Tulip delikatessens flødeleverpostej er lige mig....

Når en årstid går på hæld….

 

Processed with VSCO with e7 preset

Det her foto, er taget ude i min have for en halv times tid siden, og vidner ret godt om, hvor vi er på vej hen. Den der virkelig vilde efterårsforvandling, hvor bladene går fra grøn, til gul og rød, den fik jeg ikke rigtig oplevet i år, da vi på daværende tidspunkt, var under meget varmere himmelstrøg. Da vi kom hjem bed kulden sig fast, og pludselig for få dage siden, vågnede vi til en have dækket af det smukkeste lag sne.

Jeg kan rigtig godt li det her, når man ser hvordan en årstid skifter fra sæson til sæson. Det forundrer mig hvert år, hvordan alt kan visne fuldstændig væk, for på ganske ny at spire med nyt og prangende liv når varmen begynder at vinde ind på jorden.

Idag skinner solen skarpt og kulden er bidende. Om få dage står det sikkert ned i stænger igen. Man ved det aldrig helt, men det gælder om at nyde, når de smukke og skarpe frostklare dage er her.

Jeg har været ude, jeg har mærket vinden bide i kinderne, jeg har haft min yndlingsmusik i ørene og haft fart under fødderne… Jeg mærker særligt efter lige nu, hvor skal jeg være, for at jeg er lykkelig…. Og så bevæger jeg mig helst i den retning….

Jeg kan også mærke, at julen kommer snigende, igår købte jeg mine første gamle julekugler. Jeg samler på dem, jeg har købt nye hvert år de sidste mange mange år, og det er altså nu man skal ud og finde dem, for når man rammer december, så er alle de fine væk…. Faktisk henter jeg 2 mere i eftermiddag…. ha ha… Og når det er sådan, at jeg får dem hjem på nuværende tidspunkt, så bliver de faktisk ikke pakket væk igen, de får lov til at stå og pynte lidt i vinduerne, indtil vi om godt 2 uger kører ud og fælder vores smukke juletræ. Det er en tradition, d. 1. søndag i advent pynter vi op og henter juletræ.

Jeg er der ikke helt endnu, det indrømmer jeg gerne. Det er en voldsom kontrast at komme fra varme vidunderlige Florida, hjem til ruskende og bidende Danmark, som er smækfyldt med julegøjl allerede før November.

Lige nu, der er det fredag, weekenden står for døren, og vi har ikke mange planer. Det er dejligt, og det skal nydes. Inden vi får set os om, så kører decemberræset, og man når knap nok at fornemme julestemningen og hyggen, før vi rammer d. 24.

I år vil vi prøve at se julekalender sammen, det har pigerne ikke vist interesse for før, men måske i år, det kunne være hyggeligt.

Et lille skriv i øst og vest…. Jeg håber I får en dejlig og frostklar weekend.

Processed with VSCO with a9 preset

Processed with VSCO with e4 preset

By the way… Kuglerne her på billedet er købt HER.

MORTILMERNEE_FBUntitled
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tulip delikatessens flødeleverpostej er lige mig....