“live interview… og rigtig glædelig jul”….

IMG_1809

Bedst som jeg troede jeg var gået på juleferie, blev jeg spurgt om jeg ville være med i videopressemeddelelse for Ebay, det synes jeg jo godt lige jeg kunne presse ind, og resultatet vil jeg så dele med Jer nu.

Det der med at blive filmet, det er virkelig en sær oplevelse, du skal lige gentage de samme sætninger, men lidt mere præcist, med en lidt anden ordstilling, og med en smart lille start bemærkning osv osv…. Det synes jeg er spøjst. Men jeg kan godt se meningen med det, når jeg ser det færdige resultat. Svarene skal være korte og præcise, og klipperen skal have mulighed for at bytte rundt på det hele, og så duer det ikke man siger noget, som ikke kan bruges i forskellige sammenhænge.

Anyway, det var det min holdning til at købe brugte julegaver, som man var interesseret i at høre om. Og da jeg allerede har lavet et indlæg på dba  bloggen, hvor jeg giver tips og ideer til hvordan man køber brugte julegaver, så fandt jeg det ret relevant, at deltage i det her interview.

I fredags lå det så online på diverse avis medier, bla HER på Fyens.dk. I bunden af artiklen finder du det lille klip, feel free to click 🙂

Ellers vil jeg, her på denne skønne 23 december, benytte lejligheden til at ønske Jer alle en rigtig glædelig jul…. Jeg håber julefreden er ved at sænke sig, julegaverne pakket ind og at duften af julemad snart vil indhylle de små hjem og samle de folk som står Jer nært.

RIGTIG GLÆDELIG JUL

 

MORTILMERNEE_FBUntitled

Roen har sænket sig….

IMG_1779

I skrivende stund sidder jeg og venter på, at klokken nærmer sig 14.00, Jesper kommer om lidt, og efterfølgende kører vi ud og henter vores piger. Juleferien er så meget for døren, at man faktisk snubler over den nu.

Igår aftes fik vi pakket næsten alle vores pakker ind, pigerne vågnede imorges og var helt rundt på gulvet, de tror stadig på både nisser og julemænd, og de var sikker på begge havde været forbi over natten. De har fået strenge restriktioner på, at de ikke må vende skiltene…. Så spændingen bevares forhåbentlig helt ind til juleaften….

Idag skulle Merle holde julefrokost i skolen, forleden var de i kirke og hver dag i sfo’en har hun bagt og lavet julegaver færdig. Der har foregået mange hyggelig ting i ugens løb…. Men vi trænger alle sammen nu, til at trække stikket, sove lidt længere om morgenen, drysse rundt i natkjoler til op af formiddagen og bare nyde ferien. Jespers starter desværre først d. 23, men så må vi forkæle ham lidt ekstra, når han kommer fra arbejde de 3 dage op til jul.

I virkeligheden snyder min overskrift lidt, for mellem jul og nytår skal vi faktisk lave nyt badeværelse…. Det glæder vi os helt vildt til…. og jeg glæder mig til at vise detaljer frem der ude fra. Vi har brugt efteråret på at købe ind til det, og sidste uge fandt vi endelig nogle af de sidste detaljer, nemlig armaturet. Meget mere om det….. Efter jul…..

IMG_1823

IMG_1825_1

IMG_1819_1

 

MORTILMERNEE_FBUntitled

Far, du lyder som en der godt kunne trænge til lidt mere søvn :-)

IMG_1449

Apropos mit seneste indlæg, så har der vidst været lidt for meget fart på her i december, og samtidig, så gætter jeg på, at de fleste af Jer med børn, også starter Jeres december morgener liiiiiidt tidligere end normalt. Børn synes simpelthen at være på et eller andet trip i den her måned.

Deres energi niveau ligger på et helt skørt højt plan, alt er bare spændende og der foregår hyggelige ting, hemmeligheder og ting man gerne vil nå ALLE steder. Julefrokost i skolen, julefrokost i børnehaven, Lucia på skolen, Lucia i børnehaven, gymnastikafslutning for Merle og gymnastikafslutning for Neel, bare for at nævne de gænge ting der forekommer de næste dag….

Her i weekenden var Jesper til julefrokost fredag, og jeg havde 4 dejlige damer på besøg, pigerne var på overnatning hos mormor og bedstefar. Lørdag var vi en smuttur til Århus, og bagefter hjem og hente pigerne…. Efter veerne fra fredag aften begyndte at sætte sine spor, og vi gik pænt tidligt til køjs lørdag aften. Men 5.30 søndag morgen var pigerne vågne og klar…. Der var en nisse (som heldigvis kun kommer søndag) som havde været forbi med en pakke, der var julekalender der skulle åbnes, der var noget vi lige skulle vises på Ipad, og der var noget morgenmad de også gerne ville be’ om….. Man lapper vanen tro ud af soveværelset, prøver at lyde engageret og gør alle de ting man plejer, og pludselig lyder det bare fra Neel “Far, du lyder som en der godt kunne bruge lidt mere søvn”…. Hold nu op jeg grinte ude under min dyne…. For det er nok ganske rigtigt, at man både ligner og lyder som en der godt kunne bruge det…. Og en anelse tankevækkende, når en lille næsten 5 årig også bemærker det.

Det gav anledning til lige at tænke lidt over resten af december, og om man mon havde mulighed for at sætte farten lidt ned….. Det tror jeg vi er nødt til, både for vores egen, og for pigernes skyld….

Er det også lige en tand for hæsblæsende hjemme hos Jer??

MORTILMERNEE_FBUntitled

København og juletravlhed

IMG_1659 (1)

Det kommer altid bag på mig, hvor hurtigt december faktisk går…. Idag har vi d. 11 december, vi er næsten halvvejs til juleaften, og jeg har stort set ikke haft tid til at nyde det endnu…..

Sidste weekend var vi på en forlænget weekend til Berlin, det kræver sit helt eget indlæg, og det kommer snarest, det lover jeg, skal bare lige have et par ting på plads før jeg kan skrive lidt mere om det 🙂

Jeg har også haft et par ekstra arbejdstimer her i December, og i onsdags var jeg med mine forældre på forkælelsestur til København.

Jeg har skrevet om den her tur flere gange, det er jo ikke noget nyt, faktisk en tradition min far og jeg startede for små 15 år siden vil jeg tro, og siden hen har min mor sneget sig med…. Jeg forestiller mig også meget snart, at tøserne og Jesper sniger sig med, men indtil nu, så har det kun være en tur hvor det er lille mig, der ligesom bliver forkælet….

Vi starter hjemme fra Vejle i go tid, min mor har smurt den klassiske madpakke og pakket den varme vaskeklud, og så sætter vi snuden mod storebælt. Vi parkerede denne gang et skønt sted ude på Nørrebro…. Som dog var lidt langt væk, da vi sidst på aftenen kom ud fra Tivoli, men som gav anledning til at snuse lidt rundt i nogle butikker, som jeg ikke lige havde været i før. Jeg fandt mig nogle små skæve julesager, som nu også pryder vores lille julehjem….. Ellers daser vi bare rundt i byen, nyder den utrolig smukke juleudsmykning, spiser lækker mad og slutter af i Tivoli…. Det er en lang dag, men jeg elsker den…..

I weekend skal jeg holde julefrokost for 5 skønne mødre fra Merles klasse og på søndag skal vi til 10 års fødselsdag….. ja, det er altså bare lidt hæsblæsende…. MEN…. på tirsdag, når kl. er 13.00, så har jeg juleferie helt frem til d. 4 januar…. Og det glæder jeg mig virkelig til.

Vi har et stort projekt der ligger og venter til juleferien, det lover jeg at vise frem når vi kommer der til…. Men vi er altså ikke helt færdig med juleindlæggene endnu 🙂

Hvis du vil læse lidt om vores vintage jul i år, så har jeg for nyligt skrevet et indlæg om det ovre på DBA bloggen, du kan læse det lige HER.

IMG_1665

MORTILMERNEE_FBUntitled

INTERFLORA XMAS – sig det med blomster

Den her video får mig til at tænke på sjove stunder….. Nu er det faktisk meget sjældent, at jeg ligefrem sender blomster til min mand, men det er specielt ham jeg kommer til at tænke på…Jeg er ofte stået op en søndag morgen, til to grinende piger, og en mand med fuld make up og håret fuld af ellastikker, jeg er ligeledes kommet hjem hvor han kravlede rundt på alle 4, med begge piger på ryggen og tøserne råbende “hyp hyp far”….. Jeg har aldrig helt forstået hvor overskuddet kommer fra, men det besidder han bare…. Og pigerne ELSKER ham for det, og jeg også.

Jeg husker også stunder i min barndom, hvor jeg fik lov at folde min morfars ører ind, og sætte elastikker rundt om. Jeg mindes det som enormt morsom, er ikke helt sikker på, at min kære morfar havde samme opfattelse…. Og jeg er derfor også overbevist om, at min mor havde lyst til at glæde ham bagefter…. Han fik barnebarnet til at grine, og nød sikkert også opmærksomheden, men den var ikke helt smertefri….

Videoen her vidner om, at der findes mange søde og sjove historier af den slags ude i verden. Vores børn, og børnebørn udsætter ofte os voksne for sjove omend udfordrende oplevelser…. Og nogen gange er det vigtigt at huske, at man godt må værdsætte de søde stunder…..

 

 

Indlægget her er sponsoreret, men tekst og mening er helt min egen.