Årets første sne…. Og mit nye skab…

abf3f560-84d8-46a3-8f60-9a5381ff455d

2. søndag i advent, og den første sne valgte at falde natten hertil…. Sikke dog et smukt syn at vågne op til. Faktisk var vi på julerundtur på Fyn/Tåsinge igår, fantastisk tur, det kan varmt anbefales, se meget mere på Instagram, hvis I har lyst. Og Mens vi var på Egeskov i det smukke aftenpyntede univers, der kom den vildeste haglbyge ned over os, og så begyndte det ellers at små sne herefter, så jeg drømte da om, at det ville fortsætte sådan….. Og det gjorde det, hele vejen hjem, og åbenbart også i nat.

Helt snedækket var haven, og det knasede skønt under fødderne når man betrådte det. I skrivende stund har det forvandlet sig først til tø, og siden hen til frost, så det smukke syn er gledet ned af taget, jeg håber det kommer igen dog, meget gerne om 14 dage.

Pigerne skyndte sig ud, de ville ud og bygge snemænd, og det gjorde de i flere timer i formiddags, hvor er det bare det dejligste syn at se på…. To børn der leger i sneen, griner og pjatter, glemmer alt om elektroniske maskiner og hvad der ellers kan forstyrre de barnlige fantasier.

Det blev til både en mor, en far og 2 små snemandsbørn, dog lykkedes det ikke mig at forevige dem alle, før de tiltede om i tøvejret. Og ja, Neel har tabt sin ene fortand 🙂

e3afd3c2-1c71-4145-9f24-137e0d6f244e

0f64062e-1bb2-4540-a57c-858f8ee88d76

bb5d402b-fb60-420b-aa1b-0165ee31e3c0

Søndagen er også blevet brugt på at indrette lidt her hjemme, jeg har skrevet om det lige HER, vi får nemlig nyt spisebord meget snart, og derfor går jeg så småt og forbereder mig på, hvordan jeg gerne vil have spiserummet skal se ud.

Først røg krydsfinervæggen, og idag fik jeg altså lyst til at fjerne det fine træskab, i hvert fald i det her rum. I kælderen er jeg så heldig, at vi faktisk har 2 store metalskabe stående, det jeg har sat op, og så et mere der bliver der nede.

Skabene har en lidt sjov historie, de stammer helt tilbage fra da vi lige havde købt huset, vi manglede noget opbevaring til kælderen, og jeg søgte derfor på DBA efter gamle lockers. Der var ‘en annonce med dem her, det var de eneste der var, og de stod på Nordsjælland. Vi havde ingen børn den gang, så vi lånte et folkevognsrugbrød, og brugte en hel lørdag aften på at køre efter dem. Det var en laaaang tur, Jesper skulle nemlig lige spille kamp før vi kunne køre ( Han levede af fodbold den gang )…. Så vi kørte 3-4 timer den ene vej OG den anden vej, den havde nemlig ikke den højeste fart den gamle bil vi havde lånt.

Da vi kom hjem med dem, viste det sig, at de simpelthen var for høje til at stå op i kælderen, så med blødende hjerte, lod jeg Jesper skære dem skrå bagtil, så de kunne rejses op. De har derfor ikke noget “tag” på, hvilket er super ærgerligt…. Heldigvis har Jesper lovet mig at bygge en slags kasse der kan stå, så jeg alligevel kan stille noget “oven på” skabet….. I hvert fald rent udtryksmæssigt.

Man skal nok vide det her, for at opdage det, nogen af dem ER nemlig skrå fra start. Men når man nu ved, hvor finde de faktisk var, så er det naturligvis lidt ærgerligt….

Anyways, nu står det her istedet for træskabet, og jeg er vild med det. De giver et helt andet udtryk til rummet, og jeg håber det passer super fedt sammen med det nye bord…. Som forøvrigt gerne skulle komme sidst på ugen 🙂

Nå, jeg må hellere vise jer det famøse skab.

458081e0-1e4e-4e1a-953c-4780fe992be2

828d04d1-c022-4a5a-844e-2472e1e5ca17

ee766737-73a1-452c-8508-f58c1d65e197

Til sidst vil jeg gerne vise jer vores nye puder i sofaen. Det er min veninde Eline Engen der laver dem, og de er ekstremt fine. På vores tur til Fyn igår ( her bor hun nemlig ) var vi lige et smut forbi, og søde Eline gav mig disse 3 i en før julegave. Jeg er helt tosset med dem…. Moden diktere rød, også efter jul, så derfor havde hun valgt disse 3 til mig. Hun ved jeg er top glad for farver, og tænkte at de ville passe smukt ind hos os. Og det har hun fuldstændig ret i, synes jeg i hvert fald selv 🙂 Lige nu er rød virkelig vidunderligt i indretningen, men jeg ved også, at når alt julepynten er nede, så kan her virke frygtelig bart, jeg vil derfor være glad for, at netop de her 3 blomstrende farveklatter stadig står i sofaen 🙂

Er de ikke bare smukke??

Ellers håber jeg I alle har haft den skønneste weekend, det har vi i hvert fald…. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at juleferien er tiltrængt, og der tælles ned til den. Vi glæder os simpelthen sådan til at være hjemme, og bare nyde roen, sove længe og ikke have ret mange planer…..

PS….. Der skal også snart ske helt nye sager med bloggen, et helt nyt look kan præsenteres for jer i starten af det nye år, det glæder jeg mig helt vildt til at dele med jer 🙂 Der er pt ved at blive lagt de sidste detaljer på, og snart kan jeg skriver fra mit helt nye univers 🙂

583c99db-2328-49dc-bae3-9787c31b54b1

img_1603

4a905da8-502b-4c5e-9fa1-5e998d1e8860

MORTILMERNEE_FBUntitled

Merles første lille modeljob og drømme om at bo på landet….

4a8de182-65ae-4e89-9bcf-ed5a47177523

Weekenden går på hæld, men hvor har den dog været skøn….. Den startede ikke så godt, eller det vil sige, i torsdags lå jeg underdrejet af migræne, måtte trække stikket fra arbejde og gå mentalt i hi….. Åh hvor det dræner med den slags hovedpiner… Desværre har jeg fået flere med årene, ved ikke om det er noget med alderen der driller…..

Fredag begyndte det dog at lette, og mens den store tunge dyne langsomt blev løftet af mit hoved, så begyndte jeg også at se frem mod weekenden. Den startede nemlig fredag aften i selskab med vores dejlige venner, og yderligere fik jeg en mail fredag, at Merle var blevet valgt til hendes første lille photoshoot. Jeg havde selvfølgelig spurgt hende inden jeg havde tilmeldt hende. Neel var også tilmeldt, men hun blev ikke valgt…. Hun var dog med på dagen alligevel, hvor hun hyggede sig med de andre børn på stedet.

Billederne skal bruges til Sandnes Garn AW17, deres katalog fotos er først tilgængelige i efteråret, så jeg kan derfor ikke vise så meget, og ikke så tæt på…. Men man kan sagtens fornemme den lækre lækre strik og de utrolig smukke børn der skulle bruges…. Det var en helt fantastisk location vi var på. En kæmpe stor firelænget gård, med de helt rigtige smukke gamle detaljer bevaret. Nogle også i forfald, men stadig på den smukkeste måde. Stedet var åbenbart også kendt for et stort og smukt julemarked som holdes årligt, det er jeg så helt sikker på, at jeg må besøge til jul. Det var helt fantastisk….

De mange billeder herunder er bare mine, taget på afstand af det hele, fotografen var intet mindre end den skønne Sisse Langfeldt , Sisse har før fotograferet mine piger, det er de smukkeste billeder der nogensinde er taget af pigerne, og jeg indrømmer blankt, det var bestemt også en af de ting der talte for, at jeg gerne ville have pigerne med på det her shoot, for billederne, dem får jeg selvfølgelig på et tidspunkt.

Stylisten på shootet var dygtige Maria Aras Hansson , det var helt vildt hvordan hun lige tryllede med Merle, jeg var så vild med det look hun lavede på hende….. Det var ren magi hvis du spørg mig, jeg er vild med den slags. Og Merle havde en fantastisk oplevelse med det, og hun var helt tosset med stilen de lavede på hende…. Så jeg lovede at hendes efterårsgarderobe skal ligge i tråd med det her….. Hvis nogen kender en vidunderlig strikkedame der kunne have lyst til at strikke lidt for mig, så sig endelig til….

20a9f872-5c05-40d9-840a-1a6a951f454f

8c8b89b2-30f0-4643-ac94-407ecfa9ec31

7bb35444-8cc0-4c16-a257-a8fee1f2e4c2

6ebf0595-8ad4-4ad6-aad4-3ee0a12c410e 4a8de182-65ae-4e89-9bcf-ed5a47177523 1c77ad98-5b33-4d2e-8348-d0eb94c92f61

1b1a86a0-4472-4f57-b1c0-86b1010d9890

39108976-d0d3-46ee-a334-e51755c294f6

152bebd6-0335-441e-b84b-792e30b69b5b

58a007f7-62c2-42ea-b6d9-08ec36ef84e4

57c17215-7207-4f59-8995-957f868b92c3

48a772eb-10d5-4f34-96d4-d77e9737590f

ae00f318-67bb-4d87-b865-4348105562d4

a9d104f7-bafa-48c9-9086-316c247e8a2c

eb644e7d-29a4-4b67-9ea6-e5f545431125

img_4734

Apropos det her med drømmene om at leve på sådan en gård, så er det virkelig noget vi har talt en del om her hjemme på det seneste. Mine mange gåture ud langs markene, min trang til store vidder omkring mig, og min helt store passion for smukke blomster. Det harmonerer i virkeligheden ikke helt vildt med, at jeg også super gerne ville bo midt inde i København. Men det er som om, at den drøm efterhånden visner lidt…. Ikke fordi jeg ikke elsker København, for det gør jeg…. VIRKELIG….. Men jeg tror godt, at jeg, i hvert fald lige nu, godt kan nøjes med at besøge den fra tid til anden….. I mit daglige virke, der tror jeg faktisk, at jeg trives bedst, med vidde og plads omkring mig. Måske en gang, når pigerne er fløjet fra reden, og måske flytter til en stor by, så kan det være vi rykker med…. Men vi er begyndt at drømme lidt om det andet, og snakke mere om det….

Økonomisk er jeg også ret sikker på, at vi har lidt lettere ved at realisere den drøm, end den med at bo i fx København eller Århus. Det tror jeg ærlig talt aldrig vi sådan rigtig kunne få råd til….. Men en gård, hvor Jesper kunne bruge alle hans evner…. Der kunne vi nok meget bedre få realiseret det vi gerne ville.

Lige nu er det drømme, som vi synes er dejlige at have, og som vi elsker at gå og snakke om når vi går ture ude i naturen…. Og  den slags, de er dejlige at have….

Men mens vi stadig bor i vores lille hvide hytte midt i Hedensted, så nyder vi også det, fx sådan en dag som idag, hvor solen står højt på himlen, det lille bassin er hevet frem og jeg har plukket en buket i haven….. Mine forældre er kommet til aftensmad og lige nu nyder vi en is kaffe mens jeg kreerer et lille indlæg…..

Håber I alle har haft en vidunderlig weekend

c8f5f902-2504-4fcc-b7c1-c6f92f87626e

a9b8710f-0861-45a9-a23c-b41efc42c188

88648380-6599-4a69-9848-19cc06174e32

84ad4ba1-ec15-4b6e-8dcf-9972e92a44d4

0b4901a9-dc74-483e-909d-70ab03206d6c

 

 

MORTILMERNEE_FBUntitled

Pinsesolen har danset af….. Og haven er gået amok….

adcc5c0a-6188-4ab3-b566-10c6181b7184

Computeren fik lov til at holde pinseferie, og ligeledes gjorde derfor mine blogindlæg. Det håber jeg I lige kan bære over med.

Der skete nemlig det, at min mand og jeg i fredags havde 8 års bryllupsdag, og med en lille bitte pinseferie, uden en eneste plan, der blev dagene bare til en hel masse tid, som ikke indebar at jeg lige sad foran computeren. Det gør selvfølgelig, at jeg er lidt bagefter nu, og at jeg derfor også “maser” både lidt kærlighed og en havestatus ind i samme indlæg….

8 år som mand og kone og 16 år som kæreste…. Det er som sådan ikke noget vi går op i her hjemme, vi køber hverken gaver eller blomster til hinanden. Men fredag aften skålede vi i corona på terrassen og gik en lang tur sammen. Søndag besøgte vi den meget omtalte udstilling The Garden, som Aros står bag, og som ligger langst kysten og i bymidten af Århus. Jeg må ærligt indrømme, at jeg faktisk synes ret godt om den her udstilling, jeg forstår hvad det er den gerne vil symbolisere, og jeg tænker, at den lige præcis opnår den form for opmærksomhed, som der sikkert er ønsket…. Under alle omstændigheder var det meget fotogent, og da jeg ELSKER pink og lyserød, så faldt det så absolut i min smag…. Og jeg synes bestemt jeg kan anbefale et besøg hvis man kommer gennem Århus. Udstillingen er gratis og kan nydes  på en gåtur på ca. 5 km.

img_4392

1d00f507-5b20-44e7-8246-13398717b981

03d647a2-83da-41e2-b376-3629d5022d18

264afec3-930f-4ac3-b670-17d70388cc3c

Men ellers har vi bare været hjemme, været i haven, lejet er par tegnefilm og spist aftensmad foran fjernsynet. Pigerne har sovet på hemsen, og en ret hyggelig feriestemning indfandt sig måske lidt for hurtigt. Hvilket selvfølgelig også betød, en MEGET træt familie her til morgen….. Det er altså virkelig godt, at man meget snart kan række ud efter sommerferien, den er tiltrængt, det er den bare. Neel har mange tanker i øjeblikket, det mærkes også…. Der sker SÅ meget i hendes lille hoved, hun er ikke helt sig selv, så det bruger vi også energi på at prøve og være i….. Det her kræver i virkeligheden sit helt eget indlæg, men indlægget er meget følsomt, og jeg tør ikke røre ved det, før tingene forhåbentlig er faldet på plads.

Nå, men mens vi nu ikke helt er i den der ferie endnu, så tænkte jeg, at jeg ville tage jer med på en “lille” rundtur i haven.

Kæmpe valmuerne blomstrer nemlig nu, vinen i drivhuset er gået amok, syrenerne hænger stadig ved, selvom man godt kan se, at de så småt er på retur, man kan dog stadig klippe lidt ind til vaser på spisebordet. De 3 nye bærbuske  – her trives i hvert fald de to. Hindbær og  stikkelsbær vokser bare der ud af, men ribsene har det lidt trist. nogle få bær gror stadig, men busken ligner den er gået fuldstændig ud…. Jeg ved ikke helt hvad vi stiller op med den, men det er vel noget med at få den skåret godt tilbage i efteråret, og så håbe den kommer igen til næste år. Lupiner og Akelejer blomstrer i fuldt flor og tulipanerne har vi klippet ned, og de nye små skud fra stolt kavaler pipler op af jorden…. Det er en sand fornøjelse at være der ude, der sker næsten noget fra dag til dag…..

Jeg håber I alle har haft nogle dejlige pinsedage…. Pinsesol eller ej, tid med familien er altid vidunderligt……

fd0ad791-560c-4604-aa58-8c10edaaa0a9

dc52d8e1-bf04-4f24-ba72-c332aa855f97

d3cce756-3e92-47c0-b68d-a9bd472bf6af

838a95ef-a92a-4b97-b87a-f79ee0af6b77

499a463f-d190-445e-b9d9-03607d907f2b

263fbe24-8e34-44aa-bbfe-aca7d537023a

83f423d9-a635-43c2-b769-f7a3ac95771c

8be45d88-9117-45cb-beb8-deba3e334bd2

0adc705b-9dc5-42db-89d8-6259d947e819

MORTILMERNEE_FBUntitled

Retro havemøbelsæt og sommerstemning på en mandag…..

02d5a7a7-25fd-4c25-ae5b-62b069348dbe

Vi har haft det her fine fine havemøbelsæt i 4 år nu, og vi er stadig virkelig glade for det, vi havde søgt længe efter et originalt gammelt marguerit sæt, men det var ikke til at opdrive i ordentlig stand, så vi endte altså med at købe det fra nyt. Jeg får utrolig mange forespørgsler på det her i sommerhalvåret, så derfor tænkte jeg, at jeg nu ville fortælle jer, at det faktisk kan købes næsten til halv pris lige HER. Vi købte det også på tilbud den gang, og gav nok omkring 7.000, så det her, det er altså et rigtig godt tilbud. Vi har siden hen givet det en lidt mørkere olie, så det faktisk ligner det gamle lidt mere. Det bestemmer man selvfølgelig selv om man gør, men en eller anden slags behandling, det kræver det altså efter nogle år. Vores står fast ude fra april og frem til efterårsferien, så det er altså rigtig mange måneder i blæst, regn, sol og varme…. Så for at det kan holde så mange år som muligt, så har vi altså givet det olie.

Om sommeren tager vi det også med ned på græsset under parasollen, det er bare så hyggeligt et havesæt, det emmer af rigtig kolonihave for mig, og det var præcis det vi søgte. Man sidder også dejligt i dem, kan slænge sig langt tilbage, hvilket er temmelig rart med alle de grillaftener man holder sig her ude.

Ellers vil jeg bare smide et par dejlige sommerstemningbilleder, de er taget i eftermiddag, og vidner om, at man virkelig nu kan have bare tæer i græsset. Idag fik vi også lavet årets første rabarber kompot, som smager himmelsk på min morgenmad. Pigerne spiser det bare uden noget som helst…. Det hele smager bare lidt mere af sommer nu…..

4f1ea8b6-c2ea-456b-9e65-4c02155d3fb2

9a3ed4d3-eaea-4bae-aec4-807172b9ea5d

79ea7335-5a2f-4923-8340-13a423842b23

img_4175

Indeholder affiliate link

MORTILMERNEE_FBUntitled

Nyt bed i haven….. Men hvordan flytter man bedst muligt bærbuske?

img_4020

Vi har fået et nyd bed i haven. Muligheden opstod nemlig, at vi kunne få både en ribsbusk, en hindbærbusk og en stikkelsbærbusk helt gratis, og hvem søren siger nej til det…. Vi gjorde i hvert fald ikke.

Men nu ved jeg faktisk ikke en pind om sådanne buske, andet end jeg elsker deres bær. Specielt stikkelsbær, de smager af barndom og kolonihave for mig. Jeg husker i min mormor og morfars kolonihave, hvor jeg har tilbragt ubeskriveligt mange timer. Der havde min morfar anlagt en hel gangsti med bærbuske på hver side. Der var vildt mange hindbær, så var der solbær, ribs og helt nede for enden, de lækreste stikkelsbær, så søde og søde…. Så jeg må nok sige, da vi fik lov til at modtage den her busk, der blev jeg helt nostalgisk.

Nu er det bare, at jeg som sagt, ikke ved ret meget om de her bærbuske. Jeg ved dog, at det nok i virkeligheden ikke lige er tiden hvor man rent faktisk flytter dem. Men det var vi altså nødt til at gøre lige nu….. Så Jesper gravede så meget med rundt om som muligt, og så har vi vandet og vandet og vandet her i weekenden.

Mit spørgsmål er nu til jer, de hænger nemlig stadig lidt med bladene, specielt hindbærbusken…. Og stokroserne, sådan nogle fik jeg nemlig også lov til at få, men de ser altså lidt slatne ud…. Er der nogle der har nogle gode råd? Skal jeg gøde dem, eller bare fortsætte med at vande godt, eller hvad gør man lige???

Tulipanerne har jeg også med i indlægget her, mest fordi de simpelthen bare er SÅ smukke…. Jeg har faktisk 10 poser liggende med frø til stolt kavaler, de plejer at stå i samme firkant som tulipanerne står, men jeg har altså ikke fået dem sået endnu… Og det kommer heller ikke til at ske før de visner ned… Men hvornår gør de egentlig det?? Det ved jeg heller ikke så meget om….

De små valmuer pipler også frem der ude nu, og kæmpevalmuen har jeg idag spottet de to første knopper i. Løjtnantshjerte har blomstret et par uger nu og lupiner og bonderoser ligger også an til snart at gå i knop….. Åh hvor er det vidunderligt, livsbekræftende, og balsam for min sjæl…. Hvor kan jeg virkelig finde ro der ude, med fingrene nede i planterne, blandt dufte og farver 🙂

img_4022

img_4021

img_4019

img_4018

img_4017

img_4016

MORTILMERNEE_FBUntitled

Påsken der gik på hæld…..

img_3405

Billedet her er taget for ca 30 min siden. En sjælden solstråle der netop belyser vores våde og forårskåde have…. Sådan har påsken lidt været, meget lidt solfyldt og meget våd…. Idag væltede en da en stor haglbyge forbi…. COME ON….. Det synes jeg altså godt kunne have været bedre.

Da jeg sidste søndag sad på terrassen i min nye havestol, nød solens varme og fik en dejlig lang lur…. Der var jeg overbevist om, at påsken ville bringe mig masser af den slags stunder. Men nej, det skulle absolut blive den eneste, for siden har det virkelig været vådt og koldt.

Jeg har dog opretholdt mine dejlige og meget højt elskede gåture, jeg har gået ml. 8-11 km næsten hver dag, og det bedste er, at jeg har fundet en at gå med her i byen. Det er også derfor turene bliver så lange, for når jeg kun går alene, med min musik i ørene, så bliver turene altså ikke helt så lange…. Så vi har været ude, lige gyldig vejret…. Og det har været dejligt.

Vi har også haft påskefrokost, vi har hygget med venner, vi har fladet ud og igår besøgte vi Skovgaard Museet i Viborg. En “lille” impulsiv tur, som viste sig at være virkelig virkelig fantastisk. Sjældent har jeg set så flot en udstilling. Den er ikke så stor, men hold nu op hvor var det fantastisk. Værket hedder Hovmod, og består af en stor blomsterhimmel i museets første rum. På deres hjemmeside har jeg nuppet et lille udpluk, som fint beskriver hvad værket går ud på.

“Som gæst vil du træde lige ind i værket og bliver omgivet af blomsternes dufte, farver og betragte deres forfald. I udstillingens tilstødende rum udstilles mindre blomsterinstallationer i montre og på gamle møbler. På væggene hænger fotografier, der kan minde lidt om hollandske blomstermalerier fra 1600-tallet, hvor spraglede buketter fremhæves af en sort baggrund. Laws fotografier rummer imidlertid også overraskende elementer, der viser, at Law ikke bare viderefører genren, men også fornyer den. HOVMOD er en hyldest til naturen, men også en påmindelse om, at når vi plukker fra den for at nyde dens skønhed, stjæler vi samtidig fra den. Kunstnerbiografi Rebecca Louise Law”

70f7596a-864f-4a92-b51c-c2225b36fc00

img_3375

img_3390

img_3398

Efter besøg på museet besøgte vi Viborg Domkirke, som lå lige ved siden af. Der er noget virkelig fascinerende ved sådanne store og gamle bygninger. Kalkmalerierne, stemningen, højden til loftet….. Jeg kan rigtig god li at besøge kirker, og pigerne synes også det var ret spændende…. Neel udbrød da vi stod oppe ved alteret “Ham der hænger der, ham har jeg set en film af på Youtube”….. Ja ja , det er ungdommen idag, vi kunne ikke lade være med at smile af det…. Godt at hun genkender det og faktisk ved lidt om det tænkte vi….. Men hvilken en film hun præcis har set, det aner jeg ærligt ikke….

På vej hjem fra Viborg møder man de smukkeste skove, og vi måtte holde ind og gå tur i en af dem. Jeg aner ikke hvad de hedder eller hvor de egentlig ligger, men de ligger ca midt imellem Hedensted og Viborg, og man kan ikke undgå at se dem når man kører ruten. Det var lidt som at gå rundt i noget fra Ringenes Herre, virkelig smukt og også en smule uhyggeligt…. Tænker ikke vi ligger et visit efter mørkets frembrud….

img_3386

img_3387

img_3395

img_3388

Til slut vil jeg egentlig bare vise jer vores smukke påskebord, jeg havde nemlig plukket årets første pluk selv tulipaner, og de er bare af en helt anden kvalitet end dem man køber, i hvert fald dem fra supermarkedet. Jeg plukkede dem tirsdag, og fredag stod de smukkere end noget andet, og de var kæmpe store. Sammen med dem havde jeg plukket grene fra naboen med både gule og hvide blomster og sat dem i forskellige vaser. Det var simpelthen så fint, og det fik mange roser på instagram. Tusind tak for dem, jeg bliver altid så glad når I kan li det jeg laver 🙂

Vores shelter i haven, som vi byggede sidste år, det er også forårsrengjort, og venter ligesom alt det andet, kun på lunere dage…. Sidste år drømte vi lidt om at købe en lille terrassevarmer til at hænge der nede, måske det skal være i år…. Det kan i hvert fald hurtigt forlænge sæsonen der nede en del, og det kunne vi egentlig godt tænke os.

Ellers er det næsten lykkedes mig at slippe tankerne fra tid til anden, men jeg skal også indrømme, at inderst inde, der fylder det faktisk en del. Når man har sådan en fysisk hævelse på sin ene hånd, så bliver man også mindet om det konstant, og tankerne kredser derfor fluks tilbage til uvisheden om hvad det kommer af….. jeg håber virkelig jeg snart bliver klogere, og at der også kan sættes en eller anden form for behandling igang, for nu gider jeg ikke rigtig vente mere…..

Jeg håber I alle har haft en dejlig påske, været sammen med dem I ønskede, spist en masse mad og haft nogle gode stunder….. De næste uger bliver lidt hæsblæsende for mig…. Det må I høre mere om næste gang….. SO LONG…..

712e1ba2-a0bc-4b20-96f5-aecc256a9a12

79391f77-346b-414b-8cdd-e25991270dce

img_3362

MORTILMERNEE_FBUntitled

Havestatus på sådan en kølig april dag….

964947c5-8374-483d-8055-761992af57e7

Vi er gået ind i april måned, en rigtig forårsbebuder er den. Weekenden leverede masser af sol, og termometret har allerede passeret 15 grader op til flere gange. Jeg hørte i nyhederne, at bøgen er sprunget ud en uge før den plejer, og jeg kan se i mit Instagram feed, at Bisbebjerg Kirkegård allerede bugner af gæster unde den smukke lyserøde himmel af sakura træer….

Vores have er også gået igang, meget mere end vi faktisk var klar over… Indtil i fredags havde jeg kun gået små ture rundt i haven, og ligget på terrassen med en dyne og nydt de første lune stråler på kinderne…. Men da jeg lørdag formiddag begyndte at rode lidt i bladene, så opdagede jeg, hvor meget der faktisk allerede pibler frem, hvilket naturligvis gjorde, at hele søndagen blev brugt på at klippe ned, så alle de ny skud og planter har mulighed for at komme op. Inden haven for alvor tager fat fik vi også skiftet 9 hegn ud i vores pilehegn. De var simpelthen gået til efter 11 år, så de trængte til at få nye fag. Nu er haven igen lukket og privat, som vi aller bedst kan li det.

Skvalderkålen er også godt igang…. Min havefjende nr. 2, næstefter dræber sneglene…. Ingen af delene har vi nået at forholde os til endnu, for skvalderkål får man ikke lige bugt med på et par timer. Vi plejer at bruge en hel dag på at ligge med rumpetten i luften og knæene godt begravet i jorden, og så ellers følge rodnettet rundt i haven så godt vi kan. Det lykkedes gerne at få nogenlunde bugt med det, således at når først høstanemonerne og storkenæb (som primært gror der hvor de er) tager over når de endeligt kommer op og får magt. Men KUN hvis vi går hårdt til værks her i starten, og ikke lader det nå alt for meget rundt…..

Nå, men nu vil jeg vise jer lidt af det der allerede sker der ude. Jeg elsker det, hver eneste dag kan man se at der sker noget nyt. Og selvom vejret er koldt og blæsende idag, så lover de allerede lune og mere solrige timer til weekenden, og så ved jeg bare hvordan det hele tager fat igen.

ff831931-251a-45d3-bf89-519d8d7406d1

Her er det Claus Dalby tulipaner som jeg satte i efteråret, det er første år vi har dem i haven, dem har jeg virkelig glædet mig til at følge… Jeg er sikker på det bliver så flot i den her firkant 🙂

6db3c839-9927-4c13-9323-82cc1f41aa2a

Her er det rabarberne der bryder op igennem jorden, se lige den lækre og knaldrøde farve de har 🙂

48b56838-29e1-43c6-965b-bab7dd32c4e9

Den her grønne dusk bliver til orange kæmpe valmuer, vi har dem 2 steder i haven, og sidste år var første gang i 3 år de kom med blomst, jeg her derfor store forventninger til dem i år 🙂

13bd1ffe-3b3b-44d7-af27-8fd47b00b388

Alle de små røde skud er bonderoser, dem har vi 4 forskellige steder i haven, de er noget af det mest fantastiske når de først folder sig ud….. Desværre lykkedes det næsten altid regnen af slå dem ned når de står aller flottest, det positive ved det er, at så gør det knap så ondt at klippe dem ind i kæmpe store buketter 🙂

b12161d5-9773-4234-9d1a-e53d42de36ae

De 3 små æblertræer er også så småt begyndt at skyde

4a674824-ca4d-434c-9b10-de29e7ea09aa

Udenfor vores hus står 4 smukkes kirsebærtræer, allerede nu ser de sådan her ud…. Om en uge tænker jeg slet ikke vi kan se igennem dem mere….. Når man står inde i vores stue ligner det næsten der er faldet sne når vi ser ud på dem, de er noget så smukke 🙂

4079c8af-f87f-48b9-a144-c532ad8bf236

Stedmoder blomster har vi i krukker alle vegne lige nu, dem nyder jeg at se ud på, fordi de giver det fineste farveindslag i en lidt grå have lige nu. Desuden er de super smukke at bruge til pynt på både kager og mad 🙂

f06a128a-c43e-40de-96dd-aa9de6e02bed

MORTILMERNEE_FBUntitled

Forspirring i vindueskarmen….

16615dd5-d163-4726-a9a3-24b0fbe8b674

Forspirring i vinduet er for mig det ultimative forårstegn. Jeg elsker det…. Her i huset gør vi det primært fordi vi bare synes det er hyggeligt at følge planterne gro. For ude i haven har vi både overdækket læ terrasse og drivhus, så vi behøvede faktisk ikke at have noget indendørs. Jo, måske til forspirring, men min erfaring siger mig, at tingene faktisk sagtens kan plantes direkte i jorden, når den tid er.

MEN, så snart jeg ser de første frø i butikkerne, så er jorden udenfor i hvert fald ikke klar, men jeg er, så derfor forspirrer vi altid alligevel. Jesper spurgte forleden, kan vi ikke prøve lade dem blive inde, altså lade vinduet gro helt til…. Det synes jeg lød ret hyggeligt, så det tror jeg faktisk vi prøver i år. Jeg tvivler på det går dog. For jeg ved jo hvor meget jord og vand både tomater og agurker kræver nede i drivhuset, så jeg tror simpelthen ikke, at de kan overleve ret længe i de krukker her…

Anyway…. Vi såede frø for små to uger siden, hvilket også betyder, at jeg nok har givet den ultimative pris for de her pakker med frø. Hvis du læser mit indlæg, og får lyst til det samme, så har du allerede en stor økonomisk fordel, for jeg har nu set frø i både ALDI, REMA og FAKTA, som gør det meget billigere end mine, købt i et plantecenter. Det samme gør sig gældende for jord. Der er måske forskel på plantejord. Men jeg plejer at have fin succes med Remas plantejord til 12 kr, som jeg kunne købe dagen efter den jeg købte i plantecenter for 48 pr pose…..

Pigerne er også vilde med det, de kigger hver eneste morgen om tingene er vokset, om der er noget nyt på vej, og glædes over de fine små grønne spirer. En go ide kan også være, at sætte små pinde med plantenavn i krukkerne hvis man laver mange, for allerede dagen efter vi lavede vores, der havde jeg da glemt hvad der var hvor. Nu kan jeg se det på bladene… Men i starten kunne det have været en mulighed. Det så jeg på instagram at flere fik deres børn til at tegne, og det er da også en hyggelig detalje at tilføje. Det må vi huske på til næste år.

I vores krukker er der agurker, tomater, pepperfrugt, tallerkensmækker, ærter, squash og blomsterfrø som jeg har fået af min veninde. Dem kan jeg ikke huske hvad er, så her er det lidt spændende hvad der kommer op. Jeg drømmer om at det kan være valmuer, men jeg tror det ikke….

Vinduet de står i har direkte sol hele formiddagen, så de har virkelig gode betingelser, og jeg er også allerede imponeret over hvor langt de er nået på små 2 uger 🙂 Vejrudsigten lover sol og helt op til 15 grader i weekenden, så der skal jeg helt klart ud og krave lidt i havebunden, for at se hvor mange spirringer der mon også er der ude….

Smuk dag til jer alle

1ceabf9f-e1bb-4551-bc5f-bfa1fd8270f1

50fe8b04-5b4a-488c-a5e2-21e32bff2ab0

0299a76f-2578-47bc-bc91-b657a6d4e201

MORTILMERNEE_FBUntitled

Når en årstid går på hæld….

 

Processed with VSCO with e7 preset

Det her foto, er taget ude i min have for en halv times tid siden, og vidner ret godt om, hvor vi er på vej hen. Den der virkelig vilde efterårsforvandling, hvor bladene går fra grøn, til gul og rød, den fik jeg ikke rigtig oplevet i år, da vi på daværende tidspunkt, var under meget varmere himmelstrøg. Da vi kom hjem bed kulden sig fast, og pludselig for få dage siden, vågnede vi til en have dækket af det smukkeste lag sne.

Jeg kan rigtig godt li det her, når man ser hvordan en årstid skifter fra sæson til sæson. Det forundrer mig hvert år, hvordan alt kan visne fuldstændig væk, for på ganske ny at spire med nyt og prangende liv når varmen begynder at vinde ind på jorden.

Idag skinner solen skarpt og kulden er bidende. Om få dage står det sikkert ned i stænger igen. Man ved det aldrig helt, men det gælder om at nyde, når de smukke og skarpe frostklare dage er her.

Jeg har været ude, jeg har mærket vinden bide i kinderne, jeg har haft min yndlingsmusik i ørene og haft fart under fødderne… Jeg mærker særligt efter lige nu, hvor skal jeg være, for at jeg er lykkelig…. Og så bevæger jeg mig helst i den retning….

Jeg kan også mærke, at julen kommer snigende, igår købte jeg mine første gamle julekugler. Jeg samler på dem, jeg har købt nye hvert år de sidste mange mange år, og det er altså nu man skal ud og finde dem, for når man rammer december, så er alle de fine væk…. Faktisk henter jeg 2 mere i eftermiddag…. ha ha… Og når det er sådan, at jeg får dem hjem på nuværende tidspunkt, så bliver de faktisk ikke pakket væk igen, de får lov til at stå og pynte lidt i vinduerne, indtil vi om godt 2 uger kører ud og fælder vores smukke juletræ. Det er en tradition, d. 1. søndag i advent pynter vi op og henter juletræ.

Jeg er der ikke helt endnu, det indrømmer jeg gerne. Det er en voldsom kontrast at komme fra varme vidunderlige Florida, hjem til ruskende og bidende Danmark, som er smækfyldt med julegøjl allerede før November.

Lige nu, der er det fredag, weekenden står for døren, og vi har ikke mange planer. Det er dejligt, og det skal nydes. Inden vi får set os om, så kører decemberræset, og man når knap nok at fornemme julestemningen og hyggen, før vi rammer d. 24.

I år vil vi prøve at se julekalender sammen, det har pigerne ikke vist interesse for før, men måske i år, det kunne være hyggeligt.

Et lille skriv i øst og vest…. Jeg håber I får en dejlig og frostklar weekend.

Processed with VSCO with a9 preset

Processed with VSCO with e4 preset

By the way… Kuglerne her på billedet er købt HER.

MORTILMERNEE_FBUntitled

Forlæng sommeren med et shelter i haven….

IMG_6843

Et shelter i haven er med til at forlænge sommeren, og hvem har ikke brug for det. Specielt med den sommer vi har haft i år. Kun 2 uger med måneders mellemrum, har der været mulighed for badebassin i haven og leg i undertøj til sent ud på aftenen…. Det var måske ikke lige helt optimalt for shelter hygge. Da man praktisk talt krøb indendørs i ly for regn og blæst og kulde…. Sommeren 2016 kan vel gennemgående kaldes for pre fall season….

Anyway…. Nu har vi lige haft en par skønne uger rent vejrmæssigt, men man kan også godt mærke, at vinden og luften har fået en anden duft. Den er køligere, og nogle af bladene i min have er allerede begyndt at blive røde.

Sådan er det, årstiden er begyndt at skifte…. Men…. hvis man som jeg, ikke er helt færdig med at nyde det udendørs, og gerne vil bevare et par aftener med ild i bålet og hyggelige stunder, så vil jeg anbefale jer, at hoppe over på dba guiden, hvor jeg har skrevet et indlæg med ideer, budget og råd til at bygge et shelter. Jeg ved godt, at det er lidt snyd at sende jer videre. Men jeg synes alligevel indlægget er så godt, og det er skrevet af mig, og billederne er mine… Så kig forbi og bliv inspireret….

Du finder det lige HER. – 5 gode grunde til at bygge et shelter.

IMG_6882

MORTILMERNEE_FBUntitled
Older posts