Merles første lille modeljob og drømme om at bo på landet….

4a8de182-65ae-4e89-9bcf-ed5a47177523

Weekenden går på hæld, men hvor har den dog været skøn….. Den startede ikke så godt, eller det vil sige, i torsdags lå jeg underdrejet af migræne, måtte trække stikket fra arbejde og gå mentalt i hi….. Åh hvor det dræner med den slags hovedpiner… Desværre har jeg fået flere med årene, ved ikke om det er noget med alderen der driller…..

Fredag begyndte det dog at lette, og mens den store tunge dyne langsomt blev løftet af mit hoved, så begyndte jeg også at se frem mod weekenden. Den startede nemlig fredag aften i selskab med vores dejlige venner, og yderligere fik jeg en mail fredag, at Merle var blevet valgt til hendes første lille photoshoot. Jeg havde selvfølgelig spurgt hende inden jeg havde tilmeldt hende. Neel var også tilmeldt, men hun blev ikke valgt…. Hun var dog med på dagen alligevel, hvor hun hyggede sig med de andre børn på stedet.

Billederne skal bruges til Sandnes Garn AW17, deres katalog fotos er først tilgængelige i efteråret, så jeg kan derfor ikke vise så meget, og ikke så tæt på…. Men man kan sagtens fornemme den lækre lækre strik og de utrolig smukke børn der skulle bruges…. Det var en helt fantastisk location vi var på. En kæmpe stor firelænget gård, med de helt rigtige smukke gamle detaljer bevaret. Nogle også i forfald, men stadig på den smukkeste måde. Stedet var åbenbart også kendt for et stort og smukt julemarked som holdes årligt, det er jeg så helt sikker på, at jeg må besøge til jul. Det var helt fantastisk….

De mange billeder herunder er bare mine, taget på afstand af det hele, fotografen var intet mindre end den skønne Sisse Langfeldt , Sisse har før fotograferet mine piger, det er de smukkeste billeder der nogensinde er taget af pigerne, og jeg indrømmer blankt, det var bestemt også en af de ting der talte for, at jeg gerne ville have pigerne med på det her shoot, for billederne, dem får jeg selvfølgelig på et tidspunkt.

Stylisten på shootet var dygtige Maria Aras Hansson , det var helt vildt hvordan hun lige tryllede med Merle, jeg var så vild med det look hun lavede på hende….. Det var ren magi hvis du spørg mig, jeg er vild med den slags. Og Merle havde en fantastisk oplevelse med det, og hun var helt tosset med stilen de lavede på hende…. Så jeg lovede at hendes efterårsgarderobe skal ligge i tråd med det her….. Hvis nogen kender en vidunderlig strikkedame der kunne have lyst til at strikke lidt for mig, så sig endelig til….

20a9f872-5c05-40d9-840a-1a6a951f454f

8c8b89b2-30f0-4643-ac94-407ecfa9ec31

7bb35444-8cc0-4c16-a257-a8fee1f2e4c2

6ebf0595-8ad4-4ad6-aad4-3ee0a12c410e 4a8de182-65ae-4e89-9bcf-ed5a47177523 1c77ad98-5b33-4d2e-8348-d0eb94c92f61

1b1a86a0-4472-4f57-b1c0-86b1010d9890

39108976-d0d3-46ee-a334-e51755c294f6

152bebd6-0335-441e-b84b-792e30b69b5b

58a007f7-62c2-42ea-b6d9-08ec36ef84e4

57c17215-7207-4f59-8995-957f868b92c3

48a772eb-10d5-4f34-96d4-d77e9737590f

ae00f318-67bb-4d87-b865-4348105562d4

a9d104f7-bafa-48c9-9086-316c247e8a2c

eb644e7d-29a4-4b67-9ea6-e5f545431125

img_4734

Apropos det her med drømmene om at leve på sådan en gård, så er det virkelig noget vi har talt en del om her hjemme på det seneste. Mine mange gåture ud langs markene, min trang til store vidder omkring mig, og min helt store passion for smukke blomster. Det harmonerer i virkeligheden ikke helt vildt med, at jeg også super gerne ville bo midt inde i København. Men det er som om, at den drøm efterhånden visner lidt…. Ikke fordi jeg ikke elsker København, for det gør jeg…. VIRKELIG….. Men jeg tror godt, at jeg, i hvert fald lige nu, godt kan nøjes med at besøge den fra tid til anden….. I mit daglige virke, der tror jeg faktisk, at jeg trives bedst, med vidde og plads omkring mig. Måske en gang, når pigerne er fløjet fra reden, og måske flytter til en stor by, så kan det være vi rykker med…. Men vi er begyndt at drømme lidt om det andet, og snakke mere om det….

Økonomisk er jeg også ret sikker på, at vi har lidt lettere ved at realisere den drøm, end den med at bo i fx København eller Århus. Det tror jeg ærlig talt aldrig vi sådan rigtig kunne få råd til….. Men en gård, hvor Jesper kunne bruge alle hans evner…. Der kunne vi nok meget bedre få realiseret det vi gerne ville.

Lige nu er det drømme, som vi synes er dejlige at have, og som vi elsker at gå og snakke om når vi går ture ude i naturen…. Og  den slags, de er dejlige at have….

Men mens vi stadig bor i vores lille hvide hytte midt i Hedensted, så nyder vi også det, fx sådan en dag som idag, hvor solen står højt på himlen, det lille bassin er hevet frem og jeg har plukket en buket i haven….. Mine forældre er kommet til aftensmad og lige nu nyder vi en is kaffe mens jeg kreerer et lille indlæg…..

Håber I alle har haft en vidunderlig weekend

c8f5f902-2504-4fcc-b7c1-c6f92f87626e

a9b8710f-0861-45a9-a23c-b41efc42c188

88648380-6599-4a69-9848-19cc06174e32

84ad4ba1-ec15-4b6e-8dcf-9972e92a44d4

0b4901a9-dc74-483e-909d-70ab03206d6c

 

 

MORTILMERNEE_FBUntitled

Pigernes første frisørbesøg…. Og mødet med to nye “venner”

d443f113-e05c-4f98-be42-8ede1d8ac34f

Mens regnen idag har slået alle de smukke valmuer ned, som jeg skrev om igår, så har pigerne og jeg været på rigtig tøsetur til Århus.

Jeg har skrevet om hende før, den smukke Christina, som er en del af frisør teamet hos Organic Way i Århus. Christina har klippet mig for 3 gang idag, og jeg må bare sige, det er ikke ofte jeg sådan vender tilbage til samme frisør igen og igen. Men Christina kan et eller andet med mit hår, som jeg ALDRIG før har oplevet. Hun kan tørre det, og glatte det, så jeg rent faktisk har lyst til at gå hjem uden hat på, og ikke nødvendigvis tage et bad og vaske hår som det første. Det har jeg ALDRIG prøvet før. Siden min fødsel af Neel, der har mit hår desværre været fuldstændig ødelagt. Det begyndte i min barsel, og stod på længe. Jeg tabte hår og tabte hår, og det blev bare mere og mere mystisk. Til sidst var det så tyndt, at jeg ikke længere kunne have det løst, og siden har ingen rigtig set mig med løst hår…. Jeg er stadig der, hvor jeg er rigtig ked af den måde det er på, det er så tyndt og fint, og vejrudsigten skal bare tænke på fugt eller støvregn, så krøller og kruser det som ingen har set mage….. Det er virkelig træls, men hvor om alt er, så kan jeg INTET gøre ved det….. Men Christina er optimist, hun tror på det kommer igen, i hvert fald sådan nogenlunde, så hun har altså en helt fast plan for, hvordan det skal behandles. Og hvad jeg må få gjort ved det…. Så ca. hvert halve år, der bliver det klippet og de udgroede striber får nyt liv, og så skal jeg imellemtiden sørge for at pleje og pleje….. Med tiden skulle der så gerne komme lidt mere længde på, og dermed også lidt tyngde, således jeg måske igen en gang, kan gå med håret løst….. man har da lov at håbe i hvert fald.

Anyway, jeg var som sagt ikke alene idag, pigerne var med. Vi har haft booket tiden i en go måneds tid, og hvor havde de dog glædet sig. Indtil nu er det kun mig der har klippet deres spidser. De har aldrig før været rigtigt til frisør. Så alene det at komme med mig, og se hvad der blev gjort ved mig, det synes de var vildt spændende. Merle var pænt optaget af processen da mine vipper blev farvet, og Neel synes bare jeg så mega sjov ud med sølvpapir i håret…..

Mens farven skulle virke i mit, så blev det deres tur. Neels hår filtrer helt vildt, så jeg havde virkelig set frem til, at få hende klippet på en måde, hvor det forhåbentlig kan blive lidt nemmere at håndtere. Merles hår er endelig blevet lidt længere og også mere kraftigt, men spidserne trængte bare sådan til at blive klippet godt igennem, så det rent faktisk KAN blive rigtig langt. Der blev klippet 4-5 cm af dem begge, og de var helt okay med det…. Christina var fantastisk til at sludre og snakke med dem undervejs. Her hjemme stamper Neel dagligt i gulvet når håret skal reddes, men her, der sad hun bare og snakkede og hyggede og synes det hele var en fest. Heller ikke Merle var bekymret for det stykke der blev klippet af. Og resten af dagen har hun konstant været forbi spejlet for at beundre sit nye bløde hår….. De er lykkelig begge to, og forældrene lige så….

Selve processen tog mellem 3-4 timer, hvilket selvfølelig er et pænt stykke tid for sådan to unge damer. Men de var simpelthen så søde at have med, og virkelig optagede af det hele, så jeg tror slet ikke de opdagede, hvor længe vi faktisk var der. Vi havde sådan en hyggelig dag, og der blev snakket godt om oplevelsen på vej hjem.

Da vi ramte Vejle havde jeg en lille overraskelse til dem, de har nemlig begge ønsket sig et hamster i et stykke tid, så Jesper og jeg havde sagt, at hvis de ville købe et hamster, så måtte de sælge noget legetøj først, og så kunne de bruge pengene på et hamster. Det tog de meget alvorligt, så i weekenden havde de fundet en masse lego frem, som de godt ville sælge, og inden søndagen var omme, så var det sørme også solgt….. Så vi havde besluttet, at hvis de nu havde opført sig pænt her oppe i Århus, så ville jeg overraske med at de måtte købe hamster når vi kom hjem.

Så det gjorde vi….. De fik lov at købe et lille kinesisk dværghamster hver….. Jeg tror den her dag bliver svær at stikke lige foreløbig, frisør og hamster….. Så fuck at det regnede og blæste hele dagen, det kan ingen af os huske imorgen…. Men oplevelserne, dem har vi inde i hjertet 🙂 Tak for den slags dage….. Hvor er de dog dejlige 🙂

Mine varmeste anbefalinger til Christina og Frisør Organic Way….. Forkæl dig selv med et besøg her til…. Det fortyder du ikke 🙂

img_0015

img_0027

img_0029

img_0050

img_0057

img_0054

f60994be-d237-41ec-b6de-0e6158add2e8

1be89411-882b-4787-a096-473877b50552

 

MORTILMERNEE_FBUntitled

Kr. Himmelfartsferie i gyldne glimt….

b2987082-247d-45a4-8e6c-6b8f8192c456

Så sidder man her, med 4 vidunderlige dage med i bagagen…. Som jeg skrev lige HER, så var vi onsdag aften igang med at pakke til vores lille miniferie. Mine forældre havde nemlig lejet sommerhus ved Vesterhavet, og her skulle vi have tilbragt hele ferien…. Vi havde, som alle andre, set frem til det fremragende og længe ventede sommervejr. Godt nok vidste, at der altid er koldere ved havet, men vi havde ikke rigtig regnet med, at der ville være 10-12 grader lavere. Det var havgus der drillede, og det vil sige, mens vi hørte og så, at alle andre bare lå i haverne og svedte med 26 grader, så havde vi havgus og knap 15 grader.

Det skulle selvfølgelig ikke ødelægge vores glæde ved den her weekend i sommerhus, og tro mig, det fik den heller ikke lov til. Vi stor hyggede os, og pigerne var seje, de var nemlig i havet alligevel, og Jesper var også under en enkelt gang…. Men det der med, at vi kun havde pakket stropkjoler og shorts, det var simpelthen lige friskt nok, til de ret kolde vinde vi gik rundt i. Og det gjorde selvfølgelig, at vi ikke var helt så meget ude, som vi havde drømt om.

Men vi fik selvfølgelig det optimale ud af det, vi lavede lækker mad, vi gik lange ture ved vandet, vi spillede spil, så film, spiste is og drak vin. Det er altid så dejligt at være i sommerhus, for det føles bare meget nemmere at slappe af og trække stikket fra hverdagen. Det var tiltrængt, virkelig….. Så vi nød det…..

Men da vi kunne se, at alle dage desvære tegnede SÅ meget koldere, så besluttede vi dog, at køre hjem en dag før tid. Vi ville altså gerne hjem og mærke den dejlige varme på kroppen, fylde bassinet i haven, og ikke tænke på at fryse overhovedet. Så lørdag morgen støvsugede vi sommerhuset, og pakkede bilerne. Lørdag aften grillede vi med mine forældre og spiste på terrassen. Pigerne badede fra kl. 13.00 til kl. 19.00, og hold op hvor de nød det. Vi fortrød ikke, at vi var kørt hjem, for hvor var det dog vidunderligt med det gode vejr og den varme luft.

Idag har været lidt koldere, og mere blæsende. Men vores lille frimærke af en have, den er efterhånden så dejlig tilgroet, at den vind vi fx har haft idag, den mærkede vi ikke det helt store til. Så vi har også idag været ude hele dagen. Haven og bedene har fået en ordentlig tur og jeg har fået lidt sol på næsen.

Pigerne og jeg har også været ude og plukke årets første markbuketter idag, ÅH hvor jeg dog elsker når valmuer og kornblomster kan pryde mine vaser. Der er bare noget helt særligt over de røde danske valmuer…. De emmer i den grad af sommer og solskin.

De næste 3 dage bliver Neels aller sidste i børnehaven, det bliver en virkelig mærkelig uge…. Jeg ELSKER at hun bare glæder sig helt vildt til alt det nye hun nu skal til at opleve, og det gør også det hele meget nemmere for os….. Men hvis der rammer et følelseladet indlæg i løbet af ugen, så ved I allerede nu hvorfor.

Jeg vil slutte af med en masse gyldne glimt fra min vidunderlige mini ferie med familien….. Jeg håber også I der ude, har nydt jeres…..

1fc1738d-da9d-42a1-b6dc-87ff9e48f691

3aa1be36-faac-4a0d-bfb1-43b520fafc7a

7b7440f9-bb01-4f59-bdf7-f1e4cec65332

08f6bc82-d190-4d41-a2de-cd233529621a

82ab0073-1267-465f-9063-44cbb7b540e9

576e02f5-006c-455b-9981-0b34c2e21b2a

d9b34877-b5cc-4e47-a83f-7c5716f383ca

cade09f3-0fc3-42ff-b956-4924eba94c42

aca4e2fc-42ef-4835-8cf5-81d5daaf5da2

a9c714cb-a568-486a-8cbc-2b97749cb57e

img_4232

img_4212

fa4015b8-b60a-4065-8f99-49903cc22408

d81aeb0d-75f0-435a-9ccb-a5239fe6b1d5

img_4257

716d456d-e281-46a0-b39a-87a7f726b32f

19cd6013-041d-452d-8c30-b65c012b815d

img_4262

img_4263

img_4279

24442d35-3dfc-4119-9f4c-16e5d1cf6fdb

MORTILMERNEE_FBUntitled

Mit helbred er tilsyneladende et mysterie…..

img_3682

Idag har jeg været på sygehuset….. For et par dage siden var jeg en anelse gnaven på selvsamme sygehus, men idag vil jeg sige, at de har overrasket mig positivt….

Jeg var af egen læge blevet henvist med henblik på røntgen og ultralyd af min fortsat hævede hånd. Ultralyd skal man indkaldes til og røntgen møder man op til i åbent tidsrum. Men da jeg efter halvanden uge stadig ikke havde modtaget nogen tid til ultralyd, så ringer jeg naturligvis der ind. Sekretæren (som var lidt træls) siger så, at deres overlæge altså havde vurderet at en ultralyd ikke var nødvendig i første omgang, så jeg kunne jo bare møde op til røntgen….. ØH, undskyld mig, men er der nogen der kunne have meddelt mig dette, her gik jeg jo og ventede på den indkaldelse, og så ville jeg naturligvis være mødt op i røntgen bagefter, men da jeg intet hørte, så var jeg ikke mødt op….. Amen det var altså ikke hendes ansvar at meddele mig, det siger hun bare. Men du kan da få en tid til røntgen siger hun, og giver mig så tiden idag….

Jeg var en smule uvidende om, hvad jeg så egentlig skulle møde op til idag, om jeg skulle vente i flere timer eller hvordan det ville gå. Men jeg kommer ret hurtigt til, og får taget røntgen af min hånd. Kort efter møder en læge op, som så fortæller mig, at de intet kan se på billederne, men at de i øjeblikket kører noget forsøg på en ny MR scanningsmetode, og hvor de gerne vil prøve lave en på min hånd, hvis jeg er interesseret i det. Og det er jeg naturligvis, da jeg super gerne vil have opklaret hvad det er der sker.

Har I nogensinde prøvet at være i sådan en MR scanner??? Det havde jeg ikke, og jeg må ærligt indrømme, at det var en anelse skræmmende. Man skal have høreværn på, for den larmer helt vanvittig meget, og så skal man ligge bom stille. Jeg skulle ligge på maven, i en slags superman stilling, så armen lå frit foroven, og kunne scannes. Hele kroppen blev kørt ind, og der lå jeg så i ca. en halv time, med hvad der føltes som en hel byggeplads af larmende apparater rundt om ørene…. Det var umuligt at finde ro, og bare følelsen af at ligge der, der syntes jeg godt nok, at det hele blev lidt alvorligt igen….. En gang imellem sagde en sygeplejerske noget sødt igennem mit høreværn, og jeg tror også hun følte, at jeg klarede det rigtig fint, men jeg var temlig ør og svimmel da jeg gik der fra….. Kort efter fik jeg svar fra lægen, at han godt kunne se der stod lidt væske i overhuden, men han kunne desværre ikke forklare hvorfor…. “Nogen gange ser vi, at en virus kan give gigtlignende symptomer i op til et halvt år”, sagde han, “men så burde du have ondt” sagde han også….. “Jeg gætter på du om et halvt års tid bare har en helt normal hånd igen” sagde han, og så var jeg ligsom tjekket ud af systemet igen.

Det var som sådan jo ganske beroligende, han troede i hvert fald overhovedet ikke på det kunne være alvorligt….. Så alt i alt, så er jeg natuligvis glad for, at jeg lige blev gjort til forsøg. At man faktisk gerne ville hjælpe mig….. Så den negative feeling, den har jeg nu næsten glemt.

Nu har jeg bare min mammografi tilbage, det er om ikke så længe, og den ser jeg virkelig frem til at være på den anden side af…. Mit hoved er så tungt af tanker og bekymringer efterhånden, så jeg synes næsten, at selvom jeg måske skal leve med hævede knoer på ubestemt tid, så f… det, bare jeg ikke skal bekymre mig om det!!!

I eftermiddags tog jeg pigerne med ud i nogle af de smukke gule sennepsmarker, det gør vi hvert eneste år, og vi gør det mange gange. Men med det kolde og blæsende aprilvejr, så havde vi stadig vores første besøg til gode. Idag trængte jeg bare til at få noget frisk luft og noget sol i hovedet, og pigerne er altid friske på sådanne ture…… Faktisk blev de lidt “overmodige” på et tidspunkt, de synes næsten de svedte…. Så strikbluserne røg af, og vi legede sommer. Bare lige for en stund…. Grinede vi ekstra højt, trak vejret helt ned i maven og glædede os over, at foråret virkelig er kommet……

Dejlig aften til jer alle.

img_3688

img_3686

img_3685

img_3683

Neels kjole og cardigan er fra Christina Rohde, Merles kjole og cardigan er fra Bobo Choses og deres sandaler er fra Bisgaard. Neels hårhånd er fra Ellies and Ivy

MORTILMERNEE_FBUntitled

Et lille stykke regnbue på jorden……

img_3642

I formiddags har vi været på tur. Vi har besøgt hvad jeg vil kalde “et lille stykke regnebue på jorden”… tulipaner i alle regnbuens farver der bare står række efter række.

Jeg fik det anbefalet for nyligt på Instagram, og jeg har derfor gået lidt og ventet på, at vejret blev varmere, så jeg var sikker på de var sprunget ud. Og faktisk er der mange af dem der stadig ikke er sprunget ud, og synet vil derfor være endnu smukkere om små 2 uger, så jeg tror faktisk jeg tager turen igen.

Tulipanmarkerne ligger i Fole ved Gram, ca en times kørsel fra os. Fole tulipaner er tilsyneladende lidt af et tilløbsstykke, og der var endda også små skilte langs vejen da man kom tættere på. Jeg har altid drømt om at besøge de mange og fortryllende blomster marker i Holland, men når det nu ikke lige ligger først for, så blev jeg noget så lykkelig, da jeg opdagede vi har sådan en mark her i lille Jylland. For mig, som er uendeligt glad for blomster, der var det hele køreturen værd. Men man skal selvfølgelig være blomsterbegejstret for at synes om sådan en køretur.

Der har været utrolig mange på Instagram der spurgte til hvor vi var, og jeg synes derfor det her indlæg var oplagt.

Markerne ligger på Folevej, 6510 Gram. Og det er nemt at finde når først man kommer der ned af….. Men vent lige i hvert fald en uge, så tror jeg altså det er endnu flottere. Det sidste billede jeg har lagt op, det har jeg lånt på google, det er fra sidste år på ca. samme tid, og der kan I se hvor meget mere der kommer til at springe ud.

Jeg skal altså afsted igen, det er sikkert….. Smuk lørdag til jer alle…..

8b70349e-2acd-4238-abbc-5f596fa34857

97b398ab-3279-4553-978a-d6cb8f0c2858

142888b4-9cf9-437d-8c75-3c7967eea5cc

ec8a6c47-1af5-44f2-97f2-d785ee27f626

img_3635

img_3639

MORTILMERNEE_FBUntitled

Uhyyyyygelige skabeloner fra Yoggi til Halloween…..

Sponsoreret

img_0254

For en uge siden sad jeg i korte shorts og soltop på terrassen, pigerne legede på trampolinen i undertøj og solen bagede ned fra himlen. Det hele lyder meget sommeragtigt og skønt… Men altså kalenderen skrev slut september, så i virkeligheden burde vi have siddet inde med klippeklistre hygge og ild i brændeovnen, i hvert fald hvis man kigger på kalenderen. Anyway, i løbet af en weekend, så fandt vejrguderne alligevel ud af, at de nok heller måtte skrue lidt ned for vamegraderne og tænde op for sluserne øverst oppe. Og pludselig, så var den her alligevel, den der hyggelige efterårs stemningen, som nogle af os alligevel har sukket lidt efter.

Med efteråret følger også den uhyyygggeeeliiigeee Halloween. I starten havde jeg lidt svært ved at tage den seriøst, jeg synes det hørte til i USA, men med børn i de danske institutioner og skoler, så fandt jeg hurtigt ud af, at den her fase, den gik vidst ikke sådan lige over. Og som jeg altid gør, ved festlige højtider, så gik jeg naturligvis all in. I år er vi faktisk på ferie det meste af oktober, men derfor skal vi alligevel have det lidt “uhyggeligt” indendørs og græskar udendørs. Hey come on, vi er faktisk i Florida på ferie, så vi kunne lige så godt finde stemningen hjemmefra, vi skal over til Kongerne af Halloween, og det blir SÅ fedt.

Arla yoggi har lavet en is der er særlig perfekt til den her anledning. Yoggi Frozen yoghurt rørt med mango og græskar, en lækker kombination af yoghurt, eksotisk frugt (SOM JEG EEEELSKER) og sødmefyldt grønt. What’s not to like…. Her i huset er vi i hvert fald fan. Så vi har naturligvis den her lækre og meget perfekt is på bordet, når vi nu i en fart skal skabe en uhyyyyygggelig Halloween stemning.

img_0252

Også her har Yoggi hjulpet os lidt på vej. De har nemlig lavet noget skide smart i år. På Yoggis hjemmeside kan du nemlig downloade og printe 3 super fine skabeloner til græskarudskæringer, samt virkelig søde/uhyggeligt skabeloner som er lige til at klippe ud og pynte med på mad, på bordet, på væggen eller hvor pokker du lige har lyst til at pynte med små spøgelser, edderkopper og græskar.

Link til skabelonerne finder du lige HER , og det er så nemt. På siden finder du også en lille video som viser hvordan du bruger græskar skabelonen. Mine piger var vilde med det her, for det hele foregik på et niveau som de også kunne være med på. Vi hyggede, grinte, spiste is og klippeklistrede, præcis som sådan en eftermiddag skal være.

Go fornøjelse

img_0257

img_0256

img_0253

img_0251

img_0250

img_0249

img_0259

Her har vi brugt 2 ud af de 3 græskar skabeloner man kan hente ned 🙂 Og i det fine spindelvæv har pigerne sat alle de sjove udklip som vi også har printet.

MORTILMERNEE_FBUntitled

Festlig fødselsdag for Merle…. Fyldt med flag….

img_0283

Traditionen tro har vores hus netop været pyntet max op til fest. Merle fylder nemlig 8 år i næste uge, og da vi rejser på ferie lige om lidt, så ville vi gerne have hendes fødselsdag for pigerne i klassen afholdt inden. Om aftenen valgte vi så lige at presse citronen en smule, og invitere familien også. Jeg gik derfor igang med oppyntning allerede onsdag.

I år er pigerne blevet så store, at det hjemmebyggede bord hvor de plejer at sidde på gulvet, ikke længere duer. Deres ben er blevet for lange, og pludselig har de bare ikke helt alderen til den slags længere. Så vi ryddede stuen, købte et par billige bukke i træ, og smækkede et kæmpe langbord op der gik igennem stort set hele huset.

På den måde havde vi nu plads til 17 unge damer og masser af fest. Ballonerne som egentlig er beregnet til helium, dem blæser jeg bare helt alm luft i, og så et stykke tape i loftet. På den måde ligner det fuldstændig at de svæver oppe i loftet. Og med sådan et langt bord, krævede det alligevel en større omgang balloner.

Men HOLD NU OP hvor så det fantastisk ud, sikke en effekt det gav med det store smukke lange bord igennem huset, jeg var fuldstændig betaget af det, og faktisk ret glad for, at det stod her et helt døgn før det blev smadret…. ha ha

Når sådan en stor flok tøser ankommer, så foregår det i et støjniveau hvor selv den mest rolige type får en smule stress, de er sultne, de er spændte og de vil alle sammen gerne, at fødselaren pakker deres gaver op først. Derfor er det  blevet sådan, at det vælges ud fra flaskehalsen peger på…. Efter gaveudpakning gik de til bords, og vi kunne få noget mad i dem. Vi havde købt ind så de selv kunne lave deres egne små pizzaer, det krævede en smule logistik og lidt forvirring, men da de alle havde den første pizza på tallerkenen, så var det som om roen sænkede sig.

I år havde vi lejet en popcorns maskine, fordi Merle ELKSER popcorn, og vi havde en ide om, at det gjorde fleste andre nok også. Så istedet for den klassiske kage, så havde vi altså popcorn, og en hjemme konstrueret isbar. Det hele var en kæmpe succes, og tøserne var meget begejstrede.

img_0267

img_0271

img_0274

img_0286

img_0298

img_0299

img_0300

kl. 17.20 var det sidste barn ude af døren, og kl. 18.00 rykkede næste hold ind…. Jesper og jeg er ret gode i sådan et team arbejde på den her måde. Vi ved præcis hvad hinanden foretager os, uden at snakke sammen, og da klokken var ca 18.15 var bordet dækket på ny og gæsterne var ankommet.

Familien var heldigvis lidt mere rolige ved ankomst, så tempoet kunne her fra skrues en anelse ned….. Vi havde også bestilt mad ude fra, så lige den del skulle vi heldigvis ikke spekulere på….. I og med vi skal rejse, så havde vi også aftalt med Merle, at hun ville få sine gaver igår. Vi har lidt svært ved at have dem med i kufferten, og det kunne hun sagtens forstå.

Afteenn forløb derfor helt roligt, med lækker mad, leg med gaver, endnu en festlige flagkanon og hyggeligt samvær. Kl. ca midnat var huset rengjort og vi lagde hovedet på puden….. En helt fantastisk dag, Merle elskede hvert et øjeblik, og helt ærlig, det gjorde jeg faktisk også….. Jeg ved godt det er lidt skørt at pynte SÅ MEGET OP, men altså, når vi nu sys det er pisse hyggeligt, hvorfor så ikke gøre det……

img_0293

img_0294

img_0296

img_0297

img_0306

 

 

MORTILMERNEE_FBUntitled

Hvor befriende med et TV program, der ikke har fokus på kønsroller blandt børn…

Sponsoreret

IMG_0231

Bella and the Bulldogs, som er Nickelodeons bud på, hvordan man som børn IKKE behøver være i de faste pige/drenge kønsroller, og hvor er det dog befriende. Specielt når man har sådan nogle piger som vi har.

I serien her, hvor vi oplever Bella, som vil være quaterback. Ikke just det første valg man tænker på, når en pige vælger at spille Amerikansk fodbold. Men man ser hvordan hun “kæmper” for at opholde sin gejst og sin lyst til at spille. Hvordan både piger og drenge, forsøger at opretholde de klassiske roller, at man som pige altså er cheerleader og ikke en spiller på banen …. Min mand klappede i hænderne da vi begyndte at se den her serie, han er stor stor fan af amerikansk foldbold. Han sidder hver søndag aften med sin aflange bold i hænderne, og hepper på sit amerikanske yndlingshold. Og jeg er sikker på, at boede vi der ovre, så ville han i den grad også ønske, at en af vores piger ville adoptere den her sport. Men her i Danmark er den dog ikke helt så kendt endnu, så vi “nøjes” med springgymnastikken pt.

Anyway, kl. 18.05 hver mandag til fredag, der forsøger vi at sidde sammen, og se den her serie. Den har fanget pigerne, specielt Merle, da hun nu er i 2. klasse, og kan relatere til meget af det snak de har i serien. Og vi som forældre, vi synes at den her stund sammen, den er rigtig hyggelig. Og vi får på en anden måde, en smule forståelse for, hvordan det rent faktisk kan være, at være barn idag. Det er vigtigt at prøve sætte sig ind i deres verden. For gud hvor er meget altså forandret siden man selv var barn…. Så lyt til dine børn, prøv at fang deres små signaler, og hjælp dem med at holde fast i, hvad det er DE gerne vil.

IMG_0228

IMG_0229

IMG_0232

Merle, min ældste, hun har aldrig været sådan særlig pige agtig. I hvert fald ikke de første 4-5 år. Hun legede altid med de vilde drenge i dagplejen. Hun var så meget natur og udepige, jo mere beskidt, jo sjovere havde hun det. Kjoler, det var ikke noget hun sådan gad i virkelig lang tid. Nej, gav du hende en en skovl og noget værktøj, så ville hun langt hellere følge sin far i hans gøremål. Rent legetøjsmæssigt, der har hun dog været mere traditionel, pigefarver, altså lyserød, lilla osv. Barbie, Lego Friends og sminkedukker. Det har hun ønsket sig de sidste par år ved fødselsdage og jul. Men det seneste år, der har yndlingsfarven været blå, hvilket har været ret fedt. Termo- og vinterstøvlerne er derfor mørkeblå, og ikke lilla som de plejer, kjolerne er pludselig højt elsket i de mørke farver og sengetøjet er blåt. Det synes jeg er super fedt, og bakker hende op i det alt hvad jeg kan. Jeg ELSKER at hun stikker lidt af i sine ønsker.

Neel, hun har altid været en helt anden. Hele dagplejetiden, og et stykke ind i børnehaven, der legede hun med traktor, og hun var vild med Batman og Spiderman. Det var faktisk lige før, at jeg faktisk savnede den “pigede” del lidt. Værelserne har de indtil nu, 100% overladt til mig, så her har jeg aldrig gået all in på pigetemaer, jeg synes det er super cool at lave børneværelser, der er lidt anderledes, nogle der puster lidt til fantasien og ikke læner sig helt op af det naturlige valg.

Men pludselig i børnehaven, så begyndte drengene at sige til Neel, at hun altså havde drengetøj på, når hun fx havde en sort bluse på med batman. Og det tog hun til sig, ville bare ikke gå med dem mere. Jeg var SÅ træt af det, for hvorfor nu det…. Skulle jeg så som forældre stå og grine, når de selvsamme drenge rendte rundt i prinsesseudklædningskjoler om eftermiddagen?? nej det skulle jeg selvfølgelig ikke, for det synes jeg var mega sjovt. Jeg kunne dog se på drengefædrene, at de synes det var knap så sjovt…. Men come on, de er børn, de skal prøve alverdens ting, og vi SKAL give dem plads til det.

Idag har Neel sådan fundet sit leje, hun lege pt meget med My Little Pony, men samtidig bruger hende og Merle oceaner af tid på minecraft. Når Neel ønsker sig Lego, så er det Lego city, Lego Minecraft og Lego Nexo, så hun synes altså stadig, at de mest “drengede” legetøjsvarianter er ret spændende. Vi bakker op om det, og køber naturligvis det lego hun ønsker sig. Hendes yndlingsfarve er grøn, så her er termo- og vinterstøvlerme mørke grønne. Og hun er, ligesom sin søster, himmelhenrykt over dem.

Ergo, hjemme hos os, der går vi heldigvis IKKE op i, om vores piger læner sig op af kønsrollerne, tvært imod synes vi det er ret cool, når de faktisk vælger det lidt mere atypiske, og vi bakker op om det….

Nickelodeons facebook kan du følge med i deres seneste nyheder, og læse meget mere om den her super fede serie Bella and the Bulldogs. Vi er vilde med den her i huset, og hvis dit synspunkt læner sig bare en anelse op af mig, så vil du også elske den.

IMG_0230

MORTILMERNEE_FBUntitled

Jungleroom aka….. Merles nye værelse….

IMG_9210

Jeg havde egentlig tænkt, at jeg gerne ville vente til imorgen med det her indlæg, men jeg er simpelthen så stolt over det vi har fået udrettet, at jeg bare helt vildt gerne vil dele det med jer.

Merles værelse er 99% færdigt nu….. Det eneste der mangler er en sengelampe, den glemte jeg sidst jeg var i ikea, så jeg må afsted igen. Men ellers er alt DONE….

Hele værelset har fået den store tur. Stort set alle møbler, med undtagelse af rebstigen og skrivebordet, er solgt. Alle væggene er malet hvide og så har jeg tænkt rummet fuldstændig forfra.

Det aller fedeste ved hendes rum er selvsagt tapetet, det synes Merle også selv. Generelt er hun er bare så stolt og lykkelig, at hun næsten ikke kan være inde i sig selv. Hun ELSKER sit “nye” værelse, og at det lige er steget lidt i alderen også. Der er ikke så meget synligt legetøj tilbage… (der er en del inde i skabene) men ikke sådan på overfladen. Hun bruger virkelig meget tid på at tegne, så det er skrivebordet der er hendes yndlingssted. Og så rebstigen, den er igang HVER DAG.

Tapeten har jeg købt hos STUDIO MINI som nok er den webshop  med det übberste indenfor børneindretning, i hvert fald hvis du spørg mig…. Bogkasserne på væggen er fra trævarefabrikernes UDSALG og skabe samt sengen er fra IKEA. Og det smukke spind på tapetvæggen er fra Minimexicocopenhagen.

Neels værelse mangler lige den tapet som vi har valgt hos hende…. Men så snart den er ankommet og monteret, så lover jeg der kommer et tilsvarende indlæg med hendes rum.

Men indtil nu, så håber jeg I kan finde inspiration i det her rum…. Glæder mig til at høre hvad I synes.

IMG_9211

IMG_9213

IMG_9214

IMG_9215

IMG_9216

MORTILMERNEE_FBUntitled

Store tanker om første skoledag…..

IMG_8537

Idag har Merle første dag i 2. C…. Hun har glædet sig længe og snakket meget om det. Ikke fordi hun lige ser helt vildt meget frem til at lave lektier igen, men fordi hun synes det er ret stort at skulle gå i 2. klasse.

I år har jeg sådan helt ro i maven på dagen idag, hun skal bare tilbage i den klasse hun nu allerede kender, samme klasseværelse, samme etage i sfo’en og rigtig mange af de samme lærer og pædagoger omkring sig. Ingen utryghed at spore i hendes lille sind, bare en stor pige der mangler et par tænder i munden og strålede at lykke da hun gik ud af døren imorges.

På den anden side ved jeg også, at jeg har en smule begyndende uro i maven i forhold til Neel, for på den anden side af jul, der venter før-skole for hende og næste år er de begge to skolebørn…. (her mangler jeg virkelig den der spøgelses emoji)….. Neel er i den grad en af de store børn i børnehaven nu, hun fylder år d. 6 januar, så hun er både en af de højeste men også en af de ældste, og det mærkes. De er en god lille sammentømret tøseflok på 4, og jeg må indrømme, når jeg møder de 4 i børnehaven, og en næsten matchende flok fra 0. klasse når jeg henter Merle, så ser jeg stort set ingen forskel….. Så hun ER klar, specielt når vi rammer det tidspunkt næste år.

Men hvor er det vildt, og stort og tankevækkende på så mange plan, at jeg ikke sådan helt følelsesmæssigt kan følge med…. Her over de seneste måneder har jeg bevæget mig lidt ud i, at portrætfotografere mine piger lidt mere, både hver for sig, men også sammen, og det er specielt når jeg ser på de her fotos, at jeg ser hvor store de virkelig er ved at blive. Neel, den lille langbenede pige med lange øjenvipper og langt lyst hår….. På billeder ligner hun slet slet ikke min lille skæve, sure og trodsige 5 årig tøs, som bestemt også gemmer sig der inde. Og Merle, som er så lang og fin, hun er næsten i str. 134 nu, og fylder først 8 om 2 måneder. Hun spørg og spørg og spørg og vil så gerne føre samtaler som inddrager hende mere og mere i hvad der egentlig sker omkring hende. Jeg skal virkelig tage mig i ikke at tænke…. “lad nu lige de voksne tale”, for hun vil så gerne lære, og hun har også alderen til at blive indraget i mere og mere…..

Det er specielt når vi rejser, at vi oplever vores tøser sådan helt tæt på, vi er SÅ meget sammen, vi taler så meget sammen, vi oplever og snakker om alt det vi ser, og alt det vi lige føler for. Jeg blir høj af de ture og de oplevelser, og jeg mærker min familie drives af det samme…..

Indlægget her skal ikke drages ind på rejsefronten, men jeg har så mange mange tanker og forandringer igang i mit hoved, og jeg elsker at jeg har min blog, hvor jeg kan få meget af det fiflet ned….. Jeg tænker stort i øjeblikket…. Det meste af det bliver nok bare ved tanker og drømme, men det er vigtig at drømme, det må vi aldrig stoppe med…..

Men lad mig afslutningsvis bare nyde den her lille stund en rolig onsdag formiddag, hvor jeg har sendt to store tøser ud af døren, begge med store forventninger til året der kommer….. Jeg er heldig er jeg 🙂

IMG_8349

IMG_8371

MORTILMERNEE_FBUntitled
Older posts