Helt ny stue for få penge... IKEA for the world :-)

Ugen der gik….

Indeholder affiliate links

img_5745

Strikken er fra Ganni, købt hos Profilart, Nederdel fra Gestuz.

Så skal jeg da ellers lige love for, at dagene igen fik ben og gå på. Bevares, de går ret stærkt når man holder ferie, men når først hverdagen suser afsted, så synes jeg nærmest ikke jeg kan nå at følge med.

Vi forsøger stadig at holde et nogenlunde lavt gear. Pigerne er kun i SFO de dage hvor er jeg afsted i min administrative stilling, ellers er de hjemme hos mig. Og sådan bliver den sidste uge før skolestart også. Men alligevel, Jesper er afsted igen, og det vilde er, at han lige før sommerferien, faktisk fik nyt arbejde…. I fredags havde han så sidste dag, og imorgen starter han i sit nye job. Det er med sug i maven at jeg sender ham afsted…. Han er spændt, og det forstår man jo godt. Han har været samme sted i 7 år, så alt kører på rutinen…. Og nu skal han arbejde i et meget større firma med mange flere kollegaer og helt nye systemer. Man ved godt selv hvordan det er, det kræver virkelig meget mentalt, sådan at starte et nyt sted…. Men vi er med ham, og vi glæder os til at høre om hans første dag…. Jeg håber den blir helt fantastisk…..

Ellers har jeg igen fået lavet lidt om i hytten, købt et skønt skønt nyt skab til spisestuen, og så har jeg faktisk fået endnu en stol ind i huset…. Det er en Bernt Petersen kludestol…. Jeg faldt over den på dba, og ja, den måtte jeg bare eje…. Nu har vi ret mange lænestole i huset, så jeg leger lidt med at få dem placeret, og det skal nok lykkedes… På billederne her, der står den for enden af stuen, og det prøver vi så lige nu.

Pigerne er helt tosset med de to stole vi har fået ind, de er bløde og slænge agtige, og det har de tilsyneladende savnet ret meget. I hvert fald er der næsten slåskamp om morgenen, for at få en plads i den som er i stuen….

Og så er jeg… By the way…. helt overvældet over hvor godt I tog imod mit sidste indlæg omkring forvandlingen i stuen…. Jeg ved godt, at mange af jer stadig hænger på, fordi I synes jeg er sjov at være på sidelinjen af, fordi her altid er forandring i udsigte…. Og det var også derfor, at jeg var top begejstret for IKEA udfordringen. Jeg maler gerne en væg og laver hele stuen om, for at vise jer, at der faktisk ikke skal så meget til, at det er ikke er så svært at ændre et hjørne eller integrere et nyt møbel, nogen gange skal man bare springe ud i det…. Og så drives jeg bedst af forandringer…. Det ER bare her jeg henter min energi… Hvor mærkelig det end lyder, men det er sandt.

I denne uge var Neel også på hendes aller første soveaftale, som ikke lige var hos mormor og bedstefar. Det var jeg godt nok spændt på…. Hun glædede sig helt vildt, og der var ikke skyggen er nervøsitet i hende da vi afleverede hende. Jeg havde sat hende ned og sagt, at det var HELT OK hvis hun til aften skulle få lyst til at ringe, eller gerne ville hjem. Det skulle hun slet ikke bekymre sig om, vi ville straks hente hende… Men samtidig sagde vi også, at hun bare skulle hygge sig og ha en vidunderlig aften, og så ville jeg hente hende dagen efter. Ca. kl. 20.30 ringede hun så facetime, og jeg tænkte “så, nu vil hun nok hjem”…. Men nej, det var bare den gladeste lille pige, der gerne ville sige Godnat, for nu skulle de snart putte …. Ejjjj altså, min lille store pige, jeg forstår det slet ikke….. Er det ok, at man faktisk bare ønskede hun gerne ville hentes???…. Jeg er selvfølgelig super glad og stolt over, at hun havde mod og lyst til det, men Merle sov faktisk først ude her i 2. klasse første gang, så jeg var overhovedet ikke parat til det her…. Måske er det bare noget med den lille, den sidste…. Man har på mystisk vis bare en tendens til at gøre dem små…

Hvor om alt er, så havde vi en hyggelig aften og formiddag med Merle. Hende og jeg var ude og gå en tur om aftenen, vi plukkede friske blomster til spisebordet, og vi snakkede en masse om hendes lille liv. Dagen efter tog jeg hende med ud og shoppe lidt, hun ønskede sig brændende en kjole der gik længere ned bag på, det lykkedes os desværre ikke at finde, men vi fandt en anden en, som hun heldigvis også blev glad for. Vi fik chokolade croissanter og hun fik nyt cover til sin telefon…. Vi prøvede kjoler sammen i H&M, og vi havde en dejlig formiddag….. Til middag hentede vi Neel, og så faldt de ind i deres ferie stemning igen….

I fredags var vi på lyn visit i Århus, Jesper skulle hente sin nye firmabil, og jeg måtte naturligvis forbi Ganni (Fashionbyemma har også mange fine nyheder plus et ret godt slut udsalg) og lure nyheder (jeg viser lige mit køb i et andet indlæg)….

Ellers har weekenden budt på besøg af venner, omrokering af diverse møbler…. Desværre lidt for meget indevejr og en rigtig lang gåtur…. Nu er det sent søndag aften, imorgen starter en ny uge.

Nighty Night sweet people…..

2cc9996b-857e-43c1-a51e-ddb3f8564bb4

Merles smukke kjole er fra Bobo Choses aw17 

de10b65f-c73d-452e-b505-fd6f21b04760

img_5821

img_5877

img_5890

MORTILMERNEE_FBUntitled
   

4 kommentarer

  • Lækker strik, og virkelig godt læsestof på din blog 🙂

    Hilsen Kirsten
    http://www.kirstenthulesen.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Jeg elsker virkelig at følge med på din blog, og instagram! Jeg finder utroligt meget inspiration hos dig 🙂 Hvilket kamera bruger du til at tage dine smukke billeder med?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Kære Anna

      Tusind tak for de meget søde ord, dem blev jeg virkelig glad for. ALle mine billeder tager jeg faktisk med Iphone 7, og så bruger jeg vsco filter til at redigere dem i 🙂

      KH

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Helt ny stue for få penge... IKEA for the world :-)