Jeg kan ikke rigtig få luft her i julen….

 

ea030ea1-d337-4c99-bf71-56521e856626

Måske et lidt negativt indlæg her midt i jule”freden”….. Men jeg har simpelthen brug for at få LUFT….. Jeg har svært ved at trække vejret, både på mine egne, men også på mine børns vegne. Jeg møder mange forældre der har det præcis på samme måde som mig, så jeg synes et indlæg var på sin plads. En indlæg om forventningspres i julen.

Vi har simpelthen så mange ting vi har skullet her i december, og stadig skal, det meste af det, det er simpelthen ting man forventer fra skolernes side.

Først var der nisse pakker der skulle medbringes til et bestemt beløb på en bestemt dato, så var der julefrokost, både i den ene klasse og den anden. Der var en liste man skulle krydse sig ind på i forhold til hvad mad man ville medbringe, og hvis ikke man var hurtig, så stod man fx med flæskesteg og rødkål kontra agurker og tomater…..  Og det skal så medbringes en torsdag morgen. Så var der julebanko, hvor man skulle betale for mad, drikke, bankoplader, kage og så måtte man også gerne lige se om man kunne sørge for sponsorerede pakker der skulle vindes, så var der noget mor barn i SFO’en, hvor man lige skulle medbringe lys, gran, pynt osv osv og så lige mad til det antal personer man deltog, så var der LUCIA, som Merle skal gå på et plejehjem og på skolen, hvor der kom et fint ønske (læs krav), med STORE bogstaver. MEDBRING HVID T-SHIRT, HVIDE STRØMPEBUKSER OG HVIDE SKO…. Hvilken vi ikke ejer, og også måtte ud og bruge penge på….  Udover det, så skal der lige være til middag hos arrangement i begge klasser, og der var et par stykker der havde fødselsdag, som man også lige skulle til.

SLAAAAPPPP AAAAAAAAF

Det der lige gav mig sparket til det her indlæg, det var den besked der kom på tabulex igår, LUCIA i SFO’en er aflyst pga manglende deltagelse. Ja det tror da pokker, har I set hvor meget børnene allerede skal deltage i, det er simpelthen vanvittigt. Jeg læste det fineste indlæg hos Trine forleden. Om forventning, glæde og pres…. Jeg slugte indlægget, og fortalte endda min mand om det. Han gav mig fuldstændig ret, for hvor er magien, glæden og forventningen henne nu til dags. Jeg ved godt, at intet er som da mor var barn, jeg er skam realistisk….. Men jeg synes alligevel, at man er SÅ fyldt op af “juleglæde” så når man endelig rammer juleferien, så glæder man sig næsten bare til at afmontere julepynten og få ro og fred i resten af ferien.

Jeg kan mærke, at det har irriteret mig hele december, både fordi, jeg simpelthen ikke har synes man kan forvente så mange ting af forældre og børn, men også fordi, jeg synes det er SÅ ærgerligt, at man faktisk skal kvæles i julen, inden den egentlig er her.

Hvis man ellers lige havde tid, så var der også juletræstæning på torvet i vores by, og så var der julearrangement på mormors arbejde, hvor julemanden kom på besøg (sådan noget børnene så frem til da de gik i børnehave) Men nu, simpelthen ikke efterspørg mere, fordi de er FYLDT OP……

Kender i Sara og Davids “julesang”….. Den er pokkers rammende, jeg har sat den ind til den lige her under, så hvis I ikke kender den, så lyt lige til den en gang….. Sørgeligt, men sandt….

Jeg ved ikke helt, hvordan man kan vende den her skude, bare en anelse….. Få lidt mere ro på i december, så der faktisk også er plads til, at man kan julehygge her hjemme, at man faktisk synes æbleskiver og flæsesteg smager godt, fordi man ikke får det hele tiden, at der ikke er 700 julekalendere på TV, (her ser vi to, fordi de faktisk er pisse gode i år, både på DR 1 og TV 2. Men resten, dem har vi overhovedet ikke snakket om), og at man måske ikke forventes at deltage i helt så meget på skolen…..

For vi bliver jo ikke hjemme fra de her arrangementer, vi deltager, fordi det forventes, og fordi vores børn gerne vil, fordi det er deres skole og nu har de pyntet og planlagt osv….. Så hvordan ville de ikke føle, hvis vi ligesom bare blev hjemme, jeg er jo ikke ude på at udelukke mine piger fra fælleskabet, overhovedet ikke. Jeg vil bare SÅ gerne skrue lidt ned for alt det de SKAL.

Det her indlæg er ikke for at skælde ud og klantre præcis mine pigers skole, eller deres lærere, overhovedet ikke – de gør et rigtig fint stykke arbejde i deres dagligdag -, det er mere sådan en general bekymring for alle de ting vi maser ned over små børn, som skulle forestille sig at være hyggelige, men som måske i virkeligheden kan blive det modsatte….. Jeg tør slet ikke tænke på, hvis jeg var mor til 4 skolebørn….. Jeg forstår ganske enkelt ikke hvordan de når det!!!

 

MORTILMERNEE_FBUntitled

Årets første sne…. Og mit nye skab…

abf3f560-84d8-46a3-8f60-9a5381ff455d

2. søndag i advent, og den første sne valgte at falde natten hertil…. Sikke dog et smukt syn at vågne op til. Faktisk var vi på julerundtur på Fyn/Tåsinge igår, fantastisk tur, det kan varmt anbefales, se meget mere på Instagram, hvis I har lyst. Og Mens vi var på Egeskov i det smukke aftenpyntede univers, der kom den vildeste haglbyge ned over os, og så begyndte det ellers at små sne herefter, så jeg drømte da om, at det ville fortsætte sådan….. Og det gjorde det, hele vejen hjem, og åbenbart også i nat.

Helt snedækket var haven, og det knasede skønt under fødderne når man betrådte det. I skrivende stund har det forvandlet sig først til tø, og siden hen til frost, så det smukke syn er gledet ned af taget, jeg håber det kommer igen dog, meget gerne om 14 dage.

Pigerne skyndte sig ud, de ville ud og bygge snemænd, og det gjorde de i flere timer i formiddags, hvor er det bare det dejligste syn at se på…. To børn der leger i sneen, griner og pjatter, glemmer alt om elektroniske maskiner og hvad der ellers kan forstyrre de barnlige fantasier.

Det blev til både en mor, en far og 2 små snemandsbørn, dog lykkedes det ikke mig at forevige dem alle, før de tiltede om i tøvejret. Og ja, Neel har tabt sin ene fortand 🙂

e3afd3c2-1c71-4145-9f24-137e0d6f244e

0f64062e-1bb2-4540-a57c-858f8ee88d76

bb5d402b-fb60-420b-aa1b-0165ee31e3c0

Søndagen er også blevet brugt på at indrette lidt her hjemme, jeg har skrevet om det lige HER, vi får nemlig nyt spisebord meget snart, og derfor går jeg så småt og forbereder mig på, hvordan jeg gerne vil have spiserummet skal se ud.

Først røg krydsfinervæggen, og idag fik jeg altså lyst til at fjerne det fine træskab, i hvert fald i det her rum. I kælderen er jeg så heldig, at vi faktisk har 2 store metalskabe stående, det jeg har sat op, og så et mere der bliver der nede.

Skabene har en lidt sjov historie, de stammer helt tilbage fra da vi lige havde købt huset, vi manglede noget opbevaring til kælderen, og jeg søgte derfor på DBA efter gamle lockers. Der var ‘en annonce med dem her, det var de eneste der var, og de stod på Nordsjælland. Vi havde ingen børn den gang, så vi lånte et folkevognsrugbrød, og brugte en hel lørdag aften på at køre efter dem. Det var en laaaang tur, Jesper skulle nemlig lige spille kamp før vi kunne køre ( Han levede af fodbold den gang )…. Så vi kørte 3-4 timer den ene vej OG den anden vej, den havde nemlig ikke den højeste fart den gamle bil vi havde lånt.

Da vi kom hjem med dem, viste det sig, at de simpelthen var for høje til at stå op i kælderen, så med blødende hjerte, lod jeg Jesper skære dem skrå bagtil, så de kunne rejses op. De har derfor ikke noget “tag” på, hvilket er super ærgerligt…. Heldigvis har Jesper lovet mig at bygge en slags kasse der kan stå, så jeg alligevel kan stille noget “oven på” skabet….. I hvert fald rent udtryksmæssigt.

Man skal nok vide det her, for at opdage det, nogen af dem ER nemlig skrå fra start. Men når man nu ved, hvor finde de faktisk var, så er det naturligvis lidt ærgerligt….

Anyways, nu står det her istedet for træskabet, og jeg er vild med det. De giver et helt andet udtryk til rummet, og jeg håber det passer super fedt sammen med det nye bord…. Som forøvrigt gerne skulle komme sidst på ugen 🙂

Nå, jeg må hellere vise jer det famøse skab.

458081e0-1e4e-4e1a-953c-4780fe992be2

828d04d1-c022-4a5a-844e-2472e1e5ca17

ee766737-73a1-452c-8508-f58c1d65e197

Til sidst vil jeg gerne vise jer vores nye puder i sofaen. Det er min veninde Eline Engen der laver dem, og de er ekstremt fine. På vores tur til Fyn igår ( her bor hun nemlig ) var vi lige et smut forbi, og søde Eline gav mig disse 3 i en før julegave. Jeg er helt tosset med dem…. Moden diktere rød, også efter jul, så derfor havde hun valgt disse 3 til mig. Hun ved jeg er top glad for farver, og tænkte at de ville passe smukt ind hos os. Og det har hun fuldstændig ret i, synes jeg i hvert fald selv 🙂 Lige nu er rød virkelig vidunderligt i indretningen, men jeg ved også, at når alt julepynten er nede, så kan her virke frygtelig bart, jeg vil derfor være glad for, at netop de her 3 blomstrende farveklatter stadig står i sofaen 🙂

Er de ikke bare smukke??

Ellers håber jeg I alle har haft den skønneste weekend, det har vi i hvert fald…. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at juleferien er tiltrængt, og der tælles ned til den. Vi glæder os simpelthen sådan til at være hjemme, og bare nyde roen, sove længe og ikke have ret mange planer…..

PS….. Der skal også snart ske helt nye sager med bloggen, et helt nyt look kan præsenteres for jer i starten af det nye år, det glæder jeg mig helt vildt til at dele med jer 🙂 Der er pt ved at blive lagt de sidste detaljer på, og snart kan jeg skriver fra mit helt nye univers 🙂

583c99db-2328-49dc-bae3-9787c31b54b1

img_1603

4a905da8-502b-4c5e-9fa1-5e998d1e8860

MORTILMERNEE_FBUntitled

Hvad jeg ønsker mig til jul…..

Sponsoreret af Moodings.com

img_1311

Vi er en god uge inde i december, og jeg har allerede en virkelig lang julegave ønske seddel. Men lige gyldig hvor sød jeg er og hvor pænt jeg opfører mig på skødet af julemanden, så får jeg nok ikke alle de ønsker jeg har….. Men, man har jo lov at håbe 🙂

Anyway, nogen har ikke lige så nemt ved at finde ønsker som mig, så jeg vil jeg da gerne vise jer min, og måske inspirere jer lidt:-) Lyserød er, har og vil altid være det bærende i min indretning, jeg elsker den. Det har jeg skrevet om mange gange, det er en tilbagevendende farve, den er indgroet i mig, så den her jul, der har jeg simpelthen givet efter.

For et par uger siden skrev jeg DET HER indlæg, hvor jeg viste jer min nye krystal stage og fine glas, begge i rosa nuancer. Og jeg fortsætter 100% i den stil ind i det nye år, det føler jeg mig ret sikkert på.

Alle de smukke sager i collagen findes hos Moodings som jeg er blevet ret glad for, det er ret ofte når jeg søger noget bestemt, så lander jeg hos dem, og når først man går på opdagelse i deres vidunderlige univers, så øges juleønskerne bare mere og mere. På den lange bane, så er der også møbler, som jeg overvejer at spare sammen til, da vores julegave budget trods alt ikke lige rummer en sofa 🙂

Men her er i hvert fald 10 af de ønsker der står på min seddel til Santa i år

1: (øverst fra venstre): vase fra & tradition

2: Gubi Sofabord

3: Frama diamant pære

4: Ohio vase fra Reflection Copenhagen

5: Gubi Sofabord

6: Magasinholder fra AYTM

7:  shuffle table fra & tradition

8:Fiora opsats fra Kähler

9: Madison opsats fra Reflection Copenhagen

10: Circus Puf fra Normann Copehagen

 

Og må jeg så lige igen minde jer om, at man faktisk kan vinde et gavekort på 3.000 kr til Moodings, det eneste du skal gøre er, at signe op til deres nyhedsbrev, og det kan du gøre lige her under……

 

 

MeRRy MeRRy Jul

 

img_1135

img_1287

MORTILMERNEE_FBUntitled

At være forkælet ……

0c031586-105e-4068-9129-6621d2c72da6

Jeg er 38 somre og et helt efterår….. Men alligevel, så synes jeg nogle gange, at det er noget så dejligt at være mor og fars pige igen. Bare for en dag.

Jeg ved jeg skriver om den her dag hvert eneste år, men den betyder noget særligt for mig, så jeg vil gerne have lov til at sætte et par ord på endnu en gang.

Den her ene gang om året, der tager jeg med min far ( Vi har gjort det mindst 16 år efterhånden) en tur til København, nogle gange slutter vi af i julede Tivoli, nogle gange, så orker vi det ikke efter en lang dag rundt i byen. En gang imellem er også min mor med, og det var hun fx i år. De henter mig tidlige fra morgenstunden, og så rammer vi gerne København omkring kl. 11.00…. Nogle gange er vejret med os, men som jeg skrev om tidligere i dag, så rammer vi ofte en lidt tåget og våd dag. Men på en eller anden måde, så opdager jeg det slet ikke, når først jeg er afsted. Det regnede i hvert fald ikke så meget, at jeg følte det begrænsede os, dog var jeg lige nødt til at skifte tøj om morgenen. Mine søde følgere oplyste mig at det både regnede og blæste, og da jeg havde iført mig gule bukser, så tænkte jeg alligevel, at det nok ikke gik an….. Så jeg iførte mig istedet mine lækre Angulus vinterstøvler og en lidt korte buks, som ikke vil ramme den våde jord :-). Den pink strik, som I var mange der spurgte på igår på Instagram, den er fra Studio & Co, og kan købes lige HER.

Men tilbage til dagen igår, som virkelig foregik efter mine ønsker…. Det er det der er med forældre, de er der bare, følger med, og nyder at være sammen med ‘en…. Jeg bliver forkælet på sådan en dag, det indrømmer jeg gerne, vi spiser på dejlige steder, vi napper en julekage hist og her, en hot coco to go og så får jeg en lille gave eller to….. Jeg elsker det her, måske snakker vi ikke så meget mens vi juler i København, men vejen frem og tilbage, den skaber go mulighed for snakken. Vi har jo godt 2 1/2 time hver vej i bil, så der er go tid til den slags….

Jeg mødte helt tilfældigt flere søde piger på min vej igår, og heldige mig, så mødtes jeg også kort med Trine, som blogger på Trines Blend, Trine joinede os til frokost, og på trods af det var vores første “møde” sådan IRL, så gik snakken lystigt, og det var noget så hyggeligt…. Trine og jeg er begge fra 79, jeg tror det er noget med det, der gør, at jeg synes så pisse godt om hende…. Hun er noget af det sødeste der findes, og hendes univers er værd at besøge….

Undevejs igår, der lagde jeg billeder op fra nogle af de vidunderlige steder jeg besøgte, og jeg tror aldrig jeg har fået så mange private beskeder på en dag, I var vilde med butikkerne, ligesom mig, og derfor vil jeg gerne dele med jer, hvor det er jeg elsker at komme.

Poppykalas i Canstore er altid et must, her startede vi, jeg skulle have en lille julebuket med hjem, og en helt fantastisk plakat, jeg har ikke fået den i ramme endnu, men jeg lover at vise den frem når jeg får det 🙂 Et par små juledimser og ophæng købte jeg også fra Stine Aalykke, I kan se både blomster og ophæng på billederne herunder.

bd0b019d-7dae-446e-b171-8cb58e424eb2

673dd693-d01c-4029-84cc-40d0922bc670

81d9241a-5ba9-44f1-9030-3477c855a4af

2d02d0f1-dbe6-4349-80ed-8cf4f7e41477

5ae062b3-bc96-4102-b479-74a62de49672

Efter besøget med blomster og kunst måtte jeg forbi Helle og Creme de la creme ala edgar. Jeg kan huske jeg besøgte hendes butik hvert år da den lå inde i byen, jeg kan ikke huske hvad gaden hed, men det er jo også lige meget nu, for den er der ikke mere. Nu åbner hun istedet den her jule pop up shop i Tullinsgade, og det univers, det kunne jeg bare flytte lige ind i…. Det er simpelthen så fint, finurligt, kitch og hyggeligt på samme tid…. Jeg sender mine varmeste anbefalinger til den her lille shop, i det hele taget til hele det her område. Københavns lille Paris kalder de det selv, og det forstår jeg faktisk godt….. Jeg kommer her næsten altid når jeg er i København, bare for lige at snuse lidt til stemningen og nyde de små gader….. Kig forbi, specielt her i julen….

0b23c83f-7073-48d9-b8fb-c1b6b99283c5

Herefter tog vi til Nørrebro, jeg er vild med Nørrebro, der er mange fine steder her ude, og lidt mere råt. Vi parkerer altid der, det er nemlig MEGET billigere end inde i centrum, og så er der flere penge at jule for…. 🙂

På Nørrebro var jeg forbi Sarahs butik The General Store, jeg har nævnt den før, men jeg er nødt til at gøre det igen, for man SKAL altså unde sig selv at komme forbi her, for det første Sarah er noget af det sødeste, og så har hun en meget æstisk sans for indretning, hendes private instagram profil er blandt mine top 5 favoritter, jeg ELSKER det, og det kan man nok også godt se i den måde, hvorpå jeg specielt rumsterer med køkkenet i øjeblikket 🙂

I butikken faldt jeg pladask for en kæmpe flødekaramel der hang i vinduet, og tro mig…. Jeg vidste faktisk ikke helt om jeg ville dele det med jer, for jeg fortryder stadig jeg ikke tog den med hjem, men den var lidt stor, og jeg kunne simpelthen ikke lige finde pladsen, så jeg lod den hænge, og købte en mindre model og en lækker trompet fra loftet…. Jeg tænker stadig over, hvor den karamel mon kunne hænge….

14786959-8c48-45b9-97be-bef16eab0cf6

bbdc920f-93aa-4cb4-abfc-259f564c4f54

img_1432

22d44907-6f80-4249-a06b-8dd35fc96ef4

760bbfc5-d71f-47a5-82bf-10328a61301a

e4f2e9ac-bc6e-4803-87ea-dc1992dc111a

Herefter var vi rundt i de fineste antik og loppe butikker i Ravnsborggade som vi møder på vej ind mod centrum……

3832dd19-87bd-48c3-a556-32dd32b84829

a4e3c19d-8b99-4db4-aece-986321cf49ba

92035ecb-1db4-477c-8ea3-b52311f294c2

41f3d2c4-1c7e-486b-b904-06a0870e8d29

Vi er også altid forbi d’Angleterre, vi går ned igennem Nyhavn, og op igennem Strøget….. Min mor spottede vi havde gået ca. 11 km da vi kom tilbage til bilen, så på trods af vi kørte lidt rundt i starten, så gik vi altså også rigtig meget…. De steder jeg gerne vil besøge, de ligger jo heller ikke ligefrem på strøget, og jeg er IKKE go til at finde rundt i bus og metro systemer, det er Jespers speciale.

Og når vi nu er der for at nyde julen, stemningen og al den fine udsmykning, så ser man det altså også bedst når man går rundt på sine ben….

6a353bc7-2d14-48ef-a361-57490b78b209

Og her er de så, mine søde forældre…… Jeg er enebarn, så jeg skal ikke slås med nogen om deres kærlighed, måske kaldes det at være forkælet, for mig, der føles det bare som kærlighed, til det barn de nu en gang har….. Det var ikke mine forældres ønske, at der kun skulle ha været mig, og måske er det også derfor, at de værner så meget om mig, og min lille familie, vi er jo de eneste de har. Så jeg forstår det godt…. Vi er faktisk meget sammen, vi holder af at tage på ferie sammen, og vi spiser ofte aftensmad sammen i hverdagen….. Jeg tror dog aldrig, at jeg sådan har været forkert forkælet, hvis man kan kalde det det, jeg fik i hvert fald ikke hvad jeg pegede på da jeg var barn…. Men jeg manglede intet, og jeg oplevede verden og mit liv var fyldt med kærlighed….. Præcis den form for opvækst, vi prøver at bringe videre til vores piger…..

Idag er jeg glad i hjertet, fyldt op på hygge kontoen og bare lykkelig over, at vi har haft endnu en dejlig juletur til København….. Jeg håber I kan få glæde af de små perler jeg har delt med jer…..

c028b8d3-8cb0-424c-b597-c4347f6dd23b

Et lille sneak peak får I også. Jeg var nemlig også forbi hos Jane Kønig, wauw en butik…. Her var jeg inde og kigge på de smukke sager, fordi jeg har en jule Give Away på vej her fra til jer…. Så hold øje på Instagram…. Det varer ikke ret længe før jeg sætter den igang 🙂

58a05a78-6e52-4d01-a0c5-248dc2c15b07

59ab646e-e4bd-42dd-9567-e06f43df9ad9

 

MORTILMERNEE_FBUntitled

Jul hos Pigerne

de994a0d-82cc-4309-8a1e-d6a2c1f9e687

Jeg har fuldstændig glemt at vise jer jul hos pigerne, det må I undskylde. December flyver afsted, og jeg har simpelthen troet, at jeg havde fået vist det til jer. Men søde læsere, I gjorde mig opmærksom på, at det havde jeg altså glemt. Så her kommer jul på børneværelset.

Billederne er taget idag, i et pænt gråt og vandklædt land, så derfor den lidt grumsede belysning. Dog synes jeg alligevel det viser julen ganske godt, for det er meget betegnelsen for den her måned, for lyset og for hyggen.

jeg kan efterhånden ikke rigtig huske, hvornår vi har haft noget rigtig sne i december. Eller jo det kan jeg godt, for jeg var højgravid med Neel, og sneede inde i Odder en meget sneklædt dag i december… Men siden, der tror jeg simpelthen ikke det har været her.

Så de våde dråber på vinduerne, de blæsene lyskæder på træerne…. De er nok i virkeligheden det mere realistiske bud på dansk jul.

Jeg har taget billeder hos Merle, hos Neel og i den lille gang der er imellem deres værelser. Jeg er selv ret vild med stemningen der oppe, specielt når mørket falder på, og stjernen i vinduet samt juletræet tændes (Jesper har monteres tænd/sluk på så vi ikke overforbruger strøm ) Så kl. ca. 15.30, der har vi julelys for alle pengene. Jeg griner lidt af ham, for han har den mening, at han mener han skal i seng en halv time før i øjeblikket, det er den tid det tager at slukke alle de julede installeringer jeg har sat op…. ha ha…. Typisk mænd 🙂

Ideen med den fine sølv guirlande rundt om vinduet så jeg hos min veninde Camilla, hends yngste har det hos ham, og det synes jeg er vildt hyggeligt. I starten havde jeg faktisk lavet det nede i stuen, men vi har efterhånden fået mere og mere pynt ind, så for at det ikke skulle gå over i Gertruds jul, så har jeg altså taget lidt ned igen, og lavet lidt nyt hos pigerne.

For nogle vil her måske stadig være lidt crowded i looket, men jeg er ikke rigtig så go til at fjerne det årlige nips, til fordel for julen. Her er simpelthen bare det hele.

Håber I kan finde lidt inspiration, om ikke andet bare nyde billederne.

Rigtig dejlig aften til jer.

cedfc7da-f101-40ef-8b87-89d0a824ef20

c425d99c-b3dd-41bc-8772-857178eae8b9

b8e733f4-4fc4-4b9f-b656-dc8bcd808395

b3df9dec-305f-4a5e-a956-cc88b986394c

45e9472d-7db3-4c52-8284-73913662138b

38a864e1-692d-4124-add4-7d4eab086413

22aa7d05-c394-4f12-b438-8f16b63bb284

7c03421c-e38b-4624-879c-39936ac330d5

3c1cfe17-63b7-4f7e-895b-a973cd287141

0ae8b670-4ffa-4558-b9fd-57f5692541fa

 

MORTILMERNEE_FBUntitled

Minder, mode og en pisse fed lejlighed…. I just love Carrie….

img_6718

I skrivende stund kører afsnit 4 af sæson 5 på mit tv, jeg har set Sex & the City non stop i hver eneste alene moments jeg har haft de sidste par uger (heldigvis har jeg halvanden sæson foran mig endnu). Jeg ku sikkert også ha set den som julekalender på tv3, det plejer man i hvert fald, men jeg ku bare mærke, at det ikke helt var nok denne gang. Jeg havde lyst til mere, og ingen forstyrrende reklamer….

Et sidespring er, at jeg som tradtion ALTID ser Ringenenes Herre og Hobitten i juleferien, og det SKAL være med reklamer. Der er noget velkendt og rigtigt i at se den der midt i juleferien, sammen med resten af Danmark… Det elsker jeg bare….

Men tilbage til dagens indlæg, som handler om min yndlings Carrie Bradshaw, om hvor stort det faktisk var for mig, et besøge lidt præcis “hendes” gade da vi var i New York for nogle måneder siden.

Jeg så den første gang da den kørte i TV for en del år siden, et nyt afsnit hver torsdag. Jeg kan huske, at man fra ca. midt sæson 4 ikke længere så World Trade tårnene i introen, fordi de simpelthen ikke var der mere. Samtidig har jeg bare altid elsket New York og så ELSKER jeg stilen som Carrie har i serien. Jeg er med på, at det aldrig er en prisklasse jeg kommer til at shoppe i, men jeg drages mod farverne, flæserne og den vilde sammensætning af mønstre, det har jeg altid gjort. Og så har jeg faktisk læst, at det tylskirt som hun har på i introen, det blev fundet i en rodekasse til ganske få dollars. Tør slet ikke tænke på hvad et er værd idag….

Nu hvor jeg er igang med den igen, så kan jeg afsløre, at Jesper tydeligvis også sammenlagt efterhånden har set alle afsnit. Jeg grinede en del da han for et par dagen siden, kommer ind og sidder i sofaen mens der kører et afsnit. Og selv jeg kunne ikke huske præcis hvad der lige skete, men det kunne han. Det var noget med en mand der havde special needs…. ha ha. Det synes jeg var ret funny.

Og mon ikke mænd i virkeligheden kan lære en del om os kvinder, hvis de gad se et par afsnit.

Hvor om alt er, så opdager jeg virkelig hendes lejlighed denne gang, jeg er så vild med den måde “Carrie” bor på. Jeg har googlet midt lidt frem til forskellige fotos fra lejligheden, men der er selvfølgelig virkelig mange afsnit som foregår der, og jeg er så begejstret. Træet (som er min drevne interesse) de mørke farver, farverne på tæpper, billederne i ramme, væggene i mørke lækre farver, faktisk i sæson 5 er der malet en lyserød væg også, jeg føler mig 100% hjemme….

Jeg fik bare sådan en lyst til at dele det med jer, for jeg er ret sikker på, at jeg ikke er den eneste der er vild med det.

De to film der kom efterfølgende er jeg så knap så begejstret for, altså jeg har selvfølgelig set dem begge i biografen og flere gange her hjemme, og jeg blev også ret træt af det, da jeg hørte at de alligevel droppede at lave en 3’er, fordi “Samantha” desværre ville have for meget i løn. Jeg ville helt 100 ha set den mange gange også. Men deres bopæl, deres tøj og deres generelle levefacon, den kammer fuldstændig over i filmene, hvor jeg stadig til dels finder den noget mere nede på jorden i serien.

Anyway, I kan nok godt forstå, hvor stort det var, at slentre rundt i Greenwich Village, stå der, lige præcis ved hoveddøren, og flagre med en kjole ude midt på gaden….. Pigerne spørg ofte, skal vi nogensinde til New York igen, og ja, det skal vi helt sikkert. Vi skal bare lige spare sammen igen…. But we are in love with the city….. Just as much as Carrie 🙂

Er der andre end mig, der har sådan en speciel følelse omkring den her serie?

img_1347

img_1335

img_1336

img_1337

img_1338

img_1339

img_1340

img_1341

img_1342

img_1343

img_1344

img_1345

img_1346

8cdbac61-a629-4510-8eb2-093b7822fa25

Billederne af Carrie og lejligheden er fundet på Google

MORTILMERNEE_FBUntitled

Sådan træner du din playmobil drage…

Reklame – modtaget i gave

img_1397

Okay, vores nisse er flyttet ind, og han er nok startet lidt vildt ud, heldigvis ved jeg, at vores piger ville være præcis lige så glade for en blyant og et viskelæder til penalhuset, de har ikke sådan den der vilde forventning til, at næste søndag står der igen en pænt stor kasse ved nissedøren. Og det gør der heller ikke.

Vi besluttede simpelthen bare, at de skulle have den her drageserie nu, istedet for juleaften, på den måde ville den nemlig få meget mere koncentreret legetid, da den ikke ligesom skulle konkurrere med andre gaver. Vi modtog en masse fine sager fra Playmobil for nogle uger siden, du kan se det lige HER.

Og jeg skal love for, at der var stor glæde imorgen….. Vores nisse hedder NES, det gør den fordi, det er sådan Neel tror man staver til Nisse. Det synes jeg simpelthen er så sødt. På alle hendes tegninger af nisser står der så fint nedenunder “Nesfar” Nesmor” “Nes” (Neel) og “Nes”(Merle), da hun ikke helt har styr på lille- og storesøster på børneskrift endnu.

Nes havde derfor skrevet et lille brev, at han havde besluttet de skulle starte ud med ‘en stor fælles pakke idag, i anledning af 1. søndag i advent.

Neel har helt styr på hvad de hedder, hun har set serien på Netflix mange gange, “ejjj en katapult” råbte hun, da hun nåede til den kasse. “hvordan ved du hvad det er?” spurgte Merle dybt forundret, hun anede i hvert fald ikke hvad det hed….. Det er så sjovt, som børn adopterer begreber efter noget de ser. Hun havde også helt styr på hvem der var Astrid, Tandløs og Hikke…. Måske I har set det på min story.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg altså ikke kender helt så meget til den her serie på netflix, men man ved, når børnene har tjek på navnene, så er det et hit.

Hele formiddagen blev brugt på at samle, og lege…. Der gik 3-4 timer før vi overhovedet var i kontakt med dem igen, bortset lige fra når der skulle samles noget. Nogle gange skal der voksen kræfter til at presse samlingerne sammen, men ellers vil de helst klare det selv….

Vores søndag morgen lignede til forveksling d. 25 december, store kasser, indpakningspapir, børn der samler og leger…. Det er så hyggeligt i den her måned, jeg forstår slet ikke, at der allerede nu, kun er 3 uger til vi sidder ved julebordet og med levende lys på træet….

Hvis dit barn også har forelsket sig i den her serie, og ønsker den til jul, så kan jeg fortælle, at der findes 7 kasser i den her serie, og de er fordelt således:

 

Bersærk øen, koster – 938 kr. 

Dragos Skib – 338 kr.

Gobber med katapult – 98 kr.

Hikke og Tandløs – 263 kr.

Astrid og Stormflugt – 203 kr.

Drago og Thunderclaw – 203 kr.

Eret og ildsættet – 150 kr.

 

Alle kasser indholder de fineste detaljer, dragen tandløs kan lyse, der er faldlem i Bersærk øen, der kan kastes med sten i katapulten og så er der alverdens lækre detaljer med i det hele….. Jeg behøves vidst ikke sige det, men jeg ER bare fan af playmobil. Mine piger er meget begejstrede, så det kan virkelig anbefales.

 

Hvis I vil læse mere om serien, så kan i gøre det lige HER. 

 

Min søde blogveninde Michala har også blogget om serien, hvis I har lyst kan I se hendes indlæg om det lige HER.

 

 

Følgende billeder er fra vores 1. søndag i advent, fyldt med drager, julehygge og leg….. Håber jeres søndag også har været lige som I ønskede.

78b8ae4c-d7c0-4a05-8c37-af67b5f43ef2

cd35ad3e-d056-4b97-86aa-65f56cfe8a09

2e77ef4a-19ad-4e8e-be5b-1ec93ee19d6b

332a4956-abba-44ab-9986-b6a04dbbf98c

a3823bee-2b3d-4a90-869e-9944ba6b0252

f89c3ae6-998a-4b01-b6af-f7ea2d568e99

img_1397

 

MORTILMERNEE_FBUntitled

Vil I se mine kugler…..

ea030ea1-d337-4c99-bf71-56521e856626

ha ha…. ja jeg håber ikke den overskrift gav jer 1. december klejner i den gale hals….. For det er naturligvis julekugler jeg snakker om, troede du noget andet??

Jeg har gået rundt idag, i sollyset fra mine beskidte vinduer, og nydt synet at de funklende kugler. De er altså ret ligeglade med om gulvet er støvsuget, vinduerne pudset eller om sengen er redt. De er bare skide flotte ligegyldig hvad. Og jeg gad ikke bruge min fredag på at gøre rent. Jesper er ude og hygge med nogle gutter, Merle er på overnatning med sit gymnastikhold så Neel og jeg har haft fredagen helt for os selv 🙂

Jeg ELSKER julekugler, det har I nok opdaget, allerede i slutningen af oktober begyndte jeg at købe de første, og i skrivende stund har jeg netop bestilt en mere…. Jeg tror egentlig de fleste ville mene jeg har nok, men se der kan jeg kun sige “en pige kan aldrig få kugler nok”….. Så jeg samler videre, som jeg har gjort det i mange år.

En gang troede jeg de skulle pryde mit træ, som det enste, men så kom de små babyer, katte og andre traditioner, som gjorde, at sådan blev det ikke.

Vores første katte kunne IKKE lade dem hænge, da pigerne var små var de glinsende runde spejl altså også for fristende, så jeg lod dem stå, i de smukke gamle æsker og pyntede i vinduet istedet. Med årene er også kommet hjemmelavet juleklip, flag, lametta, loppefund og alverdens hjemmebragte ferieminder, træet er meget mere nostalgisk på den her måde, og kuglerne, dem finder jeg andre fine steder til.

I år ser jeg også en sjov trend, faktisk startede den nok sidste år, men i år er den sådan helt krøbet ind i stuerne til folk. Julekugler der ligner mad. Det sys jeg er sjovt, og jeg har også selv både croissant, aubergine, bananer, pomfritter og avocadoer hængende. Men de gamle antikke, de russiske, de er nu til stadighed mine favoritter, og de har derfor også nogle lidt mere fremtrædende pladser i huset 🙂

f3286b93-aba4-4c54-8516-47c2bb7b5a32

d8c077a0-73f3-4b31-b8e8-76ac75a00147

c274d4ab-eff0-4a18-a048-0efbc2b1ca67

abc7a94f-4af4-4b88-bf72-6bfccb800ddf

72736e02-ee7e-4d8d-a4a6-539ab9d5315c

5787cb1d-9a67-4960-a37f-21ed3b290c64

127bc4fb-bf23-44e3-b274-e837e8f7c158

7e0164bc-1a50-4669-a62c-90d4cae00353

6a4de047-ed08-4b4a-893f-263f25ee712f

4ee16590-3add-4c56-9a6c-4e07ebda8ee3

 

 

MORTILMERNEE_FBUntitled