brætspil kan bare noget ganske særligt, man skal altid være 2 eller flere om dem, og på den måde skaber man hurtigt en helt anden stemning i huset. Jeg er heldig faktisk, for både min mand, og vores piger er helt vilde med at spille spil. Det er mig, som nogen gange skal overbevises om, at det kunne være hyggeligt. Men jeg glædes altid over når jeg først er med, for det er virkelig sjovt. Man griner og konkurrerer, man får nogle gode snakke og der bliver hygget på en helt anderledes måde omkring et spil.

Med videoen her vil jeg gerne være med til, at sætte familiehyggen i fokus, skabe hyggestunder sammen med dem jeg holder af, og forsøge at holde pauser fra alle de tekniske og støjende elementer som allerede fylder vores hverdag mange timer dagligt.

F5FBBBA6-28EA-42DD-ADC3-2386D61DA4B2

B4F244E8-89EB-48E6-970A-5A450FD94E30

 

Dette indlæg er sponsoreret, men mening og holdning er helt min egen.

MORTILMERNEE_FBUntitled

Noget nær verdens smukkeste sofa fra Interiorshop.dk ….

BCC395A3-8E34-4A81-B098-9750AA9DC6E8

Det føles som forever….. Den her tid hvor vi (læs jeg) har ledt efter en ny sofa…. Jeg har mildest talt aldrig rigtig elsket vores gamle sofa med chaiselong delen på…. Ikke fordi den er grim, eller fordi den er ufunktionel… Tvært imod, den er fantastisk som familie sofa, og man sidder virkelig godt i den.

MEN…. mit æstetiske øje har bare aldrig været helt fan af den store volumen i stuen…. Jeg har kigget og kigget og kigget. Min kære veninde Camilla, er blevet spamet med Sofa fotos… Det er næsten synd. Heldigvis bliver jeg ofte spamet retur med andre detaljer… Så vi står nok lige….. ha ha….

I en weekend for små 3 uger siden satte jeg så for først gang mine ben hos Interiorshop . Et vidunderligt møbelhus, som faktisk ligger meget tæt på mig. Jeg har altid vidst at den lå her ude i vores kommune, men jeg har bare aldrig fået besøgt den…. For min pengepung er det nok ganske godt…. For min store indretningspassion…. Virkelig dumt….. For her, midt i den her vanvittig smukke butik, stod bare pludselig SOFAEN…… OMG, den er simpelthen SÅ FLOT….. Jeg var forelsket på stedet….. Sofaen er fra Søren Lund, og betrækket er helt mørk blå.

I formiddags kom en bil rullende med den, og i de næste 24 timer har jeg faktisk fået lov at låne den…. Og jeg “kom til” at låne et sofabord med også…..

Billederne her viser fotos både med det “nye”, og med det gamle sofabord…. Så det er her kære læsere, at jeg faktisk ret godt kunne tænke mig, at høre Jeres mening…. Jeg har faktisk allerede en ret skarp mening inde i mit eget hoved…. Jeg ved godt hvilket bord der bare spiller max, men jeg ved også hvilket der fungere bedste i praksis….. Det er derfor ret fantastisk, at jeg har fået muligheden for, at prøve det hele af sammen med familien.

Men jeg er spændt på Jeres mening…. Og håber et eller andet sted, at de næste 24 timer går virkelig langsomt….. For jeg SKAL aflevere den tilbage, der er nemlig 7 ugers leveringstid…. Som jeg pt slet ikke magter, at jeg nok ender med at skulle vente på…..

75001DE3-00A4-4100-9CF6-05F67AF624FA

473B0F17-17F5-4CAB-8CD3-6453117998FC

BF9CB2B7-238E-44D8-A22F-D1EEC59AFB35

EAF2132D-93E9-4D51-9BE3-C73252F91E15

Interiorshop er fysisk beliggende i Kragelund, og er et af Danmarks ældste møbelhuse. Det er et møbelhus du skal besøge, hvis du virkelig søger det sublime, de gode massive materialer og godt dansk design…. Kort sagt, det er virkelig et besøg værd. Men det er ikke kun møbler de har i deres sortiment. Der er også et stort udvalgt af lamper, og interiør/brugskunst. Når du kommer til butikken, tænker man nok ikke som det første, at det rummer et så smukt indrettet rum indvendig, men man overraskes meget positivt. Jeg har nu været der et par gange siden, og jeg ved, at jeg fremadrettet kommer til at sætte min ben ofte i den butik.

Indretningen er spændende, der findes forskellige små oaser i butikken, og man bliver virkelig inspireret. Det som Interiorshop er mest kendt for hos Deres kunder er, at de er gode til guide og hjælpe med indretningen i hjemmet. Nogle gange i hjemmet, nogle gange ud fra fotos og nogle gange i butikken. Det er er helt op til kunden. Man føler virkelig, at man som kunde, er i fokus….. Tro mig…. Jeg har virkelig haft den her følelse over det sidste uger.

Samtidig er de også rigtig gode til, at holde arrangementer for deres kunder. For nyligt blev der holdt et stort James Bond arrangement. Den røde løber var rullet ud, og indvendig havde butikken fået fuld skrue. Hvis du besøger butikken nu, vil du stadig midt i butikken, støde på en kæmpe stor pistol der hænger ned fra loftet, og hist og pist vil du stadig fornemme den ekslusive Jamens Bond stil….. Fedt synes jeg.

I weekenden holdes der igen arrangement. Denne gang med julen i fokus. Der vil være juletræ, gløgg og hjemmebagte kager, og så er der sat forskellige podier op, med 100 forskellige julegaver ønsker. Og alle kan være med, priserne starter ved 129 kr….. På invitationen herunder kan du set et lille udvalg af ideerne….. Og en sidste detalje er, at der vil være 15% på al brugskunst i weekenden.

IMG_0659

MORTILMERNEE_FBUntitled

“Genbrugsstylist” med speciale i DBA.DK

9C3D5EB4-F2B6-4DCC-A990-D48BCCF602D7

Over and out….. Vi er done…. vi er færdige, og vi nåede det sgu….

Nu er der gået et par dage, og jeg har sådan fået summet lidt over de sidste 3 uger, er faktisk ikke helt mentalt bevist om hvor tiden blev af, det gik simpelthen SÅ stærkt. Jeg er dog ret sikker på, at mine omgivelser er af en lidt anden overbevisning.

Juila og jeg har været i kontakt enten på sms, mail eller telefon næsten 24 timer i døgnet. Sofie, ebay’s marketing ansvarlige, var mildest talt blown away over al vores korrespondance, og hun var endda kun cc på 30-40% af dem (hun skulle trods alt lige have føling med, at vi ikke stak i en helt forkert retning)… ha ha…. Men vi gik altså all in på den her opgave, og vi gav helst ikke op på nogen af vores ideer. Juila har faktisk i denne uge været der hver dag for at finpudse og hente de aller sidste detaljer.

Vi fik lavet en super fed reception, med en über cool bænk. Bænken havde sælger selv konstrueret af et stel fra ebay og skalstole fra dba. ALLE vores køb er gjort på dba, selv vores super seje handyman Jan var fundet på DBA. Og heldigvis for ham. Han gjorde det muligt at bygge både reol og højbord ud af Haki planker, han opfandt et “svævende” cykelophæng på væggen, han sørgede for at det seje og mega store vægur ikke faldt ned fra væggen, og han hjalp med at samle fodboldbord…. Han var bare guld værd for os….

Meeeen Juila er altså heller ikke tabt bag en håndværker vogn. Jeg skal love for jeg har fundet min overmand i gør det selv med maling og spray. Hun fik lige fikset en fed væg fra Kabecopenhagen , det tog “kun” lige 3 dage…. Men resultatet er bare spot on, hun fik spraymalet en panthella lampe ( jeg ved der kommer diy ovre på hendes blog om lidt tid ), og så fik hun lige spraymalet 6 Hay stole. De 4 hvide fordi de var skrammet, og de to grå fordi de var lyseblå.

Rent fysisk var jeg desværre ikke så meget tilstede i den her proces som jeg kunne have ønsket, men med lokaler på Christianshavn, og mig boende her i det midtjyske, så var det en lille smule umuligt. Men jeg var med hele vejen, i alle beslutninger, og alle søgninger på dba. Jeg har rent mentalt faktisk kun befundet mig i de her lokaler i 3 uger.

I fredags, da jeg sad på en sushibar på Christianshavn med Juila og Sofie, og skålede i et glas champagne…. Der var det fuldstændig som om dampen forlod hovedet. Stresfaktoren faldt og vi kunne kigge på hinanden og sige “holdkæft det gjorde vi godt”.

Vi fik skabt sådan et New Yorker agtigt univers til de kreative folk, og vi håber de virkelig kommer til at føle sig godt tilpas i deres nye omgivelse.

På førstesalen, som vi ikke var så meget indover, der blev der også lige “fløjet” en fiat 500 ind af vinduet. den skal som sådan ikke bruges til noget, den skal bare symbolisere at bilbasen også er en del af ebay. Jeg er simpelthen crazy misundelig på den her arbejdsplads, sikke et miljø at befinde sig i til daglig. Det kan kun være med til at skabe go stemning og kreativ tankegang….. WAUW faktoren er pænt høj hele vejen rundt…..

Ovre på DBA bloggen kan du læse to ud specifiserede indlæg om hele processsen.

8586BBCB-6C8F-4909-90D6-541938F04613

A1C52DCB-ACB9-4EF2-95EB-8A7F52E4FCAA

IMG_0571

IMG_0575

E54B0DDA-473F-4B57-80A6-8436A58219D7

5ECCE5AA-53AE-470E-827B-4B4C154DBC31

8CC88B81-93F2-4AB7-843B-C14EA98FB4F1

32B38433-DFE5-4258-A523-389397C8792B

6D91D52E-8EBB-450D-BE6C-032A6E25AF85

47A39187-23EC-4EBD-AEB8-6AA60ADE9685

Leder du efter fodboldborde, kan de findes HER

Leder du efter Panthella lampe, kan de findes HER

Leder du efter en fed cykel, evt til væggen, kan de findes HER

Leder du efter en daybed, kan du de findes HER

Leder du også efter Hay barstole, kan de findes HER

Leder du efter en Københavner lampe, kan de findes HER

Og skulle du fx også forelske dig i noget i den anden ende af landet, så kan vi varmt anbefale www.fragtopgaver.dk som var en rigtig fin løsning for os 🙂

 

Indlægget her er sponsoreret af dba, men informationer og arbejde er fundet af Juila og mig.

 

 

 

MORTILMERNEE_FBUntitled