En dejlig dag i København….

0165657b-7a47-4b2c-913e-eef09d13f02e

Tøjet jeg har på er I flere der har spurgt på, så derfor kommer der lige et par links til det her…. Eller i hvert fald noget lignede…. Skoene er fra Nature, bukserne fra HM TREND, Stribet bluse fra Nørgaard på strøget, Rød cardigan fra Baum Pferdgarten og Lys fløjlsjakke samt tørklæde fra Ganni.

Igår var jeg på endagstur til København…. Det er nok ikke nogen surprise for jer, at jeg virkelig ELSKER at være på besøg der ovre. Hele dagen var jeg sammen med Michala (Bastabum) , og tiden fløj afsted. Michala havde lagt en go plan for dagen, hun havde spurgt lidt ind til hvad jeg sådan havde af ønsker, og så ellers krydret dagen med PR besøg hos Starklint samt lidt networking rundt i København. Jeg kom ind med toget kl. 9.00 og tog først hjem igen kl. 20.00. Og det var faktisk først da jeg sad i toget hjem, at jeg sådan fangede, at jeg havde været PÅ i virkelig mange timer.

Når man sådan er bosat her hvor vi er, så er det desværre ikke så tit, at jeg har mulighed for at mødes med blogger kollegaer og møde op til de spændende arrangementer, det er pokkers ærgeligt, for jeg vil rigtig gerne. Det er fedt når man kan mødes og snakke om hvad der rør sig, ideer og generelt bare at mødes med nogle, som forstår hvad man snakker om når der snakkes blogs. Jeg ville ønske jeg kunne gøre det meget mere, men når det meste foregår i København, og det kræver en togtur på ca 2 timer hver vej, og en større udgift hver gang, så bliver det altså ikke så ofte….

Nok også derfor, at jeg sætter stor pris på en dag som igår….. Lige nu er jeg dog så heldig, at jeg faktisk drager derover igen om et par uger, men det må I så høre mere om til den tid.

Igår startede vi dagen med morgenmad på Granola, og så ellers alle de gode butikker på Vesterbro, jeg var også forbi Poppykalas efter den mest fantastiske buket blomster man kan forestille sig. Thilde er simpelthen blomsterkunstner i fuldstændig ubeskrivelig stil. Jeg har ALDRIG set buketter som hendes…. Når man sådan bevæger sig rundt i butikkerne i København, så ses det også tydeligt hvor hun har leveret til, de har sit helt eget og meget kunstneriske udtryk, de gør sig helt særligt i butiksvinduer i alle de fine specialbutikker.

Thilde havde så lavet en buket til mig, altså som jeg havde bestilt, og den skulle jeg så hente fra morgenen af…. Det var nok ikke det mest gennemtænkte, da den virkelig var stor og en smule omstændig at komme omkring med. Men hold nu k…. det var hele besværet værd. Jeg pakkede den først ud da jeg kom hjem, og selvom klokken var 23.00 da jeg stod hjemme og puttede den i vase, så kunne jeg slet ikke stoppe med at gå rundt og beundre den. Det er helt vildt…..

be63b573-8523-488d-b7de-73cd32f59832

331dec28-123c-4610-a0d5-c926b62cfc1c

Efter shopping, PR besøg samt et par timers afslapning hjemme hos Michala, så var det tid til aftensmad og hygge inden jeg skulle med toget hjem. Vores aftensmad indtog vi på toppen af Illum hos Rossopomodoro . Jeg tænker det må være noget af det mest lækre Italienske mad jeg nogensinde har fået. Sprødt italiensk brød med mozzarella, olivenolie og pesto, en meget lækker salat med grillet kylling og avocado dressing, for til sidst at slutte af med panna cotta og en cocktail….. SÅ SÅ lækkert, det er IKKE sidste gang jeg spiser der, det er i hvert fald helt sikkert…..

Men efter at have vandret rundt i det smukke københavnske gader, brugt dankortet lidt for meget og temlig mør i armene af at bære på den smukke buket, så var jeg også klar til at vende næsen hjem mod familien igen…..

Tak Michala for den dejligste dag, jeg glæder mig virkelig til vi ses igen…..

fe334c73-95cd-4731-a44c-1d233e109a5f

img_3587

205edee9-9e14-48a6-b36a-69390db7a989

1a5da0ef-a9d9-4e82-9d27-ce2a5709c242

MORTILMERNEE_FBUntitled

Badeværelse på budget….

IMG_2158

Velkommen tilbage til virkeligheden…. Sådan føles det lidt her sidst på søndagen, sidste feriedag i denne omgang. Det er altid lidt vemodigt når en ferie går på hæld. Pigerne synes også det er træls (sagt på godt jysk)… De har simpelthen hygget og leget så meget sammen her i ferien, ikke EN eneste gang har de spurgt efter en legeaftale, det har egentlig været dejligt bare at være os….

Men min kære mand har haft mget travlt, han har ikke haft mange timers ferie, han har nemlig lavet nyt badeværelse. I skrivende stund er bruserens sidste skruer monteret, nu afventer vi kun den sidste tørre tid på vådrums-fugen (eller hvad det nu hedder)…

Han er SKIDE sej er han. Han er jo faktisk udlært tømrer, men under kyndig vejledning er det altså lykkedes ham, at lave stort set alt selv. Det er bare SÅ SEJT gået. Det var en hård kamp at banke de gamle fliser ned, der tror jeg faktisk, at han var tæt på at opgive undervejs. Men han har vilje som en hest, og han helmede IKKE før væg og gulv var væk…..

Badeværelset har alt i alt ca. kostet os 10.000 kr. det er naturligvis uden arbejdstimer, da det er noget vi selv har lavet, men jeg synes alligevel det er ret billigt, for et helt nyt rum.

Som inspiration har vi haft vores hus, og tiden som huset er bygget i. Vi synes det var fedt at holde rummet i stil med huset. Det ville virke helt forkert at sætte noget fancy og stilrent ind i vores hus, og det ville heller ikke være i tråd med den måde vi bor på.

Vores drøm var et rigtigt terrazzogulv, men det var en alt for dyr og besværlig proces, så da vi opdagede terrazzofliser i Silvan, var der ingen tvivl længere. Drømmen om nyt badeværelse var indenfor rækkevidde. Vi har brugt hele efteråret på at købe ind til rummet, en håndvask i en måned, armatur i en anden, fliser i en tredje osv osv. Så da juleferien ramte, var planen at rummet skulle udføres.

Jesper startede d. 26 december, og idag d. 3 januar står det færdigt. Jeg indrømmer blankt, det har været en meget hård og udfordrende proces, han har arbejdet små 12 timer de fleste dage derude, og da han rent håndværksmæssigt har været udenfor sin comfort  zone, har det også forvoldt en del søvnløse nætter. Men at se ham nu, færdig og med den største stolthed lysende ud af øjnene, så ved jeg, at han synes det var det hele værd. Han er virkelig en “gør det selv mand”…..

En af dagene i ferien var pigerne hos mine forældre, og jeg fik lyst til at male en væg, jeg havde fundet den lækreste farve i det nye Kinfolk Home ( en af julegaverne ) tog den med under armen, og fik blandet farven. Men som det ofte går hos mig, så spillede den bare IKKE da den tørrede op. Hold nu op hvor har jeg malet mange vægge over, fordi farver bare altid tørrer anderledes op…. ØV… Jeg gik og rumsterede over den et par dage, og valgte simpelthen at male den over igen. Hos @majannielsen på Instagram så jeg, at hun for nyligt havde malet en coral agtig farve på en væg, den er super smuk, og jeg er en sucker for de nuancer, så jeg drog igen afsted mod farvehandleren, og fik blandet en ny farve. Men efter endnu en tørre tid måtte jeg konstatere, at jeg nu havde fået en kæmpe stor gris på min væg (det var IKKE den farve jeg synes jeg vidste farvehandlerdamen)… Det gik så heller ikke, så jeg smed en liter hvid i den farve jeg havde fået blandet, og nu har væggen endelig en flot nuance. Selv Jesper synes faktisk, at den er skide flot ind mod det nye badeværelse. Det giver et pift af tiden, som vi havde i tankerne da vi planlagde rummet. Faktisk ville jeg meget gerne have haft en lyserød eller lyseblå håndvask. Men jeg fornemmede hurtigt, at det simpelthen var NO GO….. I hvert fald i det her rum. På første salen er vi kommet til enighed om, at der godt må monteres en lyserød vask… Så det gør vi i løbet af foråret 🙂

At undværre et bad i sådan en ferie har også været en anelse udfordrende. Heldigvis har vi haft mulighed for at bade på Jespers arbejde…. Men det er godt nok lidt træls, sådan at planlægge og skal ud af døren hver dag for at bade….

Nogle dage gad vi simpelthen ikke med pigerne, så vi tog køkkenhåndvasken i brug istedet, det synes pigerne heldigvis var meget hyggeligt, Neel sad der en hel time en dag, der var fest med både ænder og hajer i det lille bad, en stund der var hyggelig at sidde på afstand og lytte til.

Imorgen starter hverdagen igen…. Det er jeg ikke helt parat til, har faktisk lige talt op hvor mange dage der er til vinterferien….. fnis…. Men er det ikke altid sådan, det der med ferie, det vil man bare altid gerne have lidt mere af.

Om 2 dage skal vi holde fødselsdag, Neel fylder nemlig 5 år på onsdag….

2016 SÆT IGANG…… Godt nytår til Jer alle

IMG_2153

IMG_2130

IMG_2080

IMG_2012

IMG_1995

MORTILMERNEE_FBUntitled