familie Inspiration Merle min uforbeholdne mening Mine piger mortilmernee.dk Neel Uncategorized

Hvor befriende med et TV program, der ikke har fokus på kønsroller blandt børn…

6. oktober 2016

Sponsoreret

IMG_0231

Bella and the Bulldogs, som er Nickelodeons bud på, hvordan man som børn IKKE behøver være i de faste pige/drenge kønsroller, og hvor er det dog befriende. Specielt når man har sådan nogle piger som vi har.

I serien her, hvor vi oplever Bella, som vil være quaterback. Ikke just det første valg man tænker på, når en pige vælger at spille Amerikansk fodbold. Men man ser hvordan hun “kæmper” for at opholde sin gejst og sin lyst til at spille. Hvordan både piger og drenge, forsøger at opretholde de klassiske roller, at man som pige altså er cheerleader og ikke en spiller på banen …. Min mand klappede i hænderne da vi begyndte at se den her serie, han er stor stor fan af amerikansk foldbold. Han sidder hver søndag aften med sin aflange bold i hænderne, og hepper på sit amerikanske yndlingshold. Og jeg er sikker på, at boede vi der ovre, så ville han i den grad også ønske, at en af vores piger ville adoptere den her sport. Men her i Danmark er den dog ikke helt så kendt endnu, så vi “nøjes” med springgymnastikken pt.

Anyway, kl. 18.05 hver mandag til fredag, der forsøger vi at sidde sammen, og se den her serie. Den har fanget pigerne, specielt Merle, da hun nu er i 2. klasse, og kan relatere til meget af det snak de har i serien. Og vi som forældre, vi synes at den her stund sammen, den er rigtig hyggelig. Og vi får på en anden måde, en smule forståelse for, hvordan det rent faktisk kan være, at være barn idag. Det er vigtigt at prøve sætte sig ind i deres verden. For gud hvor er meget altså forandret siden man selv var barn…. Så lyt til dine børn, prøv at fang deres små signaler, og hjælp dem med at holde fast i, hvad det er DE gerne vil.

IMG_0228

IMG_0229

IMG_0232

Merle, min ældste, hun har aldrig været sådan særlig pige agtig. I hvert fald ikke de første 4-5 år. Hun legede altid med de vilde drenge i dagplejen. Hun var så meget natur og udepige, jo mere beskidt, jo sjovere havde hun det. Kjoler, det var ikke noget hun sådan gad i virkelig lang tid. Nej, gav du hende en en skovl og noget værktøj, så ville hun langt hellere følge sin far i hans gøremål. Rent legetøjsmæssigt, der har hun dog været mere traditionel, pigefarver, altså lyserød, lilla osv. Barbie, Lego Friends og sminkedukker. Det har hun ønsket sig de sidste par år ved fødselsdage og jul. Men det seneste år, der har yndlingsfarven været blå, hvilket har været ret fedt. Termo- og vinterstøvlerne er derfor mørkeblå, og ikke lilla som de plejer, kjolerne er pludselig højt elsket i de mørke farver og sengetøjet er blåt. Det synes jeg er super fedt, og bakker hende op i det alt hvad jeg kan. Jeg ELSKER at hun stikker lidt af i sine ønsker.

Neel, hun har altid været en helt anden. Hele dagplejetiden, og et stykke ind i børnehaven, der legede hun med traktor, og hun var vild med Batman og Spiderman. Det var faktisk lige før, at jeg faktisk savnede den “pigede” del lidt. Værelserne har de indtil nu, 100% overladt til mig, så her har jeg aldrig gået all in på pigetemaer, jeg synes det er super cool at lave børneværelser, der er lidt anderledes, nogle der puster lidt til fantasien og ikke læner sig helt op af det naturlige valg.

Men pludselig i børnehaven, så begyndte drengene at sige til Neel, at hun altså havde drengetøj på, når hun fx havde en sort bluse på med batman. Og det tog hun til sig, ville bare ikke gå med dem mere. Jeg var SÅ træt af det, for hvorfor nu det…. Skulle jeg så som forældre stå og grine, når de selvsamme drenge rendte rundt i prinsesseudklædningskjoler om eftermiddagen?? nej det skulle jeg selvfølgelig ikke, for det synes jeg var mega sjovt. Jeg kunne dog se på drengefædrene, at de synes det var knap så sjovt…. Men come on, de er børn, de skal prøve alverdens ting, og vi SKAL give dem plads til det.

Idag har Neel sådan fundet sit leje, hun lege pt meget med My Little Pony, men samtidig bruger hende og Merle oceaner af tid på minecraft. Når Neel ønsker sig Lego, så er det Lego city, Lego Minecraft og Lego Nexo, så hun synes altså stadig, at de mest “drengede” legetøjsvarianter er ret spændende. Vi bakker op om det, og køber naturligvis det lego hun ønsker sig. Hendes yndlingsfarve er grøn, så her er termo- og vinterstøvlerme mørke grønne. Og hun er, ligesom sin søster, himmelhenrykt over dem.

Ergo, hjemme hos os, der går vi heldigvis IKKE op i, om vores piger læner sig op af kønsrollerne, tvært imod synes vi det er ret cool, når de faktisk vælger det lidt mere atypiske, og vi bakker op om det….

Nickelodeons facebook kan du følge med i deres seneste nyheder, og læse meget mere om den her super fede serie Bella and the Bulldogs. Vi er vilde med den her i huset, og hvis dit synspunkt læner sig bare en anelse op af mig, så vil du også elske den.

IMG_0230

  • Reply
    A+K/VenterPaaVinBlog
    6. oktober 2016 at 12:06

    Hvor er det hyggeligt; vi tre piger, var også ret forskellige som børn, og vores lillesøster havde fx en periode hvor Razz og drenge-Bionical-lego var det sejeste. Så gik hun med bandana og gik til svømning 😀 Selv var jeg også mest til hiphop tøj, og blev konfirmeret i hængerøv, wifebeater og hele molivitten – naturligvis stilfuldt i hvid og sort. Det måtte man gerne, hjemme ved os, men nogle forældre så bestemt vældig forarget ud i kirken 😀 Men som min mor sagde: Det er din store dag, du skal konfirmeres i ligenetop det, du kan lide 🙂

    – A

Warning: Undefined variable $consent in /customers/e/3/5/mernee.dk/httpd.www/wp-content/themes/alder/comments.php on line 38

Svar