Om at leve et ustabilt stabilt liv….

IMG_2117

Overskriften er i virkeligheden meget rammende… For det er præcis sådan mit liv det er. Jeg har læst et par tråde hist og her, om piger som i slutningen af barslen, virkelig sætter sit arbejdsliv under en skæppe. Det rammer mig hver gang at læse det, for det var virkelig de følelser jeg selv stod med, den gang min barsel med Neel var ved at være slut. Jeg husker tydeligt, hvordan knuden i maven bare voksede og voksede de sidste 3 måneder, og jeg havde fuldstændig styr på hvor mange døgn og timer der var tilbage til jeg skulle starte. En tankegang der gjorde mig syg og ulykkelig, og som fik korthuset til at vælte totalt. Da jeg sad omme hos min læge, der nævnte han for mig, at det meget ofte er folk der har været på barsel eller har haft lange ferier, der ender i stolen hos lægen. Heldigvis er det ofte en periode man bare skal igennem, men nogle gange er der bare også behov for at sadle om.

Jeg nåede tilbage på job 1 dag, så blev jeg ringet op af min læge at jeg havde celleforandringer, skulle have keglesnit og det var samtidig med, at jeg faktisk sad på et toilet og græd, fordi jeg bare ikke kunne rumme at være tilbage på arbejde 37 timer.

Dagen efter blev jeg sygemeldt…. At det skulle vise sig og blive en lang sej kamp med både jobcentret, min fagforening og kommunen, før jeg kunne blive løsnet fra min elevplads, det havde jeg aldrig forestillet mig, efter et halvt år endte jeg ude i ledigheden, og følte mig “fri”….. Men ikke særlig længe, for nu ventede kampen i jobcentrets strenge rammer. Jer der har været ledige, I ved helt sikkert hvad jeg taler om, det er hårdt, man føler sig kontant overvåget og kontrolleret. Men samtidig skal vi også huske, at det faktisk er fantastisk, at man i 2-3 år kan være arbejdsløs og være sikret sine dagpenge.

I de her år startede jeg min blog, og for ca 4 år siden kom også Instagram på banen. Langsomt men sikkert har jeg fået skabt mig et liv her, som idag også gør, at jeg kan tjene lidt penge på det. For halvandet år siden var jeg også så heldig, at få min deltidsstilling hos Netværkslokomotivet ved Vejle Kommune, og det er naturligvis det der gør, at jeg kan leve som jeg gør. Og at jeg for 8 måneder siden tjekkede helt ud af jobcentret.

Jeg arbejder nu 15 timer om ugen i min faste stilling, og så har jeg mine forskellige opgaver igennem min blog. Jeg bliver ofte spurgt…. Kan man leve af det? Og hvad nu hvis det pludselig stopper? Og synes du ikke det er noget ustabilt? Bliver du aldrig træt af det? osv osv osv….

Det er mange spørgsmål, så lad mig starte fra en ende…. “NEJ… jeg kan ikke leve af det, men jeg kan leve af det fordi, at jeg også har de 15 timer fast ved siden af. På den måde arbejder jeg fast 3 dage om ugen, og så har jeg altid 2 dage til at lave de opgaver jeg nu har på min egen blog, på dba bloggen, på instagram eller hvad jeg nu har fået af opgaver. Og på den måde, så kan jeg hente vores piger mellem 2 og 3 hver dag. Der er ofte både handlet, badet børn og gang i en leg, når Jesper lander hjemme kl. 4. Det skaber en helt særlig ro for os. Jeg har mulighed for at bytte rundt på mine dage hvis jeg har behov for det i forhold til mine opgaver, jeg kan holde lidt ekstra fri med mine piger, og jeg kan være mig selv.

Og JA… det er faktisk en ret ustabil måde at leve på, for jeg ved aldrig hvilke mails og opgaver der tikker ind i min indbakke, jeg kender aldrig det eksakte beløb der rammer min konto omkring d. 1, men jeg ved, at jeg altid kan betale mine regninger, og vi kan få mad på bordet. Og jeg har en masse frihed, til at være sammen med min familie. Det er sådan jeg trives, og det er det, der skaber stabilitet i vores liv.

Nogle gange JO…. så kunne jeg faktisk godt tænke mig, at trække stikket og ikke være på de sociale medier, men det er sjældent jeg får det sådan, for det er så meget inde under huden på mig nu, at det fungerer som en fast del af min hverdag…. De positive opgaver og oplevelser opvejer klart de negative, og så er jeg naturligvis også blevet økonomisk afhængig af det…… For 5 år siden, der var jeg bare mig, det er jeg naturligvis stadig, Louise med benene godt plantet i den jyske muld, men samtidig en person, som om ikke så længe skal sidde på en scene og fortælle om mig selv, har fået fantastisk oplevelser og opgaver i arbejds øjemed og en skøn og forholdsvis stor portion mennesker, som synes det er sjovt at følge med hos mig. Det er jeg ærlig talt skide stolt af….

Jeg har altid haft en trang til at skulle bo i en storby, København har været mit højeste ønske i mange år, men det er lidt som om, at jeg faktisk ikke har så stor en trang til det længere, jeg behøver sgu ikke bo på Nørrebro, og blive pisse fristet lige så snart jeg sætter benene udenfor min opgang, jeg behøver ikke det pulserende storbyliv i min hverdag for at trives, jeg tror ikke på, at det gør mig mere lykkelig.

Den hverdag vi har idag, den trives jeg virkelig i, og jeg håber bestemt ikke den stopper…. Jeg ved det selvfølgelig ikke, for det er som sagt, en ustabil stabil hverdag….

IMG_2619

MORTILMERNEE_FBUntitled

Mine indlæg på dba bloggen…

IMG_2337

Som jeg efterhånden har nævnt en del gange, har jeg fået en større og større tilknytning til DBA bloggen. I løbet af 2015 fik jeg skrevet indlæg for dem løbende, og i hele oktober indrettede Juila og jeg deres smukke nye kontorlokaler. Lad mig sige det mildt, DBA er kravlet ind under huden på mig.

Fremad har jeg lavet en lidt mere fast aftale med dem, jeg kommer til at skrive mange flere indlæg for dem, og dem synes jeg selvfølgelig også, at mine “egne” læsere skal have del i. Jeg vil derfor altid komme til at dele dem via min facebook side, og også på min Instagram, eller her, hvis jeg finder det relevant. Men jeg lover, at I altid kan finde dem via facebook.

Her i januar har jeg allerede lavet et indlæg, hvor jeg gør lidt op med nytårsforsætter, det kan du læse lige HER , og senest har jeg skrevet lidt om hvilke planer vi bla har med pigernes værelser for 2016, det kan du læse lige HER.

Ellers tænker jeg bare, at 2016 er startet for fulde gardiner….. Jeg synes ikke jeg har haft helt så rolig en januar som forventet, og jeg synes allerede at foråret er ved at være tæt pakket med spændende projekter…. Også i vores lille hytte i Hedensted…. Jeg glæder mig til at vise frem undervejs.

IMG_1609

 

 

MORTILMERNEE_FBUntitled

Mit bud på 5 fantastiske fund….

collage_januar16

I sidste uge blev jeg kontaktet af Everclassic.com, de ville gerne høre mit bud på mine 5 favoritter inde hos dem….

Og når man er sådan en indretningspassionist som mig, så var det en ret sjov opgave at kaste sig over…. Og en temlig fristende en af slagsen…. Jeg sørgede i hvert fald selv for at gemme dankortet langt væk undervejs, for hvor er der dog mange lækre sager. Og samtidig meget inspirerende at se hvad der rør sig lige nu.

Måske kender du programmet “sæt pris på dit hjem”, her har Rasmus Warnke Nørgaard fra Everclassic.com også været med. Jeg er selv ret stor fan af den slags programmer, og har vidst set de fleste. Det er sjovt at se hvad folk gemmer i deres stuer rundt om i landet, og hvilken værdi det rent faktisk har.

Hvis I har lyst til at læse mit bud på de 5 forskellige “fund”, så kan du læse lidt om det lige HER

MORTILMERNEE_FBUntitled

Sofa uden chaiselong….. Ja det kan man godt….

IMG_2404

Som I nok husker, fik vi ny sofa før jul. Men det var faktisk ikke helt nemt at overbevise min bedre halvdel om, at vi kunne undvære en sofa med chaiselong. Vi er jo en familie på 4, og vi skulle gerne allesammen kunne slænge os og hygge i stuen. Det kunne vi i den gamle, og det ville vi gerne kunne fortsætte med.

Men det siger selvfølgelig sig selv, at det ikke kan fungere på samme måde, når man ikke længere har den aflange del på sofaen….. Jeg gik og tænkte lidt, hvad kan vi gøre for at løse det problem?? Og så kom jeg i tanke om den lækre KK 3 FOLD fra klipklap , jeg havde en ide om, at den helt sikkert kunne gøre det ud for den del vi mistede.

Jeg er ret vild med, at vi nu ikke har så stor en sofa i stuen mere, vi bor småt, og jeg savnede lidt gulvplads, så det var med stor glæde, at jeg sendte chaiselong sofaen ud af døren…. Men jeg var også meget glad, da vi så besluttede at erhverve os Klip klap madrassen. Den er skide smart. Den kan skubbes over til sofaen, og fungere som fodskammel/chaiselong, den kan foldes helt ud og være tumlemadras på gulvet, og varmestation foran brændeovnen. Og så kan den klappes sammen og stå bag sofaen, når vi ikke lige bruger den. Fantastisk….. Jeg er fan…

Så jeg sender hermed dette lille “fif” afsted mod Jer, som også drømmer om at skifte sofaen ud til noget mindre, men ikke lige helt kan overtale den bedre halvdel. Der findes altså en super god erstatning, i hvert fald for os 🙂

IMG_2405

IMG_2406

MORTILMERNEE_FBUntitled

TiLMELD DIG TIL FALCK NU…

P_Alarm_Fup-Falck_DEC2015_400x400

Sandt at sige er, at vi desværre lever i en verden, hvor nogle mennesker har svært ved at kende forskel på dit og mit…. At man specielt ved højtider altid skal sørge for, hvis man forlader sit hjem, at få det til at se så beboeligt ud som muligt. Lys der kører i alle rum, fjernsyn der stadig går osv osv. Lidt dyrt på el regningen, men selvfølgelig det hele værd, hvis det betyder man ikke får ubudne gæster.

Man kunne også helgardere sig lidt bedre. Man kunne installere en alarm fra Falck. Det er muligvis en “lille” udskrivning, men det ville samtidig skabe en meget større ro i maven, når man forlader sit hjem. Sandsynligheden for indbrud nedsættes betydeligt, og hvis uheldet sker, så sørger alarmen i hvert fald for, at de uinviterede pænt hurtigt kommer ud igen, og ikke når at få noget med sig.

Jeg vil opfordre Jer til at deltage i kampagnen her og håbe på at vinde en alarm til Jeres bolig, og imellemtiden overveje, om man ikke burde investere i en, hvis man nu ikke vinder. Alene skiltet på døren holder 7 ud af 10 væk….

Jeg har så mange fine sager i mit hjem, samlet over en tid, alle mulige steder i verden, på loppemarkeder osv osv, det er uerstatteligt. De fleste af os har et hjem fyldt med fine sager og minder. Pas på dem, og skynd dig over på FALCK og deltag.

 

Indlægget er sponsoreret, men mening og holdning er helt min egen.

MORTILMERNEE_FBUntitled

5 års fødselsdag med maner….

IMG_2181

Hende den lille smukke på billedet her, hun fyldte 5 år i onsdags. Så det meste af ugen er gået med at fejre hende.

Det er lidt svært, sådan oven på julen, min fars fødselsdag og så nytår, at finde den helt store festgejst frem igen. Ikke nok med at ferien er forbi, og hverdagen er igang, man er også bare såååå træt i uge 1.

Men det er der bare ikke noget at gøre ved, for når vi går all in på Merles fødselsdag, så gør vi det selvfølgelig også for Neel. Det sværeste var i virkeligheden også, i hvert fald for hende, at finde ønsker. 14 dage efter den store forventningsglæde på juleaften, der skal man igang med gaver igen…. Det forstår man godt er svært. Vi spurgte hende et par gange, hvad ønsker du dig skat “man ved det ikke, man får jo bare det der er i pakkerne mor”,  hmmmm ja det har du jo ret i min skat…. Men vi ville jo gerne, at hun fik noget hun virkelig holdt af…. Så vi spolede lidt tilbage til juleønskerne, og tog udgangspunkt i dem… Og så kom vi i tanke om, at hun havde snakket om trommer…. Det er sjovt, alle spørg om det er noget vi helt frivilligt har givet hende, og ja, selvfølgelig er det det.

Hun ELSKER de trommer, og jeg elsker, at vi har et hus i to etager, det nedtoner lyden en smule. Hun er SÅ glad for dem, hun vi også lego og modellervoks, så det lykkedes bestemt, at finde nogle gode gaver til hende, og hun blev i den grad fejret.

Tirsdag pyntede vi op, og onsdag havde vi familien til spisning og lagkage. Lørdag havde vi så Neels små veninder fra børnehaven, og da vi ikke lige gad pynte op og ned med 3 dages mellemrum, så havde vi altså balloner og flag for fuld skrue i hele ugen.

Nu er vi på den anden side, huset er normaliseret, og vi kan langsomt starte op på det nye år….

Der er allerede mange spændende nye ting på vej, som jeg glæder mig til at dele med Jer, men idag skal I bare nyde de festlige fotos af Neels 5 års fødselsdag 🙂

IMG_2203

IMG_2204

IMG_2186

IMG_2198

IMG_2246

IMG_2249

IMG_2255

IMG_2245

MORTILMERNEE_FBUntitled

Forkælelse hos 7mile.dk

Processed with VSCOcam with a9 preset

Kort før jul havde jeg en virkelig dejlig oplevelse. Det er meget sjældent jeg under mig selv en tur til frisøren. Både fordi det koster lidt for mange penge, og fordi jeg har det mest besværlige hår, som ikke tåler ret meget behandling. Mit højeste ønske er tykt, langt og glat hår. Jeg er blevet udstyret med tyndt og krøllet…. HMF….. Og ikke ret mange frisører har præsteret at gøre noget godt for mit hår.

En gang var der faktisk en der både lysnede og trak krøller ud på samme tid, det resulterede i, da jeg første gang satte en føntørrer på håret, så smeltede det meste bogstavelig talt af….. SHIT…… Jeg så virkelig ikke køn ud, som i overhovedet…. Jeg blev derfor slave af extensions en del år, hvilket heller ikke er særlig givtigt for et hår som mit. Efter to graviditeter er det nu endt i, at jeg ikke tør gøre ret meget ved det længere, og ikke stoler på ret mange frisører.

Men før jul lod jeg Lalani få frie tøjler i mit hår, hun var sikker på hun kunne gøre noget godt for mig, og jeg skal love for hun fik ret.

Konceptet hos www.7mile.dk er, at der er tid nok. Ingen kunder møder hinanden, og åbningstiderne er når det passer kunden. Der er nemlig også åbent om aftenen. Man aftaler blot sin tid gennem hjemmesiden. Ingen stress, og der er virkelig plejet om en. Der er fodbad undervejs, hjemmebag og friskpresset juice undervejs.

Meget sjælendt lader jeg en frisør tørre mit hår når de er færdige, ingen kan finde ud af at styre mit underlige krusede hår, undtagen mig selv.

Men Lalani, hun kunne altså. Hun fik lov til at tørre og flade mit hår. Og jeg kørte hjem der fra med løst og glat hår, et look jeg ikke har haft i mange år. Mit hår føltes sundt og velplejet (så godt som det nu kan), og jeg var lykkelig

Jeg var der i 2-3 timer, og var helt salig da jeg kørte hjem…..

Jeg vil derfor gerne sende mine varmeste anbefalinger til Lalanis fine koncept og salon på www.7mile.dk. Jeg kommer helt sikkert igen.

 

IMG_1785_1

IMG_2222

IMG_2223_1

MORTILMERNEE_FBUntitled

Badeværelse på budget….

IMG_2158

Velkommen tilbage til virkeligheden…. Sådan føles det lidt her sidst på søndagen, sidste feriedag i denne omgang. Det er altid lidt vemodigt når en ferie går på hæld. Pigerne synes også det er træls (sagt på godt jysk)… De har simpelthen hygget og leget så meget sammen her i ferien, ikke EN eneste gang har de spurgt efter en legeaftale, det har egentlig været dejligt bare at være os….

Men min kære mand har haft mget travlt, han har ikke haft mange timers ferie, han har nemlig lavet nyt badeværelse. I skrivende stund er bruserens sidste skruer monteret, nu afventer vi kun den sidste tørre tid på vådrums-fugen (eller hvad det nu hedder)…

Han er SKIDE sej er han. Han er jo faktisk udlært tømrer, men under kyndig vejledning er det altså lykkedes ham, at lave stort set alt selv. Det er bare SÅ SEJT gået. Det var en hård kamp at banke de gamle fliser ned, der tror jeg faktisk, at han var tæt på at opgive undervejs. Men han har vilje som en hest, og han helmede IKKE før væg og gulv var væk…..

Badeværelset har alt i alt ca. kostet os 10.000 kr. det er naturligvis uden arbejdstimer, da det er noget vi selv har lavet, men jeg synes alligevel det er ret billigt, for et helt nyt rum.

Som inspiration har vi haft vores hus, og tiden som huset er bygget i. Vi synes det var fedt at holde rummet i stil med huset. Det ville virke helt forkert at sætte noget fancy og stilrent ind i vores hus, og det ville heller ikke være i tråd med den måde vi bor på.

Vores drøm var et rigtigt terrazzogulv, men det var en alt for dyr og besværlig proces, så da vi opdagede terrazzofliser i Silvan, var der ingen tvivl længere. Drømmen om nyt badeværelse var indenfor rækkevidde. Vi har brugt hele efteråret på at købe ind til rummet, en håndvask i en måned, armatur i en anden, fliser i en tredje osv osv. Så da juleferien ramte, var planen at rummet skulle udføres.

Jesper startede d. 26 december, og idag d. 3 januar står det færdigt. Jeg indrømmer blankt, det har været en meget hård og udfordrende proces, han har arbejdet små 12 timer de fleste dage derude, og da han rent håndværksmæssigt har været udenfor sin comfort  zone, har det også forvoldt en del søvnløse nætter. Men at se ham nu, færdig og med den største stolthed lysende ud af øjnene, så ved jeg, at han synes det var det hele værd. Han er virkelig en “gør det selv mand”…..

En af dagene i ferien var pigerne hos mine forældre, og jeg fik lyst til at male en væg, jeg havde fundet den lækreste farve i det nye Kinfolk Home ( en af julegaverne ) tog den med under armen, og fik blandet farven. Men som det ofte går hos mig, så spillede den bare IKKE da den tørrede op. Hold nu op hvor har jeg malet mange vægge over, fordi farver bare altid tørrer anderledes op…. ØV… Jeg gik og rumsterede over den et par dage, og valgte simpelthen at male den over igen. Hos @majannielsen på Instagram så jeg, at hun for nyligt havde malet en coral agtig farve på en væg, den er super smuk, og jeg er en sucker for de nuancer, så jeg drog igen afsted mod farvehandleren, og fik blandet en ny farve. Men efter endnu en tørre tid måtte jeg konstatere, at jeg nu havde fået en kæmpe stor gris på min væg (det var IKKE den farve jeg synes jeg vidste farvehandlerdamen)… Det gik så heller ikke, så jeg smed en liter hvid i den farve jeg havde fået blandet, og nu har væggen endelig en flot nuance. Selv Jesper synes faktisk, at den er skide flot ind mod det nye badeværelse. Det giver et pift af tiden, som vi havde i tankerne da vi planlagde rummet. Faktisk ville jeg meget gerne have haft en lyserød eller lyseblå håndvask. Men jeg fornemmede hurtigt, at det simpelthen var NO GO….. I hvert fald i det her rum. På første salen er vi kommet til enighed om, at der godt må monteres en lyserød vask… Så det gør vi i løbet af foråret 🙂

At undværre et bad i sådan en ferie har også været en anelse udfordrende. Heldigvis har vi haft mulighed for at bade på Jespers arbejde…. Men det er godt nok lidt træls, sådan at planlægge og skal ud af døren hver dag for at bade….

Nogle dage gad vi simpelthen ikke med pigerne, så vi tog køkkenhåndvasken i brug istedet, det synes pigerne heldigvis var meget hyggeligt, Neel sad der en hel time en dag, der var fest med både ænder og hajer i det lille bad, en stund der var hyggelig at sidde på afstand og lytte til.

Imorgen starter hverdagen igen…. Det er jeg ikke helt parat til, har faktisk lige talt op hvor mange dage der er til vinterferien….. fnis…. Men er det ikke altid sådan, det der med ferie, det vil man bare altid gerne have lidt mere af.

Om 2 dage skal vi holde fødselsdag, Neel fylder nemlig 5 år på onsdag….

2016 SÆT IGANG…… Godt nytår til Jer alle

IMG_2153

IMG_2130

IMG_2080

IMG_2012

IMG_1995

MORTILMERNEE_FBUntitled