Lorte morgen.... Men det skal ikke slå mig ud altså.....

Vågnede idag med ondt i maven på Neels vegne….

 

a803d95c-3f45-44c3-bacb-310d965074e9

Puha…. Sikke en søndag morgen…. formiddag…. weekend i det hele taget. Både Jesper og jeg har haft ondt i maven hele weekenden på Neels vegne.

Idag, i eftermiddags, der var der nemlig meldt ud, at vi på forældreintra ville få Neels årgang sendt ud. Altså hvilken klasse hun skulle gå i, og med hvem.

Jeg har aldrig skrevet om det før, men idag kan jeg mærke, at jeg godt vil åbne op for den oplevelse vi havde da Merle startede for 3 år siden. Det var en helt forfærdelig første skoledag for hende, og for os, og den første uge er jeg ikke helt sikker på hvordan vi overhovedet kom igennem…..

På den skole vores børn går, der ved man på forhånd INTET om, hvem man kommer til at gå i klasse med de næste mange mange år. Det får man først at vide den aller første dag. Eller det gjorde man i hvert fald den gang, i år fik vi så en melding på forældre intra her dagen før. Og hvordan de gjorde sidste år, det har jeg ikke helt styr på.

Men den gang, der foregik det således, at hele den kommende 0 årgang sidder på gulvet i en stor sal, og så starter en lærer til den første klasse ellers med at læse en klasse op. Når deres navn er blevet råbt op, så går de op til læreren, og når klassen er fuldendt, så går man ud af salen og over i den klasse man så skal være. Da jeg blev opmærksom på det var sådan det skulle foregå, der fik jeg en stor knude i maven.

Vi stod der, ude i siden, og så Merle sidde inde i midten på det her gulv, hun sad selvfølgelig sammen med sine veninder, og de sad spændte og ventede….. Det viser sig så, at ALLE Merles veninder har rejst sig op, og er gået ud af salen da den sidste klasse, som Merle skal gå i, bliver råbt op. At stå der som forældre, og se lille Merles ansigt, da hendes veninder ‘en efter ‘en gik ud af salen, det gjorde SÅ ONDT….. Der var ikke ‘en eneste pige fra hendes børnehave tilbage i klassen hun skulle gå i. Merle legede godt nok meget med drenge den gang, og dem var der nogle stykker af, men alligevel, ikke ‘en pige var der tilbage. Hun så meget betuttet ud, og da vi kom over i klassen med hende, så vender hun sig rundt og kigger på Jesper og mig “Mor, jeg tror jeg skal til at finde nogle nye veninder”….. Jeg kunne slet ikke være i det, gud hvor var det dog forfærdeligt…… Efter første time møder vi de andre forældre ude på gangen, forældre til de piger som Merle plejede at lege med, de var glade og højt talenede, for deres børn var jo kommet sammen…. mange kommenterede dog “det var da mærkeligt med Merle hva?”…. Og ja, det var sgu godt nok mærkeligt….. Jesper og jeg tog selvfølgelig lyn hurtigt action på det, og i løbet af ugen, der lykkedes det også, at flytte hende ind i en anden klasse, hvor der i det mindste var et par stykker hun kendte….. Vi fortalte ingenting til hende i løbet af ugen, forsøgte kun at skabe positiv stemning for hende, og ikke gøre hende opmærksom på, at der måske var mulighed for hun blev flyttet.

Men da vi fik endeligt besked, at fra fredag morgen kunne hun flyttes til 0.C, der fik hun det at vide af en lærer henne på skolen…. Jesper og jeg står ved siden af, og det første Merle gør, det er at hun falder den her lærer om halsen og siger grædende “tusind tusind tak”……. Her går det op for os, hvor MEGET det alligevel havde fyldt i hende, hvor meget hun hele ugen selv  havde forsøgt at holde humøret højt, men hvor meget hun virkelig gerne ville ind og være sammen med de piger hun alligevel kendte i forvejen.

Her i byen starter man i brobygning ca. 3 måneder før sommerferien, og man skulle jo mene, at de her opdager de relationer vores børn har med sig, og som de skaber i løbet af perioden på tværs af børnehaverne….. Men i Merles tilfælde, der havde de simpelthen glemt at kigge på hendes pigerelationer, og derfor endte det som det gjorde. Nogen forældre ville måske have tænkt, det klarer mit barn i stiv arm, så lærer hun nogle nye at kende. Og det kan sikkert også godt være, at alt var gået godt med tiden. Men vi er vel alle enige om, at vi på vores barns vegne, bare ønsker at første skoledag skal være en succes. At det super glade og stolte barn man går afsted med, også er et lykkeligt barn man har med hjem. Og det havde vi ikke…. Hun var ikke glad, før ugen efter, hvor hun startede i den anden klasse, og havde nogen hun kendte.

Vi har naturligvis i Neels brobygningstid, gjort meget opmærksomme på, at vi ikke ønskede sammen seance opstå igen, at vi rent faktisk meget gerne ville opleve en positiv første skoledag, og opleve et glad og lykkelidt barn, som kan bruge sit krudt på at studere alle de nye indtryk…. Men med sin sikkerhed på sidelinjen, i en eller to af de veninder hun nu har haft i næsten 4 år.

Idag kom den så…. den der BIB lyd på telefonen, at der var klasselister på forældreintra….. Jeg tager min telefon, og kan bare mærke mit hjerte hopper og banker, shit…. Det her fylder virkelig meget for mig kan jeg mærke. Jeg gik og støvsugede, og så beskeden bibbe der på bordet. Jeg smed den straks fra mig, og åbner den med bævrende hænder….

Jeg læser og læser navnene i A, og B og først i slutning af C står Neel, og heldigvis i samme klasse, der står veninderne….. Og så græd jeg, løb grædende ud til Jesper, som blev næsten lige så rørt. VI måtte nykke om hvem af os der skulle fortælle det til Neel, for vi havde ikke styr på følelserne nogen af os….. Hun blev naturligvis glad “det var lige som jeg ønskede mig” siger hun, “og hvad klasse skal jeg så gå i?” spørg hun…. Og det kunne vi så også fortælle.

Nu sidder vi så her, med en slags feststemning i huset, god aftensmad vi netop har afsluttet, og et barn der sover med skoletasken ved siden af sig…. Vi glæder os allesammen helt vildt til imorgen. Desværre sidder der nok nogle, som ikke har det så sjovt, som har et barn der er ked af det, og som ikke glæder sig til imorgen. Nogle forældre der nu skal til at bøvle med pædagoger og lærere, om at få deres barn flyttet sammen med en fast veninde eller kammerat. PUHA det er svært, og jeg har ingen ide om hvordan det foregår på andre skoler. Men det her, det har i hvert fald givet mavepine i vores lille husstand her i weekenden…. Og jeg vil også tillade mig at være glad den her gang, for vi synes ærlig talt vi har taget vores tørn på det her emne.

Kære læsere, jeg antager, at der både er mødre til skolebørn og lærere der læser med her, hvordan foregår det på jeres skoler, kan det virkelig passe, at man gør det på den her måde…. At man på ingen måde kan forberede børnene på de klasser de skal i lidt før? Jeg håber i hvert fald ikke, at der er nogen der holder sig til den metode, hvor man sidder og ser sine veninder gå ud af døren en efter en….. Jeg synes simpelthen det fjerner AL glæde ved den første skoledag….

 

Jeg er ikke oven ud begejstret for den her skole i forvejen, og vi rumsterer også med tanker for fremtiden rent skolemæssigt, men lige nu, der synes vi også det er svært at flytte pigerne ud af deres forholdsvis trygge rammer….. De tanker må der blive plads til en anden dag….

Men jeg er spændt på at høre responsen fra jer….

img_6182

MORTILMERNEE_FBUntitled
   

24 kommentarer

  • K

    Synes simpelthen det med klasselister og ikke klasselister er SÅ svært! Tænker også at I de små klasser er det super rart med forberedelse. At vide hvem der er der. Hvem man kan følges med i kantinen. Hvem der hænger jakken i rummet ved siden af. Osv.

    Men jeg ved også at børn er sindsygt gode til at justere ind og acceptere og finde nye venskaber. MIn søns klasse blev mikset op for 2 år siden. Der var gråd og nervøsitet og søvnløse nætter. De ANEDE ikke hvad de mødte ind til – og lærerne havde besluttet det sådan udfra “det grupperer alt for meget”

    I dag er Hjalte glad for at de gjorde som de gjorde. Og han accepterer at lærer og pædagoger tog en vurdering udfra hvad DE havde observeret i grupperne og i klassen.

    Men min yngste – ham havde jeg ALDRIG fået afsted på første skoledag hvis han ikke havde navne på nogen klassekammerater overhovedet. Og så er det fandme svært – når børn er SÅ forskellige.

    Jeg stemmer mest for lister i de små klasser – og så senere. Not so much!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Her tror jeg bare jeg må gi dig fuldstændig ret…. Det er meget nemmere at snakke med den her slags med større børn. De små, de bare bare brug for tryghed.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Pyha. Det er noget af en udfordring de giver elever og forældre på jeres skole..! Jeg har svært ved at se, hvad tanken er bag den metode.

    Jeg tænker om skolestart., at det er vigtigt at holde sig for øje, at børn er mest trygge, når de er forberedt på nye ting. Jeg tror de kan klare mange, også svære ting, hvis de er forberedt og har voksne at tale med om det. Derfor forstår jeg ikke, hvad man mener børnene får ud
    af sådan en “overraskelse” første skoledag? Vores børn går på privatskole, dvs. der er kun et spor. Det betyder, at nogle (vores) børn ikke går med ret mange kendte ansigter, fordi vi har valgt en anden skole end den, de fleste i børnehaven skal gå i. De begynder i april, så de gennem leg kan lære skole og kammerater lidt at kende inden skolen for alvor går igang i august.
    Det er Ikke altid let at begynde i ny skole og oven i købet skal til at finde nye venner. Og det er meget forskelligt hvordan børn går til den udfordring. Ligeledes har vores børn tacklet det meget forskelligt. En finder hurtigt nye venner og for en anden tager det lang tid. Men hvis man som forældre undervejs lytter og støtter og hvis det er ok at sige at det er svært og hårdt, så oplever jeg at de modnes med opgaven. De vil uanset komme til at stå i svære situationer før eller siden, og det bedste vi kan gøre som forældre er, at støtte dem og vise dem gode veje at gå, når tingene ikke lige går som ønsket ❤️

    Ønsker en god skolestart for dine piger.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Enig, vi har heller ikke helt fundet den der mening med det…. Men I år tillod vi os bare at være glade på dagen, da det var en helt ny oplevelse for os. Nu glæder jeg mig bare til at høre hvordan de næste par dage sådan rigtig føles for hende.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Altså er det ikke også lidt mærkeligt, at de skal starte i nye klasser hver år? Eller er det bare sådan man gør i dag? For at forberede børn på at blive voksne og skulle være forandringsparate og klar til at samarbejde med alle… Børn må også gerne være børn. Og jeg har altid fået af vide, at børn har godt af det velkendte og rutiner.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Hej julie

      de starter ikke i nye klasser hvert år. Det er Neels første skoledag, og en helt ny klasse. merle fortsætte i sin gamle, indtil 7, der ryster de posen igen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laila

    Mine piger har begge gået i forårs sfo, hvor de er fra marts til juli, der kigger de på relationen bytter rundt og danner klasser i starten af juni, hvor de blir meldt ud. Min yngste starter imorgen og hun har været fuldstændig ligeglad med klasser. Min ældste skal i anden, hun kendte ingen i området da hun startede og kom ikke i klasse med hendes eneste veninde fra forårssfo. Jeg tudbrølede. Men idag har hun helt andre og gode relationer

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Hej laila

      Det er jo heldigvis ofte det der sker. Er glad for begge dine piger trives i det de er i 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Olivia

    Kan virkelig godt forstå dine tanker!!
    Jeg har ikke selv børn, men arbejder som pædagogmedhjælper (især på ‘forårsbørnene’ som vi kalder opvarmningen til 0. Klasse på vores skole). Har nu arbejdet der i 2 år og synes det er et trygt og fornuftigt system der tager hensyn til børnene der i forvejen har rigeligt nyt at tænke på!
    Hos os starter de 1. April fordelt i ‘tilfældige’ grupper. Derefter laver vi daglige aktiviter både samlet og hver for sig i grupperne så de lærer navne, rutiner og voksne. Efter et par uger får de så lov at komme på besøg, spise madpakker eller lign i andre grupper – dem der selv har lyst og dem vi som fagpersoner kan se ville fungere bedre i en anden gruppe. På den måde ser vi både hvilke børn der selv søger væk fra deres pågældende gruppe og på de børn der måske uden selv at vide det ville blomstre op i en anden gruppe.
    Når vi nærmer os sommerferien har de børn der har brug for det skiftet gruppe og alle børnene er i de grupper de ender i i 0. Klasse. På den måde har børn såvel som voksne ‘testet’ hvordan de forskellige børn har det i gruppen og også set hvordan gruppen fungerer som helhed!
    Held og lykke i morgen!!
    Vh Olivia

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Der er også førskole her, i år dog lidt kortere pga ombygning på skolen…. Men det er nok også netop pga den, at vi er så uforstående overfor den måde det så skal sluttes af på…. det her hemmelighedskræmmeri :-/

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lena

    På mine børns skole bliver de inden skolestart dannet i mindre grupper end klassenomeringen. Gruppesammensætningen tager hensyn til at børnene er med nogle (også af samme køn), som de har gået i børnehave med. De forskellige grupper skiftes til at have undervisning sammen to og to frem til efterårsferien. På den måde har de en basisgruppe og er samtidig sammen med de andre grupper efter rotation. Først til efterårsferien bliver klasserne dannet. På den måde får lærerne mulighed for at danne sig et indtryk af alle børnene, kemien imellem dem og selvfølgelig, hvis der er børn, der ikke får det bedste frem i hinanden og på den baggrund bliver klasserne dannet. Igen tages der højde for, at de har gået i børnehave med nogle, som de kommer i klasse med.
    Jeg synes det fungerede fint. I hvert fald for min datter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Tusind tak for din kommentar, det er virkelig interessant at læse om hvordan det foregår andre steder.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Kære Louise
    Tak for dit skriv – fik sgu helt ondt i maven på begge dine pigers vegne…. Godt at det gik som det skulle denne gang 🙂

    På vores skole har man igennem mange år, gjort det helt anderledes.

    1. skoledag kommer børnene i tre tilfældige klasser – det kan være en ren pige/drengeklasse – hvordan det nu lige passer. Og hveranden uge laves der så nye tilfældige konstellationer, og hele årgangen lærer derfor hinanden at kende på kryds og tværs, og ikke mindst lærer lærerne ALLE børn at kende, førend de omkring efterårsferien danner de tre mest harmoniske klasser. Her ser de både socialt og fagligt. De fortsætter herefter hele skolegangen – alle årene – med stærkt tværfagligt samarbejde på hele årgangen. Og det har fungeret godt de to gange, vi har været involveret 🙂
    God søndag!
    Kh. Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Hej maria

      tusind tak for din kommentar, det er virkelig spændende at læse hvordan det foregår andre steder.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linda

    Hej Louise
    Kan tydeligt huske vores datters første skoledag for 4 år siden.
    Luna skulle starte i 0.klasse på den lokale folkeskole.
    Den gang fungerede det på nøjagtig samme måde som du beskriver, en efter en blev de kaldt op og til sidst skulle de gå ud i den pågældende klasse som de var blevet tildelt.
    Vi stod med en meget flad fornemmelse som forældre, da vi selvfølgelig også var helt klar på hvem der var lunas bedste ven..
    Bedstevennen kom i parelelklassen og det stod ikke rigtig til diskuration.
    Vi har efterfølgende gjort rigtig meget udad at lave legeaftaler på tværes af klasserne, hvilke har været super godt i forhold til bevaring af venskaber.
    For 1/2 år side tog vi dog en meget svær og længe overvejet beslutning om at flytte Luna på en nærliggende privatskole.
    Hvilke dog har betydet at vi om ikke før, så nu bruger meget energi på at holde fast i veninderne også igennem fritidsaktiviteter.
    Kampen om at holde venskaber vedlige og lave et skoleskift har bare været den helt rigtige beslutning for os.
    Og hvis der er noget forældre ikke kan bære i deres ❤️ Så er det når ens børn er kede af det og ikke trives.
    Tak for et godt indlæg, med et lidt overset problem. 🙏🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Kære Linda

      Vi har også det med skoleskift meget i tankerne, det er en privatskole der trækker…. men man skal virkelig overveje det, da man som du siger, flytter dem helt ud af vennerne i nærheden. For vores vedkommende skal vi nemlig helt til Vejle efter det… Men vi overvejer det kraftigt i de større klasser.

      Og tusind tak for din glæde ved mit indlæg, jeg er så begejstret over den feedback der har været.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina Luise

    Puha, sikker da en elendig måde at gøre det på 😩

    I vores by får vi brev inden sommerferien. Først var vi også skuffet over at bedsteveninderne skulle i en anden klasse og helt anden sfo, så hun faktisk ikke engang ville kunne lege med dem i pauserne. Dog fik hun 4 piger med fra børnehaven i klassen, og idag leger hun med nogle helt andre piger, så det har også haft sin positive effekt, og jeg er faktisk glad for resultatet idag. Hun er kommet i en rigtig god klasse som er godt sammentømret idag. De starte 1 klasse i morgen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Jeg er enig, det er måden det foregår på her, som gør det sådan helt ulideligt. Man har ikke en chance for at forberede hverken sit barn, eller sig selv for den sags skyld, på hvad det er der skal foregår, og hvilke lege relationer man evt kunne prøve bygge på. Hvis man havde vidst det fx før sommerferien, så kunne man jo her have prøvet lege lidt med nogle af de “nye” piger, og på den måde ville første skoledag ikke virke så fremmed, hvis man nu ikke havde sin bedste veninde med….. Jeg forstår nemlig godt det med, at det på sigt er sundt at finde nogle nye relationer. Det har min Merle faktisk også fundet idag….

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Åh kan mærke det helt nede i maven. Vi ønsker vores små poder lykkelige. Min datter begynder i 2. klasse imorgen. Da hun startede begyndte de i forårs sfo i marts hvor de var på kryds og tværs. De voksne havde så en del tid til at se det hele an og lave to klasser som virkede. Min datter kom så ikke i klasse med sin nyerhvervet bedsteveninde men deres bånd er så stærkt at de stadig er bedste veninder. (Vi havde ikke en eneste fra børnehaven med i skolen) på skolen er de også mega dygtige til at lave noget på tværs af klasserne – tror faktisk de gør det flere gange om ugen. Det virker bare så godt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Det vil vi jo bare…. Men det undrer mig så forskelligt det gøres på skoler landet over…. Man burde alligevel på en eller anden måde kommunikere på landsplan hvad der fungerer bedst ik…. Dejligt at høre din datter dog alligevel trives på trods af en lidt ensom start.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anni

    Hejsa
    Pyh, hvor jeres historie rammer mig.
    Da min datter skulle i 0. Kl. valgte hendes veninders forældre henover ferien et andet skoletilbud. Jeg glemmer aldrig, da min lille pige med gråd i stemmen spurgte, om det var lovligt at gøre det eller om pigerne kom i fængsel. Vi valgte ikke at flytte vores pige med, det skulle vi måske have gjort. Det “svigt” har fulgt hende hele hendes skolegang. Først på efterskolen skete der en ændring. Godt jeres datter ikke oplever det samme.
    Vh Annisses

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Kære Anni

      Åh det gør mig ked af at læse…. Jeg tør heller ikke tænke på hvordan Merle havde haft det hvis ikke vi havde kæmpet som forældre for 3 år siden…. Det er jo vores guld, og vi vil dem det bedste. Jeg er med på at vi ikke kan bestemme og styre hvad der skal ske i hele deres liv. Men jeg er altså af den opfattelse, at man ikke skal gøre børn svage, bare fordi pædagoger kan synes de skal splittes op på kryds og tværs. Heldigvis er vi blevet lyttet til…. Og denne gang i tide 🙂 Man lærer heldigvis med årene, og nu glædes vi over, at vi imorgen kan møde op med ro i maven.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Ej hvor er det dejligt du deler den slags. Jeg kan godt forstå at det har givet ondt i maven.
    Vi bor på landet, her er to børnehaver og en lille skole, men kun en klasse på hver årgang. Vores største problem er lige nu at Ludvigs årgang, han starter skole næste år er en stor årgang, så de bliver 30 i klassen. Det er bare ikke en mulighed synes jeg og frygter det allerede.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Kære Cecilie

      Det glæder mig at du kan bruge min historie, at det på en eller anden måde åbner op for de forskellige måder klasser opdeles på. For der findes langt fra særlig rare metoder der ude…. Jeg håber der bliver fundet en god løsning på jeres skole 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lorte morgen.... Men det skal ikke slå mig ud altså.....