ananas i egen juice Fotografi Fotojobs steder jeg anbefaler

Fotografisk opgave for min egen Kommune…. :-)

23. november 2015

IMG_0985

For nogle uger siden blev jeg kontaktet af min egen kommune, Hedensted Kommune, de havde fundet min profil på Instagram, og ville høre om jeg havde lyst til at lave en opgave for dem.

Først kunne jeg slet ikke lige koble sammenhængen, hvilken slags opgave kunne dog relatere til mig og min offentlige profil, det mix kunne jeg ikke helt spotte…. Men jeg var meget interesseret i at høre nærmere. Og vi aftalte et møde.

Hedensted Kommune har et ønske om at brande sig selv lidt mere, at gøre kommunen til en attraktiv bopæl, et sted man har lyst til at flytte til istedet for at flytte fra. Over tiden er Hedensted by vokset en del, og der bliver gjort mange tiltag for at gøre byen pæn og indbydende… I skrivende stund synes jeg dog der foregår lige lovlig mange udgravninger, men det skal vel være skidt før det bliver godt. Men Hedensted Kommune er meget mere end Hedensted by, og det er det der gerne skal være mere fokus på, hvor stor kommunen faktisk er, og hvor meget den har at byde på.

Kommunens branding har hidtil foregået på www.hedenstederne.dk , men man har set ud af til, og har opdaget, at flere kommuner har taget Instagram til sig, og det er så her jeg kom ind i billedet…. Kommunen havde nemlig bemærket mine fotos af skønne lokale områder. Vi elsker at tage en tur i skoven, på stranden eller bare ud i det fri, og jeg gør det aldrig uden at have mobilen med mig…. Ikke fordi jeg skal være tilgængelig, men fordi jeg simpelthen ser verden i billeder det meste af tiden….. Jeg er ofte nødt til at stoppe bilen, blot for et fotos skyld…..

Ønsket var, at jeg i første omgang skulle fotografere Hedensted by, set ud fra min vinkel og ligeledes Juelsminde. Om der kommer flere opgaver, det må tiden vise… Men ønsket er at profilen med tiden vil skabe sig selv.

Opgaven er nu løst, og man har kunnet følge mine fotos ovre på @hedenstederne på Instagram….. Super stolt er jeg faktisk af resultatet, men ikke mindst også over at blive tilbudt sådan en opgave…..

Kort tid efter Instagram profilen gik i luften, fandt Horsens Folkeblad frem til historien, og var derfor på besøg i sidste uge for et mindre interview. I weekenden kunne man læse det i avisen, og du kan også finde artiklen lige HER.

Billederne her i indlægget er et lille udpluk af dem jeg har taget, resten synes jeg du skal hoppe over på @hedenstederne for at se….

IMG_0954

B96B008C-1285-4A29-B3C6-739595DE5DC9

B394CE83-C694-4626-8215-68E213556973

D334BB1D-37B1-46CF-A01C-72D7C8802938

IMG_0842

IMG_0844

IMG_0839

 

    Warning: Undefined variable $consent in /customers/e/3/5/mernee.dk/httpd.www/wp-content/themes/alder/comments.php on line 38

    Svar