Ugen der gik….

Indeholder affiliate links

img_5745

Strikken er fra Ganni, købt hos Profilart, Nederdel fra Gestuz.

Så skal jeg da ellers lige love for, at dagene igen fik ben og gå på. Bevares, de går ret stærkt når man holder ferie, men når først hverdagen suser afsted, så synes jeg nærmest ikke jeg kan nå at følge med.

Vi forsøger stadig at holde et nogenlunde lavt gear. Pigerne er kun i SFO de dage hvor er jeg afsted i min administrative stilling, ellers er de hjemme hos mig. Og sådan bliver den sidste uge før skolestart også. Men alligevel, Jesper er afsted igen, og det vilde er, at han lige før sommerferien, faktisk fik nyt arbejde…. I fredags havde han så sidste dag, og imorgen starter han i sit nye job. Det er med sug i maven at jeg sender ham afsted…. Han er spændt, og det forstår man jo godt. Han har været samme sted i 7 år, så alt kører på rutinen…. Og nu skal han arbejde i et meget større firma med mange flere kollegaer og helt nye systemer. Man ved godt selv hvordan det er, det kræver virkelig meget mentalt, sådan at starte et nyt sted…. Men vi er med ham, og vi glæder os til at høre om hans første dag…. Jeg håber den blir helt fantastisk…..

Ellers har jeg igen fået lavet lidt om i hytten, købt et skønt skønt nyt skab til spisestuen, og så har jeg faktisk fået endnu en stol ind i huset…. Det er en Bernt Petersen kludestol…. Jeg faldt over den på dba, og ja, den måtte jeg bare eje…. Nu har vi ret mange lænestole i huset, så jeg leger lidt med at få dem placeret, og det skal nok lykkedes… På billederne her, der står den for enden af stuen, og det prøver vi så lige nu.

Pigerne er helt tosset med de to stole vi har fået ind, de er bløde og slænge agtige, og det har de tilsyneladende savnet ret meget. I hvert fald er der næsten slåskamp om morgenen, for at få en plads i den som er i stuen….

Og så er jeg… By the way…. helt overvældet over hvor godt I tog imod mit sidste indlæg omkring forvandlingen i stuen…. Jeg ved godt, at mange af jer stadig hænger på, fordi I synes jeg er sjov at være på sidelinjen af, fordi her altid er forandring i udsigte…. Og det var også derfor, at jeg var top begejstret for IKEA udfordringen. Jeg maler gerne en væg og laver hele stuen om, for at vise jer, at der faktisk ikke skal så meget til, at det er ikke er så svært at ændre et hjørne eller integrere et nyt møbel, nogen gange skal man bare springe ud i det…. Og så drives jeg bedst af forandringer…. Det ER bare her jeg henter min energi… Hvor mærkelig det end lyder, men det er sandt.

I denne uge var Neel også på hendes aller første soveaftale, som ikke lige var hos mormor og bedstefar. Det var jeg godt nok spændt på…. Hun glædede sig helt vildt, og der var ikke skyggen er nervøsitet i hende da vi afleverede hende. Jeg havde sat hende ned og sagt, at det var HELT OK hvis hun til aften skulle få lyst til at ringe, eller gerne ville hjem. Det skulle hun slet ikke bekymre sig om, vi ville straks hente hende… Men samtidig sagde vi også, at hun bare skulle hygge sig og ha en vidunderlig aften, og så ville jeg hente hende dagen efter. Ca. kl. 20.30 ringede hun så facetime, og jeg tænkte “så, nu vil hun nok hjem”…. Men nej, det var bare den gladeste lille pige, der gerne ville sige Godnat, for nu skulle de snart putte …. Ejjjj altså, min lille store pige, jeg forstår det slet ikke….. Er det ok, at man faktisk bare ønskede hun gerne ville hentes???…. Jeg er selvfølgelig super glad og stolt over, at hun havde mod og lyst til det, men Merle sov faktisk først ude her i 2. klasse første gang, så jeg var overhovedet ikke parat til det her…. Måske er det bare noget med den lille, den sidste…. Man har på mystisk vis bare en tendens til at gøre dem små…

Hvor om alt er, så havde vi en hyggelig aften og formiddag med Merle. Hende og jeg var ude og gå en tur om aftenen, vi plukkede friske blomster til spisebordet, og vi snakkede en masse om hendes lille liv. Dagen efter tog jeg hende med ud og shoppe lidt, hun ønskede sig brændende en kjole der gik længere ned bag på, det lykkedes os desværre ikke at finde, men vi fandt en anden en, som hun heldigvis også blev glad for. Vi fik chokolade croissanter og hun fik nyt cover til sin telefon…. Vi prøvede kjoler sammen i H&M, og vi havde en dejlig formiddag….. Til middag hentede vi Neel, og så faldt de ind i deres ferie stemning igen….

I fredags var vi på lyn visit i Århus, Jesper skulle hente sin nye firmabil, og jeg måtte naturligvis forbi Ganni (Fashionbyemma har også mange fine nyheder plus et ret godt slut udsalg) og lure nyheder (jeg viser lige mit køb i et andet indlæg)….

Ellers har weekenden budt på besøg af venner, omrokering af diverse møbler…. Desværre lidt for meget indevejr og en rigtig lang gåtur…. Nu er det sent søndag aften, imorgen starter en ny uge.

Nighty Night sweet people…..

2cc9996b-857e-43c1-a51e-ddb3f8564bb4

Merles smukke kjole er fra Bobo Choses aw17 

de10b65f-c73d-452e-b505-fd6f21b04760

img_5821

img_5877

img_5890

MORTILMERNEE_FBUntitled

Merles første lille modeljob og drømme om at bo på landet….

4a8de182-65ae-4e89-9bcf-ed5a47177523

Weekenden går på hæld, men hvor har den dog været skøn….. Den startede ikke så godt, eller det vil sige, i torsdags lå jeg underdrejet af migræne, måtte trække stikket fra arbejde og gå mentalt i hi….. Åh hvor det dræner med den slags hovedpiner… Desværre har jeg fået flere med årene, ved ikke om det er noget med alderen der driller…..

Fredag begyndte det dog at lette, og mens den store tunge dyne langsomt blev løftet af mit hoved, så begyndte jeg også at se frem mod weekenden. Den startede nemlig fredag aften i selskab med vores dejlige venner, og yderligere fik jeg en mail fredag, at Merle var blevet valgt til hendes første lille photoshoot. Jeg havde selvfølgelig spurgt hende inden jeg havde tilmeldt hende. Neel var også tilmeldt, men hun blev ikke valgt…. Hun var dog med på dagen alligevel, hvor hun hyggede sig med de andre børn på stedet.

Billederne skal bruges til Sandnes Garn AW17, deres katalog fotos er først tilgængelige i efteråret, så jeg kan derfor ikke vise så meget, og ikke så tæt på…. Men man kan sagtens fornemme den lækre lækre strik og de utrolig smukke børn der skulle bruges…. Det var en helt fantastisk location vi var på. En kæmpe stor firelænget gård, med de helt rigtige smukke gamle detaljer bevaret. Nogle også i forfald, men stadig på den smukkeste måde. Stedet var åbenbart også kendt for et stort og smukt julemarked som holdes årligt, det er jeg så helt sikker på, at jeg må besøge til jul. Det var helt fantastisk….

De mange billeder herunder er bare mine, taget på afstand af det hele, fotografen var intet mindre end den skønne Sisse Langfeldt , Sisse har før fotograferet mine piger, det er de smukkeste billeder der nogensinde er taget af pigerne, og jeg indrømmer blankt, det var bestemt også en af de ting der talte for, at jeg gerne ville have pigerne med på det her shoot, for billederne, dem får jeg selvfølgelig på et tidspunkt.

Stylisten på shootet var dygtige Maria Aras Hansson , det var helt vildt hvordan hun lige tryllede med Merle, jeg var så vild med det look hun lavede på hende….. Det var ren magi hvis du spørg mig, jeg er vild med den slags. Og Merle havde en fantastisk oplevelse med det, og hun var helt tosset med stilen de lavede på hende…. Så jeg lovede at hendes efterårsgarderobe skal ligge i tråd med det her….. Hvis nogen kender en vidunderlig strikkedame der kunne have lyst til at strikke lidt for mig, så sig endelig til….

20a9f872-5c05-40d9-840a-1a6a951f454f

8c8b89b2-30f0-4643-ac94-407ecfa9ec31

7bb35444-8cc0-4c16-a257-a8fee1f2e4c2

6ebf0595-8ad4-4ad6-aad4-3ee0a12c410e 4a8de182-65ae-4e89-9bcf-ed5a47177523 1c77ad98-5b33-4d2e-8348-d0eb94c92f61

1b1a86a0-4472-4f57-b1c0-86b1010d9890

39108976-d0d3-46ee-a334-e51755c294f6

152bebd6-0335-441e-b84b-792e30b69b5b

58a007f7-62c2-42ea-b6d9-08ec36ef84e4

57c17215-7207-4f59-8995-957f868b92c3

48a772eb-10d5-4f34-96d4-d77e9737590f

ae00f318-67bb-4d87-b865-4348105562d4

a9d104f7-bafa-48c9-9086-316c247e8a2c

eb644e7d-29a4-4b67-9ea6-e5f545431125

img_4734

Apropos det her med drømmene om at leve på sådan en gård, så er det virkelig noget vi har talt en del om her hjemme på det seneste. Mine mange gåture ud langs markene, min trang til store vidder omkring mig, og min helt store passion for smukke blomster. Det harmonerer i virkeligheden ikke helt vildt med, at jeg også super gerne ville bo midt inde i København. Men det er som om, at den drøm efterhånden visner lidt…. Ikke fordi jeg ikke elsker København, for det gør jeg…. VIRKELIG….. Men jeg tror godt, at jeg, i hvert fald lige nu, godt kan nøjes med at besøge den fra tid til anden….. I mit daglige virke, der tror jeg faktisk, at jeg trives bedst, med vidde og plads omkring mig. Måske en gang, når pigerne er fløjet fra reden, og måske flytter til en stor by, så kan det være vi rykker med…. Men vi er begyndt at drømme lidt om det andet, og snakke mere om det….

Økonomisk er jeg også ret sikker på, at vi har lidt lettere ved at realisere den drøm, end den med at bo i fx København eller Århus. Det tror jeg ærlig talt aldrig vi sådan rigtig kunne få råd til….. Men en gård, hvor Jesper kunne bruge alle hans evner…. Der kunne vi nok meget bedre få realiseret det vi gerne ville.

Lige nu er det drømme, som vi synes er dejlige at have, og som vi elsker at gå og snakke om når vi går ture ude i naturen…. Og  den slags, de er dejlige at have….

Men mens vi stadig bor i vores lille hvide hytte midt i Hedensted, så nyder vi også det, fx sådan en dag som idag, hvor solen står højt på himlen, det lille bassin er hevet frem og jeg har plukket en buket i haven….. Mine forældre er kommet til aftensmad og lige nu nyder vi en is kaffe mens jeg kreerer et lille indlæg…..

Håber I alle har haft en vidunderlig weekend

c8f5f902-2504-4fcc-b7c1-c6f92f87626e

a9b8710f-0861-45a9-a23c-b41efc42c188

88648380-6599-4a69-9848-19cc06174e32

84ad4ba1-ec15-4b6e-8dcf-9972e92a44d4

0b4901a9-dc74-483e-909d-70ab03206d6c

 

 

MORTILMERNEE_FBUntitled

Farvel til børnehaven….. Et nyt liv begynder….

689c22dc-ded5-431d-bcfc-e12de6477dae

Igår var jeg ikke i stand til at skrive det her indlæg, det var simpelthen for følsomt for mig. Jeg har kunnet mærke det hele ugen, hvordan jeg mandag og tirsdag havde ondt helt ind i maven når jeg hentede Neel, og hvordan jeg onsdag simpelthen ikke kunne håndtere det. Om eftermiddagen kom flere pædagoger hen for at sige farvel til Neel, fordi de er tilknyttet stuerne på de mindre børn, og derfor ikke ville deltage i afskedsfesten som vi var til igår aftes…. Puha, allerede her blev jeg bevæget. Den daglige gang i børnehaven i 6 år er forbi, det var simpelthen så mærkelig at gå ned langs gangen, kigge ind på stuerne, trykke hende ud og for at sige “tak for idag” for aller sidste gang….

Om aften var alle forældre og børnehavebørn (- søskende) inviteret til fest sammen med pædagogerne tilknyttet havørnene. Der var pyntet på bordene med markbuketter som børnene havde plukket om formiddagen. Der var lasagne og cookies som de også havde været med til at lave i dagene op til. Børnene havde malet flag til flagranker der hang i rummet, og et par forældre havde sørget for de fineste afskedsgaver til alle pædagoger. Det var simpelthen så fin en aften, omend meget bevæget. Jeg havde svært ved at koncentrere mig om ret meget andet, end af forsøge ikke at bryde decideret ud i gråd. Tårene i øjenkrogen havde de fleste mødre…. Også et par fædre så jeg…. Men decideret hulkende, det var de altså ikke, så jeg skulle virkelig tage mig sammen.

Det lykkedes også på bedste vis at komme igennem middagen, den fine tale fra pædagogerne og de to sange som børnene sang for os alle…. Men da vi så skulle sige farvel til nogle af Neels yndlingspædagoger, hente hendes mappe og hendes sidste kreationer fra atelieret, der må jeg nok sige…. Så ville jeg godt ud der fra…. Der kunne jeg faktisk ikke mere. Jeg var simpelthen så bevæget, at nu måtte nok være nok….. Jeg endte også med at gå 11 km med en veninde bagefter, jeg skulle simpelthen have blæst hovedet igennem.

Jeg har noget med afsked og ting der slutter, jeg er elendig til det. Jeg hader alt for meget forandring, tingene skal ligesom bare gerne være som de plejer, så trives jeg bedst……

Men når det er sagt, så har vi også set på Neel, hvordan hun virkelig har trængt til forandring, i hvert fald hele det her år. Hun var den ældste i børnehaven, og det kunne bare godt mærkes. Hun har glædet sig fuldstændig vildt til at komme videre, og hun sagde igår da vi kørte hjem “ej hvor jeg bare glæder mig til at lege med noget legetøj der ikke er for babyer”….. Hun var helt høj af lykke efter dagen igår, hun havde glædet sig til festen og til at vi skulle se hendes mappe og spise de kager de havde bagt. Og så glædede hun sig bare helt vildt til idag, hvor brobygningstiden er startet, og vil køre frem til sommerferien om små 4 uger.

Da jeg hentede hende idag, efter første dag i brobygning var hun lige så glad, det havde været super godt, hun havde leget og oplevet en masse. Mest af alt, så synes hun det med at have madpakke med var helt fantastisk. Vi som forældre har jeg været lykkelige over vores Mette i køkkenet i børnehaven, Mette har kørt et 100% økologisk køkken i al den tid vi har været der, børnene har smagt de mest vidunderlige ting, og man vidste bare ALTID, at de havde fået et sundt og solidt måltid. Men Neel har længe tænkt lidt anderledes, hun har været lidt misundelig på den der madpakke der blev smurt til Merle, så da hun skulle putte hendes i den lille taske idag, der var hun ikke til at skyde igennem.

Da jeg hentede hende havde hun ikke spist den sidste, så den der følelse af, at sidde i bilen og spise det sidste af sin madpakke, det var altså virkelig med til at fuldende hendes dag. Faktisk sagde hun “Mor, imorgen må du godt hente mig kl. 2 så jeg kan nå at spise min sidste madpakke”… Det har hun aldrig sagt før, hun har altid ville hjem så hurtigt som muligt…..

Over aftensmaden har vi snakket om dagen, hun har fortalt og fortalt, og allerede idag, der føles det meget nemmere i maven….. Jeg skulle simpelthen bare på den anden side af den der afsked. Jeg vidste godt det blev hårdt….. Men samtidig så er det også helt ok, at vi er der hvor vi er nu…… Hvor vores mindste lille mus, skal til at gå en helt ny epoke imøde……

9dc20fb8-293d-4272-b23f-bd1c30ce01d8

 

PS…. Husk du kan vinde den finde NORDLUX lampe i indlægget HER….. Vinderen trækkes imorgen.

MORTILMERNEE_FBUntitled

glimmer, glitter og sommeroutfit til pigerne….

img_1958

Pigerne og jeg er blevet lidt vilde med at lave sådan nogle små photoshoots…. Enten i vores hjem eller ude på fine steder i naturen. Heldigvis synes de også det er sjovt, hvilket naturligvis er vigtigt for mig. Derfor viser jeg også nogle gange små videoer, hvor man kan se fjoller og griner.

Igår havde vi sådan en eftermiddag. Pigerne har nemlig fået noget nyt og smukt til garderoben og også til fusserne. Til dette lille shoot, havde jeg købt et glitter forhæng og fine glimmer slips. I var heldigvis vilde med det, så jeg lovede et lille indlæg, hvor jeg ville linke op til det hele.

img_1955

img_1957

Alt tøjet på billederne er fra Christina Rohde, Som mange nok har fanget, at jeg er meget meget glad for. Det skønne ved Christinas designs er, at hun mixer blomster, striber, farver, mønstre og strukturer. Jeg har altid været vild med det skæve og anderledes, og faldt derfor pladask for det her tøj. Det fine ved det er også, at designet bare fungerer både til store og små. Mine piger har efterhånden brugt det i 3 år nu, og jeg bliver kun mere og mere vild med det. Samtidig holder jeg også ret meget af Christinas Instagram, hun er sød til at dele så fin inspiration, og jeg bliver SÅ glad af de fine billeder hun ligger op, og som viser både leg og farvespil, som tydeligt afspejler sig i hendes designs.

På billedet her bærer Neel denne nederdel og denne bluse, Merle bærer denne bluse og denne nederdel. På fødderne har de begge strømper fra BOBO Choses, dem kan du finde lige HER. Deres slips er fra Flying Tiger.

d07ef4e9-d35a-434d-adbf-aed0c2cd5f83

Deres sko er fra Bisgaard, hvor jeg også lige har modtaget det første vidunderlige forårsfodtøj…. Wauw…. Jeg er som bekendt ambassadør for Bisgaard sko, og det er jeg stolt af, jeg har skrevet et indlæg tidligere om dem HER, og jeg må bare sige, det er simpelthen fodtøj der duer. Mine piger er selvklart helt tosset med de pink og lilla støvler, det er jeg faktisk også, men jeg er også vild med de naturfarvede, som 100% tager mig tilbage til min egen barndom. Et stilsikkert look, der bare virker…. Jeg sender dem som altid, mine varmeste anbefalinger… På deres hjemmeside kan du altid finde en forhandler i din nærhed.

På de sidste billeder er Merle i den smukkeste sommerkjole også fra Christina Rohde, jeg vil nok sige, hvis den fandtes til voksne, så ejede jeg den også…. Og jeg er ret sikker på, at Neel også må eje den. Gud hvor er den smuk, og lige så silkeblød og lækker som den ser ud…. jeg forudser hvordan den bare bliver helt vidunderlig når de varme sommerdage kommer…. Og til sommerferien i smukke Italien… Du kan finde den lige HER.

De fine glimmerophæng har jeg fundet HER, de findes i flere forskellige varianter. Bemærk at længden altså er LÆNGDEN, jeg tog nemlig fejl, jeg troede de var 290 cm brede, og havde forestillet mig, at de dækkede hele vejen over vores franske dør og tilbage igen, det var så ikke tilfældet. Men det fungerede heldigvis fint alligevel, fordi jeg havde købt 3… Jeg ville bare lige gøre opmærksom på det, hvis du nu, ligesom jeg, lige får læst detaljerne lidt for hurtigt 🙂

img_1956 img_1960 img_1962

 

MORTILMERNEE_FBUntitled

Barndomsveninder og en weekend af den gode slags…..

img_1767

Hvor sidste weekend endte i sygdom og ikke særlig meget energi, så har den her weekend budt på meget mere kvalitet….

Fredag havde jeg besøg af en af mine barndomsveninder. Det er faktisk en lidt sjov historie med hende…. Så den vil jeg gerne fortælle. Da jeg var 7 år gammel flyttede mine forældre og jeg i nyt hus som “vi selv havde bygget”…. Det var en ny etableret vej, ligesom så mange andre…. Da vi havde boet der ganske kort, så bankede det pludselig på døren, og udenfor stod en af min fars gamle skole kammerater. Min far kommer fra Skive, og vi boede altså i Vejle. Men lige ved siden af os, der flyttede så pludselig min fars gamle skolekammerat fra Skive ind. Og heldige mig, for han havde 2 piger. Louise som var nogle år ældre end mig, og Julie som var 2 år yngre. Julie og jeg blev hurtigt veninder, og sammen med Sofie – som boede lige overfor os – fik jeg mine første tætte og vidunderlige venskaber. Julies og mine veje skiltes da vi flyttede hjemmefra, Julie flyttede til Århus og jeg flyttede sammen med Jesper. Vi var selvfølgelig stadig veninder… Men fra at have set hinanden næste dagligt, så sker der naturligvis en forandring i venskabet, når man pludselig er væk fra hinanden. Julie startede studie, og jeg startede min år med jobsøgning, barnløshed og ledighed…. Så blev jeg mor og hun festede videre….. Sådan gik der nogle år hvor vi ikke så hinanden…. Det kender I helt sikkert. Den periode hvor man selv får børn, og veninderne ikke helt er nået der til, der skabes en eller anden form for afstand i en periode, man har ikke helt så meget til fælles som man plejer….

Julie smuttede en tur til København et par år, fandt sig en vidunderlig mand, og så blev hun mor til 2 skønne unger. De er tætte de to små, den ene er i vuggestuen og den anden er 8 måneder, så min kære veninde, hun har pludselig virkelig meget at se til, og vi har nu meget mere til fælles igen… Jeg forstår hendes uendelige træthed, frustrationer og tigerspring, og hun er nu meget mere interesseret i at høre om børnehave og skolegang…..

Men noget vi altid har til fælles, det er vores barndom, vores skole og vores mange timer sammen om Playmobil…. Min playmobil, som jeg har fundet frem fra kælderen, som mine piger nu bruger uendelig mange timer på. Det var i sandhed nostalgisk i fredags, hvor Julie og jeg stod med playmobil heste i hænderne og med vores børn rundt om os….. Tiden er skiftet, det er nu vores børn der leger med dem…. Og os der står som de voksne og mindes barndommen…. Hvor er vi heldige, at vi havde den sammen….

Lørdag var vi en tur til vandet…. I har nok fornemmet, at jeg har en helt særlig kærlighed til vand…. Jesper har mig mistænkt for, at det også handler lidt om, at det er meget fotogent ved vandet, og jeg vil da ikke lyve “jeg elsker OGSÅ at fotografere ved vandet”…. Men mest af alt, så holder jeg af bare at være der, at høre på vandet og gå langs vandkanten…. Pigerne nyder det også, de finder lynhurtigt en leg, og der går hurtigt et par timer således…. I lørdags var helt særlig, for solen var lun, og jeg sad på en sten og nød varmen mod kinderne. Årets første solstråler, de nydes på en helt særlig måde….

Søndag kom mine forældre med take away og vi havde bagt fastelavnsboller……  Det var virkelig en god weekend….

Og hey…. jeg er startet på en ny serie, “Call the midwife” …. Hvis man elsker Downton Abbey og The Crown…. Så vil man også elske den her.

95b545cd-869f-4824-b158-8aa3d9619f7b

MORTILMERNEE_FBUntitled

Fotografisk opgave for min egen Kommune…. :-)

IMG_0985

For nogle uger siden blev jeg kontaktet af min egen kommune, Hedensted Kommune, de havde fundet min profil på Instagram, og ville høre om jeg havde lyst til at lave en opgave for dem.

Først kunne jeg slet ikke lige koble sammenhængen, hvilken slags opgave kunne dog relatere til mig og min offentlige profil, det mix kunne jeg ikke helt spotte…. Men jeg var meget interesseret i at høre nærmere. Og vi aftalte et møde.

Hedensted Kommune har et ønske om at brande sig selv lidt mere, at gøre kommunen til en attraktiv bopæl, et sted man har lyst til at flytte til istedet for at flytte fra. Over tiden er Hedensted by vokset en del, og der bliver gjort mange tiltag for at gøre byen pæn og indbydende… I skrivende stund synes jeg dog der foregår lige lovlig mange udgravninger, men det skal vel være skidt før det bliver godt. Men Hedensted Kommune er meget mere end Hedensted by, og det er det der gerne skal være mere fokus på, hvor stor kommunen faktisk er, og hvor meget den har at byde på.

Kommunens branding har hidtil foregået på www.hedenstederne.dk , men man har set ud af til, og har opdaget, at flere kommuner har taget Instagram til sig, og det er så her jeg kom ind i billedet…. Kommunen havde nemlig bemærket mine fotos af skønne lokale områder. Vi elsker at tage en tur i skoven, på stranden eller bare ud i det fri, og jeg gør det aldrig uden at have mobilen med mig…. Ikke fordi jeg skal være tilgængelig, men fordi jeg simpelthen ser verden i billeder det meste af tiden….. Jeg er ofte nødt til at stoppe bilen, blot for et fotos skyld…..

Ønsket var, at jeg i første omgang skulle fotografere Hedensted by, set ud fra min vinkel og ligeledes Juelsminde. Om der kommer flere opgaver, det må tiden vise… Men ønsket er at profilen med tiden vil skabe sig selv.

Opgaven er nu løst, og man har kunnet følge mine fotos ovre på @hedenstederne på Instagram….. Super stolt er jeg faktisk af resultatet, men ikke mindst også over at blive tilbudt sådan en opgave…..

Kort tid efter Instagram profilen gik i luften, fandt Horsens Folkeblad frem til historien, og var derfor på besøg i sidste uge for et mindre interview. I weekenden kunne man læse det i avisen, og du kan også finde artiklen lige HER.

Billederne her i indlægget er et lille udpluk af dem jeg har taget, resten synes jeg du skal hoppe over på @hedenstederne for at se….

IMG_0954

B96B008C-1285-4A29-B3C6-739595DE5DC9

B394CE83-C694-4626-8215-68E213556973

D334BB1D-37B1-46CF-A01C-72D7C8802938

IMG_0842

IMG_0844

IMG_0839

 

MORTILMERNEE_FBUntitled

Mine fotos er gået online i mere end ‘en forstand…..

BCC395A3-8E34-4A81-B098-9750AA9DC6E8

I husker nok mit indlæg om den her oven ud fantastisk sofa…. Og som vi lånte i 24 timer…. Jeg forelskede mig hovedkuls i den…. Og vi har også købt den….. Vi får den leveret om halvanden uge…. Jeg er drøn drøn spændt, og glæder mig helt vildt….

Jeg er sikker på I vil blive sofaspamet over den næste tid…. ha ha….. Sofabordsbeslutningen er endnu ikke taget, jeg er VILD med det på billedet her, virkelig, men er i tvivl om det rent praktisk vil fungere for os som familie…. Det summer vi lidt over endnu 🙂

Men noget sjovt er sket imellemtiden, Interiorshop var nemlig SÅ begejstrede for de billeder jeg havde taget af “deres” møbler i vores stue, så de har faktisk fået lov til at bruge dem på deres egen hjemmeside…. Det er da skægt….

Hvis du crusher på bordet, ligesom mig, så kan du finde det online lige her…. Og se mine billeder af bordet hjemme hos os:-)

Rigtig god torsdag til Jer 🙂

MORTILMERNEE_FBUntitled

Efterårsfarver og blomster

 

IMG_7044

Jeg er dybt fascineret af årstiderne…. Det er som om, man bare helt automatisk bliver tryllet ind i den stemning man nu bevæger sig hen imod. Når det er forår bliver man næsten høj af alle de små spirer og skud, om sommeren nyder man alle de smukke ting der er sprunget ud, man nyder farverne og duftene i haven, om vinteren længes man mod sne, frostklare morgener og spindelvæv med krystaller…. Og om efteråret, der er stemningen helt eventyrlig. Bladene skifter næsten farve dagligt, de mister deres store kronede pragt, og står næsten nøgne…. Haven forsøger at holde fast på de sidste blomstringer…. Men kun indtil den første nattefrost får bid.

Jeg elsker det bare…. Flere gange om ugen kan jeg stadig plukke buketter ind af høstanemoner, stolt kavaler, tallerkensmækkere og morgenfruer…. Og udenfor kan man tage de smukkeste fotos af røde blade der pryder husmure og skovens træer…. Nogen siger man bliver små forelsket i foråret…. Jeg tror også næsten, at jeg har samme fornemmelse her i efteråret.

IMG_0206

IMG_0216

IMG_0143

IMG_7046

 

MORTILMERNEE_FBUntitled

Smukt besøg på “Grønnegården”……

01F3B2EB-E653-4D82-BC6B-DF523804B3B6

Siden ferien er dagene bare fløjet afsted, jeg har egentlig en masse jeg gerne vil fortælle og vise frem, men den ene dag tager bare den anden, og jeg får simpelthen ikke åbnet computeren hver dag…. Så I må bære over med mig, når der lige går nogle dage mellem indlæggene. Siden onsdag har jeg også forsøgt at bekæmpe noget feber/snue halløj… Jeg hader det. Kender I det, når kroppen bare ikke kan finde ud af hvad den vil, man er ikke rigtig syg, men man er bare heller ikke oplagt til ret meget…. Den ene treo glider ned efter den anden…. Det tager lige toppen af feberen for en stund, og nogle timer efter er man bare off igen….. Sådan har de sidste 4-5 dage været for mig, og der er ikke synderlige tegn på, at det har tænkt sig af skride….. Men jeg håber hver morgen, at jeg bare vågner springfyldt af energi….. come on… hvem fanden gør det….. det har jeg vidst egentlig aldrig prøvet, syg eller ej…..

Anyway, i fredags var jeg på tur med min far, det havde vi aftalt for uger tilbage, så ind med 7 treo fra morgenstunde (læs… overdrivelse fremmer forståelse)…. Og afsted med os.

Min far er sådan en, der i virkeligheden burde have haft sit arbejdsliv indenfor film og teater branchen. Hans far var indenfor den slags, og min far er derfor vokset op mellem benene på Dirch Passer og Poul Richardt…. Yep… det er sandt…. Dirch Passer har derfor en helt særlig plads i mit hjerte, desværre nåede jeg aldrig selv at møde ham, men jeg har hørt utrolig mange historier om ham, og der er mange af “hans” scener og omklædningsrum i Danmark som jeg har fået vist….. Så med den opvækst, har man nok en særlig kærlighed for den branche…. Og derfor var denne dag også lidt i DR’s drama serie “Arvingernes” tegn….. Vi var nemlig på besøg på “Grønnegården”.

Den kære ældre Herre som ejer huset, han er en af min fars bekendte, og derfor var vi på besøg på Gården. Jeg kan desværre ikke oplyse hvor den ligger, udover at det er et sted på Syd Fyn 🙂

Allerede da vi kører ned af alleen er jeg dybt fascineret. Jeg skal ikke narre nogen, jeg er sgu også lidt betaget af den der film verden, og jeg har også stået under armhulen på et par af de store verdensstjerner, jeg har sågar været statist i Beverly Hills 90210 for år tilbage, så jeg synes faktisk også, at det er lidt spændende at snuse rundt bag kulisserne.

Men den her store smukke, omend temlig nedslidte gård, den tog mig fuldstændig med storm. Instagram flød over med smukke fotos herfra i fredags, og jeg mistede faktisk omkring 20 følgere undervejs… Sorry…. Men jeg kunne simpelthen ikke begrænse mig. Den ældre mand som bor der, han er 82 år, og han var fyldt med historie…. Wauw…. sikke en masse leben der havde været i huset gennem tiden. Det var SÅ betagende at høre om, jeg glemte fuldstændig, at vi faktisk var der for at snuse rundt i “Signes” smukke arvede gård, laden hvor “Frederik” finder sin far, kælderen hvor “Gro” genskaber “Veronicas” værker og “Thomas’s” sjove gamle hytte nede i baghaven….. Ja ja jeg så det hele ….. Og en hel masse andet fantastisk…..

Gården havde i sin tid haft en husholderske besætning på omkring 15, 86 kvæg, 130 hektar land og 700 kvm bolig….. Idag bor der kun den ældre mand tilbage, og han har, naturligvis meget svært ved, at vedligeholde alle dissse store bygninger.

Fotografisk set var den her gamle bygninger helt ideel, så hvis man ser bort fra de lidt triste omstændigheder, så var det en rigtig spændende oplevelse og meget meget smuk….

4EC4C61D-C241-4521-ADEF-B4CCBD51DBDB

21E53844-D4AE-4A78-AC85-DD63AB8B9F0F

B4AD89DE-A4B4-4B4D-B214-E6063C8BB1FC

8685E4F8-E3AA-4011-9422-FCF7CA8B9FEF

98221FA0-AE6C-41F3-AF67-A3E27C46A963

 

Hvis I har lyst til at se endnu flere billeder her fra, så tjek min instagram @mortilmernee , der er Så mange smukke ovre…..