Feriestatus, og hvor skal vi egentlig hen??

c477b496-aee0-4b41-b399-129f79937c0e

Pigerne og jeg har nu haft ca halvanden uges ferie, og om ganske få dage joiner Jesper os endelig….. Feriestemningen har virkelig ramt os, vi sover længe og pigerne er vågen længe. Rytmen er vendt på hovedet, de sover på hemsen og vi hygger os. Det hele er præcis som det skal være.

Vi har haft rigtig mange dage hvor vi har lavet absolut intet, så har vi været på endagsture til bla. Hindsgavl slot i Middelfart og Vesterhavet, vi har haft venner til middag for at ønske go ferie og vi har haft soveaftaler for pigerne. Tiden farer afsted selvom man virkelig prøver at nyde og være i det…. Jeg føler sådan en snert af høj puls når jeg tænker på, at jeg om 3 uger sidder på min kontorstol igen…. Og jeg ved godt det er et luksus problem, fordi jeg faktisk har en lidt længere sommerferie end de fleste, men jeg synes alligevel den suser.

Der er mange der spørg os hvor vi skal hen i år, og det tror jeg måske heller ikke, at jeg konkret har fået meldt ud, og det vil jeg da gerne dele med jer. Denne sommer bliver vores første sådan rigtige kør selv ferie. Vi har før kørt til Norge på ski og til Paris på flugt fra det dårlige sommervejr sidste år. Men i år er sommerferien planlagt med 12 dages kør selv syd på. Vi starter turen på torsdag, og så tager vi strækket fra Danmark til Italien i et træk…… Vi skal besøge Italien, Østrig og Prag i denne ferie, og vi glæder os helt vildt.

De første 5 dage skal foregå i Italien ved Cinque Terre og Venedig (vi flytter os også i Italien), de næste 4 dage i Østrig sammen med mine forældre og de sidste 2 dage i Prag. De sidste to dage lagde vi impulsivt ekstra til for et par dage siden. Vores venner var på besøge til middag, og de ligger på camping der nede på det tidspunkt hvor vi kører hjem, og da de synes vi skulle svinge den vej forbi hjem, så tog det os ikke lang tid at beslutte os for det. Vi har så booket to overnatninger inde i Prag, og så mødes vi til middag der inde.

Jeg har aldrig været nogen af stederne, så jeg glæder mig helt vildt til at opleve det hele. Samtidig har jeg aldrig prøvet at køre så langt, dette bliver også en helt ny oplevelse for mig…. Hvis du har lyst til at følge med, så er jeg som altid ret aktiv på Instagram, og vores rejser kan du finde på #mortilmerneetravels …. Men jeg lover at jeg også beretter om det hele når vi er hjemme igen.

Min fødselsdag, 38 somre, bliver nu derfor fejret i hjertet af Prag, som jeg glæder mig rigtig meget til…..

Til slut vil jeg bare vise et par stemningsbilleder fra den første del af ferien, og så vil jeg ønske Jer alle en helt fantastisk sommer og ferie hvor end I skal hen….. Vi ses snart igen 🙂

0d03ac6f-7336-4da7-a6b7-29a5a6e9c8d6

6f0d5f8a-1083-4911-9376-3d8f4c57f86c

49edf549-3b7e-4ef9-9040-7f912b593ff0

7627bcd7-6eaa-4e4f-befc-3d6439894117

a7e2f918-ec03-4c57-bac8-234ea5b8d4c3

a8d65a93-016b-41d9-9943-e5c6e2caf25b

e44b0fa6-f4ba-466c-8bb7-ce56736790e7

f0b67edf-f007-4062-9482-c5b2e38421dc

img_4967

MORTILMERNEE_FBUntitled

Pinsesolen har danset af….. Og haven er gået amok….

adcc5c0a-6188-4ab3-b566-10c6181b7184

Computeren fik lov til at holde pinseferie, og ligeledes gjorde derfor mine blogindlæg. Det håber jeg I lige kan bære over med.

Der skete nemlig det, at min mand og jeg i fredags havde 8 års bryllupsdag, og med en lille bitte pinseferie, uden en eneste plan, der blev dagene bare til en hel masse tid, som ikke indebar at jeg lige sad foran computeren. Det gør selvfølgelig, at jeg er lidt bagefter nu, og at jeg derfor også “maser” både lidt kærlighed og en havestatus ind i samme indlæg….

8 år som mand og kone og 16 år som kæreste…. Det er som sådan ikke noget vi går op i her hjemme, vi køber hverken gaver eller blomster til hinanden. Men fredag aften skålede vi i corona på terrassen og gik en lang tur sammen. Søndag besøgte vi den meget omtalte udstilling The Garden, som Aros står bag, og som ligger langst kysten og i bymidten af Århus. Jeg må ærligt indrømme, at jeg faktisk synes ret godt om den her udstilling, jeg forstår hvad det er den gerne vil symbolisere, og jeg tænker, at den lige præcis opnår den form for opmærksomhed, som der sikkert er ønsket…. Under alle omstændigheder var det meget fotogent, og da jeg ELSKER pink og lyserød, så faldt det så absolut i min smag…. Og jeg synes bestemt jeg kan anbefale et besøg hvis man kommer gennem Århus. Udstillingen er gratis og kan nydes  på en gåtur på ca. 5 km.

img_4392

1d00f507-5b20-44e7-8246-13398717b981

03d647a2-83da-41e2-b376-3629d5022d18

264afec3-930f-4ac3-b670-17d70388cc3c

Men ellers har vi bare været hjemme, været i haven, lejet er par tegnefilm og spist aftensmad foran fjernsynet. Pigerne har sovet på hemsen, og en ret hyggelig feriestemning indfandt sig måske lidt for hurtigt. Hvilket selvfølgelig også betød, en MEGET træt familie her til morgen….. Det er altså virkelig godt, at man meget snart kan række ud efter sommerferien, den er tiltrængt, det er den bare. Neel har mange tanker i øjeblikket, det mærkes også…. Der sker SÅ meget i hendes lille hoved, hun er ikke helt sig selv, så det bruger vi også energi på at prøve og være i….. Det her kræver i virkeligheden sit helt eget indlæg, men indlægget er meget følsomt, og jeg tør ikke røre ved det, før tingene forhåbentlig er faldet på plads.

Nå, men mens vi nu ikke helt er i den der ferie endnu, så tænkte jeg, at jeg ville tage jer med på en “lille” rundtur i haven.

Kæmpe valmuerne blomstrer nemlig nu, vinen i drivhuset er gået amok, syrenerne hænger stadig ved, selvom man godt kan se, at de så småt er på retur, man kan dog stadig klippe lidt ind til vaser på spisebordet. De 3 nye bærbuske  – her trives i hvert fald de to. Hindbær og  stikkelsbær vokser bare der ud af, men ribsene har det lidt trist. nogle få bær gror stadig, men busken ligner den er gået fuldstændig ud…. Jeg ved ikke helt hvad vi stiller op med den, men det er vel noget med at få den skåret godt tilbage i efteråret, og så håbe den kommer igen til næste år. Lupiner og Akelejer blomstrer i fuldt flor og tulipanerne har vi klippet ned, og de nye små skud fra stolt kavaler pipler op af jorden…. Det er en sand fornøjelse at være der ude, der sker næsten noget fra dag til dag…..

Jeg håber I alle har haft nogle dejlige pinsedage…. Pinsesol eller ej, tid med familien er altid vidunderligt……

fd0ad791-560c-4604-aa58-8c10edaaa0a9

dc52d8e1-bf04-4f24-ba72-c332aa855f97

d3cce756-3e92-47c0-b68d-a9bd472bf6af

838a95ef-a92a-4b97-b87a-f79ee0af6b77

499a463f-d190-445e-b9d9-03607d907f2b

263fbe24-8e34-44aa-bbfe-aca7d537023a

83f423d9-a635-43c2-b769-f7a3ac95771c

8be45d88-9117-45cb-beb8-deba3e334bd2

0adc705b-9dc5-42db-89d8-6259d947e819

MORTILMERNEE_FBUntitled

Kr. Himmelfartsferie i gyldne glimt….

b2987082-247d-45a4-8e6c-6b8f8192c456

Så sidder man her, med 4 vidunderlige dage med i bagagen…. Som jeg skrev lige HER, så var vi onsdag aften igang med at pakke til vores lille miniferie. Mine forældre havde nemlig lejet sommerhus ved Vesterhavet, og her skulle vi have tilbragt hele ferien…. Vi havde, som alle andre, set frem til det fremragende og længe ventede sommervejr. Godt nok vidste, at der altid er koldere ved havet, men vi havde ikke rigtig regnet med, at der ville være 10-12 grader lavere. Det var havgus der drillede, og det vil sige, mens vi hørte og så, at alle andre bare lå i haverne og svedte med 26 grader, så havde vi havgus og knap 15 grader.

Det skulle selvfølgelig ikke ødelægge vores glæde ved den her weekend i sommerhus, og tro mig, det fik den heller ikke lov til. Vi stor hyggede os, og pigerne var seje, de var nemlig i havet alligevel, og Jesper var også under en enkelt gang…. Men det der med, at vi kun havde pakket stropkjoler og shorts, det var simpelthen lige friskt nok, til de ret kolde vinde vi gik rundt i. Og det gjorde selvfølgelig, at vi ikke var helt så meget ude, som vi havde drømt om.

Men vi fik selvfølgelig det optimale ud af det, vi lavede lækker mad, vi gik lange ture ved vandet, vi spillede spil, så film, spiste is og drak vin. Det er altid så dejligt at være i sommerhus, for det føles bare meget nemmere at slappe af og trække stikket fra hverdagen. Det var tiltrængt, virkelig….. Så vi nød det…..

Men da vi kunne se, at alle dage desvære tegnede SÅ meget koldere, så besluttede vi dog, at køre hjem en dag før tid. Vi ville altså gerne hjem og mærke den dejlige varme på kroppen, fylde bassinet i haven, og ikke tænke på at fryse overhovedet. Så lørdag morgen støvsugede vi sommerhuset, og pakkede bilerne. Lørdag aften grillede vi med mine forældre og spiste på terrassen. Pigerne badede fra kl. 13.00 til kl. 19.00, og hold op hvor de nød det. Vi fortrød ikke, at vi var kørt hjem, for hvor var det dog vidunderligt med det gode vejr og den varme luft.

Idag har været lidt koldere, og mere blæsende. Men vores lille frimærke af en have, den er efterhånden så dejlig tilgroet, at den vind vi fx har haft idag, den mærkede vi ikke det helt store til. Så vi har også idag været ude hele dagen. Haven og bedene har fået en ordentlig tur og jeg har fået lidt sol på næsen.

Pigerne og jeg har også været ude og plukke årets første markbuketter idag, ÅH hvor jeg dog elsker når valmuer og kornblomster kan pryde mine vaser. Der er bare noget helt særligt over de røde danske valmuer…. De emmer i den grad af sommer og solskin.

De næste 3 dage bliver Neels aller sidste i børnehaven, det bliver en virkelig mærkelig uge…. Jeg ELSKER at hun bare glæder sig helt vildt til alt det nye hun nu skal til at opleve, og det gør også det hele meget nemmere for os….. Men hvis der rammer et følelseladet indlæg i løbet af ugen, så ved I allerede nu hvorfor.

Jeg vil slutte af med en masse gyldne glimt fra min vidunderlige mini ferie med familien….. Jeg håber også I der ude, har nydt jeres…..

1fc1738d-da9d-42a1-b6dc-87ff9e48f691

3aa1be36-faac-4a0d-bfb1-43b520fafc7a

7b7440f9-bb01-4f59-bdf7-f1e4cec65332

08f6bc82-d190-4d41-a2de-cd233529621a

82ab0073-1267-465f-9063-44cbb7b540e9

576e02f5-006c-455b-9981-0b34c2e21b2a

d9b34877-b5cc-4e47-a83f-7c5716f383ca

cade09f3-0fc3-42ff-b956-4924eba94c42

aca4e2fc-42ef-4835-8cf5-81d5daaf5da2

a9c714cb-a568-486a-8cbc-2b97749cb57e

img_4232

img_4212

fa4015b8-b60a-4065-8f99-49903cc22408

d81aeb0d-75f0-435a-9ccb-a5239fe6b1d5

img_4257

716d456d-e281-46a0-b39a-87a7f726b32f

19cd6013-041d-452d-8c30-b65c012b815d

img_4262

img_4263

img_4279

24442d35-3dfc-4119-9f4c-16e5d1cf6fdb

MORTILMERNEE_FBUntitled

Påsken der gik på hæld…..

img_3405

Billedet her er taget for ca 30 min siden. En sjælden solstråle der netop belyser vores våde og forårskåde have…. Sådan har påsken lidt været, meget lidt solfyldt og meget våd…. Idag væltede en da en stor haglbyge forbi…. COME ON….. Det synes jeg altså godt kunne have været bedre.

Da jeg sidste søndag sad på terrassen i min nye havestol, nød solens varme og fik en dejlig lang lur…. Der var jeg overbevist om, at påsken ville bringe mig masser af den slags stunder. Men nej, det skulle absolut blive den eneste, for siden har det virkelig været vådt og koldt.

Jeg har dog opretholdt mine dejlige og meget højt elskede gåture, jeg har gået ml. 8-11 km næsten hver dag, og det bedste er, at jeg har fundet en at gå med her i byen. Det er også derfor turene bliver så lange, for når jeg kun går alene, med min musik i ørene, så bliver turene altså ikke helt så lange…. Så vi har været ude, lige gyldig vejret…. Og det har været dejligt.

Vi har også haft påskefrokost, vi har hygget med venner, vi har fladet ud og igår besøgte vi Skovgaard Museet i Viborg. En “lille” impulsiv tur, som viste sig at være virkelig virkelig fantastisk. Sjældent har jeg set så flot en udstilling. Den er ikke så stor, men hold nu op hvor var det fantastisk. Værket hedder Hovmod, og består af en stor blomsterhimmel i museets første rum. På deres hjemmeside har jeg nuppet et lille udpluk, som fint beskriver hvad værket går ud på.

“Som gæst vil du træde lige ind i værket og bliver omgivet af blomsternes dufte, farver og betragte deres forfald. I udstillingens tilstødende rum udstilles mindre blomsterinstallationer i montre og på gamle møbler. På væggene hænger fotografier, der kan minde lidt om hollandske blomstermalerier fra 1600-tallet, hvor spraglede buketter fremhæves af en sort baggrund. Laws fotografier rummer imidlertid også overraskende elementer, der viser, at Law ikke bare viderefører genren, men også fornyer den. HOVMOD er en hyldest til naturen, men også en påmindelse om, at når vi plukker fra den for at nyde dens skønhed, stjæler vi samtidig fra den. Kunstnerbiografi Rebecca Louise Law”

70f7596a-864f-4a92-b51c-c2225b36fc00

img_3375

img_3390

img_3398

Efter besøg på museet besøgte vi Viborg Domkirke, som lå lige ved siden af. Der er noget virkelig fascinerende ved sådanne store og gamle bygninger. Kalkmalerierne, stemningen, højden til loftet….. Jeg kan rigtig god li at besøge kirker, og pigerne synes også det var ret spændende…. Neel udbrød da vi stod oppe ved alteret “Ham der hænger der, ham har jeg set en film af på Youtube”….. Ja ja , det er ungdommen idag, vi kunne ikke lade være med at smile af det…. Godt at hun genkender det og faktisk ved lidt om det tænkte vi….. Men hvilken en film hun præcis har set, det aner jeg ærligt ikke….

På vej hjem fra Viborg møder man de smukkeste skove, og vi måtte holde ind og gå tur i en af dem. Jeg aner ikke hvad de hedder eller hvor de egentlig ligger, men de ligger ca midt imellem Hedensted og Viborg, og man kan ikke undgå at se dem når man kører ruten. Det var lidt som at gå rundt i noget fra Ringenes Herre, virkelig smukt og også en smule uhyggeligt…. Tænker ikke vi ligger et visit efter mørkets frembrud….

img_3386

img_3387

img_3395

img_3388

Til slut vil jeg egentlig bare vise jer vores smukke påskebord, jeg havde nemlig plukket årets første pluk selv tulipaner, og de er bare af en helt anden kvalitet end dem man køber, i hvert fald dem fra supermarkedet. Jeg plukkede dem tirsdag, og fredag stod de smukkere end noget andet, og de var kæmpe store. Sammen med dem havde jeg plukket grene fra naboen med både gule og hvide blomster og sat dem i forskellige vaser. Det var simpelthen så fint, og det fik mange roser på instagram. Tusind tak for dem, jeg bliver altid så glad når I kan li det jeg laver 🙂

Vores shelter i haven, som vi byggede sidste år, det er også forårsrengjort, og venter ligesom alt det andet, kun på lunere dage…. Sidste år drømte vi lidt om at købe en lille terrassevarmer til at hænge der nede, måske det skal være i år…. Det kan i hvert fald hurtigt forlænge sæsonen der nede en del, og det kunne vi egentlig godt tænke os.

Ellers er det næsten lykkedes mig at slippe tankerne fra tid til anden, men jeg skal også indrømme, at inderst inde, der fylder det faktisk en del. Når man har sådan en fysisk hævelse på sin ene hånd, så bliver man også mindet om det konstant, og tankerne kredser derfor fluks tilbage til uvisheden om hvad det kommer af….. jeg håber virkelig jeg snart bliver klogere, og at der også kan sættes en eller anden form for behandling igang, for nu gider jeg ikke rigtig vente mere…..

Jeg håber I alle har haft en dejlig påske, været sammen med dem I ønskede, spist en masse mad og haft nogle gode stunder….. De næste uger bliver lidt hæsblæsende for mig…. Det må I høre mere om næste gang….. SO LONG…..

712e1ba2-a0bc-4b20-96f5-aecc256a9a12

79391f77-346b-414b-8cdd-e25991270dce

img_3362

MORTILMERNEE_FBUntitled

Om at finde en knude i brystet…. Midt i alt det andet….

4a3d06c2-d1a6-46ab-a672-2491d7d2c829

Her midt i påskelykken, så går jeg faktisk stadig og rumsterer lidt med en masse tanker. Status er nemlig ikke, at min hævelse i hånden er faldet, den er der fortsat, og da jeg var ved læge i fredags, hvor planen egentlig var, at vi skulle ligge en go plan for nedtrapning af smertestillende (som jeg skrev om lige HER), så endte det med, at jeg faktisk er blevet sendt til endnu flere undersøgelser.

Sagen er nemlig den, at jeg allerede mandag i sidste uge, fandt en ny knude i mit højre bryst. Jeg siger ny, fordi det desværre ikke er første gang jeg finder sådan en. Jeg har allerede for ca 18 år siden fået fjernet min første knude i højre bryst, siden har jeg fået fjernet 2 mere, og jeg går med ca 2-3 års mellemrum til mammografi, fordi der så er dukket en ny op. Lad mig skynde mig at sige, at der ALDRIG har været noget uhyggeligt i dem, jeg er åbenbart af den type, som danner utrolig mange bindevævsknuder, og derfor faktisk altid har dem i begge bryster. Jeg er derfor også ret opmærksom på, når der kommer noget nyt, og det gjorde der så i sidste uge. Oven i alt det andet jeg gennemgår, så er mit indre alarmsystem bare sat på spidsen lige nu, og jeg reagerede prompte….. Nu sidder den så i højre side, og da hævning i min hånd er i den venstre, så har de to ting intet med hinanden at gøre…. Et andet faktum er, at den i starten gjorde ondt, og så er den flytbar. Begge dele indikerer, at den med meget stor sandsynlighed IKKE er farlig. Så det i sig selv er selvfølgelig beroligende. Jeg har jo hørt og prøvet det hele før…. Alligevel er det der bare, lige der i baghovedet, som en lille dum trold der ikke helt vil lade mig være.

Grundet det nye fund, samt min fortsat hævede hånd, så har min læge nu sendt mig til mammografi, mest for at udelukke alt, da han simpelthen ikke kan gennemskue hvad pokker det er der forårsager den væske der ligger i min hånd.

Jeg har en ny tid hos lægen igen i næste uge, og hvis hånden fortsat er hævet, så bliver jeg også sendt afsted til en CT scanning. Og det har jeg så forberedt mig på, da den overhovedet ikke er faldet…..

Nu er jeg selvsagt rasende opmærksom på det, og synes faktisk det generer mig…. Men det er nok i virkeligheden mere psykisk end fysisk…. Ens krop skal bare være normal, og man skal ikke bruge sine tanker på den her slags…. Og når man køre i den rutsjebanetur som jeg gør lige nu, så er man bare meget opmærksom på ALT.

Jeg oplever det her eneste gang jeg finder sådan en ny sag der nu skal undersøges… Samtidig er jeg da også nervøs for, om der nu alligvel skulle sidde noget, som lægerne ikke har kunnet mærke, som ultralyden ikke fangede eller fotos af hjerte og lunger ikke har opdaget…. jeg har virkelig mange tanker i øjeblikket.

Men nu skal I ikke tro, at jeg ikke nyder påsken, for det gør jeg, vi har fri allesammen, og vi har ikke de vilde planer. Vi spiser mad sammen med gode venner, vi holder påskefrokost og vi har besøg. Pigerne spiller UNO og bygger Lego, vi sover længe og vi arbejder på forskellige projekter i huset.

Dagene er præcis som hvis ikke vi havde det her i tankerne, og sådan skal det også være….. For der er INGEN alarmer der siger at der sker noget alvorligt inde i mig, så det forsøger jeg også at overbevise mig selv om. Men dermed også sagt, at jeg virkelig glæder mig til at komme på den anden side af både mammografi og CT scanning…. Disse ligger begge nogle uger ude i fremtiden, så det bliver ikke lige overstået i løbet af næste uge, og også derfor, er man simpelthen nødt til at slippe tankerne, og bare nyde påsken og fridagene…..

Jesper og jeg har også lige haft et par dage i tosomhed, dem tilbragte vi med at køre en tur til Tyskland, og besøge Gram slot undervejs. Som jeg skrev om for nogle måneder siden, så er det ret vigtigt at passe på tosomheden, så vi værner altid lidt om de der alene døgn. Vi beholder dem i tosomhed, og nyder…. Det gjorde vi også forleden, hvor turen gik ud i det blå, endte med bones mad og en go film…..

Tak fordi I ville læse med, og tak for alle de søde mails og beskeder jeg fortsat får. De varmer mig hver og en.

Med ønsket om en rigtig dejlig påske til jer alle.

73a087d1-ce11-48c8-9260-eb3b79810cfe

MORTILMERNEE_FBUntitled

Feriemesse i Herning ….. Sammensæt DIN helt egen ferie….

Indlægget er sponsoreret

Processed with VSCO with a9 preset

Det her indlæg er helt perfekt for en rejselysten blogger som mig. Da jeg blev spurgt om jeg ville skrive lidt om den her messe, der havde jeg ikke et sekunds tankestrøm…. For selvfølgelig vil jeg det. Vi er en familie der har rejseblod i årene, og vi sluger det til os når der kommer den her slags muligheder.

Messecentret Herning danner nemlig rammen om Skandinaviens største feriemesse

“Ferie for alle”. Messen foregår i uge 8 (d. 24 – 26 feb).

Året 2017 byder på nuværende tidspunkt allerede på to rejser for os. Sommerferien går til Italien (nok primærk Venedig) og så gør vi ophold i Østrig på vej hjem… og til September har vi bestilt en uges ferie til New York. Begge ferie er nogle vi 100% selv skal strikke sammen. Det vi indtil nu har styr på, det er flybilletter og hotel i New York, og så mangler vi stort set at planlægge hele sommerferien.

Den her messe tænker jeg derfor er helt perfekt for os. Sidste år kørte vi impulsivt til Paris og havde en af de bedste ferier nogensinde. Det var helt fantastisk sådan bare at køre afsted og selv være 100% herre over sin ferie. I efteråret 2016 var vi i Florida, hvor vi også selv havde sammensat ferien fra start til slut. Men jeg vil dog sige, der var mange overraskelser undervejs. Vi havde besøgt Florida før, men det var år tilbage, og jeg kunne derfor godt have brugt en smule forhåndsviden om flere forskellige steder. Bla. de store forlystelsesparker, her var vi godt nok helt på bar bund de første timer hvor vi stod i Disney. Der ville vi godt have vidst, hvor vigtigt det faktisk var/er at forberede sig på besøg de her steder.

Vi har de seneste år været en del på charterferier…. Hvilket har været fantastisk for os, specielt fordi pigerne har været små. Vi har boet på all inclusive resorts, og vi har kun skullet koncentrer os om at bade, lege og spise. Nogle af stederne har vi dog lejet en bil, så vi også har været ude og se lidt på de forskellige områder, men andre gange har vi simpelthen bare været.

Men nu er pigerne blevet tilpas store, og vi har fået meget mere lyst til at se lidt mere på verden. Vi er selvfølgelig ikke færdige med badeferier… Men lige nu, der er vi helt klar på at opleve og se og danne os masser af nye indtryk.

messen i Herning vil der være 5 fokusområder: Udland, Danmark, Golf, Camping og Udeliv….. Altså du har mulighed for at finde den helt rigtige ferie for dig, om det er dags- og weekendture, til lands til vands eller i luften…. Mulighederne er uendelige….

Der vil være 120 forskellige rejseforedrag, underholdning, aktiviteter og konkurrencer for både børn og voksne. Der vil være den rette ekspertise og rådgivning fra fagfolk, som bogstavelig talt tager dig i hånden og vejleder dig ud fra lige præcis dine behov. Det kan også være du lige mangler de sidste fif til en allerede planlagt ferie, så vil der også være mulighed for det.

Jeg har læst mig til, at der vil være et legeland på messen, så hvis du lige har brug for lidt længere tid hos en vejleder, og børnene begynder at kede sig, så vil der altså være fine aktiviteter også for dem.

Måske har du bare lyst til at besøge messen for at finde inspiration til din kommende drømmerejse, det vil der i hvert fald også være rig mulighed for…..

 

Billetinfo:

Voksen billetter koster 100 kr.

Børn under 5 år er gratis

Børn fra 5-12 år koster 10 kr.

Hvis du også har fået stor lyst til at besøge den her messe, så kan du bestille billetter lige HER.

 

Så er der vidst ikke så meget andet at sige end, 

GO FERIE OG GO MESSE

IMG_7696

 

MORTILMERNEE_FBUntitled

Tips til Venedig og en weekend helt nede i gear.

img_1447

Den her weekend har været noget så skøn…. Helt nede i gear, ingen planer…. Bare hygge, go mad, soven længe, legeaftaler og en lille smule rengøring….

Det har været SÅ tiltrængt oven på først en jul med sygdom, en weekend efterfølgende fyldt med fødselsagsfejring og så en hverdag der igen ruller for fulde gardiner.

Jeg er kommet igang med mine skønne gåture igen, har været afsted både fredag, lørdag og søndag, og gud hvor er det dejligt. Efter sygdom var min krop helt hægtet af, og jeg kunne slet ikke genfinde energien til at komme ud… Men nu er den her, og jeg nyder det.

Den her weekend har vi også brugt på at starte planlægningen af vores vores sommerferie…. Jeg vil ikke helt skrive noget konkret endnu, da vi ikke er helt fastlagt på steder endnu… MEN… Jeg har et spørgsmål til jer der har været i Venedig, som har boet der, og som har kørt der ned i bil. Vi har nemlig fundet os et fint lille hotel INDE I Venedig, som vi rigtig gerne vil bo på. MEN…. man kan jo ikke have sin bil med der ud… Så hvor er det lige man gør af den når man selv kører??? Og hvordan får man fragtet al sin bagage over til sit hotel??

Hvis nogen af jer kan hjælpe mig med dette spørgsmål, så må I meget gerne melde ind, da vi super gerne vil have fastlagt både datoer og bestillinger på de forskellige steder vi skal besøge og sove… Så man rigtig kan begynde at glæde sig til sommerferien…. For helt ærlig, det er altså en stor del af det, synes I ik?

Eller vil jeg blot sende jer et foto af weekendens smukke tulipaner og håbe at I alle har haft en vidunderlig dag.

img_1434

MORTILMERNEE_FBUntitled

Julebordet er dækket og julefreden har sænket sig….

img_1034

Endelig ramte vi juleferien alle 4…. Det var længe ventet i år synes jeg. Bevares, december har ræst afsted, men hver eneste dag har vi snakket om, hvor meget vi ser frem til den her ferie…. Neel og jeg startede juleferien i onsdags, Merle startede igår og idag kunne Jesper endelig tilslutte sig freden.

Vi havde lige lidt ekstra indkøb der skulle gøres idag, en sidste gave der skulle styr på og julemaden indkøbes (eller det sidste i hvert fald), og så skulle vi indkøbe aftensmad til de næste par dage. Vi har nemlig en plan om, at vi absolut intet skal de kommende juledage, vi skal bare hygge, lege med julegaver… måske også begynde at fjerne lidt af det der julepynt igen. Juletræet står godt nok stadig imponerende flot ( og det har altså stået 5 uger nu ) men det afgiver en lige speciel duft efterhånden, så jeg tror ikke det overlever ret meget mere end en enkelt juledag…. Men pyt, hvis det er det eneste jeg skal foretage mig, så går det nok.

Her til aften har Merle og jeg pyntet julebordet, jeg var nemlig lidt i tvivl om, hvordan jeg gerne ville have det skulle se ud i år, og derfor ville jeg lige prøve det af. Heldigvis synes jeg lige så godt om det live, som jeg gjorde oppe i mit hoved, så nu får det bare lov at blive stående til imorgen. Vi skal ikke så meget andet end at lave ris a ala mande, skrælle kartofler og rulle havregrynskugler imorgen…. Og så gætter jeg på, at pigerne kommer til at spørge et sted mellem 50 og 100 gange “hvor lang tid er der NU til gæsterne kommer”….. Det er præcis som det skal være og jeg glæder mig.

Lad mig bare sige, at roen har sænket sig, stemningen er sat….. Nu kan den juleferie bare komme an.

Indlægget her var i første omgang for at ønske jer alle en rigtig glædelig jul, og sige TAK fordi I gider læse med her på bloggen, og følge med i vores gøren og laden. Jeg nyder hver gang jeg sætter mig foran computeren, for at dele et eller andet i vores liv med jer, og jeg glædes altid over den dejlige modtagelse jeg får.

Må I alle få en uforglemmelig aften imorgen, forhåbentlig i selskab med dem i holder af, fyldt med kærlighed og julestemning.

Jeg vil slutte af med billeder af vores kommende julebord, måske I kan bruge det til lidt inspiration.

 

 MÅ I FÅ EN RIGTIG GLÆDELIG JUL

 

1d04019c-a74d-42d3-b76d-1c2dcf1d60d3

img_1031

img_1032

img_1033

MORTILMERNEE_FBUntitled

Hvilken serie skal jeg se???

5cf750b6-1357-4696-82ec-77eb9d2971a2

Lørdag formiddagsstatus her fra….. Den her uge skred lige lidt ud til højre i forhold til hvad jeg havde i tankerne…. Jeg endte nemlig med at få et migræneanfald der begravede mig under dynen i et døgns tid…. Eller det jeg nu fik lov til, for på selvsamme tidspunkt, havde Neel haft en nat hvor hun bare hostede i et væk, og blev derfor også hjemme…. Så det der ro og mørke som man egentlig har brug for, det fik jeg så ikke helt i samme format som ønsket….. Men heldigvis lettede hovedpinen dagen efter og Neel kom ud i børnehaven et par timer for at gå Lucia. Det har de øvet i 2-3 uger nu, så jeg kunne ikke rumme hvis hun ikke fik lov.

Et par hjemmedage gør som regel altid godt for helbreddet på de små, og nu hvor jeg mere eller mindre har muligheden for at give dem den tid, så gør jeg det altid så meget jeg kan. Idag er hun ret okay, og Jesper er taget på tur med pigerne….. Jeg har været ude og gå en tur, og sidder pt i sofaen og beundrer vores fine juletræ. Mange af pakkerne er der også efterhånden styr på, og det skaber en vis ro at vide, at vi ikke skal stresse rundt efter gaver i de sidste dage op til jul….

Nå, men det her indlæg ville jeg egentlig noget helt andet med, jeg er nemlig en helt ekstrem seriefreak…. Jeg ELSKER mandag aften hvor der er nye afsnit af de serier jeg følger med i, pt er det The Affair, Westworld og Divorce på HBO. Westworld havde så sæsonafslutning i mandags, hvilket jeg egentlig er ret ok med, den var okay cool, men jeg synes alligevel der skete lidt for lidt i den, og så var den altså en anelse sær….. Jeg formoder der kommer en sæson 2 med lidt mere aktion hvis de der robotter er sluppet ud i den virkelig verden. Det glæder jeg mig til.

The Affair er blandt en af mine favoritter, den elsker jeg….. den kører pt på sæson 3. I starten havde jeg lidt svært ved at se andet en Pacey fra Dawsons Creek når jeg så den, men samtidig var jeg helt tryllebundet af den der affære bland Allison og Noah, og hvordan Helen bare stadig slet ikke kan slippe ham. Jeg er vild med den.

Divorce, den ser jeg udelukkende fordi jeg bare er kæmpe fan af Sarah Jessica Parker, Sex and the City er nok den serie jeg har set aller flest gange…. sammen med Friends naturligvis. Jeg synes Divorced er en smule sær, ham Robert er fandme en pain må jeg sige, ham havde jeg også skilt mig fra da…. ha ha…. Men den er sjov nok, og jeg blir mere og mere glad for den.

Lige pt holder The Walking Dead, Orange is the new black og Game of Thrones pause, dem glæder jeg mig også ustyrlig meget til at se mere til. Specielt the walking Dead, den er jeg helt tosset med….. Jeg har også set The Fall og Broad Church på Netflix for nyligt, ret fede serier begge to…. Jeg crawer for serier med masser af mord, mystik og spænding…..

I den her uge røg jeg så også i SKAM….. Ja det lyder lidt som om, at jeg faktisk ikke laver andet end af se serier, og helt ærlig, når jeg først falder i en helt ny serie, så skal der sørme godt nok også meget til at løsrive mig, jeg SLUGER dem…. SKAM sendte mig direkte retur til gymnasietiden, hold nu kæft hvor er den bare go…. wauw, det har de altså gjort godt der oppe i Norge, jeg kan slet ikke holde ud af der kun er et afsnit tilbage af sæson 3…. Heldigvis læste jeg lige igår, at der kommer en sæson 4 i foråret 2017, jubiiiiiiiiiiii siger jeg bare, gad vide hvem vi skal følge der.

Anyway…. Om halvanden uge går jeg på juleferie, og vi har ingen vilde planer, det bliver så dejligt….. Eller jo, jeg har lidt planer om et par ting i stuen jeg gerne vil igang med, men det blir altså først når julepynten er væk, før gider jeg ikke gå igang…. Men når det er sagt, så kunne jeg super godt tænke mig at høre, om der mon findes en serie jeg simpelthen ikke lige har set, og som I synes er mega fantastisk….. Skal skynde mig at sige, Breaking Bad og House of cards gider jeg IKKE, har prøvet flere gange, de er bare ikke mig, og Dexter har jeg set…. 🙂

Kom frisk….. Byd lige ind med en super cool serie……

7b5a6954-87db-4e49-91fb-072af691f54a

MORTILMERNEE_FBUntitled

At rejse er at leve…. eller er det….

img_0677

Så er vi der igen…. Jeg har ramt den der anti agtige feeling, noget jeg har glædet mig voldsomt til er ovre, og hverdagen har ramt mig med en hammer lige midt i panden…

Jeg ved ikke helt hvor jeg skal gøre af alle de her følelser, eller jeg ved det godt, jeg har jo værktøjerne nede i “skuffen” , jeg skal bare hive dem frem og forsøge at bruge dem rigtigt.

Men jeg kan bare ikke rigtig få det rystet igang. Når nogen spørg om vi har haft en go tur, så bliver jeg først helt høj af at fortælle om det, men samtidig også voldsomt trist, fordi vi bare er hjemme igen, og nu kun har vores elskede tur i hukommelsen.

Det er selvfølgelig også dejligt at have minderne der, men jeg trives aller bedst når jeg er midt i dem. Altså oplevelserne… At have noget at glæde sig til, det synes jeg er helt fantastisk. Det er nok også derfor jeg trives bedst i konstante forandringer.

Jeg kan også mærke, at jeg er blevet rigtig god til at stoppe op, og virkelig NYDE når jeg er midt i noget godt, jeg tog mig selv i flere gange, at sidde på bagsædet af vores lejede bil i Florida, og bare tænke “hold kæft hvor er jeg lykkelig lige nu”, og da vi stod midt i Universal, som var et af mine absolutte højdepunkter på turen, da var jeg bare nødt til lige at takke min far og mor, for at invitere os med på den her vidunderlige tur. Eller da vi alle 4 sad midt i Paris og så på det smukke oplyste Eiffeltårn, der tænkte jeg også “hold op hvor er jeg heldig, tænk at vi står her lige nu, alle 4, og bare nyder den her stund sammen. Jeg får naturligvis også den her slags stunder der hjemme, men jeg mærker virkelig livet når vi er ude i verden, sådan er det bare.

Mit motto er som HC Andersens “at rejse er at leve” og det er det virkelig, jeg ELSKER det…. Men det sætter altid min hverdag lidt i perspektiv, får den til at føles lidt som noget jeg ikke er tilfreds med, noget jeg simpelthen bare ikke vil tilbage til. Og sådan er det altså ikke, det ved jeg godt, og det er værktøjerne til at finde tilbage her til, jeg lige skal arbejde lidt på i øjeblikket.

For nyligt læste jeg om en bekendt jeg har på facebook. Hende og hendes mand har solgt deres hus og de fleste af deres ejendele, købt en enkeltbillet til Australien, og hvad deres fremtid ellers bringer, det må kun tiden vise. Jeg mærkede et stort sug i maven, om det var misundelse eller beundring, det ved jeg ikke helt. Men hold kæft det gad jeg bare godt…. Eneste forskel på dem og os er, at de ikke har børn, og så er en sådan beslutning bare en anelse nemmere, man har ikke lige skolen og alle børnenes relationer at tage stilling til, man kan bogstavelig talt BARE GØRE DET….. Det tror jeg dog aldrig vi kommer til, så stor en beslutning tror jeg ikke vi ville være i stand til at tage, jeg ville heller ikke sådan bare kunne undvære mine forældre. Vi er tæt forbundet med dem, og har altid været det…. måske de vil med!!!!

Anyway….. Jeg havde brug for det her skriv, for at huske mig selv på, at hverdagen også er ok….. lige om lidt er det jul (se nu er den der igen, den der med at der er noget at glæde sig til)…. Og i 2017 skal vi ud og opleve verden igen….. Men imellemtiden, der skal hverdagen altså lige indfinde sig, vi skal tilbage i rytmen og sætte pris på det vi har, at vores lille land er så velfungerende som det er. Det ER fedt at opleve verden, men det er også OK at være hjemme igen….. Gi mig bare lige et par uger mere til at finde helt ud af det….. 🙂

Go weekend kære læsere

MORTILMERNEE_FBUntitled
Older posts