SHIT….. Jeg har 2 skolebørn nu……

Sponsoreret af Ellos

bc32ec80-418f-4f4f-927f-dddc0cf527b8

Den her uge har fyldt utrolig meget for mig rent mentalt, i forhold til Neels opstarte, klassesammensætning osv. Og det er nok først nu, at det sådan rigtig går op for mig, at jeg sådan helt officielt kan sige, at jeg har 2 skolebørn.

En i 0. klasse og en i 3. klasse…. Jeg forstår det overhovedet ikke, specielt når jeg ser mig i spejlet, og det jeg ser er en ung kvinde i 20’erne, der ikke har ændret sig overhovedet…. NOOOTTTT…. Who am I kidding, jeg kan selvfølgelig godt se, at der står en moden kvinde sidst i 30’erne, men der hvor jeg aller mest kan se det, det er på mine unge damers lange ben og arme. I løbet af sommeren, som desværre har vist sig at være lidt for efterårsagtig til min smag, der har Neel pludselig indtaget Merles jeans fra sidste sæson, og Merle, ja hende måtte vi så købe nye til…. Jeg ved ikke hvad det er med de ben, de gror altså bare helt vildt, og fødderne også, det er et nr. eller 2 hver sæson… Så ikke noget med at man lige genbruger næste år, det er simpelthen umuligt. I pigernes sfo har de også mooncars, og det til stor glæde kan jeg godt fortælle jer…. Og jeg ELSKER når mine piger har en go dag og rigtig har leget og rørt sig, men jeg bliver naturligvis også en smule ærgelig over, når jeg meget ofte får busker hjem med huller på knæ og slidte skosnuder…. Men sådan er det jo at være barn, og det skal de have lov til…. Men jeg er derfor af den overbevisning, at jeg ikke bruger hverken 4 eller 500 på de bukser som jeg sender dem afsted i, så godt går det alligevel ikke her i hytten i Hedensted.

Heldigvis for pigerne, så mærker de jo ikke den her slags, de konstaterer bare “hov mor, de her bukser er da vidst blevet for korte” og inden de ser sig om, ja så ligger der altså en passende længde i skabet igen… Det er sådan noget vi mødre bare har styr på.

Jeg har fået øje på jeans fra Ellos til denne sæsonstart, de er rigtig fine. Dem som Merle har på, dem har jeg købt både til hende og til Neel, prisen er rigtig fin synes jeg, og kvaliteten er go. Lige præcis den model, den finder I her .

Som jeg også har antydet tidligere, så har vi haft lidt for meget regn, og ifølge DMI og alle de andre vejrapps jeg har downloadet (håber snart jeg finder en der siger noget om sol)… så skal der altså komme endnu mere regn i den kommende fremtid, og her har jeg så købt den lækreste regnjakke til Merle. Den er mørkeblå, fordi hun bare er vild med Mørkeblå, hvilket også ses på hendes skoletaske…. Men den findes altså også i både gul og lyserød, hvis man nu har en pige, der er lidt mere til de tøsede farver. Den er go pga længden, den går godt ned over numsen. Når man rammer hendes alder, så gider man nemlig ikke rigtig det der med regnbukser mere, så i de fleste tilfælde, så går gummistøvler og en lang regnjakke heldigvis også an.

Neels kjole er også fra Ellos, og den emmer af sol, sommer og citrusduften i Italien…. Jeg forelskede mig i den på stedet, den findes også i et andet mønster, med citroner over det hele, og så er den faktisk på tilbud lige NU. Jeg købte den til ære for første skoledag, og hun har boet i den lige siden…. I hvert fald når vi har været indendørs, da den jo er lidt sommeragtig…. Vi købte også en bluse med citroner på, mest af alt fordi, at vi bare elsker citroner (se fotos af begge nederst i indlægget)…..

I det hele taget har de bare meget fint hos Ellos KIDS …. Jeg kan anbefale jer at kigge forbi. Vi bruger også meget at købe undertøj her fra, de har fine undertrøjer i neutrale farver, hvilket jeg er blevet rigtig glad for. De ses nemlig ikke igennem det man har på yderst. Og det kan jeg godt li. Underbukserne er der så lidt mere skrald på, fx er Merle ret vild med dem med ananas, dem kan du finde lige HER.

Afslutningsvis må jeg bare konstatere, at det der med, at skrue tiden tilbage, og få små babyer igen…. det kan man jo ikke, så jeg følger selvfølgelig bare med i livet og accepterer, at vores piger er ved at være store piger…. Men jeg nyder nu stadig den der stund, hvor specielt Neel putter sig ind til mig, og bare har brug for tryghed, en bamse og et kram…. Og Merle, der spørger ind til verden, og ord på engelsk…. Om hvem ham Donald Trump er og om vi kan se hans skyskraber når vi skal til New York. Jo Jo, tiden har ændret sig, pigerne vokser…. Jeg skal nok få styr på det rent følelsesmæssigt, det sker bare ikke i helt samme tempo som hos pigerne 🙂

Dejligste søndag til jer alle.

76d98562-2688-482c-8e18-a668c5a38391

76f534e8-c69b-4f8d-8e3d-1c21f0cbeb57

40608753-b765-479e-b57a-8d52dae4e1bc

d0800445-0551-41e1-a04e-228ddab13e10

Citrus kærlighed for alle pengene…. Jeg har linket til begge lidt længere oppe i indlægget 🙂 Men fine er de bare, ik???

b-2 b

MORTILMERNEE_FBUntitled

Har dine børn set Flying Superkids…. Vi sender dem vores varmeste anbefalinger….

Reklame da vi var inviteret af Bobles.dk

img_6344

Igår havde vi en helt forrygende aften under teltdugen til årets forestilling med Flying Superkids i Århus.

I år har dette en helt særlig plads i hjertet på Merle. Sidste år så vi dem kort tid før hun startede til prøvetræning på aspirantholdet i springgymnastik. Hun havde ingen ide om, om hun havde modet, evnerne og koncentrationen til at blive udtaget, men da hun havde set de her børn, der fik hun virkelig skubbet til motivation på det som vi havde fået hende tilmeldt. Heldet var med hende, og mens vi var i Florida i efterårsferien, der fik vi den glædelige nyhed, at hun var blevet optaget. Hun har derfor lige siden, trænet med aspirantholdet om søndag og på lokalt gymnastik hold om tirsdagen, samt lavet hjemmetræning tæt på hver eneste dag. Det er et krav, at man tager det seriøst, så det har vi gjort. I starten må jeg indrømme, at jeg synes der var høje krav til små unge mennesker, men da vi hentede hende hjem efter en hel træningsweekend, og fik lov til at se en forsmag på deres opvisning, der stod både Jesper og jeg, dybt rørte og MEGET stolte. Der var sgu mening med det her, vores Merle var bare blevet SÅ dygtig. Hun har virkelig fået lyst og mod på det nu, og hun har rykket sit helt vildt det senestes år. Imorgen starter prøvetræningen igen (man skal optages hvert år)…. Og hun glæder sig helt vildt.

Jeg er med på, at det træning hun har, det er ingenting i forhold til de her seje superkids, hold nu op hvor er de dygtige, glade og drøn motiverende for børn at opleve…. Hvor er det sejt at se dem, den glæde og gejst de har, sammenholdet og selvfølgelig de oplevelser der følger med. Der er ingen tvivl, det er HÅRDT arbejde at være superkid, men jeg tror, hvis du spørg dem, at de synes det er det hele værd.

Mine piger, specielt Merle naturligvis, er i hvert fald meget optaget af det her, og vi var SÅ glade da vi blev inviteret.

Pladsen foran teltet åbner 2 timer før forestillingen, der er masser af aktiviter for børn, hoppepuder, trampoliner, airtrack, stand fra trafikskolen og så selvfølgelig et stort legeområde fra Bobles. I år har de fokus på deres nye bogstaver, de har lavet hele alfabetet i Bobles vidunderlige udfordringsskum, og jeg så virkelig hvordan børn byggede tårne og løbebaner af de fine bogstaver. Vores piger byggede tårne her, og lavede udfordringsbaner, men selvfølgelig skulle de også prøve hoppeborgene og trampolinerne….

Forestillingen er delt op i 2, hvor der er 20 minutters pause imellem, numrene er super fine, specielt for børn. Det bedste ved det er, at alle pladser nede foran er til børn, og der er ingen nummerede pladser, det er først til mølle. Dog tænker jeg, at man ser ganske ok hele teltet rundt. Så man behøver ikke at blæse ind som de første.

Forestillingens program kan du se lige HER, de kører helt frem til november, så der er masser af mulighed for at se dem. Hvis du har børn der går til gymnastik, så kan jeg specielt anbefale at bruge en aften på det her show, vi nød det virkelig.

1ba154a7-ba13-4482-860d-9dab92ceb472

50fa85d3-2dc5-4643-b2e5-01e1459c3744

f995e6ed-a138-4fdd-a7e0-6df3dc52e516

2e35ebb3-bd32-4c2f-99cf-e67a099930c5

94a952c1-66ce-4af4-9a94-f700b51a3817

img_6349

 

MORTILMERNEE_FBUntitled

Neels første skoledag….

1865dd8d-d879-411d-8b89-f83a219a6815

I reference til mit indlæg igår, så vil jeg selvfølgelig først sige jer tusind tak for alle jeres kommentarer på indlægget. Hvor dejligt at høre, at jeg ikke er den eneste som synes den her facon er lidt speciel. Og samtidig også at høre, at det faktisk går godt selvom vores børn ikke altid kommer fra start med den vante tryghed. Bare de er forberedt på det, og ved de har os, forældre, i “hånden” undervejs.

Hvor om alt er, så vil jeg naturligvis gerne berette hvordan vores første skoledag så opleves denne gang. Det var med en helt anden ro i maven vi drog afsted…. Naturligvis med sommerfugle, men på den positive måde. Jeg var også ret godt klar over, at jeg sikkert ville blive rørt, og det blev jeg selvfølgelig også.

Merle skulle møde allerede kl. 8.00, så hende fik vi stille og roligt afleveret først, for så at vende retur, tage de obligatoriske billeder, snakke lidt om det hele og bevæge os mod skolen omkring 8.45.

Her bliver vi modtaget på sportspladsen af de 3 børnehaveklasselærere samt pædagoger. Hedensted skole har været under ombygning det meste af sidste skoleår, og står endelig næsten færdig, det synes de vi skulle se. Vi gik derfor i en lang række, ind igennem skolen. Her ventede så det mest rørende. Der stod alle eleverne langs hele gangen igennem skolen med hver sit flag, og ønskede de små velkommen…. Det var simpelthen SÅ fint…. Jeg har ingen ide om hvordan skolen rent faktisk så ud, for øjeblikket med alle flagende rørte mig så dybt, og jeg nød hele vejen igennem alle børnene. Da Merle pludselig stod der også, der måtte jeg godt nok knibe en tåre….

Ovre i klassen stod der navneskilte på bordene, og Neel fandt hurtigt sit sted. Ved siden af sad de to veninder, alt var godt….. I en time fik vi forældre lov til at være med, og så skulle der vinkes farvel til os. En smule betuttet, men stolt og hurtigt på farten igen…. Sådan foregik det, og kl. 14.00 hentede jeg den gladeste, stolte lille pige.

I eftermiddags sad vi og kiggede på de fine bøger og hæfter hun har fået med hjem. Merle havde to skønne veninder med hjem også, hverdagen ruller fra day one…. Og det er ganske ok.

Jeg er glad, og rolig omkring det nye der skal til at starte…. Vi er her, vi støtter og vi griber hende så snart der er brug for det. Der vil komme op og nedture, store og små stunder…. En helt ny epoke er begyndt….

0cc9f834-977c-478e-9322-d4611944d0ec

4e6d1fee-6101-43c8-866e-06244e76f7c2

img_6202

0f264058-b615-448e-ac44-ccc83fdd1d3c

e0be475e-3865-41b2-8cad-2e531c232a38

 

f4f3a7ac-2073-4025-97a5-e3194bd7e7ba

 

MORTILMERNEE_FBUntitled

Vågnede idag med ondt i maven på Neels vegne….

 

a803d95c-3f45-44c3-bacb-310d965074e9

Puha…. Sikke en søndag morgen…. formiddag…. weekend i det hele taget. Både Jesper og jeg har haft ondt i maven hele weekenden på Neels vegne.

Idag, i eftermiddags, der var der nemlig meldt ud, at vi på forældreintra ville få Neels årgang sendt ud. Altså hvilken klasse hun skulle gå i, og med hvem.

Jeg har aldrig skrevet om det før, men idag kan jeg mærke, at jeg godt vil åbne op for den oplevelse vi havde da Merle startede for 3 år siden. Det var en helt forfærdelig første skoledag for hende, og for os, og den første uge er jeg ikke helt sikker på hvordan vi overhovedet kom igennem…..

På den skole vores børn går, der ved man på forhånd INTET om, hvem man kommer til at gå i klasse med de næste mange mange år. Det får man først at vide den aller første dag. Eller det gjorde man i hvert fald den gang, i år fik vi så en melding på forældre intra her dagen før. Og hvordan de gjorde sidste år, det har jeg ikke helt styr på.

Men den gang, der foregik det således, at hele den kommende 0 årgang sidder på gulvet i en stor sal, og så starter en lærer til den første klasse ellers med at læse en klasse op. Når deres navn er blevet råbt op, så går de op til læreren, og når klassen er fuldendt, så går man ud af salen og over i den klasse man så skal være. Da jeg blev opmærksom på det var sådan det skulle foregå, der fik jeg en stor knude i maven.

Vi stod der, ude i siden, og så Merle sidde inde i midten på det her gulv, hun sad selvfølgelig sammen med sine veninder, og de sad spændte og ventede….. Det viser sig så, at ALLE Merles veninder har rejst sig op, og er gået ud af salen da den sidste klasse, som Merle skal gå i, bliver råbt op. At stå der som forældre, og se lille Merles ansigt, da hendes veninder ‘en efter ‘en gik ud af salen, det gjorde SÅ ONDT….. Der var ikke ‘en eneste pige fra hendes børnehave tilbage i klassen hun skulle gå i. Merle legede godt nok meget med drenge den gang, og dem var der nogle stykker af, men alligevel, ikke ‘en pige var der tilbage. Hun så meget betuttet ud, og da vi kom over i klassen med hende, så vender hun sig rundt og kigger på Jesper og mig “Mor, jeg tror jeg skal til at finde nogle nye veninder”….. Jeg kunne slet ikke være i det, gud hvor var det dog forfærdeligt…… Efter første time møder vi de andre forældre ude på gangen, forældre til de piger som Merle plejede at lege med, de var glade og højt talenede, for deres børn var jo kommet sammen…. mange kommenterede dog “det var da mærkeligt med Merle hva?”…. Og ja, det var sgu godt nok mærkeligt….. Jesper og jeg tog selvfølgelig lyn hurtigt action på det, og i løbet af ugen, der lykkedes det også, at flytte hende ind i en anden klasse, hvor der i det mindste var et par stykker hun kendte….. Vi fortalte ingenting til hende i løbet af ugen, forsøgte kun at skabe positiv stemning for hende, og ikke gøre hende opmærksom på, at der måske var mulighed for hun blev flyttet.

Men da vi fik endeligt besked, at fra fredag morgen kunne hun flyttes til 0.C, der fik hun det at vide af en lærer henne på skolen…. Jesper og jeg står ved siden af, og det første Merle gør, det er at hun falder den her lærer om halsen og siger grædende “tusind tusind tak”……. Her går det op for os, hvor MEGET det alligevel havde fyldt i hende, hvor meget hun hele ugen selv  havde forsøgt at holde humøret højt, men hvor meget hun virkelig gerne ville ind og være sammen med de piger hun alligevel kendte i forvejen.

Her i byen starter man i brobygning ca. 3 måneder før sommerferien, og man skulle jo mene, at de her opdager de relationer vores børn har med sig, og som de skaber i løbet af perioden på tværs af børnehaverne….. Men i Merles tilfælde, der havde de simpelthen glemt at kigge på hendes pigerelationer, og derfor endte det som det gjorde. Nogen forældre ville måske have tænkt, det klarer mit barn i stiv arm, så lærer hun nogle nye at kende. Og det kan sikkert også godt være, at alt var gået godt med tiden. Men vi er vel alle enige om, at vi på vores barns vegne, bare ønsker at første skoledag skal være en succes. At det super glade og stolte barn man går afsted med, også er et lykkeligt barn man har med hjem. Og det havde vi ikke…. Hun var ikke glad, før ugen efter, hvor hun startede i den anden klasse, og havde nogen hun kendte.

Vi har naturligvis i Neels brobygningstid, gjort meget opmærksomme på, at vi ikke ønskede sammen seance opstå igen, at vi rent faktisk meget gerne ville opleve en positiv første skoledag, og opleve et glad og lykkelidt barn, som kan bruge sit krudt på at studere alle de nye indtryk…. Men med sin sikkerhed på sidelinjen, i en eller to af de veninder hun nu har haft i næsten 4 år.

Idag kom den så…. den der BIB lyd på telefonen, at der var klasselister på forældreintra….. Jeg tager min telefon, og kan bare mærke mit hjerte hopper og banker, shit…. Det her fylder virkelig meget for mig kan jeg mærke. Jeg gik og støvsugede, og så beskeden bibbe der på bordet. Jeg smed den straks fra mig, og åbner den med bævrende hænder….

Jeg læser og læser navnene i A, og B og først i slutning af C står Neel, og heldigvis i samme klasse, der står veninderne….. Og så græd jeg, løb grædende ud til Jesper, som blev næsten lige så rørt. VI måtte nykke om hvem af os der skulle fortælle det til Neel, for vi havde ikke styr på følelserne nogen af os….. Hun blev naturligvis glad “det var lige som jeg ønskede mig” siger hun, “og hvad klasse skal jeg så gå i?” spørg hun…. Og det kunne vi så også fortælle.

Nu sidder vi så her, med en slags feststemning i huset, god aftensmad vi netop har afsluttet, og et barn der sover med skoletasken ved siden af sig…. Vi glæder os allesammen helt vildt til imorgen. Desværre sidder der nok nogle, som ikke har det så sjovt, som har et barn der er ked af det, og som ikke glæder sig til imorgen. Nogle forældre der nu skal til at bøvle med pædagoger og lærere, om at få deres barn flyttet sammen med en fast veninde eller kammerat. PUHA det er svært, og jeg har ingen ide om hvordan det foregår på andre skoler. Men det her, det har i hvert fald givet mavepine i vores lille husstand her i weekenden…. Og jeg vil også tillade mig at være glad den her gang, for vi synes ærlig talt vi har taget vores tørn på det her emne.

Kære læsere, jeg antager, at der både er mødre til skolebørn og lærere der læser med her, hvordan foregår det på jeres skoler, kan det virkelig passe, at man gør det på den her måde…. At man på ingen måde kan forberede børnene på de klasser de skal i lidt før? Jeg håber i hvert fald ikke, at der er nogen der holder sig til den metode, hvor man sidder og ser sine veninder gå ud af døren en efter en….. Jeg synes simpelthen det fjerner AL glæde ved den første skoledag….

 

Jeg er ikke oven ud begejstret for den her skole i forvejen, og vi rumsterer også med tanker for fremtiden rent skolemæssigt, men lige nu, der synes vi også det er svært at flytte pigerne ud af deres forholdsvis trygge rammer….. De tanker må der blive plads til en anden dag….

Men jeg er spændt på at høre responsen fra jer….

img_6182

MORTILMERNEE_FBUntitled

Merles første lille modeljob og drømme om at bo på landet….

4a8de182-65ae-4e89-9bcf-ed5a47177523

Weekenden går på hæld, men hvor har den dog været skøn….. Den startede ikke så godt, eller det vil sige, i torsdags lå jeg underdrejet af migræne, måtte trække stikket fra arbejde og gå mentalt i hi….. Åh hvor det dræner med den slags hovedpiner… Desværre har jeg fået flere med årene, ved ikke om det er noget med alderen der driller…..

Fredag begyndte det dog at lette, og mens den store tunge dyne langsomt blev løftet af mit hoved, så begyndte jeg også at se frem mod weekenden. Den startede nemlig fredag aften i selskab med vores dejlige venner, og yderligere fik jeg en mail fredag, at Merle var blevet valgt til hendes første lille photoshoot. Jeg havde selvfølgelig spurgt hende inden jeg havde tilmeldt hende. Neel var også tilmeldt, men hun blev ikke valgt…. Hun var dog med på dagen alligevel, hvor hun hyggede sig med de andre børn på stedet.

Billederne skal bruges til Sandnes Garn AW17, deres katalog fotos er først tilgængelige i efteråret, så jeg kan derfor ikke vise så meget, og ikke så tæt på…. Men man kan sagtens fornemme den lækre lækre strik og de utrolig smukke børn der skulle bruges…. Det var en helt fantastisk location vi var på. En kæmpe stor firelænget gård, med de helt rigtige smukke gamle detaljer bevaret. Nogle også i forfald, men stadig på den smukkeste måde. Stedet var åbenbart også kendt for et stort og smukt julemarked som holdes årligt, det er jeg så helt sikker på, at jeg må besøge til jul. Det var helt fantastisk….

De mange billeder herunder er bare mine, taget på afstand af det hele, fotografen var intet mindre end den skønne Sisse Langfeldt , Sisse har før fotograferet mine piger, det er de smukkeste billeder der nogensinde er taget af pigerne, og jeg indrømmer blankt, det var bestemt også en af de ting der talte for, at jeg gerne ville have pigerne med på det her shoot, for billederne, dem får jeg selvfølgelig på et tidspunkt.

Stylisten på shootet var dygtige Maria Aras Hansson , det var helt vildt hvordan hun lige tryllede med Merle, jeg var så vild med det look hun lavede på hende….. Det var ren magi hvis du spørg mig, jeg er vild med den slags. Og Merle havde en fantastisk oplevelse med det, og hun var helt tosset med stilen de lavede på hende…. Så jeg lovede at hendes efterårsgarderobe skal ligge i tråd med det her….. Hvis nogen kender en vidunderlig strikkedame der kunne have lyst til at strikke lidt for mig, så sig endelig til….

20a9f872-5c05-40d9-840a-1a6a951f454f

8c8b89b2-30f0-4643-ac94-407ecfa9ec31

7bb35444-8cc0-4c16-a257-a8fee1f2e4c2

6ebf0595-8ad4-4ad6-aad4-3ee0a12c410e 4a8de182-65ae-4e89-9bcf-ed5a47177523 1c77ad98-5b33-4d2e-8348-d0eb94c92f61

1b1a86a0-4472-4f57-b1c0-86b1010d9890

39108976-d0d3-46ee-a334-e51755c294f6

152bebd6-0335-441e-b84b-792e30b69b5b

58a007f7-62c2-42ea-b6d9-08ec36ef84e4

57c17215-7207-4f59-8995-957f868b92c3

48a772eb-10d5-4f34-96d4-d77e9737590f

ae00f318-67bb-4d87-b865-4348105562d4

a9d104f7-bafa-48c9-9086-316c247e8a2c

eb644e7d-29a4-4b67-9ea6-e5f545431125

img_4734

Apropos det her med drømmene om at leve på sådan en gård, så er det virkelig noget vi har talt en del om her hjemme på det seneste. Mine mange gåture ud langs markene, min trang til store vidder omkring mig, og min helt store passion for smukke blomster. Det harmonerer i virkeligheden ikke helt vildt med, at jeg også super gerne ville bo midt inde i København. Men det er som om, at den drøm efterhånden visner lidt…. Ikke fordi jeg ikke elsker København, for det gør jeg…. VIRKELIG….. Men jeg tror godt, at jeg, i hvert fald lige nu, godt kan nøjes med at besøge den fra tid til anden….. I mit daglige virke, der tror jeg faktisk, at jeg trives bedst, med vidde og plads omkring mig. Måske en gang, når pigerne er fløjet fra reden, og måske flytter til en stor by, så kan det være vi rykker med…. Men vi er begyndt at drømme lidt om det andet, og snakke mere om det….

Økonomisk er jeg også ret sikker på, at vi har lidt lettere ved at realisere den drøm, end den med at bo i fx København eller Århus. Det tror jeg ærlig talt aldrig vi sådan rigtig kunne få råd til….. Men en gård, hvor Jesper kunne bruge alle hans evner…. Der kunne vi nok meget bedre få realiseret det vi gerne ville.

Lige nu er det drømme, som vi synes er dejlige at have, og som vi elsker at gå og snakke om når vi går ture ude i naturen…. Og  den slags, de er dejlige at have….

Men mens vi stadig bor i vores lille hvide hytte midt i Hedensted, så nyder vi også det, fx sådan en dag som idag, hvor solen står højt på himlen, det lille bassin er hevet frem og jeg har plukket en buket i haven….. Mine forældre er kommet til aftensmad og lige nu nyder vi en is kaffe mens jeg kreerer et lille indlæg…..

Håber I alle har haft en vidunderlig weekend

c8f5f902-2504-4fcc-b7c1-c6f92f87626e

a9b8710f-0861-45a9-a23c-b41efc42c188

88648380-6599-4a69-9848-19cc06174e32

84ad4ba1-ec15-4b6e-8dcf-9972e92a44d4

0b4901a9-dc74-483e-909d-70ab03206d6c

 

 

MORTILMERNEE_FBUntitled

Babysam er for mere end babyer…..

Sponsoreret af Babysam

img_4355

Links øverst fra venstre: Molo T-shirt, Ida juniorseng  , JellyCat kanin , Müsli sengetøj voksen , Fjällräven mini rygsæk , Bambi lampe fra Lapin & Me , Noa Noa kjole , Snekugle med lys , Molo Sweatshirt , Joha Uld undertrøje

Som overskriften lyder, så er Babysam altså ikke kun et sted for babyer. Jeg er med på, at det rent faktisk mest er en butik basseret på kommende forældre, og altså ikke babyerne, men der er rent faktisk også en masse fine sager for de lidt større børn. Babysam har virkelig udviklet deres koncept over de seneste år, får nogle rigtig lækre mærker ind, og mange af deres mærker går faktisk helt op til 7 år. Faktisk har de to fysisker butikker, hvor tøjet går helt op til 10 år. Den ene ligger i Esbjerg og den anden ligger i Randers. Nu bor jeg i Hedensted, så det er selvfølgelig ikke lige der jeg kommer forbi så tit, men vi har en babysam i Vejle, og den er jeg altså begyndt at besøge en del.

Babysam har været på markedet i mere end 40 år, og jeg husker det som en af de mest guidende og hjælpende besøg den gang vi selv skulle være forældre første gang. Alt det man ikke ved man kommer til at mangle, det hjælper de virkelig med at få styr på. Jeg følte ikke de forsøgte at sælge mig en hel masse unødvendigt, men blot gav os en virkelig god og hjælpende vejledning gennem vores indkøb af barnevogn osv. Idag findes der den funktion der hedder “BOOK EN RÅDGIVER” . Her booker du en en tid der passer dig, og så får du en times gratis og uforpligtende vejledning. Virkelig en fin service synes jeg.

Men som sagt, så har vi egentlig ikke besøgt Babysam i nogle år, så mit første besøg her i nyere kom sig af, at vi virkelig manglede både termotøj og regntøj til Neel. Babysam har det vildeste udvalg af den slags, og gummistøvler selvfølgelig…. Hvis du vil lade dig inspirere, så kan jeg varmt anbefale, at du lige smutter forbi deres lækre katalog lige HER , og hvis du ikke lige vil igennem hele kataloget, så er siderne omkring termotøj og regntøj lige HER og på siderne frem.

Men nu er vi efterhånden kommet til sommeren, og termtøjet kan vi pænt gemme væk til det tidlige efterår. Siden hen har jeg så besøgt dem og fundet både kjoler, nederdele og specielt undertøj til Neel. Undertøjet fra fx JOHA er virkelig lækkert, og simpelthen så sødt. Neel er vild med det, fordi hun synes det er så dejligt at have på, og så kan undertrøjerne altså også sagtens bruges som sommertoppe på de lune dage.

Til børneværelset kan du fx også finde de fine lamper fra Djeco og Lapin & Me, du kan finde lækkert sengetøj – også helt op i voksen størrelse og så er der de mange fine juniorsenge. Det er ikke alle butikker der har plads til at have dem i udstilling, men de kan altid bestilles til afhentning i butik. Du kan se udvalget lige HER.

Mine billeder herunder er stemningsbilleder fra et af mine besøg i butikken, samt Neel i den fineste Noa Noa kjole som vi fandt i sidste uge.

Den smukke nederdel fra Molo som hun også har på, den har været rasende populær, fordi der tilsyneladende var en af optrædende pigerne fra MGP der havde den på…. Og det var Neel så fuldstændig klar over. Hun har derfor næsten sovet i den siden. Desværre kan jeg ikke linke til den online, da jeg tror den er udsolgt derfra, men der var 3 tilbage i Vejle da jeg købte vores, og yderligere var der 30% på alt molo…. Så bare et lille tip hvis man lige kommer forbi…..

MÅSKE ER DU OGSÅ SÅ HELDIG……

At du vinder det jeg fortæller om nu. Jeg har nemlig fået lov til at udlodde et gavekort til en af jer på kr. 1.000 til en af alle Babysams butikker. Vinderen trækker jeg om 2 uger, og det vil blive slået op under kommentarfeltet i indlægget her. SÅ HUSK at hold øje med siden mandag d. 26 juni.

For at deltage skal du blot hoppe over på babysams hjemmeside, og fortælle mig hvad du fx. ville bruge dit gavekort på. Det er da nemt ik…..

GOOD LUCK sweet people….. 

6c8f756d-875a-41c7-ad28-7418e29aa5a0

0aa09d81-f3d5-4c0d-9415-57d8970f3a43

7cc31d7b-12d6-4040-aeab-46fb198eb8bb

9b4a9c29-bce4-4c89-897f-f681fd0189c6

9b382ded-b846-4b7b-bdf6-84dda3c9b588

0e2071dd-c148-4ea9-8528-c21f2f4554d0

9a99cee1-ac72-4e0f-a3ff-aa471ec3b001

50b429c8-3e05-4cc1-aee9-bae864aa5f4d

74b1e025-3880-4c5d-be80-4428d7ff155f

c336a275-1312-4bc2-bc65-fca982d30309

cdc57057-7674-479c-9ec5-61af2fa16d33

52b9262b-5b39-402b-af13-1f223884271b

5d51ea17-5c4a-47ff-982a-bbd9e92adf14

 

 

 

MORTILMERNEE_FBUntitled

Pigernes første frisørbesøg…. Og mødet med to nye “venner”

d443f113-e05c-4f98-be42-8ede1d8ac34f

Mens regnen idag har slået alle de smukke valmuer ned, som jeg skrev om igår, så har pigerne og jeg været på rigtig tøsetur til Århus.

Jeg har skrevet om hende før, den smukke Christina, som er en del af frisør teamet hos Organic Way i Århus. Christina har klippet mig for 3 gang idag, og jeg må bare sige, det er ikke ofte jeg sådan vender tilbage til samme frisør igen og igen. Men Christina kan et eller andet med mit hår, som jeg ALDRIG før har oplevet. Hun kan tørre det, og glatte det, så jeg rent faktisk har lyst til at gå hjem uden hat på, og ikke nødvendigvis tage et bad og vaske hår som det første. Det har jeg ALDRIG prøvet før. Siden min fødsel af Neel, der har mit hår desværre været fuldstændig ødelagt. Det begyndte i min barsel, og stod på længe. Jeg tabte hår og tabte hår, og det blev bare mere og mere mystisk. Til sidst var det så tyndt, at jeg ikke længere kunne have det løst, og siden har ingen rigtig set mig med løst hår…. Jeg er stadig der, hvor jeg er rigtig ked af den måde det er på, det er så tyndt og fint, og vejrudsigten skal bare tænke på fugt eller støvregn, så krøller og kruser det som ingen har set mage….. Det er virkelig træls, men hvor om alt er, så kan jeg INTET gøre ved det….. Men Christina er optimist, hun tror på det kommer igen, i hvert fald sådan nogenlunde, så hun har altså en helt fast plan for, hvordan det skal behandles. Og hvad jeg må få gjort ved det…. Så ca. hvert halve år, der bliver det klippet og de udgroede striber får nyt liv, og så skal jeg imellemtiden sørge for at pleje og pleje….. Med tiden skulle der så gerne komme lidt mere længde på, og dermed også lidt tyngde, således jeg måske igen en gang, kan gå med håret løst….. man har da lov at håbe i hvert fald.

Anyway, jeg var som sagt ikke alene idag, pigerne var med. Vi har haft booket tiden i en go måneds tid, og hvor havde de dog glædet sig. Indtil nu er det kun mig der har klippet deres spidser. De har aldrig før været rigtigt til frisør. Så alene det at komme med mig, og se hvad der blev gjort ved mig, det synes de var vildt spændende. Merle var pænt optaget af processen da mine vipper blev farvet, og Neel synes bare jeg så mega sjov ud med sølvpapir i håret…..

Mens farven skulle virke i mit, så blev det deres tur. Neels hår filtrer helt vildt, så jeg havde virkelig set frem til, at få hende klippet på en måde, hvor det forhåbentlig kan blive lidt nemmere at håndtere. Merles hår er endelig blevet lidt længere og også mere kraftigt, men spidserne trængte bare sådan til at blive klippet godt igennem, så det rent faktisk KAN blive rigtig langt. Der blev klippet 4-5 cm af dem begge, og de var helt okay med det…. Christina var fantastisk til at sludre og snakke med dem undervejs. Her hjemme stamper Neel dagligt i gulvet når håret skal reddes, men her, der sad hun bare og snakkede og hyggede og synes det hele var en fest. Heller ikke Merle var bekymret for det stykke der blev klippet af. Og resten af dagen har hun konstant været forbi spejlet for at beundre sit nye bløde hår….. De er lykkelig begge to, og forældrene lige så….

Selve processen tog mellem 3-4 timer, hvilket selvfølelig er et pænt stykke tid for sådan to unge damer. Men de var simpelthen så søde at have med, og virkelig optagede af det hele, så jeg tror slet ikke de opdagede, hvor længe vi faktisk var der. Vi havde sådan en hyggelig dag, og der blev snakket godt om oplevelsen på vej hjem.

Da vi ramte Vejle havde jeg en lille overraskelse til dem, de har nemlig begge ønsket sig et hamster i et stykke tid, så Jesper og jeg havde sagt, at hvis de ville købe et hamster, så måtte de sælge noget legetøj først, og så kunne de bruge pengene på et hamster. Det tog de meget alvorligt, så i weekenden havde de fundet en masse lego frem, som de godt ville sælge, og inden søndagen var omme, så var det sørme også solgt….. Så vi havde besluttet, at hvis de nu havde opført sig pænt her oppe i Århus, så ville jeg overraske med at de måtte købe hamster når vi kom hjem.

Så det gjorde vi….. De fik lov at købe et lille kinesisk dværghamster hver….. Jeg tror den her dag bliver svær at stikke lige foreløbig, frisør og hamster….. Så fuck at det regnede og blæste hele dagen, det kan ingen af os huske imorgen…. Men oplevelserne, dem har vi inde i hjertet 🙂 Tak for den slags dage….. Hvor er de dog dejlige 🙂

Mine varmeste anbefalinger til Christina og Frisør Organic Way….. Forkæl dig selv med et besøg her til…. Det fortyder du ikke 🙂

img_0015

img_0027

img_0029

img_0050

img_0057

img_0054

f60994be-d237-41ec-b6de-0e6158add2e8

1be89411-882b-4787-a096-473877b50552

 

MORTILMERNEE_FBUntitled

Farvel til børnehaven….. Et nyt liv begynder….

689c22dc-ded5-431d-bcfc-e12de6477dae

Igår var jeg ikke i stand til at skrive det her indlæg, det var simpelthen for følsomt for mig. Jeg har kunnet mærke det hele ugen, hvordan jeg mandag og tirsdag havde ondt helt ind i maven når jeg hentede Neel, og hvordan jeg onsdag simpelthen ikke kunne håndtere det. Om eftermiddagen kom flere pædagoger hen for at sige farvel til Neel, fordi de er tilknyttet stuerne på de mindre børn, og derfor ikke ville deltage i afskedsfesten som vi var til igår aftes…. Puha, allerede her blev jeg bevæget. Den daglige gang i børnehaven i 6 år er forbi, det var simpelthen så mærkelig at gå ned langs gangen, kigge ind på stuerne, trykke hende ud og for at sige “tak for idag” for aller sidste gang….

Om aften var alle forældre og børnehavebørn (- søskende) inviteret til fest sammen med pædagogerne tilknyttet havørnene. Der var pyntet på bordene med markbuketter som børnene havde plukket om formiddagen. Der var lasagne og cookies som de også havde været med til at lave i dagene op til. Børnene havde malet flag til flagranker der hang i rummet, og et par forældre havde sørget for de fineste afskedsgaver til alle pædagoger. Det var simpelthen så fin en aften, omend meget bevæget. Jeg havde svært ved at koncentrere mig om ret meget andet, end af forsøge ikke at bryde decideret ud i gråd. Tårene i øjenkrogen havde de fleste mødre…. Også et par fædre så jeg…. Men decideret hulkende, det var de altså ikke, så jeg skulle virkelig tage mig sammen.

Det lykkedes også på bedste vis at komme igennem middagen, den fine tale fra pædagogerne og de to sange som børnene sang for os alle…. Men da vi så skulle sige farvel til nogle af Neels yndlingspædagoger, hente hendes mappe og hendes sidste kreationer fra atelieret, der må jeg nok sige…. Så ville jeg godt ud der fra…. Der kunne jeg faktisk ikke mere. Jeg var simpelthen så bevæget, at nu måtte nok være nok….. Jeg endte også med at gå 11 km med en veninde bagefter, jeg skulle simpelthen have blæst hovedet igennem.

Jeg har noget med afsked og ting der slutter, jeg er elendig til det. Jeg hader alt for meget forandring, tingene skal ligesom bare gerne være som de plejer, så trives jeg bedst……

Men når det er sagt, så har vi også set på Neel, hvordan hun virkelig har trængt til forandring, i hvert fald hele det her år. Hun var den ældste i børnehaven, og det kunne bare godt mærkes. Hun har glædet sig fuldstændig vildt til at komme videre, og hun sagde igår da vi kørte hjem “ej hvor jeg bare glæder mig til at lege med noget legetøj der ikke er for babyer”….. Hun var helt høj af lykke efter dagen igår, hun havde glædet sig til festen og til at vi skulle se hendes mappe og spise de kager de havde bagt. Og så glædede hun sig bare helt vildt til idag, hvor brobygningstiden er startet, og vil køre frem til sommerferien om små 4 uger.

Da jeg hentede hende idag, efter første dag i brobygning var hun lige så glad, det havde været super godt, hun havde leget og oplevet en masse. Mest af alt, så synes hun det med at have madpakke med var helt fantastisk. Vi som forældre har jeg været lykkelige over vores Mette i køkkenet i børnehaven, Mette har kørt et 100% økologisk køkken i al den tid vi har været der, børnene har smagt de mest vidunderlige ting, og man vidste bare ALTID, at de havde fået et sundt og solidt måltid. Men Neel har længe tænkt lidt anderledes, hun har været lidt misundelig på den der madpakke der blev smurt til Merle, så da hun skulle putte hendes i den lille taske idag, der var hun ikke til at skyde igennem.

Da jeg hentede hende havde hun ikke spist den sidste, så den der følelse af, at sidde i bilen og spise det sidste af sin madpakke, det var altså virkelig med til at fuldende hendes dag. Faktisk sagde hun “Mor, imorgen må du godt hente mig kl. 2 så jeg kan nå at spise min sidste madpakke”… Det har hun aldrig sagt før, hun har altid ville hjem så hurtigt som muligt…..

Over aftensmaden har vi snakket om dagen, hun har fortalt og fortalt, og allerede idag, der føles det meget nemmere i maven….. Jeg skulle simpelthen bare på den anden side af den der afsked. Jeg vidste godt det blev hårdt….. Men samtidig så er det også helt ok, at vi er der hvor vi er nu…… Hvor vores mindste lille mus, skal til at gå en helt ny epoke imøde……

9dc20fb8-293d-4272-b23f-bd1c30ce01d8

 

PS…. Husk du kan vinde den finde NORDLUX lampe i indlægget HER….. Vinderen trækkes imorgen.

MORTILMERNEE_FBUntitled

Kr. Himmelfartsferie i gyldne glimt….

b2987082-247d-45a4-8e6c-6b8f8192c456

Så sidder man her, med 4 vidunderlige dage med i bagagen…. Som jeg skrev lige HER, så var vi onsdag aften igang med at pakke til vores lille miniferie. Mine forældre havde nemlig lejet sommerhus ved Vesterhavet, og her skulle vi have tilbragt hele ferien…. Vi havde, som alle andre, set frem til det fremragende og længe ventede sommervejr. Godt nok vidste, at der altid er koldere ved havet, men vi havde ikke rigtig regnet med, at der ville være 10-12 grader lavere. Det var havgus der drillede, og det vil sige, mens vi hørte og så, at alle andre bare lå i haverne og svedte med 26 grader, så havde vi havgus og knap 15 grader.

Det skulle selvfølgelig ikke ødelægge vores glæde ved den her weekend i sommerhus, og tro mig, det fik den heller ikke lov til. Vi stor hyggede os, og pigerne var seje, de var nemlig i havet alligevel, og Jesper var også under en enkelt gang…. Men det der med, at vi kun havde pakket stropkjoler og shorts, det var simpelthen lige friskt nok, til de ret kolde vinde vi gik rundt i. Og det gjorde selvfølgelig, at vi ikke var helt så meget ude, som vi havde drømt om.

Men vi fik selvfølgelig det optimale ud af det, vi lavede lækker mad, vi gik lange ture ved vandet, vi spillede spil, så film, spiste is og drak vin. Det er altid så dejligt at være i sommerhus, for det føles bare meget nemmere at slappe af og trække stikket fra hverdagen. Det var tiltrængt, virkelig….. Så vi nød det…..

Men da vi kunne se, at alle dage desvære tegnede SÅ meget koldere, så besluttede vi dog, at køre hjem en dag før tid. Vi ville altså gerne hjem og mærke den dejlige varme på kroppen, fylde bassinet i haven, og ikke tænke på at fryse overhovedet. Så lørdag morgen støvsugede vi sommerhuset, og pakkede bilerne. Lørdag aften grillede vi med mine forældre og spiste på terrassen. Pigerne badede fra kl. 13.00 til kl. 19.00, og hold op hvor de nød det. Vi fortrød ikke, at vi var kørt hjem, for hvor var det dog vidunderligt med det gode vejr og den varme luft.

Idag har været lidt koldere, og mere blæsende. Men vores lille frimærke af en have, den er efterhånden så dejlig tilgroet, at den vind vi fx har haft idag, den mærkede vi ikke det helt store til. Så vi har også idag været ude hele dagen. Haven og bedene har fået en ordentlig tur og jeg har fået lidt sol på næsen.

Pigerne og jeg har også været ude og plukke årets første markbuketter idag, ÅH hvor jeg dog elsker når valmuer og kornblomster kan pryde mine vaser. Der er bare noget helt særligt over de røde danske valmuer…. De emmer i den grad af sommer og solskin.

De næste 3 dage bliver Neels aller sidste i børnehaven, det bliver en virkelig mærkelig uge…. Jeg ELSKER at hun bare glæder sig helt vildt til alt det nye hun nu skal til at opleve, og det gør også det hele meget nemmere for os….. Men hvis der rammer et følelseladet indlæg i løbet af ugen, så ved I allerede nu hvorfor.

Jeg vil slutte af med en masse gyldne glimt fra min vidunderlige mini ferie med familien….. Jeg håber også I der ude, har nydt jeres…..

1fc1738d-da9d-42a1-b6dc-87ff9e48f691

3aa1be36-faac-4a0d-bfb1-43b520fafc7a

7b7440f9-bb01-4f59-bdf7-f1e4cec65332

08f6bc82-d190-4d41-a2de-cd233529621a

82ab0073-1267-465f-9063-44cbb7b540e9

576e02f5-006c-455b-9981-0b34c2e21b2a

d9b34877-b5cc-4e47-a83f-7c5716f383ca

cade09f3-0fc3-42ff-b956-4924eba94c42

aca4e2fc-42ef-4835-8cf5-81d5daaf5da2

a9c714cb-a568-486a-8cbc-2b97749cb57e

img_4232

img_4212

fa4015b8-b60a-4065-8f99-49903cc22408

d81aeb0d-75f0-435a-9ccb-a5239fe6b1d5

img_4257

716d456d-e281-46a0-b39a-87a7f726b32f

19cd6013-041d-452d-8c30-b65c012b815d

img_4262

img_4263

img_4279

24442d35-3dfc-4119-9f4c-16e5d1cf6fdb

MORTILMERNEE_FBUntitled

Snart er det helt slut med børnehavebørn for os….

983d0bf8-bf6d-4e30-b71f-e6176aab4435

Som jeg skrev i mit sidste indlæg, så er jeg simpelthen så glad. Fredagen startede helt fantastisk jeg og solen har skinnet fra en skyfri himmel både lørdag og søndag samt termometret har været omkring 20 begge eftermiddage. Der har været summer vibes så det batter….. Men jeg er træt dog. Meget træt….. Og jeg tror det er sådan en efterreaktion på det hele, jeg har sovet om eftermiddagen og jeg har gået drøn tidligt i seng både fredag og lørdag. I skrivende stund sidder jeg med en kanelsnegl oven på min dyne, for jeg er allerede krøbet her ud nu….. Jeg sover naturligvis ikke før jeg har set SKAM, men herefter, der lukker jeg nok også øjnene.

Tilbage til emnet og dagen idag. Idag har nemlige være en ret stor dag. Mens Merle var til fødselsdag, så var Jesper, Neel og jeg ude og købe skoletaske til Neel. Hun starter nemlig i 0. klasse efter sommerferien.

Faktisk skulle hun allerede for en måned siden været startet i brobygning, som plejer at foregå på skolen. Men grundet en ret stor ombygning, så er den desværre blevet en lidt forringet udgave i år. De starter først en måned senere, og her i maj foregår det med ture ud af børnehaven 2 gange om ugen (sammen med hendes kommende årgang) og i juni måned har skolen fået lov til at låne en hytte, således de her vil være sammen som de skulle have været, men bare ikke i skolens omgivelser. Nu er Neel heldigvis ok tryg ved skolen, fordi hun er vandt til at komme der pga Merle. Så det er faktisk ikke noget problem for hende.

Og hun er klar den lille trunte, det er hun virkelig. Neel er fra d. 6 januar, ergo hun vil være en af de ældste på hendes årgang, i børnehaven ER hun den ældste. Jeg er top lykkelig for, at jeg ikke fødte hende 7 dage tidligere, for hun var ikke klar sidste år. Men nu, nu er hun virkelig…..

Men hvor er det en meget meget under følelse, at man nu om ca. 3 uger, skal sige farvel til en børnehave, som vi næsten har haft vores daglige gang i i 6 år og 9 måneder. Først med Merle og efterfølgende med Neel. Det har været en fantastisk børnehave. Den er 100% økologisk, de har egen køkkenhave, de har drivhus, de har høns, får, marsvin og kaniner og nogen gange har de også haft små kyllinger. De er også med til slagtning af deres høns en gang imellem, og de er helt med på, at de en gang imellem spiser fårene til frokost….. Det var bestemt en stor pille jeg personligt skulle sluge, men vores børn har fundet det super spændende, og har aldrig snakket andet end positivt om de oplevelser de har haft der ude.

Men nu er det slut, og skolen skal også begynde for Neel…… PUHA…… Jeg mærker allerede nu, at jeg ved det bliver svært, når vi d. 31 maj sidder til afskedsmiddag i børnehaven, mest fordi, at jeg ikke er helt sikker på, at JEG er klar til at hun sådan skal blive større….. Der sker store ryk med både hende og Merle i øjeblikket, så det er som end allerede godt igang. Og de sidste bitte små talefejl hun har, de vil være rettet inden året er gået. Det skal de selvfølgelig også, men lige nu, der synes jeg bare stadig det er sødt.

Neel har idag ikke været til at skyde igennem, og hendes taske står ved siden af hendes seng lige nu, så hun kunne kigge på den som det sidste inden hun faldt i søvn, og som det første imorgen tidlig….. Hun gik rundt med den i flere timer efter købet, og vi fik vendt og drejet hvert eneste rum i den, det var i sandhed en glæde at købe den til hende, hun var simpelthen så glad.

Nu skal vi bare nyde de sidste ubekymrede uger, elske alle de nye oplevelser og legekammerater hun får….. Og så skal min hjerne lige forstå, at jeg altså snart ikke har nogen børnehavebørn tilbage…….

Håber I alle har haft den dejligste weekend.

944b9133-bacd-4f74-9059-540c60e42b79

img_3839

img_3841

MORTILMERNEE_FBUntitled
Older posts