FÅ NU DINE BØRN VACCINERET MED HPV VACCINEN

img_3888

 

Jeg har en ret stærk holdning til, om man skal lige sine børn HPV vaccineret, faktisk er der i min optik, overhovedet ikke nogen mulighed for at takke nej tak til det tilbud. Grunden til jeg har den holdning er meget personlig. Jer der læser med fast, I ved godt, at jeg selv har haft det tæt inde på livet, men til jer der ikke ved det, så vil jeg gerne fortælle hvorfor jeg tænker som jeg gør.

I min barsel med Neel bliver jeg kaldt ind til det 3 årige celleskrab, det bliver lavet i samme omgang som min 8 ugers undersøgelse. Jeg tænker ikke yderligere over det, fik det også lavet da jeg var på barsel med Merle, og den gang så alt helt fint ud. MEN…. Indenfor et par uger ringer min læge mig pludselig op, han starter med at sige “nu skal du ikke blive bange”…. Ergo, jeg ryster nu over hele kroppen “Sagen er den” siger han, “at du har fået konstateret svære celleforandringer, og jeg vil derfor videresende dig til gynækolog med henblik på keglesnit”….. Jeg havde selvsagt allerede tabt mælet her, og flæbede nok i virkeligheden mere end hvad godt var. Jeg begyndte at google…. Det skal man aldrig gøre….. Men det gjorde jeg, så inden jeg mødte op til min første undersøgelse hos gynækologen, så var jeg allerede dødsdømt….. Lad mig skynde mig at sige, at det er man selvfølgelig IKKE, MEN…. Det kræver at man får foretaget et keglesnit, så man i bedste fald, får alle de syge celler væk. Man bliver også her anbefalet, at man får HPV Vaccinen, også selvom man altså har og er sexuelt aktiv. HPV vaccinen er nemlig med til afholde virus fra at bryde ud igen. Det jeg fik at vide den gang var, at når man først er smittet med den her virus, så har man den for altid. Sagen var faktisk den, at jeg ca. 2 måneder før det her skrap, faktisk lige havde fået min sidste HPV vaccine. Vaccinen består nemlig af 3 sprøjter, som gives med nogle måneders mellemrum. Det var i sin tid mine forældres ønske at jeg fik den, og de betalte den også. Den er nemlig lidt dyr for os voksne. Danmark giver dog tilskud til den mener jeg, og under alle omstændigheder, så skulle jeg have haft den nu….. I mit tilfælde var jeg jo bare allerede smittet, så den havde ikke nået “redde” mig fra virus, MEN, jeg har nu vaccinen i kroppen, således virus forhåbentlig aldrig bryder ud igen.

Jeg fik lavet det her indgreb ret hurtigt, og da svaret kom, der havde de også fået det hele med. Efterfølgende gik jeg så til kontrol hver 3 måned de første 2 år, efterfølgende hvert halve år i 2 år, og så siden hen en gang om året.

Da jeg var afsted sidst, der viste det sig, at man havde lavet banebrydende ny forskning på HPV virus området, det viser sig nemlig nu, at man har bevist, at man faktisk IKKE har virus resten af livet, selvom man er blevet smittet med den… Og at jeg faktisk nu, IKKE længere er bærer af den. Min gynækolog har derfor sendt mig tilbage i det helt normale turnus system med tjek hvert 3 år…. Igen må jeg bare sige HURRA OG TUSIND TAK til vores system, tænk at vi har de her muligheder.

En anden, og meget mere trist årsag til, at jeg anbefaler HPV vaccine er, at jeg faktisk både har mistet en gammel klassekammerat fra folkeskolen, og en rigtig sød veninde fra min gymnasietid. De er begge døde af livmoderhalskræft, og begge tænker jeg kunne være blevet reddet, hvis for pokker den her vaccine havde fandtes da vi var børn.

Så derfor, kære læsere, skal vores piger naturligvis have den her vaccine når tiden er til det, efter de fylder 12 år. Tilbuddet er gratis indtil man fylder 18. Det er på ingen måde til diskussion, og jeg HÅBER HÅBER at mange mange flere vil tage imod tilbuddet, den redder jo liv for pokker…..

 Danmark er blandt de lande i Vesteuropa, der har den højeste forekomst af livmoderhalskræft, og i Norden indtager vi en kedelig førsteplads. I gennemsnit rammes en ny kvinde af livmoderhalskræft hver dag. Samtidig er antallet af danske piger, der bliver HPV-vaccineret, styrtdykket i de seneste år.
Ifølge direktør i Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Pedersen er der allerede bevist, at der med de børnevaccinationsprogrammer der i Danmark har været kørt indtil nu, viser et konservativt skøn, at vi undgår ca. 1.780 tilfælde af livmoderhalskræft og ca. 360 dødsfald.
Det er super vigtigt at man tager stilling, og ikke udskyder beslutningen, at man tager forbi sin egen læge og får en snak med en praktiserende læge, og ikke lader sig påvirke af mediernes snak om risiko for bivirkning.Tilføjer praktiserende læge Michael Dupont.
Ovenstående er et lille udpluk fra en pressemeddelelse jeg har fået fra Kræftens Bekæmpelse…. Den her sag er vigtig for mig, og det er mig derfor meget magtpåliggende, at viderebringe både min egen historie samt bringe fokus tilbage på de gode historier. HPV vaccinen er super vigtig, den kan redde liv…. Den kan redde dit barn…. Tag stilling….
Hvis du har lyst til at få noget mere viden, så kan du læse på STOPHVP.dk og på STOPHPV’s Facebook.

img_3686

img_3887

 

MORTILMERNEE_FBUntitled

MERCI for idag, for livet og alt der imellem……

30825c7d-114b-4c49-8621-d454e5532ea6

Nederdel (er dog udsolgt, men kjolen er der endnu) og t-shirt er fra Ganni , sandaler fra Billi Bi.

Idag er jeg HAPPY HAPPY HAPPY….. Det er jeg i hvert fald nu….. Formiddagen var lidt med blandede følelser, for det var idag jeg havde en tid til mammografi, det var kl. 11.00. Så da jeg havde sendt Merle afsted i skole (Neel er hos mine forældre indtil imorgen), så tog jeg et langt bad og smed noget netflix på fjerneren…. Bare lige for at flytte tankerne.

Da jeg kom ind på sygehuset satte jeg mig, med koldsved i begge håndflader, sådan et sted har virkelig en særlig påvirkning på en. Jeg bliver kaldt ind, og tager alt tøjet af overkroppen…. Har I nogensinde prøvet at være til mammografi? Jeg undres hver gang over, HVOR enormt FLADE ens bryster virkelig kan blive…. Jeg er tæt på min cyklus lige nu, så de var særlig ømme, og på et tidspunkt havde jeg lyst til at SKRIGE ” AAAAAAAVVVV”, men man tager sig pænt sammen, siger noget om at vejret er dejlig udenfor, og prøver at glemme alt om, hvor ydmyg en situation man befinder sig i. Efterfølgende bliver billederne sendt afsted til en læge, og så bliver man taget med ind i et nyt rum, hvor de foretager ultralyd. Så sidder man der igen…. og venter…. med sit tøj løst slået om sig, for man skal jo alligevel have det af igen. Jeg tror jeg ventede i ca. 5 min…. Men jeg følte jeg sad der et par timer…. Så kom den sødeste læge dame ind, det er altså virkelig rart at de her læger er damer. Det der gele “I kender det fra når man er gravid”, det er pisse koldt, og man mærker enhver vind der kommer hver gang sygeplejersken flytter på sig, ergo, i kan selv gætte hvor man pludselig bliver stiv og rynket…. Og det er IKKE fordi de er opstemte. Så ligger man der, og venter, og venter, og venter…. På at lægen siger noget om hvad hun ser.

Det viser sig så, at begge de knuder jeg længe har haft, overhovedet ikke har ændret sig de sidste 2 år, og den nye knude jeg har fundet, er kun noget af mit eget brystvæv, der tilsyneladende har formet sig som en knude, men faktisk slet ikke er det, så havde jeg en lille cyste og ellers intet unormalt…. ERGO, jeg er konstateret fuldstændig rask….. At min hånd er hævet, det satser jeg så på den lige pludselig ikke er mere, idag er jeg i hvert fald fuldstændig ligeglad.

Jeg kunne mærke det allerede da lægen var gået, og sygeplejersken sagde “det var dejligt hva, så kan du gå på weekend og være lettet”…. Men faktisk skete der det, da jeg kom ud i bilen blev jeg simpelthen ked af det…. Jeg ringede mine forældre op for at fortælle de gode nyheder, og jeg tror ærlig talt min mor nåede at blive rigtig bange, for hun fik jo en drøn ulykkelig datter i røret. For en lille stund var jeg bare en lille pige med mange følelser, der trængte til at høre sine forældres stemme…. Og i løbet af samtalen fik jeg da også fattet mig selv igen, og kom tilbage til de glade følelser.

Først tænkte jeg, det var da en mærkelig reaktion oven på det hele…. Men efterfølgende tænkte jeg “det er helt ok, for hold nu op, hvor har jeg haft mange følelsesmæssige ture på det sidste”. At være igennem alverdens undersøgelser på sygehuset, har altså sine konsekvenser. Man bliver påvirket af det, mere end man aner, og jeg vil nu give mig selv lov til at være helt vildt glad….

Og det besluttede jeg så at fejre, jeg tog nemlig bilen og vendte snude ud mon skønne MERCI i Give…. Jeg ville forkæle mig selv, og så ville jeg finde en Mors dags gave til min egen mor. Den skal vi nemlig fejre imorgen, da min mor og far ikke er hjemme næste søndag…..

Marianne havde fået nye smukke varer hjem fra Baum Und Pferdgarten, som er blandt mine favorit brands, og det var dem jeg også endte med at købe lidt med hjem af…..

De smukke smykker har jeg bare lagt på fotoet, fordi det er blandt mine favoritter. Ringen er fra Pernille Corydon, og halskæden er min Mom Necklace (som idag betyder mere en noget) med kirsebær vedhæng og det nye smukke Etoile Gold Vedhæng hun har designet, Alle 3 er fra Stine A jewelry.

Marianne havde også fået nye lækre sandaler i butikken. (mine på det øverste foto er fra Billi Bi) Der var også nye smukke sager fra Kokoon…. Jeg er vild med deres mønstermiks, se bare farverne som de hænger på billederne herunder. I det hele taget er stemningen i den butik bare rigtig lækker, jeg håber I vil tage forbi og besøge den, hvis I har mulighed for det.

Sættet jeg endte med at købe er fra Baum und Pferdgarten. Blusen kan du finde lige HER og Bukserne HER.….

Med ønsket om en rigtig dejlig weekend til jer alle…… Jeg vil kramme og kysse lidt ekstra i hvert fald…..

db0f8816-e3d7-41da-bee3-065924698616

e8b56a66-e61d-4106-9a67-8ada30f7543d

 

cec9f174-3da4-4997-843b-a9b8e43de68e

bb06a9de-bbd0-48d4-9109-68f507065e69

5930b357-72d4-474a-83e9-b475573fd32b

602cfc82-f56a-46ab-9593-3e2e26594115

11e42f5f-e567-461c-9cd2-f2c0d6961966

8c177f80-38f4-46ad-b420-08166cbf34c9

3b817cdc-139f-4431-a4d5-2f9dceb1b015

1e26e5f5-e267-49b7-8b06-91d855386f30

MORTILMERNEE_FBUntitled

Er det OK at være glad for noget man har arvet???

7cfe6556-4d05-4403-9e6e-2d618e84e750

For ganske få dage siden, var det præcis 2 måneder siden min mormor gik bort. Det har været nogle meget omtågede måneder rent følelsesmæssigt. At bearbejde sorg er en mærkelig størrelse, og vores påskefrokost i år, var vores første familietradition uden hende. Det var mærkeligt…. Det var mærkeligt at dække op til en mindre, det var mærkeligt at tænke “nu skal jeg lige gøre lidt ekstra ud af blomsterne, for det elsker min mormor”… For så kort tid efter at konstatere, at nårrrr nej, det kommer hun jo slet ikke til at se….. Vi savner hende, pokkers meget….. Jeg savner i det hele taget det, at have en bedsteforældre. Hun var min sidste, og det føles bare helt forkert…..

Hvor om alt er, så er det jo en realitet, og hendes smukke hjem er nu endelig opgjort mellem arvingerne (min mor og hendes bror). Det føles ubeskrivelig underligt, hvordan et hjem, som to dejlig mennesker har samlet og bygget op i over 60 år, nu pludselig bare stod forladt og ventede på at blive delt…. Det er følelsesmæssigt rigtig hårdt at være i, på alle måder.

I den her weekend er hjemmet blevet frigivet, og vi har idag hjulpet min mor med at hente de fleste af de ting, som er tilkommet hende….. Min mor har givet os 2 af min mormor og morfars 4 smukke gamle Y-stole af Wegner. De er flyttet ind idag, og det føles simpelthen så mærkeligt.

Jeg har vidst i nogle uger at de ville komme, og jeg har naturligvis også glædet mig til at se dem i vores hjem…. De fleste af jer vil vide, at jeg gentagne gange har skrevet om, hvor lykkelig jeg var da vi fik vores første Y-stol. Mest fordi den simpelthen bare minder mig om barndom og min mormor og morfar. Hvordan min morfar altid værnede om det gode danske design i træ, og at jeg bare vidste, at han ville ha elsket at se hvor stor pris jeg også sætter på den slags møbler idag. Jeg havde håbet så meget, at de selv kunne have siddet i dem til de var over 100 år gamle, at de aldrig skulle have været hjem til mig at bo. Men nu er sagen jo desværre sådan, at hvis ikke de kommer til mig, så bliver de solgt, og det skal naturligvis ALDRIG ske. Så jeg har glædet mig en lille smule til at få dem hjem, tænkt hvordan det ville se ud her, nu hvor vi har hele 4 styk. Det skal prøves lidt af kan jeg mærke, hvordan det sådan i praksis skal stå…. Men Smukt, det er det bare….

Mens jeg skriver dette, så bliver jeg berørt, det gør jeg virkelig, og det vidste jeg, at jeg ville blive….. For det er underligt. På en lille bitte måde, så glædede jeg mig til at få dem hjem, jeg spurgte min mor forleden “er det ok at man glæder sig lidt til de stole”….. “ja for søren, det må du i hvert fald” sagde min mor….. Men samtidig mærker jeg også nu, hvor ondt det alligevel gør, nu hvor hele lejligheden skal tømmes, og hele deres hjem spredes for vindende……

Men vi har taget afsked, på den bedste måde vi nu kunne…. Og det er derfor også ok, at vi nu værner og passer på de ting, som det er blevet muligt for os at beholde….. Jeg håber min mormor og morfar sidder der oppe og er glade, fordi de nu ved, at 2 af deres stole nu værnes om en i “ny” lille familie og bliver hos os for ALTID.

8666a242-299e-491b-8975-3d1b4b49d4c5

73e83353-4111-41cf-9c34-f7c3a73b53d0

69f09881-3399-4fcd-a340-d5ccf1cee7a1

7cf06734-1b5f-4f83-ab31-a16c38f2ade4

MORTILMERNEE_FBUntitled

Påsken der gik på hæld…..

img_3405

Billedet her er taget for ca 30 min siden. En sjælden solstråle der netop belyser vores våde og forårskåde have…. Sådan har påsken lidt været, meget lidt solfyldt og meget våd…. Idag væltede en da en stor haglbyge forbi…. COME ON….. Det synes jeg altså godt kunne have været bedre.

Da jeg sidste søndag sad på terrassen i min nye havestol, nød solens varme og fik en dejlig lang lur…. Der var jeg overbevist om, at påsken ville bringe mig masser af den slags stunder. Men nej, det skulle absolut blive den eneste, for siden har det virkelig været vådt og koldt.

Jeg har dog opretholdt mine dejlige og meget højt elskede gåture, jeg har gået ml. 8-11 km næsten hver dag, og det bedste er, at jeg har fundet en at gå med her i byen. Det er også derfor turene bliver så lange, for når jeg kun går alene, med min musik i ørene, så bliver turene altså ikke helt så lange…. Så vi har været ude, lige gyldig vejret…. Og det har været dejligt.

Vi har også haft påskefrokost, vi har hygget med venner, vi har fladet ud og igår besøgte vi Skovgaard Museet i Viborg. En “lille” impulsiv tur, som viste sig at være virkelig virkelig fantastisk. Sjældent har jeg set så flot en udstilling. Den er ikke så stor, men hold nu op hvor var det fantastisk. Værket hedder Hovmod, og består af en stor blomsterhimmel i museets første rum. På deres hjemmeside har jeg nuppet et lille udpluk, som fint beskriver hvad værket går ud på.

“Som gæst vil du træde lige ind i værket og bliver omgivet af blomsternes dufte, farver og betragte deres forfald. I udstillingens tilstødende rum udstilles mindre blomsterinstallationer i montre og på gamle møbler. På væggene hænger fotografier, der kan minde lidt om hollandske blomstermalerier fra 1600-tallet, hvor spraglede buketter fremhæves af en sort baggrund. Laws fotografier rummer imidlertid også overraskende elementer, der viser, at Law ikke bare viderefører genren, men også fornyer den. HOVMOD er en hyldest til naturen, men også en påmindelse om, at når vi plukker fra den for at nyde dens skønhed, stjæler vi samtidig fra den. Kunstnerbiografi Rebecca Louise Law”

70f7596a-864f-4a92-b51c-c2225b36fc00

img_3375

img_3390

img_3398

Efter besøg på museet besøgte vi Viborg Domkirke, som lå lige ved siden af. Der er noget virkelig fascinerende ved sådanne store og gamle bygninger. Kalkmalerierne, stemningen, højden til loftet….. Jeg kan rigtig god li at besøge kirker, og pigerne synes også det var ret spændende…. Neel udbrød da vi stod oppe ved alteret “Ham der hænger der, ham har jeg set en film af på Youtube”….. Ja ja , det er ungdommen idag, vi kunne ikke lade være med at smile af det…. Godt at hun genkender det og faktisk ved lidt om det tænkte vi….. Men hvilken en film hun præcis har set, det aner jeg ærligt ikke….

På vej hjem fra Viborg møder man de smukkeste skove, og vi måtte holde ind og gå tur i en af dem. Jeg aner ikke hvad de hedder eller hvor de egentlig ligger, men de ligger ca midt imellem Hedensted og Viborg, og man kan ikke undgå at se dem når man kører ruten. Det var lidt som at gå rundt i noget fra Ringenes Herre, virkelig smukt og også en smule uhyggeligt…. Tænker ikke vi ligger et visit efter mørkets frembrud….

img_3386

img_3387

img_3395

img_3388

Til slut vil jeg egentlig bare vise jer vores smukke påskebord, jeg havde nemlig plukket årets første pluk selv tulipaner, og de er bare af en helt anden kvalitet end dem man køber, i hvert fald dem fra supermarkedet. Jeg plukkede dem tirsdag, og fredag stod de smukkere end noget andet, og de var kæmpe store. Sammen med dem havde jeg plukket grene fra naboen med både gule og hvide blomster og sat dem i forskellige vaser. Det var simpelthen så fint, og det fik mange roser på instagram. Tusind tak for dem, jeg bliver altid så glad når I kan li det jeg laver 🙂

Vores shelter i haven, som vi byggede sidste år, det er også forårsrengjort, og venter ligesom alt det andet, kun på lunere dage…. Sidste år drømte vi lidt om at købe en lille terrassevarmer til at hænge der nede, måske det skal være i år…. Det kan i hvert fald hurtigt forlænge sæsonen der nede en del, og det kunne vi egentlig godt tænke os.

Ellers er det næsten lykkedes mig at slippe tankerne fra tid til anden, men jeg skal også indrømme, at inderst inde, der fylder det faktisk en del. Når man har sådan en fysisk hævelse på sin ene hånd, så bliver man også mindet om det konstant, og tankerne kredser derfor fluks tilbage til uvisheden om hvad det kommer af….. jeg håber virkelig jeg snart bliver klogere, og at der også kan sættes en eller anden form for behandling igang, for nu gider jeg ikke rigtig vente mere…..

Jeg håber I alle har haft en dejlig påske, været sammen med dem I ønskede, spist en masse mad og haft nogle gode stunder….. De næste uger bliver lidt hæsblæsende for mig…. Det må I høre mere om næste gang….. SO LONG…..

712e1ba2-a0bc-4b20-96f5-aecc256a9a12

79391f77-346b-414b-8cdd-e25991270dce

img_3362

MORTILMERNEE_FBUntitled

Om at finde en knude i brystet…. Midt i alt det andet….

4a3d06c2-d1a6-46ab-a672-2491d7d2c829

Her midt i påskelykken, så går jeg faktisk stadig og rumsterer lidt med en masse tanker. Status er nemlig ikke, at min hævelse i hånden er faldet, den er der fortsat, og da jeg var ved læge i fredags, hvor planen egentlig var, at vi skulle ligge en go plan for nedtrapning af smertestillende (som jeg skrev om lige HER), så endte det med, at jeg faktisk er blevet sendt til endnu flere undersøgelser.

Sagen er nemlig den, at jeg allerede mandag i sidste uge, fandt en ny knude i mit højre bryst. Jeg siger ny, fordi det desværre ikke er første gang jeg finder sådan en. Jeg har allerede for ca 18 år siden fået fjernet min første knude i højre bryst, siden har jeg fået fjernet 2 mere, og jeg går med ca 2-3 års mellemrum til mammografi, fordi der så er dukket en ny op. Lad mig skynde mig at sige, at der ALDRIG har været noget uhyggeligt i dem, jeg er åbenbart af den type, som danner utrolig mange bindevævsknuder, og derfor faktisk altid har dem i begge bryster. Jeg er derfor også ret opmærksom på, når der kommer noget nyt, og det gjorde der så i sidste uge. Oven i alt det andet jeg gennemgår, så er mit indre alarmsystem bare sat på spidsen lige nu, og jeg reagerede prompte….. Nu sidder den så i højre side, og da hævning i min hånd er i den venstre, så har de to ting intet med hinanden at gøre…. Et andet faktum er, at den i starten gjorde ondt, og så er den flytbar. Begge dele indikerer, at den med meget stor sandsynlighed IKKE er farlig. Så det i sig selv er selvfølgelig beroligende. Jeg har jo hørt og prøvet det hele før…. Alligevel er det der bare, lige der i baghovedet, som en lille dum trold der ikke helt vil lade mig være.

Grundet det nye fund, samt min fortsat hævede hånd, så har min læge nu sendt mig til mammografi, mest for at udelukke alt, da han simpelthen ikke kan gennemskue hvad pokker det er der forårsager den væske der ligger i min hånd.

Jeg har en ny tid hos lægen igen i næste uge, og hvis hånden fortsat er hævet, så bliver jeg også sendt afsted til en CT scanning. Og det har jeg så forberedt mig på, da den overhovedet ikke er faldet…..

Nu er jeg selvsagt rasende opmærksom på det, og synes faktisk det generer mig…. Men det er nok i virkeligheden mere psykisk end fysisk…. Ens krop skal bare være normal, og man skal ikke bruge sine tanker på den her slags…. Og når man køre i den rutsjebanetur som jeg gør lige nu, så er man bare meget opmærksom på ALT.

Jeg oplever det her eneste gang jeg finder sådan en ny sag der nu skal undersøges… Samtidig er jeg da også nervøs for, om der nu alligvel skulle sidde noget, som lægerne ikke har kunnet mærke, som ultralyden ikke fangede eller fotos af hjerte og lunger ikke har opdaget…. jeg har virkelig mange tanker i øjeblikket.

Men nu skal I ikke tro, at jeg ikke nyder påsken, for det gør jeg, vi har fri allesammen, og vi har ikke de vilde planer. Vi spiser mad sammen med gode venner, vi holder påskefrokost og vi har besøg. Pigerne spiller UNO og bygger Lego, vi sover længe og vi arbejder på forskellige projekter i huset.

Dagene er præcis som hvis ikke vi havde det her i tankerne, og sådan skal det også være….. For der er INGEN alarmer der siger at der sker noget alvorligt inde i mig, så det forsøger jeg også at overbevise mig selv om. Men dermed også sagt, at jeg virkelig glæder mig til at komme på den anden side af både mammografi og CT scanning…. Disse ligger begge nogle uger ude i fremtiden, så det bliver ikke lige overstået i løbet af næste uge, og også derfor, er man simpelthen nødt til at slippe tankerne, og bare nyde påsken og fridagene…..

Jesper og jeg har også lige haft et par dage i tosomhed, dem tilbragte vi med at køre en tur til Tyskland, og besøge Gram slot undervejs. Som jeg skrev om for nogle måneder siden, så er det ret vigtigt at passe på tosomheden, så vi værner altid lidt om de der alene døgn. Vi beholder dem i tosomhed, og nyder…. Det gjorde vi også forleden, hvor turen gik ud i det blå, endte med bones mad og en go film…..

Tak fordi I ville læse med, og tak for alle de søde mails og beskeder jeg fortsat får. De varmer mig hver og en.

Med ønsket om en rigtig dejlig påske til jer alle.

73a087d1-ce11-48c8-9260-eb3b79810cfe

MORTILMERNEE_FBUntitled

Af hjertet TAK og lidt om følelser når man er 6 år gammel….

5c0ca68c-a783-4411-b780-cfbf4175d844

En uge er nu gået siden mit første indlæg vedr. mig selv oo mit helbred (eller mangel på samme)…. Og sikke en uge, det har i den grad være en rutsjebanetur, og det er ikke sagt på den fede måde. Jeg er normalt helt vild med rutsjebaner, jo vildere jo bedre, men når det er af den mentale slags, så takker jeg pænt “nej tak”…..

Men lad mig starte med at sige TUSIND TUSIND TAK for alle jeres beskeder, jeg har læst dem alle, nogle er dem flere gange, jeg har modtaget mails og private beskeder som aldrig før, og det har simpelthen ikke være muligt for mig at få svaret enkeltvis. Det har både været gode råd, et klap på skulderen og andre som har stået i lignende situationer. Det har simpelthen været så dejligt at høre fra jer. TAK…..

Siden sidst er der status quo på min hånd. Ingen forandring…. og da jeg mødte ind på arbejde igår siger min kollega “du er da også helt hævet i hovedet er du ikke?” Jeg gætter på hun kunne have ædt tungen af sig selv…. For det havde jeg så overhovedet ikke selv bemærket… Jeg fløj ud på toiletet og begyndte at føle hele mit ansigt igennem, “var der måske en hævelse, eller var der måske en begyndende lammelse”, pludselig slog det mig også, at en havde spurgt om jeg var blevet testet for borrelia…. OMG…. Altså, mine nerver arbejdede allerede på fuld tryk igen…. Jeg kan dog på ingen måde se eller mærke nogen forandring i mit ansigt, alligevel gik jeg direkte ind og sendte en besked til min læge, som svarede inden for kort tid. “Bestil en akut tid imorgen hvis det er blevet værre”…. Ej, stop nu dig selv tænkte jeg…. Og skrev tilbage til ham her til morgen, at jeg altså intet kunne se, så om vi ikke bare kunne se tiden an til i næste uge, hvor jeg jo allerede har en tid….. Og det gør vi så…..

Igår havde vi urnenedsættelse af min mormor, hvilket også var en bedrøvet omend naturlig del af processen…. Egentlig synes jeg det er lidt uretfærdigt, at man sådan skal “tilbage i stemningen”….. Det er jo ikke fordi jeg ikke stadig er ked af det og savner hende, for det gør jeg DAGLIGT…. Men selve den der tagen afsked, det synes jeg ligesom allerede vi havde til bisættelsen…. Og så står man pludselig der, midt på kirkegården, med en krukke på ca. 30 cm, som ens mormor nu befinder sig nede i, det er alligevel en meget underlig følelse…. Det var trist at stå der, og også sådan lidt tankevækkende på alle måder igen.

Pigerne var ikke med det til denne begivenhed, det havde vi besluttet, at det ikke var nogen god ide. Det var rigtig hårdt for dem i kirken, og som min overskrift også antyder, så sker der rigtig mange ting, når et barn er 5-6 år gammel. Jeg har haft dialog med børnehaven løbende på det sidste, for Neel har haft nogle voldsomme ked af det udbrud, hvor hun beskriver at hun savner sin Olde…. Det er helt naturligt at hun gør det, og vi sørger også for at give plads til sorgen. Men det er ofte noget helt andet hun faktisk har følt, men hvor det så har været den bedste følelse hun kunne sætte ord på. Hun har set hvor ulykkelige vi alle var omkring Oldes død, så ergo “når jeg er rigtig ked af det, så er det fordi jeg savner Olde”….. Men i virkeligheden har en anden måske kaldt hende noget grimt, glemt hende i en leg eller hun har bare lige oplevet noget hun ikke synes om.

Det der sker i et lille barn når de er 5-6 år er, at de pludselig får nye reaktioner og tanker. Det er en periode hvor deres hjerner udvikler sig og de kan nu tænker mere tilbage og frem i tiden. Det er med til at skabe mere usikkerhed og mange tanker, når en helt ny verden pludselig åbner sig inde i hovedet. Det er helt naturligt, og noget de skal igennem, men det er vigtigt at vide, fordi barnet har særligt behov for at blive lyttet til lige nu. Det er derfor også ret naturligt, at specielt Neel reagerer lidt ekstra på at have mistet sin Olde, og nu skal lære at sætte lidt mere ord på sine følelser.

Af samme årsag var pigerne derfor ikke med igår, de har haft svært ved det der med “hvordan kommer Olde ned i en krukke”. Og vi synes ikke sådan rent fysisk, at det var nødvendigt at se den….. Min mormor ligger på de ukendtes, men er placeret ret tæt på et stort smukt magnolia træ. Så vi besluttede, at når den står i fuld udspring, så kører vi forbi og ligger en lille blomst på plænen, det vil de nemlig rigtig gerne……

Om 2 måneder er børnehavetiden forbi, og skolelivet venter på Neel, det er store sager, både for hende og os…. Og vi snakker meget om det her hjemme…. Fordi jeg netop også er blevet gjort opmærksom på, at der foregår mange ting inde i hendes lille hoved lige nu…. Jeg håber I kan bruge denne viden til, måske også til at forstå jeres eget barn lige nu…. For det er nemlig helt naturligt, hvis man oplever de er særligt følsomme i den alder som jeg beskriver her.

Med ønsket om en dejlig weekend til jer alle….. Jeg håber i den grad at vores bliver mere bekymrings fri end den foregående…..

img_2998

img_2996

PS – Jeg glemmer helt at lave indlæg vedr. mine outfits for tiden, men jeg er bare nødt til lige at nævne det helt vidunderlige regntøj vi netop har fået til Neel, det er fra en hollandsk hjemmeside BON BON BLEU, som jeg for nyligt har fået øje på, de har virkelig fine sager både til værelset og til begge køn. Regntøjet kan du finde lige HER, men jeg anbefaler at du tjekker siden ud, udvalget er rigtig fint :-). De lækre pink gummistøvler er som tidligere nævnt fra Bisgaard, og de findes i alverdens farver.

På Billedet nedenunder har Neel den fedeste guld jakke, og fine strømpebukser på fra BangBang Copenhagen, kjolen er fra BOBO Choses og skoene igen fra Bisgaard. Min egen jakke er fra HM, fundet på tilbud til 200 kr… wup wup…. Nederdelen er fra Mads Nørgaard og skoene er fra altid lækre NATURE, det er mit første par her fra, og jeg er helt tosset med dem…. De sidder som smør på foden og findes ligeledes i mange mange fine farver, jeg sværger det bliver ikke mine sidste par der fra 🙂

MORTILMERNEE_FBUntitled

I forsøget på at fjerne tankerne tog familien mig med på tur….

1df8c20a-5411-41cd-afde-097dd58001c2

I forlængelse af mit sidste indlæg omkring min forskrækkede fredag, er det desværre ikke gået helt så roligt som forventet. Jeg havde en stærk forhåbning om, at det nok ville fortage sig i løbet af weekenden, og så var den skid sgu slået…. Men sådan er det ikke gået, faktisk har jeg tænkt mere over, at jeg over den sidste tid faktisk har været ret træt, lidt svimmel on/off og knap så energisk som jeg synes jeg plejer… Hævelsen er på ingen måde aftaget, og igår aftes var også mit venstre ben lidt hævet… Det synes jeg altså slet ikke om, og jeg ringede derfor til vagtlægen igen imorges, bare lige for at høre, om hun synes der skulle foretages noget akut, eller om jeg kunne vente til imorgen og tage fat på egen læge igen.

Hun kunne ikke rigtig gøre noget idag sagde hun, men synes at jeg helt sikkert skulle tage fat på lægen, som det første imorgen tidlig, med henblik på yderligere udredelse, scanning, blodprøver osv…. Så jeg er selvsagt en anelse bekymret stadigvæk, og undrer mig da over, hvad der lige er årsagen til det her…. Rent psykisk er det nok også med til at forværre min “tilstand” lige nu, for uvished er faktisk ret hæsligt at gå rundt i….

Min familie er dejlig dog…. Min kollega havde for nyligt nævnt et dejligt sted tæt på Horsens, som hun var sikker på var noget for mig, så Jesper arrangerede picnic på det her sted, sammen med mine forældre. De vidste ikke hvor vi skulle hen, skulle bare holde ude foran os kl. 13.00, og følge efter vores bil. En halv time senere sad vi på picnic på et af de smukkeste steder, og så endda så tæt på mig. En perle som vi helt sikkert vil benytte os meget mere af fremover. Boller slotspark hedder det.

Det var i sandhed en rar eftermiddag…. Vi spiste kagedame og boller på tæpper, gik tur i slotshaven og gennem skoven, fik håret blæst igennem nede ved vandet, for til slut at plukke anemoner med hjem til vaser…. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og sørgede for, at vores eftermiddag nu blev så bekymringsfri som det var muligt. Vi er alle lidt bekymrede, og venter nu bare på, at jeg forhåbentlig kan komme tættere på en forklaring og en behandling som kan få min krop tilbage på rette spor igen….. Lad os håbe jeg bliver klogere imorgen.

1cce1533-5b8d-48db-9aac-cfb63545a3c1

3a291fda-b9cd-4001-a506-5f95cf0df728

532f64f3-479e-4c23-a084-2072ea4fdda6

af7004f2-4cda-43a8-817d-c96affce4bda

65e33001-ac7d-47a3-97af-f8a5571af483

73c1d5f4-3d4d-4b18-a08d-202049fabdac

82c328a6-4861-4bc0-92fe-6bb600a69eed

335ba95a-f2a7-4cbc-83c6-7063311aacfe

a93126b5-25bb-4edc-8c1c-6dc4a7a1da3f

151797df-1e9b-40f3-bbc3-ed7b9d82b566

MORTILMERNEE_FBUntitled

Vi har lavet en video, hvor omvendt børnepsykologi har været i fokus…..

Videoen er sponsoreret af Psykiatrifonden

 

Nu har du set videoen, og måske sidder du og griner en lille smule, det håber jeg i hvert fald, for det var meningen med den her lille hjemmebryggede film. Den er lavet af mig, og som du nok kan se, så er det Merle – min store pige på 8, og Jesper – min mand, som har de små roller i filmen. Men jeg håber også, at den har fået dig til at tænke lidt….

Jeg er sikker på I har opdaget, at vi har valgt en helt given hverdagssituation og så har vi vendt den på hovedet. Filmen skulle nemlig gerne ses fra en børnevinkel. I har helt sikkert prøvet 2 mio gange, at bede jeres barn om at rydde op, og det uden den helt store reaktion. Måske er det så endt i vrede og voldsomme udbrud. Det har vi i hvert fald prøvet flere gange. Neel, min yngste, hun har i en lang årrække haft en tendens til at stampe i gulvet når noget gik hende rigtig meget imod, og det er så det vi ligesom prøver at vise her i filmen.

Men der er selvfølgelig en mening med det her, og den er meget vigtig. Psykiatrifonden har nemlig lanceret Børnefilmskolen, hvor de har det formål, at skabe dialog mellem børn og forældre. Få sat ord på de svære konflikter igennem leg og film, således emnet pludselig bliver meget nemmere at berøre.

Konfliktløsning kan ofte gå i voldsom hårdknude, vi kender det selv, man er træt og fuldstændig drænet for energi, og inden man får talt til 3, så er støjniveauet i ens stemme nået en højde, som man ikke selv er stolt af…. Måske har man også et barn, man ved de slås med et eller andet, men det kniber lidt med at få sat ord på…. Og det er så her du kan bruge børnefilmskolen.

Mange børn går rundt med en lille skuespillerdrøm i maven. Jeg ser det selv, Merle og hendes veninder ELSKER at optage små film. Så det var ikke svært for hende, at sige ja til at være med til den her opgave. Neel var lidt mere betænksom, så hun nøjes med at være tilskuer til denne. Men efter hun har set den, så vil hun også være med… Så mon ikke vi snart er igang igen.

Børnefilmskolen.dk  har du adgang til det fineste filmunivers, der er instruktions videoer om både skuespil, instruering, øvelser, klipning og manuskripter. Hvis I nu har lidt svært ved selv at “finde på” et emne, så er der forskellige manuskripter du kan tage udgangspunkt i, der er også forskellige sværhedsgrader, så man vælger helt selv hvad man har lyst til at kaste sig ud i. Når I så har valgt jeres emne, om det være sig et af de lavede manuskripter, eller et I selv har fundet på, så er det vigtigt I får talt det godt igennem, og efterfølgende laver et storyboad. For det er nemlig igennem den her samtale, at I hjælpes med at få sat ord på konflikt og følelser. Du kan finde skabelon til storyboad lige HER, dem kan du printe, og så kan I sammen tegne manuskriptet undervejs i samtalen.

Når I en gang har fået lavet en rigtig fin film, så kan den uploades på Børnefilmskolens hjemmeside, gennem aktivitet på sitet kan man på den måde samle point, som fx kan udløse “Guldstjernen” eller “Månedens Film”. Man må lave lige så mange film man har lyst til… Og jeg lover, det er en rigtig sjov proces, samtidig med, at den faktisk er rigtig vigtig.

Meningen med alt det her er, at både vi som forældre, og børnene skal blive bedre til at se sig selv udefra og andre inde fra. Samt det at spille en “rolle” gør det ofte nemmere for både børn og voksne, at sætte ord på følelserne. I vores lille film, er det Merle der spiller Far og Jesper der faktisk spiller Neel, og det gjorde, at de alle 3 synes det var sjovt og lærerigt at være en del af processen.

Det er SÅ VIGTIGT, at vi får skabt dialog i hjemmet, at vores børn får sat deres følelser i tale. Der sker så meget i et lille barns liv, så mange indtryk og impulser hver dag. Deres hjem skal være deres trygge base, stedet hvor de helst skal kunne “være sig selv”. Det skal vi hjælpe dem med, det er vores fornemste opgave som forældre. At guide, lytte og VÆRE DER….. Børnefilmskolen har virkelig fat i noget vigtigt her, og jeg håber jeg med det her indlæg, kan hjælpe med at sætte ord på noget svært, og starte med at løse nogle konflikter….

Sæt en formiddag af, og find den lille skuespiller frem i maven…. Jeres børn vil helt sikkert elske det 🙂

Vores film kan du finde på Børnefilmskolens hjemmeside lige HER, og du kan samtidig se en masse andre fine små videoer 🙂

7063baf5-f78e-422b-a3ed-da0a90d49aef

1b3458d5-45fb-42ac-9a04-ee21d697e533-1

 

MORTILMERNEE_FBUntitled

Når livet gir op….. om at være i sorg…. og lidt om fastelavn….

img_2174

Pyha…. Det her indlæg har jeg gået til og fra de sidste 2 uger, men jeg har simpelthen ikke kunne rumme det, og har derfor også idag, omskrevet det hele. Jeg er i sorg, jeg har mistet min søde lille mormor, kun 80 år gammel. Jeg siger kun, fordi min mormor og morfar, i mine øjne, altid har været to yderst friske og udødelige mennesker. De er sådan nogle der aldrig har ejet en bil, aldrig har ejet et hus, de har været sig økonomisk bevidste og har derfor rejst og rejst og cyklet mere end man kan forestille sig. Det var meget atypisk for deres generation at rejse ud i verden, men det fik de smag for, og det prioriterede de. Ingen af dem har nogensinde haft kørekort, og derfor har de cyklet og brugt de offentlige transportmidler hele deres liv. Ingen af dem har ej heller nogensinde rørt en cigaret…. Så helt ærlig, da min morfar for allerede 10 år siden døde af kræft, som spredte sig til lungerne, og min mormor fik en bypass også for mange år siden, så synes jeg faktisk, at livet viser sig fra en uretfærdig side. Hendes bypass gjorde at hun blev stabiliseret, men ikke blev bedre. Og for ca. 3-4 år siden begyndte hende lille hjerte virkelig at sige fra. Hendes vejrtrækning gjorde det langsomt mere og mere besværligt for hende at gå lange ture og cykle som hun ønskede. Heldigvis fik hun en el cykel efter min morfars død, som forlængede hendes cykelår mange gange. Og da min mor fandt den lille tæller der sad på den cykel, der kunne vi konstatere, at hun faktisk har cyklet 6600 km på den el cykel. Det er fandme sejt…. Hun var sej min lille mormor. Jeg siger lille, fordi hun nok kun var ca 153 cm høj, og det er altså ikke særlig stor…

Siden jul er det gået meget stærkt… for 3 uger siden blev hun konstateret terminal, og for 2 uger siden ønskede hun bare at dø i hjemmet. Hele vinterferien foregik derfor i en form for tåge. Jeg gik rundt med en angst for at tage telefonen, for vi ventede kun på, at nu var det nu. Hun sov og sov og vågnede kun sporadisk de sidste dage, for de sidste 2 døgn at være helt borte. Lørdag d. 18 feb sov min mormor stille ind, med sin højt elskede familie omkring sig.

Hvis jeg skal beskrive min tilstand, så forestil dig at jeg er med i tegnefilmen Inderst inde, og alle mine verdener er faldet ned, undtagen TRISTE…. Sådan har jeg følt det, et stort gnavende hul inde i maven, der bare har gjort ondt, gråd der sider i øjenkrogen og vibrerer ved bare den mindste lille samtale. Min fine arbejdsplads har givet mig plads og ro til at være i det i den her uge, og for det er jeg dem dybt taknemmelige. Jeg har ganske enkelt ikke været i stand til ret meget andet end at være til.

Igår var der bisættelse. Det var den smukkeste og mest fine og minderige stund man kan forestille sig. Præsten sagde de fineste og rigtige ord. Og til minde sammenkomst holdt min mors kusine en meget rørende tale. Til sådan en minde sammenkomst er det ofte ganske hyggeligt, hvilket er rart. Men nogen gange kan det måske også blive en anelse for hyggeligt, og så var det så rigtigt, at netop sådan en tale blev holdt, bare lige for at mindes, hvorfor man faktisk var der.

Nu er der bare det tomme hul i maven tilbage, jeg skal aldrig høre min mormors milde latter, hendes små underlige sætninger, aldrig iføre mine piger i en nystrikket trøje og aldrig sidde i hendes hjem og nyde en hjemmebagt kage. Det er slut nu… Og som en skrev på instagram “nu er du ikke længere nogens barnebarn, hvor gør det mig ondt”. Tænk lige præcis det, det gjorde bare SÅ ONDT, det havde jeg slet ikke tænkt på. Jeg ved at vedkommende aldrig har ment det ondt, men hold da op hvor den sætning har siddet fast…. Dog vil jeg altid være nogens barnebarn, nu har jeg dem bare i himlen…..

Billedet her under, er af mine mormor og morfar i deres meget unge dage, børnene er min mor og hendes bror. Jeg synes det er så fint et foto, så smukt og sigende…. Og et bevis på, at her er starten på deres fine liv. Et liv som både min mormor og morfar virkelig elskede. Jeg hørte dem altid sige hvor heldige de synes de var. De fandt glæde i de små stunder, i samværet og solskinsstråler. Deres dør var altid åben og hjertet altid stort.

Tak fordi I var der i min barndom, i mit liv og med til at forme den første spæde start for mig….. Jeg vil bære jer dybt i hjertet og altid i minderne.

08b40acd-11ba-4e64-acc3-e7f9ade14f53

 

Men indlægget her er faktisk ikke slut endnu, for igår var på alle måder meget kontrastfyldt….. Efter endt minde sammenkomst var der nemlig fastelavn på Merles skole. Det havde vi selvfølgelig tilmeldt os for længe siden, og som min mor sagde “det er jo en del af livet, så det skal I selvfølgelig tage til”…. Merle havde også sådan glædet sig, og selvom det slet ikke var en udklædningsfest for forældrene, så har min mand den sidste måned alligevel gået, og brygget på den skøreste udklædning. Så vi blev enige om, at selvfølgelig skulle vi tage til den her fastelavn.

Jesper var udklædt som brusebad, Merle som vasketøjskurv og Neel som indianer…. Jeg har aldrig været særlig vild med at klæde mig ud, så det var jeg altså ikke, og jeg indrømmer blankt, at det var mit humør så heller ikke lige til igår. Men min familie så herlige ud, og der var også stor begejstring for deres udklædning….

9cf6ab67-71e8-462d-825f-36ef58d345e8

39ab0d69-eed0-4b75-806b-44465132a149

b92537be-a483-47f2-8390-3afb3c35df1d

Det var dog virkelig virkelig mærkeligt for mig, at køre direkte fra bisættelse, hjem og klæde om og fortsætte til fastelavn…. Og da vi kom hjem, fik pigerne puttet og så på klokken… Og den kun var 19.45… der følte jeg det som om, at den var 23.00. Mit hoved gjorde ondt, min øjne var hævede og min krop var helt færdig.

Vi gik direkte i seng og smækkede en go serie på fjernsynet….

Idag er jeg vågnet til et sneklædt Danmark og solen skinner….. Knuden i maven er der endnu, men jeg kan godt mærke, at dagen igår tyngede dybt i mit sind, og at vi nu er på den anden side af den…. Nu er vi der, hvor livet langsomt skal til at indfinde sig igen…. Jeg ved det er ok, hvis jeg trækker på smilebåndet når jeg hører en fugl synge, og ser de første vintergækker, at jeg nyder en solstråle på kinderne og at jeg glædes ved en eller anden begivenhed….. Og jeg ved også, at det vil jeg snart gøre igen….

Men lige nu, der er jeg blevet mindet om, at vi virkelig kun har livet til låns, at vores kære ikke er her for evigt…. Og hvor skrøbelige individer vi faktisk er….. Pas på hinanden, kram jeres kære og nyd en ekstra kop kaffe med de ældre. Det betyder meget mere end I aner…..

Rigtig go fastelavns weekend til jer alle

MORTILMERNEE_FBUntitled

HUSK tosomheden…..

img_2131

Når man er gift/kærester og har børn, så går hverdagen lynhurtigt op i logistik, pligter og gøremål. I det hele taget bliver hverdagen sådan et hamsterhjul der bare kører rundt og rundt… Sådan kan det i hvert fald hurtigt føles. Her hjemme har pigerne gymnastik mandag og tirsdag, Merle har aspirant træning om søndagen også, og så har Jesper badminton mandag aften. Det er sikkert ikke særlig meget i forhold til andre familier, men her føles mandag og tirsdag bare lidt hæsblæsende, og først onsdag synes vi der sådan er ro omkring aftenmaden.

I den her uge har pigerne og jeg holdt ferie, Jesper har desværre været nødt til at arbejde. Vi har hygget, og været helt nede i tempo, og det har været dejligt.

Det sidste døgn har pigerne været hos mine forældre. Jesper og jeg har haft et lille døgn i tosomhed…. Vi har altid været gode til at hygge og nyde alene tid sammen. Ofte taler vi om, at når vi har sådan en aften, så skal vi måske i bio eller ud og spise, men stort set hver gang, så ender vi med at blive hjemme, gå en lang tur og lave go mad som vi kan sidde og snakke over. Vi har altid elsket at dele en flaske vin eller to og snakke i mange timer. Før vi fik børn holdt vi også ofte nytårsaften alene, bare fordi, vi faktisk ret godt kan li hinandens selskab.

Jesper fortalte mig igår, at han havde hørt i radioen, at nogle var blevet skilt efter 23 år, og deres børn var flyttet hjemmefra…. Og det ser man desværre ofte. Pludselig flytter børnene over i deres eget hamsterhjul, og så skal forældrene til at finde en hverdag, hvor de fleste timer ikke udfyldes af børnenes pligter og gøremål. Hvor man skal finde hinanden igen og finde noget andet at tale om end børn.

Det har vi altid været gode til. Det er ikke fordi vi har de her døgn særlig ofte, og vi har aldrig haft mere en 2 sammenhængende døgn. Men når vi har dem, så værdsætter vi virkelig hinandens selskab, og hygger os.

Jeg tror det er SÅ vigtigt at holde fast i tosomheden. At afsætte tid til bare at være kærester og gøre ting der gør os glade sammen. Jeg føler mig overbevist om, at det også gør det nemmere at holde fast i kærligheden og gnisten i forholdet.

På vores gåtur igår snakkede vi om,  at vi virkelig kan mærke, hvordan vi er et helt andet sted som børnefamilie nu. Vi kan sagtens gå en tur, handle ind etc. hvor pigerne er alene hjemme sammen. Vi er ikke længere der, hvor man skal mase flyverdragtebørn ned i autostole for at hende en dum liter mælk. Vi har virkelig fået luft igen, fået tid til også at være os, samtidig med at vi er børnefamilie. Jeg er vild med det sted vi er i livet lige nu. Vi har to skønne piger, som har en alder hvor de stadig er små, sårbare og dybt afhængige af mor og far, samtidig med, at i hvert fald den  ene så småt begynder gerne at ville sove ude, og prøve langsomt at rykke sig lidt. Det er fedt at være her, jeg ville gerne bremse tiden lige nu…. Pigerne ELSKER at være sammen med os, og vi ELSKER at være sammen med dem, men de synes også, at legeaftaler ude er skønne og vi nyder en aften med rødvin i tosomhed.

 

MORTILMERNEE_FBUntitled
Older posts