Er det OK at være glad for noget man har arvet???

7cfe6556-4d05-4403-9e6e-2d618e84e750

For ganske få dage siden, var det præcis 2 måneder siden min mormor gik bort. Det har været nogle meget omtågede måneder rent følelsesmæssigt. At bearbejde sorg er en mærkelig størrelse, og vores påskefrokost i år, var vores første familietradition uden hende. Det var mærkeligt…. Det var mærkeligt at dække op til en mindre, det var mærkeligt at tænke “nu skal jeg lige gøre lidt ekstra ud af blomsterne, for det elsker min mormor”… For så kort tid efter at konstatere, at nårrrr nej, det kommer hun jo slet ikke til at se….. Vi savner hende, pokkers meget….. Jeg savner i det hele taget det, at have en bedsteforældre. Hun var min sidste, og det føles bare helt forkert…..

Hvor om alt er, så er det jo en realitet, og hendes smukke hjem er nu endelig opgjort mellem arvingerne (min mor og hendes bror). Det føles ubeskrivelig underligt, hvordan et hjem, som to dejlig mennesker har samlet og bygget op i over 60 år, nu pludselig bare stod forladt og ventede på at blive delt…. Det er følelsesmæssigt rigtig hårdt at være i, på alle måder.

I den her weekend er hjemmet blevet frigivet, og vi har idag hjulpet min mor med at hente de fleste af de ting, som er tilkommet hende….. Min mor har givet os 2 af min mormor og morfars 4 smukke gamle Y-stole af Wegner. De er flyttet ind idag, og det føles simpelthen så mærkeligt.

Jeg har vidst i nogle uger at de ville komme, og jeg har naturligvis også glædet mig til at se dem i vores hjem…. De fleste af jer vil vide, at jeg gentagne gange har skrevet om, hvor lykkelig jeg var da vi fik vores første Y-stol. Mest fordi den simpelthen bare minder mig om barndom og min mormor og morfar. Hvordan min morfar altid værnede om det gode danske design i træ, og at jeg bare vidste, at han ville ha elsket at se hvor stor pris jeg også sætter på den slags møbler idag. Jeg havde håbet så meget, at de selv kunne have siddet i dem til de var over 100 år gamle, at de aldrig skulle have været hjem til mig at bo. Men nu er sagen jo desværre sådan, at hvis ikke de kommer til mig, så bliver de solgt, og det skal naturligvis ALDRIG ske. Så jeg har glædet mig en lille smule til at få dem hjem, tænkt hvordan det ville se ud her, nu hvor vi har hele 4 styk. Det skal prøves lidt af kan jeg mærke, hvordan det sådan i praksis skal stå…. Men Smukt, det er det bare….

Mens jeg skriver dette, så bliver jeg berørt, det gør jeg virkelig, og det vidste jeg, at jeg ville blive….. For det er underligt. På en lille bitte måde, så glædede jeg mig til at få dem hjem, jeg spurgte min mor forleden “er det ok at man glæder sig lidt til de stole”….. “ja for søren, det må du i hvert fald” sagde min mor….. Men samtidig mærker jeg også nu, hvor ondt det alligevel gør, nu hvor hele lejligheden skal tømmes, og hele deres hjem spredes for vindende……

Men vi har taget afsked, på den bedste måde vi nu kunne…. Og det er derfor også ok, at vi nu værner og passer på de ting, som det er blevet muligt for os at beholde….. Jeg håber min mormor og morfar sidder der oppe og er glade, fordi de nu ved, at 2 af deres stole nu værnes om en i “ny” lille familie og bliver hos os for ALTID.

8666a242-299e-491b-8975-3d1b4b49d4c5

73e83353-4111-41cf-9c34-f7c3a73b53d0

69f09881-3399-4fcd-a340-d5ccf1cee7a1

7cf06734-1b5f-4f83-ab31-a16c38f2ade4

MORTILMERNEE_FBUntitled

Merci…… Fest outfittet er fundet…..

ff7dbb11-b295-4eb2-8432-92a865664b6c

Tænk sig, det er sjovt som det med at følge med i hvor jeg shopper, det faktisk er blevet en større og større del af mig og min profil, og da jeg idag lavede insta story mens jeg var på vej ud for at finde et sæt tøj til konfirmation, som jeg snart skal til, så har jeg faktisk fået flere private beskeder fra jer, om hvornår jeg viser tøjet frem.

Det synes jeg er super fedt, og tusind tak for det. Det gør det meget sjovere for mig at lave de her indlæg, og jeg håber det sender noget inspiration afsted til jer.

Når man bor her hvor vi gør, så vælter det altså ikke med små sjove og fine butikker rundt på alle gaderne, faktisk er der ret langt til dem. Man skal til Vejle eller Horsens for at finde de gængse kæder og lidt sjovere butikker, men man kan også vælge at køre lidt længere væk, og besøge MERCI i Give. Jeg har kendt butikken i et par år, men faktisk fortalte Marianne mig idag (hende som ejer den) at butikken har ligget der i 30 år til oktober. Det synes jeg er helt vildt, og det siger virkelig noget om, at Marianne formår at have fingeren på pulsen, følge med i hvad der rør sig, og køber ind så det macther til de gode kunder hun har, og som stadig holder fast i hende…. Det er den her slags butikker vi skal værne om, og huske at bakke op om. For det er her du møder den gode personlige service, en butiksejer der kender dig som kunde, og som har tid til at hjælpe dig med at finde frem til LIGE DET, som du står og skal bruge, eller måske slet ikke vidste du liiiige manglede…..

Merci har flere af mine yndlingsbrands i butikken, og jeg gider derfor godt at køre til Give for at se det hele live, røde ved det, og prøve noget forskelligt inden jeg køber…. Jo vist, jeg er også en gedigen netshopper, men jeg HADER når jeg skal sende varer retur, det synes jeg bare er mega bøvlet, og derfor bruger jeg hellere lidt ekstra tid på at køre efter mine yndlingsteder…..

Der forhandles både tøj, sko, smykker, bælter, tørklæder, the, chokolade og lækre cremer og dufte. Der er altid en dejlig brise af ovennævnte, og for 3 år siden startede så også webshoppen, så hvis du nu læser mit indlæg, og crusher totalt på et af mine viste outfits, så har jeg altså linket til hele baduljen under billederne.

Nå, men jeg prøvede et lidt forskelligt undervej, og så har jeg taget inspirationsfotos fra butikken, så jeg håber I kan fornemme hvor fint der virkelig er 🙂

0c53d8da-a399-48b2-9f0c-abfe7e7a51a1

6be56072-6cb3-4729-b43c-67664e02fb43

8bcdac1d-920c-42df-a2f7-0f66d7689374

49df51ff-0084-4f3b-a5d5-3ab30ad195b0

648c10a7-2832-4e2e-a436-f1b6b4f5af19

6501dda9-40ca-453c-91ca-4def67f9ba8f

7471e333-c9c2-476d-96dd-a6a652af5771

9973f0c2-dfcf-44cf-9d53-885fd29264a0

47004366-9f86-491d-8762-fc0ad7126887

d182d56d-9f7f-4d4e-9502-b86f37fa1ea3

dad2d5ac-b26f-4def-bddd-7e1f5f6dc94f

og nu vil jeg så vise jer de forskellige sæt jeg var i, og selvfølgelig også hvilket jeg endte med at tage med mig hjem 🙂

287553ad-5625-4d2e-aaaf-06c5be30bcff

c4be835d-daf2-4372-a0bc-d2e6e9cecb5f

Jeg ELSKER strik bluser, både som cardigans i lang og kort, som slim og som loose i modellen, i det hele taget elsker jeg bare strik. Sættet her er en kjole fra Baum Und Pferdgarten , den er helt fantastisk. På fusserne har jeg sandaler fra Billi Bi, og glimmer strømper. Under kjolen har jeg et par bukser fra Rabens saloner  . På nogle at billederne har jeg en strik oven på fra Baum, og den gør bare, at sættet blev endnu federe for mig, men dog knap så fest agtigt. Jeg endte derfor ikke med det her sæt, men kjolen og strikken står højt på min “need to have” liste til næste gang 🙂

24e4efbc-de1a-4724-bab1-112755ffc1c2

På billedet her har jeg samme bukser fra Rabens, og en skjorte fra Baum und pferdgarten. Bukserne var jeg vilde med, skjorten er faktisk også vildt smuk, men måske lige i den pæne ende for mig…. Den fik derfor lov at blive hængende…. For nu…..

456c68f4-b029-4cc8-be6c-206f80b3d5f6

img_3259

Da jeg kom i sættet her var jeg solgt på stedet, det var bare LIGE MIG….. Skjorten er fra Baum, og jeg må desværre sige, at jeg faktisk hapsede den sidste…. Men der er altså stadig mange mange fine skjorter at vælge imellem, du kan se alle dem fra Baum und pferdgarten lige HER. Den røde top under skjorten er fra Samsøe Samsøe, bukserne fra Rabens er de samme som de andre sæt, glimmersokkerne ligeledes og de smukke sandaler fra Billi Bi

Det er virkelig det smukkeste sæt. Og det er faktisk mine alle første høje sandaler EVER…. Jeg har længe ønsket mig et par, men jeg ender ALTID i noget fladt eller lukkede støvler, får aldrig rigtig lige taget skridtet. Men da jeg stod i det her sæt, der var de altså prikken over i’et…. Og når man nu står og skal til både konfirmation og 40 års fødselsdag indenfor de næste par måneder (heldigvis ikke samme gæster) – så var det vidst nu, at jeg godt måtte gå all in på et virkelig festligt og smukt sæt…..

Jeg synes somend også sagtens, at jeg kan bruge det hele i andre sammenhænge, og dermed også få det brugt til hverdag, men som samlet sæt, der synes jeg dælme det sidder “lige i skabet”…..

Hvad synes I??

img_3280

MORTILMERNEE_FBUntitled

Forårslækkerier til pigerne og deres værelser….

img_3134

Lad mig starte mit indlæg med at citere min veninde Birgitta:

“I love to design and create kids fashion with a hint of circus in a stylish way – life is serious…but pls always allow yourselves and the people around you also to have fun”

Birgitta er den seje kvinde bag mærket Knast by Krutter og Krutter. Krutter brugte jeg meget da pigerne var små, og den gang fandtes også kun det mærke, men heldige mig, og alle jer andre med lidt større børn, så har Birgitta over de seneste år kreeret den “nye” linje Knast. I år har hun endda udvidet med endnu en linje som Birgitta kalder HOME.

Tøjet er præcis som beskrevet, med en twist af cirkus men stadig med plads til leg og bevægelse…. Nogle gange når jeg har sagt til Birgitta, at jeg ikke altid nænner at sende dem i institution i deres kjoler fra Knast, så siger hun altid “jo for pokker, afsted med dem, det skal jo bruges”… Og hun har ret, det skal det nemlig, og det kan det virkelig. Kvaliteten er så lækker og der er altid plads til at bevæge sig. Det er præcis den slags tøj de burde komme afsted i hver dag:-)

Forleden fik pigerne den fineste pakke ind af døren, det var pakket ind til dem begge, og med et lille håndskrevet “gækkebrev” til begge mine piger, jeg var ganske rørt over den fine gestus og pigerne var meget imponerede. Tænk at Birgitta havde siddet og skrevet det til dem, det synes de var noget ganske særligt.

Og sådan føles det at modtage en pakke fra Birgitta, og det er altså også selvom man ikke lige kender hende i forvejen. Der er altid gjort noget særligt ud af posten, det føles ganske enkelt som om, at de kender barnet der modtager det…. Eller i hvert fald moderen 🙂

6d36c9b2-3b51-425a-85dc-cc9cd425386d

ee5c9f52-67df-4533-97a7-495081165ea6

Pigene har begge modtaget kjoler fra Knast og sengetøj fra den nye HOME linje.

Sengetøjet har de fineste og lidt sjove katte på, og det som jeg er særligt vild med i det her sengetøj, det er at bagsiden faktisk er helt neutral…. Nogen gange kan man godt blive lidt mættet af alt for meget print, så da jeg opdagede at bagsiden bare var helt ensfarvet, der blev jeg ganske ganske glad. Det synes jeg simpelthen var en lækker detalje, på en eller anden måde så værdsætter jeg højere siden med print, når der kun er en af den. Det kan også være fordi vi har de meget dominerende, omend fantastiske tapetvægge på pigernes værelser, så det gør ikke noget, når det der er på sengen, ikke “larmer” alt for meget…. Du kan finde det lige HER, og det findes i både baby, junior og voksen. Der findes også andre mønstre, men i det her katte-elskende hjem, der fandtes simpelthen ikke et bedre match 🙂

Neels finde candy kjole kan også findes lige HER og Merles kjole kan du finde lige HER…..

0e0ee9d9-b494-474f-99a7-923cdfb04863

6e573056-8c1f-4d7c-8d2a-89a2c32b8168

9e944c5d-2b9e-47a0-8d61-9b4893368601

1084126b-5f57-4e3c-a6cf-4dbb70a3aac9

b6b87cc7-da24-4c8c-b27d-37087f759f87

MORTILMERNEE_FBUntitled

Havestatus på sådan en kølig april dag….

964947c5-8374-483d-8055-761992af57e7

Vi er gået ind i april måned, en rigtig forårsbebuder er den. Weekenden leverede masser af sol, og termometret har allerede passeret 15 grader op til flere gange. Jeg hørte i nyhederne, at bøgen er sprunget ud en uge før den plejer, og jeg kan se i mit Instagram feed, at Bisbebjerg Kirkegård allerede bugner af gæster unde den smukke lyserøde himmel af sakura træer….

Vores have er også gået igang, meget mere end vi faktisk var klar over… Indtil i fredags havde jeg kun gået små ture rundt i haven, og ligget på terrassen med en dyne og nydt de første lune stråler på kinderne…. Men da jeg lørdag formiddag begyndte at rode lidt i bladene, så opdagede jeg, hvor meget der faktisk allerede pibler frem, hvilket naturligvis gjorde, at hele søndagen blev brugt på at klippe ned, så alle de ny skud og planter har mulighed for at komme op. Inden haven for alvor tager fat fik vi også skiftet 9 hegn ud i vores pilehegn. De var simpelthen gået til efter 11 år, så de trængte til at få nye fag. Nu er haven igen lukket og privat, som vi aller bedst kan li det.

Skvalderkålen er også godt igang…. Min havefjende nr. 2, næstefter dræber sneglene…. Ingen af delene har vi nået at forholde os til endnu, for skvalderkål får man ikke lige bugt med på et par timer. Vi plejer at bruge en hel dag på at ligge med rumpetten i luften og knæene godt begravet i jorden, og så ellers følge rodnettet rundt i haven så godt vi kan. Det lykkedes gerne at få nogenlunde bugt med det, således at når først høstanemonerne og storkenæb (som primært gror der hvor de er) tager over når de endeligt kommer op og får magt. Men KUN hvis vi går hårdt til værks her i starten, og ikke lader det nå alt for meget rundt…..

Nå, men nu vil jeg vise jer lidt af det der allerede sker der ude. Jeg elsker det, hver eneste dag kan man se at der sker noget nyt. Og selvom vejret er koldt og blæsende idag, så lover de allerede lune og mere solrige timer til weekenden, og så ved jeg bare hvordan det hele tager fat igen.

ff831931-251a-45d3-bf89-519d8d7406d1

Her er det Claus Dalby tulipaner som jeg satte i efteråret, det er første år vi har dem i haven, dem har jeg virkelig glædet mig til at følge… Jeg er sikker på det bliver så flot i den her firkant 🙂

6db3c839-9927-4c13-9323-82cc1f41aa2a

Her er det rabarberne der bryder op igennem jorden, se lige den lækre og knaldrøde farve de har 🙂

48b56838-29e1-43c6-965b-bab7dd32c4e9

Den her grønne dusk bliver til orange kæmpe valmuer, vi har dem 2 steder i haven, og sidste år var første gang i 3 år de kom med blomst, jeg her derfor store forventninger til dem i år 🙂

13bd1ffe-3b3b-44d7-af27-8fd47b00b388

Alle de små røde skud er bonderoser, dem har vi 4 forskellige steder i haven, de er noget af det mest fantastiske når de først folder sig ud….. Desværre lykkedes det næsten altid regnen af slå dem ned når de står aller flottest, det positive ved det er, at så gør det knap så ondt at klippe dem ind i kæmpe store buketter 🙂

b12161d5-9773-4234-9d1a-e53d42de36ae

De 3 små æblertræer er også så småt begyndt at skyde

4a674824-ca4d-434c-9b10-de29e7ea09aa

Udenfor vores hus står 4 smukkes kirsebærtræer, allerede nu ser de sådan her ud…. Om en uge tænker jeg slet ikke vi kan se igennem dem mere….. Når man står inde i vores stue ligner det næsten der er faldet sne når vi ser ud på dem, de er noget så smukke 🙂

4079c8af-f87f-48b9-a144-c532ad8bf236

Stedmoder blomster har vi i krukker alle vegne lige nu, dem nyder jeg at se ud på, fordi de giver det fineste farveindslag i en lidt grå have lige nu. Desuden er de super smukke at bruge til pynt på både kager og mad 🙂

f06a128a-c43e-40de-96dd-aa9de6e02bed

MORTILMERNEE_FBUntitled

Forspirring i vindueskarmen….

16615dd5-d163-4726-a9a3-24b0fbe8b674

Forspirring i vinduet er for mig det ultimative forårstegn. Jeg elsker det…. Her i huset gør vi det primært fordi vi bare synes det er hyggeligt at følge planterne gro. For ude i haven har vi både overdækket læ terrasse og drivhus, så vi behøvede faktisk ikke at have noget indendørs. Jo, måske til forspirring, men min erfaring siger mig, at tingene faktisk sagtens kan plantes direkte i jorden, når den tid er.

MEN, så snart jeg ser de første frø i butikkerne, så er jorden udenfor i hvert fald ikke klar, men jeg er, så derfor forspirrer vi altid alligevel. Jesper spurgte forleden, kan vi ikke prøve lade dem blive inde, altså lade vinduet gro helt til…. Det synes jeg lød ret hyggeligt, så det tror jeg faktisk vi prøver i år. Jeg tvivler på det går dog. For jeg ved jo hvor meget jord og vand både tomater og agurker kræver nede i drivhuset, så jeg tror simpelthen ikke, at de kan overleve ret længe i de krukker her…

Anyway…. Vi såede frø for små to uger siden, hvilket også betyder, at jeg nok har givet den ultimative pris for de her pakker med frø. Hvis du læser mit indlæg, og får lyst til det samme, så har du allerede en stor økonomisk fordel, for jeg har nu set frø i både ALDI, REMA og FAKTA, som gør det meget billigere end mine, købt i et plantecenter. Det samme gør sig gældende for jord. Der er måske forskel på plantejord. Men jeg plejer at have fin succes med Remas plantejord til 12 kr, som jeg kunne købe dagen efter den jeg købte i plantecenter for 48 pr pose…..

Pigerne er også vilde med det, de kigger hver eneste morgen om tingene er vokset, om der er noget nyt på vej, og glædes over de fine små grønne spirer. En go ide kan også være, at sætte små pinde med plantenavn i krukkerne hvis man laver mange, for allerede dagen efter vi lavede vores, der havde jeg da glemt hvad der var hvor. Nu kan jeg se det på bladene… Men i starten kunne det have været en mulighed. Det så jeg på instagram at flere fik deres børn til at tegne, og det er da også en hyggelig detalje at tilføje. Det må vi huske på til næste år.

I vores krukker er der agurker, tomater, pepperfrugt, tallerkensmækker, ærter, squash og blomsterfrø som jeg har fået af min veninde. Dem kan jeg ikke huske hvad er, så her er det lidt spændende hvad der kommer op. Jeg drømmer om at det kan være valmuer, men jeg tror det ikke….

Vinduet de står i har direkte sol hele formiddagen, så de har virkelig gode betingelser, og jeg er også allerede imponeret over hvor langt de er nået på små 2 uger 🙂 Vejrudsigten lover sol og helt op til 15 grader i weekenden, så der skal jeg helt klart ud og krave lidt i havebunden, for at se hvor mange spirringer der mon også er der ude….

Smuk dag til jer alle

1ceabf9f-e1bb-4551-bc5f-bfa1fd8270f1

50fe8b04-5b4a-488c-a5e2-21e32bff2ab0

0299a76f-2578-47bc-bc91-b657a6d4e201

MORTILMERNEE_FBUntitled

Hvad er egentlig en trendsætter

97d7d644-4d66-4292-8fa2-a8ca565469a3

Ja hvad er egentlig det?? Det undrer jeg mig faktisk næsten over dagligt. Jeg synes der er så mange parametre der spiller ind, og som også får mine tanker til at gå i 10.000 forskellige retninger når jeg tænker trends.

Er man trendsætter når man indretter sig ligesom bladene? Er man trendsætter når man har meget trafik på sine sociale medier? Er man trendsætter når man går mod strømmen? Er man trendsætter når man holder fast i samme indretning? Er man trendsætter når man boycotter kød eller lever økologisk?

Og sådan kunne jeg så blive ved….

Med fare for at træde nogen over tæerne, så er der bare forskellige stilarter jeg ikke rigtig forstår, det er nok heller ikke meningen jeg skal det, og det står os jo 100% frit for, hvordan vi selv indretter os, klær os og lever. Men nogen gange, så forstår jeg ikke, hvordan sådan en hel bevægelse pludselig kan få så meget “magt” eller interesse er nok et bedre ord.

Når jeg rammer en niche, hvor den ene pastelfarve konkurrer med den anden om at være mest pastel, og diverse designer dimser står og troner i samtlige opstillinger, så er det jeg ikke helt forstår, hvordan pokker det kan blive en trend.

Jeg er også helt mættet af planter i hjemmet, jeg forstår ikke det der med 100 grønne planter på hver hylde…. I virkeligheden, så er jeg heller ikke til malede vægge, altså på den der pæne måde. Og det er også derfor, jeg så ofte ender med at male mine egne igen, fordi det simpelthen bliver for pænt.

Boligmagasinernes boligreportager er også ofte et år gamle før de lander på gaden, det ved jeg af egen erfaring, fordi vores hjem har været i flere forskellige magasiner. Så hvordan pokker kan det være trenden, når boligerne er over et år gamle?

Nu ved jeg godt, at de fleste mennesker, naturligvis IKKE har så stor udskiftning i møbler, malede vægge, tapet og billeder som jeg har, og det derfor er så godt som umuligt, at lave en tidsvarig reportage fra vores hjem. Men der fra, og så til at ramme trenden et år senere, det synes jeg altså er lidt underligt.

Jeg ELSKER at følge hvad der rør sig, hvilke “trends” der tangerer, men det er bestemt ikke en selvfølge, at jeg hopper med på den.

Over den seneste tid er jeg selv blevet fanget af nutildags 80’er trends. Jeg er tosset med billeder hvor det er tydeligt, at der er lagt et 80’er ish filter hen over, at det ikke nødvendigvis står knip skapt, at stemningen med de gyldne varme farver bare toner ud igennem billedet.

Ikke at forglemme messing og sølv trenden…. Den er jeg også selv hoppet på med begge ben.

Som jeg startede indlægget, så kan jeg været forelsket i 10.000 forskellige retninger selv, og jeg er ret sikker på, at de langt fra er trends alle sammen. Jeg kan lide det gode gedigne danske design i møblere, så kan jeg li det skindende og gyldne look som skriger af 80,er, neon og farver, jeg kan li store farverige blomsterbuketter, og jeg kan li en helt enkel orkide i en vase. Kunsten er selvfølgelig, at balancere igennem de her stilarter, og få dem til at passe sammen….. Nogen gange lykkedes det, andre gange overhovedet ikke. Min energi og min drivkraft skabes i forandring, og det er selvfølgelig også derfor, at jeg rykker så hurtigt, når jeg ser noget jeg kan li eller får en ide. Jeg tror aldrig jeg kommer til at “hvile” i en stil….. Men er det måske også en trend?

Jeg kunne simpelthen så godt tænke mig at høre fra jer, hvad inspirerer jer, er det instagram profiler, hvilken genre? Er det boligblade og hvilke? Eller hvad søren er det der gør, at i vælger at indrette jer, på den måde som I gør? Og hvilken form for inspiration finder i fx her hos mig???

 

MORTILMERNEE_FBUntitled

Så malede vi igen…. I Guld ish…..

7c87d8e7-f2ae-4c3c-b886-b427cc37025a

Yes…. Så malede vi altså væggen i gangen igen….. Den lyserøde var somænd mægtig fin, men den var ikke helt så anderledes i udtrykket som en vi har haft tidligere, så den kedede mig hurtigt, og nogle af mine fotos føltes som om de kunne være taget for et år siden…. Og når man som jeg ELSKER forandring, så er det altså lidt en ommer når man pludselig render i ind noget lidt for genkendeligt….. I hvert fald var det for tæt på at den lige havde været lyserød.

Jeg havde allerede denne farve i tankerne, den gang jeg besluttede mig for den lyserøde, og jeg har gået og tænkt lidt, om den måske kunne have været på en anden væg. De to farver spiller nemlig virkelig flot sammen. Men da jeg også ved, at malede vægge i de rum som vi er mest i, meget hurtigt bliver for meget, så gad jeg faktisk ikke male en væg i stue eller køkken, for det ved jeg bare, at jeg lyn hurtigt maler over igen.

Derfor er den her væg i gangen bare perfekt, for den kan ses både fra køkken og stue, den kan også ses når man går ned fra 1. salen. Men det ER bare et gennemgangsrum, og dermed ikke en man bliver så hurtig mættet af at se på.

Da den havde fået første lag tænkte jeg…. Gud, vi har fået en guld væg nu…. Men det er fordi billedet blev taget mens malingen stadig var våd, og derfor skinner det retur, da den tørrede op var det en helt anden sag.

De to fotos hvor man faktisk kan se hvilket rum det er, de er taget her efter mørket er faldet på, og derfor virker væggen nok lidt mørkere end den gør i virkeligheden…. Jeg havde bare sådan lyst til at vise det frem allerede nu, for jeg synes det er vanvittig flot.

Selv Jesper udbrød midt i processen, “hold da op den farve er fed. Den passer så flot ind i vores indretning”…. Det er altså en meget sjælden kommentar fra min mand 🙂

Anyway… Det er mit seneste bud på en malet væg, jeg håber I synes om det, og måske bliver inspireret til at hoppe ud i at male hos jer…..

Solen idag gjorde mig godt, kastede masser af energi og lyse tanker ind i mit sind, det var tiltrængt og jeg nød det. Sad en time ude på terrassen og bare nød solen…. Det har man nok opdaget hvis man har set min insta story fra tidligere 🙂

Lad os håbe de næste par dage viser sig fra samme vidunderlige side 🙂 GO AFTEN 🙂

97d7d644-4d66-4292-8fa2-a8ca565469a3

9ae4c568-763a-443a-99ac-518ee710e651

img_2607

MORTILMERNEE_FBUntitled

Selvforkælelse på en fridag….

8ed67a54-fd64-4671-a20b-11554a61b0af

Idag har jeg fri… Det har jeg hver onsdag. Men idag føltes sådan lidt weekend agtig, fordi jeg i den her uge har byttet rundt på et par arbejdsdage, og derfor også har fri imorgen. Det er sådan en slags midtvejs weekend, hvis der er noget der hedder det…. Jeg er faldet pladask for serien GIRLS på HBO, så den sluger jeg hver gang jeg har et ledigt øjeblik, og havde derfor også tænkt, at jeg idag bare skulle stene foran den.

Men nederdelen på ovenstående foto har forstyrret mine tanker op til flere gange efterhånden, og da jeg ikke turde købe den online, så var jeg altså nødt til at køre afsted for at få den prøvet. Som jeg har nævnt tidligere, så har Kolding Storcenters HM den fine Trend afdeling, og da nederdelen er fra Trend, så er det altså der jeg skal køre ned. Jeg har nemlig de her ofte omtalte brede hofter, og det er derfor aldrig til at vide, hvordan pokker sådan en nederdel sidder på mig. Og da jeg altid synes sådan noget fragt og returfragt er så bøvlet, så kører jeg hellere turen, hvis det er muligt.

Anyway, den sad heldigvis rigtig fint, og endda i et nr. mindre end jeg havde forestillet mig. Jeg ligger stort set altid i str 40 for neden, men ikke her, den var altså så løs i elastikken, at jeg kunne være i en 38. Skjorten var også vanvittig smuk, men den købte jeg altså ikke…. Jeg synes de her englevinger er fantastisk smukke, men på en eller anden måde, så bliver mit hoved så underligt lille når jeg får SÅ meget vinger på, så den lod jeg altså hænge….. I hvert fald for nu…. Hvis du også er vild med nederdelen, så kan den shoppes lige HER.

Rent mentalt har jeg også været ret off her de sidste uger, det har virkelig været hårdt at være i, og det er det stadig…. Kroppen stod af både fysisk og psykisk. Jeg har skrantet og været ked af det….. Men i mandags startede jeg på arbejde igen, hvilket var dejligt. Det var rart at tale med kollegaer igen, at få tankerne lidt bort og faktisk også bare at være i hverdagen. I weekenden skal vi ud og se Merles første opvisning med aspirantholdet, og det glæder jeg mig rigtig meget til. Jeg ved min mormor også gerne ville have set det, men vi sender hende en varm tanke og måske kigger hun alligvel med 🙂

Imorgen får min blomsterpusher kæmpe valmuer igen, som er en af mine yndlingsblomster, og så skal jeg altså se de sidste afsnit af GIRLS… altså dem jeg mangler op til hvor den er nu…. Det ser jeg frem til.

I weekenden viste jeg mit overdrevet smukke udvalg af Stine A armbånd på Instagram. Jeg er meget meget vild med Stines smykker, det tror jeg ikke er gået nogen forbi, alle dem på billedet er fra Stine A, undertaget den mørkeblå ish i midten, den har jeg købt i stilleben.dk ….

Men jeg kan afsløre, at jeg indenfor kort tid, vil køre en meget fin give away med nogle af hendes smukke sager. Det kommer dog til at foregå ovre på min Instagram, så hold øje 🙂 Måske du er heldig. Skulle du dog selv have lyst til at erhverve dig et par stykker, så kan du finde hele hendes fine udvalg lige HER.

f7390bf8-96f0-4886-85e3-6e17b5046c1a

 

MORTILMERNEE_FBUntitled

Ny farve på væggen :-)

img_2001

Vi har malet en ny væg her hjemme i weekenden… Og jeg er vild med den. Jeg ved ikke helt hvad man skal kalde farven, men inspiration til den har jeg fundet på et af mine yndlingssteder her tæt på hvor vi bor. Jeg holder jeg meget af at tage ud til det nedbrændte badehotel Fakkegravl Badehotel. På Instagram har I set utallige shoots jeg har taget der ude omkring, og jeg elsker at være der. Pigerne synes også der er både spændende og smukt, så vi besøger det ofte.

Jeg er vild med farven på hotellet, og har derfor haft i tankerne, om ikke vi kunne lave en væg her hjemme der mindede om den. Jeg har gået i lidt tid og tænkt hvor hvilken væg det så skulle være. Den smukke rå væg i stuen vil jeg nemlig ikke male, og det skulle også helst være på en væg der ikke var alt for dominerende. Jeg er nemlig stadig mest til hvide tomme vægge, men jeg kan også godt li at lege med farver, så derfor har jeg gået skulle jeg der vælges rigtigt.

Valget faldt på gangen, som har været malet lyserød for ikke så forfærdelig længe siden. Det var faktisk også fint, men som jeg ofte gør, så blev jeg træt af den, og malede den hvid…. Dog kunne jeg godt li, at der ligesom var en farve når man kiggede ud af vores køkken og stue, så derfor blev det altså den væg igen. Jeg er rigtig glad for det kan jeg mærke.

Jeg fornemmede også, at I synes den var rigtig fin, og jeg har derfor lagt et foto af farvekoden nederst i indlægget, så er det bare om at kaste sig ud i et malerprojekt…. Sådan en vinterferie er da perfekt til at lave lidt om 🙂

img_1307

85e45d85-abc3-434f-9364-535e3539e82d

c92272a5-5911-4682-bd3a-a8e9395541c4

d160085f-6d17-4416-988d-15505e1a7c9c

fb0c2da3-ced3-4ca2-b88a-1e8fdada6b22

b3c37a74-803b-4712-ae31-52087566f218

MORTILMERNEE_FBUntitled

glimmer, glitter og sommeroutfit til pigerne….

img_1958

Pigerne og jeg er blevet lidt vilde med at lave sådan nogle små photoshoots…. Enten i vores hjem eller ude på fine steder i naturen. Heldigvis synes de også det er sjovt, hvilket naturligvis er vigtigt for mig. Derfor viser jeg også nogle gange små videoer, hvor man kan se fjoller og griner.

Igår havde vi sådan en eftermiddag. Pigerne har nemlig fået noget nyt og smukt til garderoben og også til fusserne. Til dette lille shoot, havde jeg købt et glitter forhæng og fine glimmer slips. I var heldigvis vilde med det, så jeg lovede et lille indlæg, hvor jeg ville linke op til det hele.

img_1955

img_1957

Alt tøjet på billederne er fra Christina Rohde, Som mange nok har fanget, at jeg er meget meget glad for. Det skønne ved Christinas designs er, at hun mixer blomster, striber, farver, mønstre og strukturer. Jeg har altid været vild med det skæve og anderledes, og faldt derfor pladask for det her tøj. Det fine ved det er også, at designet bare fungerer både til store og små. Mine piger har efterhånden brugt det i 3 år nu, og jeg bliver kun mere og mere vild med det. Samtidig holder jeg også ret meget af Christinas Instagram, hun er sød til at dele så fin inspiration, og jeg bliver SÅ glad af de fine billeder hun ligger op, og som viser både leg og farvespil, som tydeligt afspejler sig i hendes designs.

På billedet her bærer Neel denne nederdel og denne bluse, Merle bærer denne bluse og denne nederdel. På fødderne har de begge strømper fra BOBO Choses, dem kan du finde lige HER. Deres slips er fra Flying Tiger.

d07ef4e9-d35a-434d-adbf-aed0c2cd5f83

Deres sko er fra Bisgaard, hvor jeg også lige har modtaget det første vidunderlige forårsfodtøj…. Wauw…. Jeg er som bekendt ambassadør for Bisgaard sko, og det er jeg stolt af, jeg har skrevet et indlæg tidligere om dem HER, og jeg må bare sige, det er simpelthen fodtøj der duer. Mine piger er selvklart helt tosset med de pink og lilla støvler, det er jeg faktisk også, men jeg er også vild med de naturfarvede, som 100% tager mig tilbage til min egen barndom. Et stilsikkert look, der bare virker…. Jeg sender dem som altid, mine varmeste anbefalinger… På deres hjemmeside kan du altid finde en forhandler i din nærhed.

På de sidste billeder er Merle i den smukkeste sommerkjole også fra Christina Rohde, jeg vil nok sige, hvis den fandtes til voksne, så ejede jeg den også…. Og jeg er ret sikker på, at Neel også må eje den. Gud hvor er den smuk, og lige så silkeblød og lækker som den ser ud…. jeg forudser hvordan den bare bliver helt vidunderlig når de varme sommerdage kommer…. Og til sommerferien i smukke Italien… Du kan finde den lige HER.

De fine glimmerophæng har jeg fundet HER, de findes i flere forskellige varianter. Bemærk at længden altså er LÆNGDEN, jeg tog nemlig fejl, jeg troede de var 290 cm brede, og havde forestillet mig, at de dækkede hele vejen over vores franske dør og tilbage igen, det var så ikke tilfældet. Men det fungerede heldigvis fint alligevel, fordi jeg havde købt 3… Jeg ville bare lige gøre opmærksom på det, hvis du nu, ligesom jeg, lige får læst detaljerne lidt for hurtigt 🙂

img_1956 img_1960 img_1962

 

MORTILMERNEE_FBUntitled
Older posts