Hvordan har jeg det så med MIN krop…..

6b92d93a-07ab-46c6-8ae1-f8962e0cf8a1

Det er i øjeblikket meget oppe i tiden, at tale om de her kropsidealer. Om man er er fast, stram, har store bryster eller små numser, om man er fast i kødet eller dansker dellerne rundt…. Der er i det hele taget meget snak om det. Jeg har som udgangspunkt aldrig rigtig gået op i den her slags debatter og snakke, og faktisk, så er jeg også gået på sommerferie, men jeg fik alligevel lyst til at berette lidt om min krop og hvad jeg synes om den.

Det hele kommer sig af, at jeg i weekenden lagde 2 stories op på Instagram, de er væk nu, og jeg fik ikke gemt dem, så jeg kan ikke ligge dem ind i indlægget her. Men sagen er den, at jeg de sidste 3 måneder har gået virkelig meget. Jeg har altid gået meget, men længden de sidste 3 måneder er forøget og turene meget hyppigere end jeg har gjort i mange år.

Det hele kom sig af, at min veninde skulle holde 40 års fødselsdag, og meget gerne ville gerne tabe 10 kg inden. Festen var for halvanden uge siden, så målet startede for de her ca. 3 måneder siden. Jeg inviterede hende med på mine gåture, så slap Jesper, og jeg fik selskab alligevel. Jeg kan nu også godt li at gå en tur med musik i ørene, men de her 11 km ture, de er altså lange alene.

Så vi startede med at gå, og inden jeg fik set mig om, så var vi faktisk afsted næsten hver eneste dag. Og min veninde havde tabt sig hver 2 uge når hun stod på vægten. Det kørte bare for hende, og jeg synes egentlig også, at jeg selv begyndte at kunne mærke lidt forandring.

Vi ejer ikke en vægt her i huset, så jeg anede ikke om min vægt ændrede sig. Men jeg følte mig godt til pas, og det var jo det vigtigste….. For en måned siden hoppede jeg så af ren nysgerrighed på mine forældres vægt. Det er den jeg vejer mig på når jeg vejer mig, og derfor også den jeg har min seneste vægt fra. Jeg vil tro jeg har vejet mig i februar sidst….. Og til min store overraskelse, så havde jeg faktisk taget 2,5 kg på….. Og da jeg så i weekenden prøvede igen, så var vi oppe på en vægtøgning på 4 kg….. Og det var så her, jeg fik lyst til at spørge ud i forum, om det mon var normalt sådan at tage på, når man faktisk rør sig virkelig meget. Min mand som jo har levet af sin sport i mange år, han er ret overbevist om, at det selvfølgelig er musker der vokset, og muskler vejer mere end fedt. Alt det her, det ved jeg jo egentlig godt. Men jeg synes rent motivationsmæssigt, at det tricker mig lidt.

Som barn dyrkede jeg masser af sport, og jeg har også løbet af flere omgang i mine teenageår, men hver gang jeg løber, så bliver mine lårmuskler virkelig store, og det gider jeg bare IKKE. Jeg er ikke den store motionsfreak, jeg kan godt li et par gåtur og noget frisk luft, og jeg gad da også godt, at min krop så ud som da jeg var 20. Men jeg gider det alligevel ikke så meget, at jeg vil yde en hel masse sport for det. De lange gåture har altid være bedst for mig, både for mit sind, men også for mit temperament og min krop…..

Jeg var dog rasende overrasket over, at jeg på 3 måneder har taget 4 kg på, mens min veninde til slut havde tabt 10,5 kg…..

Men når man ligger den slags ud i forum, så ved jeg godt, at man kan forvente respons både i øst og i vest….. Og dem jeg fik aller flest af, de lød sådan her ” GLEM DEN VÆGT, DET ER IKKE VIGTIGT, DU SER GODT UD, VÆR GLAD FOR DEN KROP DU HAR”…… Ja…… Det er jeg så også, for det meste i hvert fald, men jeg synes bare det var en anelse umotiverende, at stige så markant i vægt, når jeg rent faktisk har bevæget mig så meget. Vi snakker gennemsnitligt 70 km om ugen, med en forholdsvis høj fart. Min kost er den samme, så det er ikke fordi jeg bare har indtaget det dobbelte….. Jeg begynder nu også at mærke, at mine bukser sidder strammere om lårene, og det irriterer mig, at mine jeans sidder så tæt, når lårmusklen vokser….. For som jeg sagde før, så gider jeg kun bevæge mig, for at blive lidt mere fit.

Det er jeg så også blevet, mine ben er i den grad strammet op, men også vokset…… Jeg ved jo dog, at det er muskler, og de vejer mere. Jeg ved alt det her, men det jeg sagde var bare, at det irriterer mig.

Lad os vende tilbage til mit syn på egen krop….. Jeg er 38 somre om 2 uger, jeg er 172,5 cm høj og jeg vejer – normalt ca. 62,5 – lige nu 66,5. Når jeg ser mig i spejlet så tænker jeg, det er helt ok, jeg ser sund, frisk og rask ud, men jeg gad da godt være lidt strammere. Sådan har jeg altid tænkt, også da jeg mødte Jesper og vejede 16 kg mindre…. For ja, det gjorde jeg. Men det med at være blevet ældre, have født børn og bare spiser lidt mere, det har gjort, at jeg nu i 9 år har vejet og målt ca. sådan her….. Og det er jeg altså helt og aldeles tilfreds med….. Jeg har længe forliget mig med at jeg nu er str. 38/40 og ikke længere en str. 36.

I skrivende stund, der sidder jeg også og ser noget på Go morgen Danmark om Bikinikrop….. Som i deres oplæg burde hedde “krop i bikini”…. Vi kvinder ER forskellige, og vores kroppe reagerer forskelligt både på kost og motion. Og min har så åbenbart tendens til vokse hurtigt, når jeg yder lidt mere end jeg plejer….. Men alt i alt, så er jeg helt og aldeles tilfreds med at være den jeg er, og med at være i den krop jeg nu en gang er født i…..

Det havde jeg simpelthen lige brug for at fortælle, fordi jeg var nervøs for, om nogen havde en tro på, at jeg skulle være med til at at lave en forvridningen af synet på kvindekroppen….. Til det her jeg overhovedet ikke nogen holdning, folk må se ud præcis om de har lyst til…. For det gør jeg også selv 🙂

4076240d-6862-4dd9-beb2-377f0e210dba

da242a96-d536-4a83-8d49-9f038504a072

MORTILMERNEE_FBUntitled

Pas på Lemmingeffekten på Instagram….

3c7aca39-a32c-4ba8-947a-48e81d8d793a

Ja hvad er det så lige jeg mener med den overskrift….. Jo det skal jeg sige dig, og det er ganske alvorligt….. Jeg overhørte en snak i mit TV imorges, det var Go’ Morgen Danmark der snakkede om noget facebook, at de tilsyneladende sælger private oplysninger til store virksomheder, så de – virksomhederne – kan ramme hidtil uberørte målgrupper indenfor deres område…. Jeg hører det kun med et halvt øre, men da værten Ida Wohlert pludselig siger  “nu forstår jeg hvorfor alle mine “venner” er så enige med mig på facebook” der måtte jeg lige sætte mig ned og høre det færdig. Det viser sig nemlig, at algoritmen styrer dig fuldstændig. Facebook sørger for, at du kun bliver fyldt op med artikler, videoer, likes osv fra folk der er enige med dig. Det er fandme skræmmende, det er det virkelig.

Facebook ejer også Instagram, det ved vi allesammen godt, jeg har også skrevet om det før, for det bekymrede mig MEGET, da instagram lavede det ukronoligiske feed, og det irriterer mig stadig noget så grusomt. Men det andet der efterhånden irriterer mig meget er, at hele mit følger feed fandme ligner hinanden. Jeg bliver ikke rigtig mindet om nye skønne profiler mere, jeg møder ikke spændende indretninger længere, jeg møder bare det samme og det samme….. Og efterhånden kan jeg mærke, at jeg får styret min egen tankegang i samme retning…. Det ser sgu smart af de her firmaer, det er det….. Men det var først her til morgen, at det gik op for mig, hvordan det faktisk hænger sammen…. At det er noget der 100% er nogle mennesker der sidder og styrer.

Ta nu mig som ekstempel, jeg skal imorgen ud og købe nye fronter til vores køkken (meget mere om det i et andet indlæg) jeg ved allerede nu hvad jeg skal vælge, og I kan være helt sikker på, at det passer skide godt ind i mit feed, og ligeledes ind i dem jeg følger….. Det er fordi, at jeg tilpas mange gange, nu har set smukke flagrende gardiner, blomsterbuketter, dusede farver, møbler i træsorter og gamle slidte karlekammerskabe som gør, at valget er faldet på dem som det er….. Nu skal det ikke lyde som om, at jeg ikke længere kan tænke ud af boksen, for det kan jeg. Valget er også taget ud fra, at det godt må holde mere end et par år…. Igen, det kræver et helt andet indlæg. Det skal heller ikke lyde som om, at jeg ikke kan li ovenstående, for det kan jeg, virkelig…..

Men det jeg vil sige er, skynd jeg lige ud og følg nogle nye spændende mennesker, måske er deres indretning ikke lige helt i tråd med din, men like deres billeder alligevel, ellers ender det med, at instagram styrer din tankegang, og hvor ville det dog være forfærdigeligt. Vi har brug for at få brugt de små grå, at tænke lidt i nye baner, at træde ud af lemmingeffekten…… Det har jeg i hvert fald, og det tror jeg nu også at I har. Jeg vil selvfølgelig meget gerne inspirereres i den retning jeg selv befinder mig, selvfølglige….. Men jeg vil sgu også gerne se noget andet, noget nytænkende, noget anderledes….. Det er det der skaber den aller største dynamik og de aller fedeste ideer……

Men det er et valg man selv bevidst skal ta’. At man ikke bare følger mængden, at man ikke bare glider ind i flokken og gør det samme som alle de andre.

Bare lige en onsdagstanke….. Som jeg fandt temlig vigtig ! Og hvis du vil høre meget mere om det her, så viser TV 2 altså en dokumentar om det fra BBC i aften…. Den skal jeg i hvert fald se!

MORTILMERNEE_FBUntitled

Farvel til børnehaven….. Et nyt liv begynder….

689c22dc-ded5-431d-bcfc-e12de6477dae

Igår var jeg ikke i stand til at skrive det her indlæg, det var simpelthen for følsomt for mig. Jeg har kunnet mærke det hele ugen, hvordan jeg mandag og tirsdag havde ondt helt ind i maven når jeg hentede Neel, og hvordan jeg onsdag simpelthen ikke kunne håndtere det. Om eftermiddagen kom flere pædagoger hen for at sige farvel til Neel, fordi de er tilknyttet stuerne på de mindre børn, og derfor ikke ville deltage i afskedsfesten som vi var til igår aftes…. Puha, allerede her blev jeg bevæget. Den daglige gang i børnehaven i 6 år er forbi, det var simpelthen så mærkelig at gå ned langs gangen, kigge ind på stuerne, trykke hende ud og for at sige “tak for idag” for aller sidste gang….

Om aften var alle forældre og børnehavebørn (- søskende) inviteret til fest sammen med pædagogerne tilknyttet havørnene. Der var pyntet på bordene med markbuketter som børnene havde plukket om formiddagen. Der var lasagne og cookies som de også havde været med til at lave i dagene op til. Børnene havde malet flag til flagranker der hang i rummet, og et par forældre havde sørget for de fineste afskedsgaver til alle pædagoger. Det var simpelthen så fin en aften, omend meget bevæget. Jeg havde svært ved at koncentrere mig om ret meget andet, end af forsøge ikke at bryde decideret ud i gråd. Tårene i øjenkrogen havde de fleste mødre…. Også et par fædre så jeg…. Men decideret hulkende, det var de altså ikke, så jeg skulle virkelig tage mig sammen.

Det lykkedes også på bedste vis at komme igennem middagen, den fine tale fra pædagogerne og de to sange som børnene sang for os alle…. Men da vi så skulle sige farvel til nogle af Neels yndlingspædagoger, hente hendes mappe og hendes sidste kreationer fra atelieret, der må jeg nok sige…. Så ville jeg godt ud der fra…. Der kunne jeg faktisk ikke mere. Jeg var simpelthen så bevæget, at nu måtte nok være nok….. Jeg endte også med at gå 11 km med en veninde bagefter, jeg skulle simpelthen have blæst hovedet igennem.

Jeg har noget med afsked og ting der slutter, jeg er elendig til det. Jeg hader alt for meget forandring, tingene skal ligesom bare gerne være som de plejer, så trives jeg bedst……

Men når det er sagt, så har vi også set på Neel, hvordan hun virkelig har trængt til forandring, i hvert fald hele det her år. Hun var den ældste i børnehaven, og det kunne bare godt mærkes. Hun har glædet sig fuldstændig vildt til at komme videre, og hun sagde igår da vi kørte hjem “ej hvor jeg bare glæder mig til at lege med noget legetøj der ikke er for babyer”….. Hun var helt høj af lykke efter dagen igår, hun havde glædet sig til festen og til at vi skulle se hendes mappe og spise de kager de havde bagt. Og så glædede hun sig bare helt vildt til idag, hvor brobygningstiden er startet, og vil køre frem til sommerferien om små 4 uger.

Da jeg hentede hende idag, efter første dag i brobygning var hun lige så glad, det havde været super godt, hun havde leget og oplevet en masse. Mest af alt, så synes hun det med at have madpakke med var helt fantastisk. Vi som forældre har jeg været lykkelige over vores Mette i køkkenet i børnehaven, Mette har kørt et 100% økologisk køkken i al den tid vi har været der, børnene har smagt de mest vidunderlige ting, og man vidste bare ALTID, at de havde fået et sundt og solidt måltid. Men Neel har længe tænkt lidt anderledes, hun har været lidt misundelig på den der madpakke der blev smurt til Merle, så da hun skulle putte hendes i den lille taske idag, der var hun ikke til at skyde igennem.

Da jeg hentede hende havde hun ikke spist den sidste, så den der følelse af, at sidde i bilen og spise det sidste af sin madpakke, det var altså virkelig med til at fuldende hendes dag. Faktisk sagde hun “Mor, imorgen må du godt hente mig kl. 2 så jeg kan nå at spise min sidste madpakke”… Det har hun aldrig sagt før, hun har altid ville hjem så hurtigt som muligt…..

Over aftensmaden har vi snakket om dagen, hun har fortalt og fortalt, og allerede idag, der føles det meget nemmere i maven….. Jeg skulle simpelthen bare på den anden side af den der afsked. Jeg vidste godt det blev hårdt….. Men samtidig så er det også helt ok, at vi er der hvor vi er nu…… Hvor vores mindste lille mus, skal til at gå en helt ny epoke imøde……

9dc20fb8-293d-4272-b23f-bd1c30ce01d8

 

PS…. Husk du kan vinde den finde NORDLUX lampe i indlægget HER….. Vinderen trækkes imorgen.

MORTILMERNEE_FBUntitled

Er det her mon for voksent…. Eller passer det bare skide godt…..

6774e93d-f476-48b8-a793-976a1daf4b86

Mens min Poppykalas buket på bordet er blevet lidt mindre (og dermed kommet i lidt mindre vase), så har jeg til gengæld fået “nyt” kunst på min væg.

Kan I huske, da jeg for ikke så længe siden, skrev om mine arvede og elskede Y-stole? 2 stole, som jeg helt ind i hjertet, stadig har det meget ambivalent omkring, men som jeg elsker virkelig højt…. Min mormor og morfar havde altså virkelig go stil.

På deres vægge havde de også en del kunst af Albert Bertelsen, en kunstner fra Vejle, og som derfor nok også er mest kendt af os, som bor her omkring. Jeg har altid selv været lidt vild med det, men på en eller anden måde også følt, at hans kunst hører til i de “voksnes” rækker….

I sidste uge var jeg nede og kigge, i et af de gallerier vi har i Vejle, 2 af dem har rigtig mange Albert Bertelsen stående, også til køb. Og der var specielt en jeg synes var fin, der var meget rødt i. Jeg fik lov til at låne den med hjem i udvalg, og viste den på Instagram lige HER. Men da min mor så det, der nævner hun så, at ud af de 2 hun har arvet fra min mormor, der behøvede hun altså slet ikke have dem begge hængende, så da hun kom her ud i onsdags for at passe pigerne, der havde hun et af min mormors med til mig.

Det som hænger her nu, har altså tilhørt min mormor og morfar, og der er den sødeste kat på. For mig giver det her meget mere mening. Først og fremmest fordi jeg ved hvor det har hængt i mange mange år, men også fordi der er en lille kat på. Det kan jo så fint symbolisere vores “lille” Totte. Den anden blev selvsagt afleveret retur dagen efter.

Pludselig føltes det ikke helt så voksent, men mere bare RIGTIGT……

Men kender i den der følelse, man synes at noget er virkelig smukt, virkelig stilfuldt og virkelig pænt…. Men på en eller anden måde også FOR pænt og FOR stilfuldt…. Sådan kan jeg godt ha det, når fx sådan et stykke smuk kunst pludselig hænger på min væg, jeg kan jo ret godt li, når tingene bliver lidt skæve og anderledes…. Det er det udtryk jeg altid trives bedst i…. Det kan være svært til tider, at fange det med linsen, men hvis du nogensinde kommer og besøger mig, så vil du vide hvad jeg mener 🙂

Jeg er heller ikke helt sikker på, at den skal hænge lige her, det gør den nu, fordi jeg går og nyder den, og glædes over den. For ja, det har jeg lært, at det må jeg godt….. og så sender jeg mormor en kærlig tanke der oppe. Hun havde fødselsdag for et par uger siden, det var mærkeligt, den første uden hende. Sidste år fejrede vi hendes 80 års fødselsdag lige her, i det her rum, hvor hendes stole og maleri nu hænger, det var med højt humør og flagbomber i lange baner. Det er stadig ikke helt til at forstå, at hun kun 10 måneder senere, slet ikke er her mere….

Måske flytter det ind i stuen, måske flytter det op i gangen, det må tiden vise. Men jeg er lykkelig for det her billede. Det er jeg virkelig…..

Hvad synes I om det? ( det er altså ok ikke at kunne li det… ha ha)

6f4467ef-fa55-41b2-b8fd-08cafa7f1cf7

4945d4e8-ae30-429e-8449-fd957b129e42

 

Ud af de fine værker min mormor havde, der har min mor også arvet 2 af dem.

MORTILMERNEE_FBUntitled

Snart er det helt slut med børnehavebørn for os….

983d0bf8-bf6d-4e30-b71f-e6176aab4435

Som jeg skrev i mit sidste indlæg, så er jeg simpelthen så glad. Fredagen startede helt fantastisk jeg og solen har skinnet fra en skyfri himmel både lørdag og søndag samt termometret har været omkring 20 begge eftermiddage. Der har været summer vibes så det batter….. Men jeg er træt dog. Meget træt….. Og jeg tror det er sådan en efterreaktion på det hele, jeg har sovet om eftermiddagen og jeg har gået drøn tidligt i seng både fredag og lørdag. I skrivende stund sidder jeg med en kanelsnegl oven på min dyne, for jeg er allerede krøbet her ud nu….. Jeg sover naturligvis ikke før jeg har set SKAM, men herefter, der lukker jeg nok også øjnene.

Tilbage til emnet og dagen idag. Idag har nemlige være en ret stor dag. Mens Merle var til fødselsdag, så var Jesper, Neel og jeg ude og købe skoletaske til Neel. Hun starter nemlig i 0. klasse efter sommerferien.

Faktisk skulle hun allerede for en måned siden været startet i brobygning, som plejer at foregå på skolen. Men grundet en ret stor ombygning, så er den desværre blevet en lidt forringet udgave i år. De starter først en måned senere, og her i maj foregår det med ture ud af børnehaven 2 gange om ugen (sammen med hendes kommende årgang) og i juni måned har skolen fået lov til at låne en hytte, således de her vil være sammen som de skulle have været, men bare ikke i skolens omgivelser. Nu er Neel heldigvis ok tryg ved skolen, fordi hun er vandt til at komme der pga Merle. Så det er faktisk ikke noget problem for hende.

Og hun er klar den lille trunte, det er hun virkelig. Neel er fra d. 6 januar, ergo hun vil være en af de ældste på hendes årgang, i børnehaven ER hun den ældste. Jeg er top lykkelig for, at jeg ikke fødte hende 7 dage tidligere, for hun var ikke klar sidste år. Men nu, nu er hun virkelig…..

Men hvor er det en meget meget under følelse, at man nu om ca. 3 uger, skal sige farvel til en børnehave, som vi næsten har haft vores daglige gang i i 6 år og 9 måneder. Først med Merle og efterfølgende med Neel. Det har været en fantastisk børnehave. Den er 100% økologisk, de har egen køkkenhave, de har drivhus, de har høns, får, marsvin og kaniner og nogen gange har de også haft små kyllinger. De er også med til slagtning af deres høns en gang imellem, og de er helt med på, at de en gang imellem spiser fårene til frokost….. Det var bestemt en stor pille jeg personligt skulle sluge, men vores børn har fundet det super spændende, og har aldrig snakket andet end positivt om de oplevelser de har haft der ude.

Men nu er det slut, og skolen skal også begynde for Neel…… PUHA…… Jeg mærker allerede nu, at jeg ved det bliver svært, når vi d. 31 maj sidder til afskedsmiddag i børnehaven, mest fordi, at jeg ikke er helt sikker på, at JEG er klar til at hun sådan skal blive større….. Der sker store ryk med både hende og Merle i øjeblikket, så det er som end allerede godt igang. Og de sidste bitte små talefejl hun har, de vil være rettet inden året er gået. Det skal de selvfølgelig også, men lige nu, der synes jeg bare stadig det er sødt.

Neel har idag ikke været til at skyde igennem, og hendes taske står ved siden af hendes seng lige nu, så hun kunne kigge på den som det sidste inden hun faldt i søvn, og som det første imorgen tidlig….. Hun gik rundt med den i flere timer efter købet, og vi fik vendt og drejet hvert eneste rum i den, det var i sandhed en glæde at købe den til hende, hun var simpelthen så glad.

Nu skal vi bare nyde de sidste ubekymrede uger, elske alle de nye oplevelser og legekammerater hun får….. Og så skal min hjerne lige forstå, at jeg altså snart ikke har nogen børnehavebørn tilbage…….

Håber I alle har haft den dejligste weekend.

944b9133-bacd-4f74-9059-540c60e42b79

img_3839

img_3841

MORTILMERNEE_FBUntitled

MERCI for idag, for livet og alt der imellem……

30825c7d-114b-4c49-8621-d454e5532ea6

Nederdel (er dog udsolgt, men kjolen er der endnu) og t-shirt er fra Ganni , sandaler fra Billi Bi.

Idag er jeg HAPPY HAPPY HAPPY….. Det er jeg i hvert fald nu….. Formiddagen var lidt med blandede følelser, for det var idag jeg havde en tid til mammografi, det var kl. 11.00. Så da jeg havde sendt Merle afsted i skole (Neel er hos mine forældre indtil imorgen), så tog jeg et langt bad og smed noget netflix på fjerneren…. Bare lige for at flytte tankerne.

Da jeg kom ind på sygehuset satte jeg mig, med koldsved i begge håndflader, sådan et sted har virkelig en særlig påvirkning på en. Jeg bliver kaldt ind, og tager alt tøjet af overkroppen…. Har I nogensinde prøvet at være til mammografi? Jeg undres hver gang over, HVOR enormt FLADE ens bryster virkelig kan blive…. Jeg er tæt på min cyklus lige nu, så de var særlig ømme, og på et tidspunkt havde jeg lyst til at SKRIGE ” AAAAAAAVVVV”, men man tager sig pænt sammen, siger noget om at vejret er dejlig udenfor, og prøver at glemme alt om, hvor ydmyg en situation man befinder sig i. Efterfølgende bliver billederne sendt afsted til en læge, og så bliver man taget med ind i et nyt rum, hvor de foretager ultralyd. Så sidder man der igen…. og venter…. med sit tøj løst slået om sig, for man skal jo alligevel have det af igen. Jeg tror jeg ventede i ca. 5 min…. Men jeg følte jeg sad der et par timer…. Så kom den sødeste læge dame ind, det er altså virkelig rart at de her læger er damer. Det der gele “I kender det fra når man er gravid”, det er pisse koldt, og man mærker enhver vind der kommer hver gang sygeplejersken flytter på sig, ergo, i kan selv gætte hvor man pludselig bliver stiv og rynket…. Og det er IKKE fordi de er opstemte. Så ligger man der, og venter, og venter, og venter…. På at lægen siger noget om hvad hun ser.

Det viser sig så, at begge de knuder jeg længe har haft, overhovedet ikke har ændret sig de sidste 2 år, og den nye knude jeg har fundet, er kun noget af mit eget brystvæv, der tilsyneladende har formet sig som en knude, men faktisk slet ikke er det, så havde jeg en lille cyste og ellers intet unormalt…. ERGO, jeg er konstateret fuldstændig rask….. At min hånd er hævet, det satser jeg så på den lige pludselig ikke er mere, idag er jeg i hvert fald fuldstændig ligeglad.

Jeg kunne mærke det allerede da lægen var gået, og sygeplejersken sagde “det var dejligt hva, så kan du gå på weekend og være lettet”…. Men faktisk skete der det, da jeg kom ud i bilen blev jeg simpelthen ked af det…. Jeg ringede mine forældre op for at fortælle de gode nyheder, og jeg tror ærlig talt min mor nåede at blive rigtig bange, for hun fik jo en drøn ulykkelig datter i røret. For en lille stund var jeg bare en lille pige med mange følelser, der trængte til at høre sine forældres stemme…. Og i løbet af samtalen fik jeg da også fattet mig selv igen, og kom tilbage til de glade følelser.

Først tænkte jeg, det var da en mærkelig reaktion oven på det hele…. Men efterfølgende tænkte jeg “det er helt ok, for hold nu op, hvor har jeg haft mange følelsesmæssige ture på det sidste”. At være igennem alverdens undersøgelser på sygehuset, har altså sine konsekvenser. Man bliver påvirket af det, mere end man aner, og jeg vil nu give mig selv lov til at være helt vildt glad….

Og det besluttede jeg så at fejre, jeg tog nemlig bilen og vendte snude ud mon skønne MERCI i Give…. Jeg ville forkæle mig selv, og så ville jeg finde en Mors dags gave til min egen mor. Den skal vi nemlig fejre imorgen, da min mor og far ikke er hjemme næste søndag…..

Marianne havde fået nye smukke varer hjem fra Baum Und Pferdgarten, som er blandt mine favorit brands, og det var dem jeg også endte med at købe lidt med hjem af…..

De smukke smykker har jeg bare lagt på fotoet, fordi det er blandt mine favoritter. Ringen er fra Pernille Corydon, og halskæden er min Mom Necklace (som idag betyder mere en noget) med kirsebær vedhæng og det nye smukke Etoile Gold Vedhæng hun har designet, Alle 3 er fra Stine A jewelry.

Marianne havde også fået nye lækre sandaler i butikken. (mine på det øverste foto er fra Billi Bi) Der var også nye smukke sager fra Kokoon…. Jeg er vild med deres mønstermiks, se bare farverne som de hænger på billederne herunder. I det hele taget er stemningen i den butik bare rigtig lækker, jeg håber I vil tage forbi og besøge den, hvis I har mulighed for det.

Sættet jeg endte med at købe er fra Baum und Pferdgarten. Blusen kan du finde lige HER og Bukserne HER.….

Med ønsket om en rigtig dejlig weekend til jer alle…… Jeg vil kramme og kysse lidt ekstra i hvert fald…..

db0f8816-e3d7-41da-bee3-065924698616

e8b56a66-e61d-4106-9a67-8ada30f7543d

 

cec9f174-3da4-4997-843b-a9b8e43de68e

bb06a9de-bbd0-48d4-9109-68f507065e69

5930b357-72d4-474a-83e9-b475573fd32b

602cfc82-f56a-46ab-9593-3e2e26594115

11e42f5f-e567-461c-9cd2-f2c0d6961966

8c177f80-38f4-46ad-b420-08166cbf34c9

3b817cdc-139f-4431-a4d5-2f9dceb1b015

1e26e5f5-e267-49b7-8b06-91d855386f30

MORTILMERNEE_FBUntitled

Mit helbred er tilsyneladende et mysterie…..

img_3682

Idag har jeg været på sygehuset….. For et par dage siden var jeg en anelse gnaven på selvsamme sygehus, men idag vil jeg sige, at de har overrasket mig positivt….

Jeg var af egen læge blevet henvist med henblik på røntgen og ultralyd af min fortsat hævede hånd. Ultralyd skal man indkaldes til og røntgen møder man op til i åbent tidsrum. Men da jeg efter halvanden uge stadig ikke havde modtaget nogen tid til ultralyd, så ringer jeg naturligvis der ind. Sekretæren (som var lidt træls) siger så, at deres overlæge altså havde vurderet at en ultralyd ikke var nødvendig i første omgang, så jeg kunne jo bare møde op til røntgen….. ØH, undskyld mig, men er der nogen der kunne have meddelt mig dette, her gik jeg jo og ventede på den indkaldelse, og så ville jeg naturligvis være mødt op i røntgen bagefter, men da jeg intet hørte, så var jeg ikke mødt op….. Amen det var altså ikke hendes ansvar at meddele mig, det siger hun bare. Men du kan da få en tid til røntgen siger hun, og giver mig så tiden idag….

Jeg var en smule uvidende om, hvad jeg så egentlig skulle møde op til idag, om jeg skulle vente i flere timer eller hvordan det ville gå. Men jeg kommer ret hurtigt til, og får taget røntgen af min hånd. Kort efter møder en læge op, som så fortæller mig, at de intet kan se på billederne, men at de i øjeblikket kører noget forsøg på en ny MR scanningsmetode, og hvor de gerne vil prøve lave en på min hånd, hvis jeg er interesseret i det. Og det er jeg naturligvis, da jeg super gerne vil have opklaret hvad det er der sker.

Har I nogensinde prøvet at være i sådan en MR scanner??? Det havde jeg ikke, og jeg må ærligt indrømme, at det var en anelse skræmmende. Man skal have høreværn på, for den larmer helt vanvittig meget, og så skal man ligge bom stille. Jeg skulle ligge på maven, i en slags superman stilling, så armen lå frit foroven, og kunne scannes. Hele kroppen blev kørt ind, og der lå jeg så i ca. en halv time, med hvad der føltes som en hel byggeplads af larmende apparater rundt om ørene…. Det var umuligt at finde ro, og bare følelsen af at ligge der, der syntes jeg godt nok, at det hele blev lidt alvorligt igen….. En gang imellem sagde en sygeplejerske noget sødt igennem mit høreværn, og jeg tror også hun følte, at jeg klarede det rigtig fint, men jeg var temlig ør og svimmel da jeg gik der fra….. Kort efter fik jeg svar fra lægen, at han godt kunne se der stod lidt væske i overhuden, men han kunne desværre ikke forklare hvorfor…. “Nogen gange ser vi, at en virus kan give gigtlignende symptomer i op til et halvt år”, sagde han, “men så burde du have ondt” sagde han også….. “Jeg gætter på du om et halvt års tid bare har en helt normal hånd igen” sagde han, og så var jeg ligsom tjekket ud af systemet igen.

Det var som sådan jo ganske beroligende, han troede i hvert fald overhovedet ikke på det kunne være alvorligt….. Så alt i alt, så er jeg natuligvis glad for, at jeg lige blev gjort til forsøg. At man faktisk gerne ville hjælpe mig….. Så den negative feeling, den har jeg nu næsten glemt.

Nu har jeg bare min mammografi tilbage, det er om ikke så længe, og den ser jeg virkelig frem til at være på den anden side af…. Mit hoved er så tungt af tanker og bekymringer efterhånden, så jeg synes næsten, at selvom jeg måske skal leve med hævede knoer på ubestemt tid, så f… det, bare jeg ikke skal bekymre mig om det!!!

I eftermiddags tog jeg pigerne med ud i nogle af de smukke gule sennepsmarker, det gør vi hvert eneste år, og vi gør det mange gange. Men med det kolde og blæsende aprilvejr, så havde vi stadig vores første besøg til gode. Idag trængte jeg bare til at få noget frisk luft og noget sol i hovedet, og pigerne er altid friske på sådanne ture…… Faktisk blev de lidt “overmodige” på et tidspunkt, de synes næsten de svedte…. Så strikbluserne røg af, og vi legede sommer. Bare lige for en stund…. Grinede vi ekstra højt, trak vejret helt ned i maven og glædede os over, at foråret virkelig er kommet……

Dejlig aften til jer alle.

img_3688

img_3686

img_3685

img_3683

Neels kjole og cardigan er fra Christina Rohde, Merles kjole og cardigan er fra Bobo Choses og deres sandaler er fra Bisgaard. Neels hårhånd er fra Ellies and Ivy

MORTILMERNEE_FBUntitled

Er det OK at være glad for noget man har arvet???

7cfe6556-4d05-4403-9e6e-2d618e84e750

For ganske få dage siden, var det præcis 2 måneder siden min mormor gik bort. Det har været nogle meget omtågede måneder rent følelsesmæssigt. At bearbejde sorg er en mærkelig størrelse, og vores påskefrokost i år, var vores første familietradition uden hende. Det var mærkeligt…. Det var mærkeligt at dække op til en mindre, det var mærkeligt at tænke “nu skal jeg lige gøre lidt ekstra ud af blomsterne, for det elsker min mormor”… For så kort tid efter at konstatere, at nårrrr nej, det kommer hun jo slet ikke til at se….. Vi savner hende, pokkers meget….. Jeg savner i det hele taget det, at have en bedsteforældre. Hun var min sidste, og det føles bare helt forkert…..

Hvor om alt er, så er det jo en realitet, og hendes smukke hjem er nu endelig opgjort mellem arvingerne (min mor og hendes bror). Det føles ubeskrivelig underligt, hvordan et hjem, som to dejlig mennesker har samlet og bygget op i over 60 år, nu pludselig bare stod forladt og ventede på at blive delt…. Det er følelsesmæssigt rigtig hårdt at være i, på alle måder.

I den her weekend er hjemmet blevet frigivet, og vi har idag hjulpet min mor med at hente de fleste af de ting, som er tilkommet hende….. Min mor har givet os 2 af min mormor og morfars 4 smukke gamle Y-stole af Wegner. De er flyttet ind idag, og det føles simpelthen så mærkeligt.

Jeg har vidst i nogle uger at de ville komme, og jeg har naturligvis også glædet mig til at se dem i vores hjem…. De fleste af jer vil vide, at jeg gentagne gange har skrevet om, hvor lykkelig jeg var da vi fik vores første Y-stol. Mest fordi den simpelthen bare minder mig om barndom og min mormor og morfar. Hvordan min morfar altid værnede om det gode danske design i træ, og at jeg bare vidste, at han ville ha elsket at se hvor stor pris jeg også sætter på den slags møbler idag. Jeg havde håbet så meget, at de selv kunne have siddet i dem til de var over 100 år gamle, at de aldrig skulle have været hjem til mig at bo. Men nu er sagen jo desværre sådan, at hvis ikke de kommer til mig, så bliver de solgt, og det skal naturligvis ALDRIG ske. Så jeg har glædet mig en lille smule til at få dem hjem, tænkt hvordan det ville se ud her, nu hvor vi har hele 4 styk. Det skal prøves lidt af kan jeg mærke, hvordan det sådan i praksis skal stå…. Men Smukt, det er det bare….

Mens jeg skriver dette, så bliver jeg berørt, det gør jeg virkelig, og det vidste jeg, at jeg ville blive….. For det er underligt. På en lille bitte måde, så glædede jeg mig til at få dem hjem, jeg spurgte min mor forleden “er det ok at man glæder sig lidt til de stole”….. “ja for søren, det må du i hvert fald” sagde min mor….. Men samtidig mærker jeg også nu, hvor ondt det alligevel gør, nu hvor hele lejligheden skal tømmes, og hele deres hjem spredes for vindende……

Men vi har taget afsked, på den bedste måde vi nu kunne…. Og det er derfor også ok, at vi nu værner og passer på de ting, som det er blevet muligt for os at beholde….. Jeg håber min mormor og morfar sidder der oppe og er glade, fordi de nu ved, at 2 af deres stole nu værnes om en i “ny” lille familie og bliver hos os for ALTID.

8666a242-299e-491b-8975-3d1b4b49d4c5

73e83353-4111-41cf-9c34-f7c3a73b53d0

69f09881-3399-4fcd-a340-d5ccf1cee7a1

7cf06734-1b5f-4f83-ab31-a16c38f2ade4

MORTILMERNEE_FBUntitled

Påsken der gik på hæld…..

img_3405

Billedet her er taget for ca 30 min siden. En sjælden solstråle der netop belyser vores våde og forårskåde have…. Sådan har påsken lidt været, meget lidt solfyldt og meget våd…. Idag væltede en da en stor haglbyge forbi…. COME ON….. Det synes jeg altså godt kunne have været bedre.

Da jeg sidste søndag sad på terrassen i min nye havestol, nød solens varme og fik en dejlig lang lur…. Der var jeg overbevist om, at påsken ville bringe mig masser af den slags stunder. Men nej, det skulle absolut blive den eneste, for siden har det virkelig været vådt og koldt.

Jeg har dog opretholdt mine dejlige og meget højt elskede gåture, jeg har gået ml. 8-11 km næsten hver dag, og det bedste er, at jeg har fundet en at gå med her i byen. Det er også derfor turene bliver så lange, for når jeg kun går alene, med min musik i ørene, så bliver turene altså ikke helt så lange…. Så vi har været ude, lige gyldig vejret…. Og det har været dejligt.

Vi har også haft påskefrokost, vi har hygget med venner, vi har fladet ud og igår besøgte vi Skovgaard Museet i Viborg. En “lille” impulsiv tur, som viste sig at være virkelig virkelig fantastisk. Sjældent har jeg set så flot en udstilling. Den er ikke så stor, men hold nu op hvor var det fantastisk. Værket hedder Hovmod, og består af en stor blomsterhimmel i museets første rum. På deres hjemmeside har jeg nuppet et lille udpluk, som fint beskriver hvad værket går ud på.

“Som gæst vil du træde lige ind i værket og bliver omgivet af blomsternes dufte, farver og betragte deres forfald. I udstillingens tilstødende rum udstilles mindre blomsterinstallationer i montre og på gamle møbler. På væggene hænger fotografier, der kan minde lidt om hollandske blomstermalerier fra 1600-tallet, hvor spraglede buketter fremhæves af en sort baggrund. Laws fotografier rummer imidlertid også overraskende elementer, der viser, at Law ikke bare viderefører genren, men også fornyer den. HOVMOD er en hyldest til naturen, men også en påmindelse om, at når vi plukker fra den for at nyde dens skønhed, stjæler vi samtidig fra den. Kunstnerbiografi Rebecca Louise Law”

70f7596a-864f-4a92-b51c-c2225b36fc00

img_3375

img_3390

img_3398

Efter besøg på museet besøgte vi Viborg Domkirke, som lå lige ved siden af. Der er noget virkelig fascinerende ved sådanne store og gamle bygninger. Kalkmalerierne, stemningen, højden til loftet….. Jeg kan rigtig god li at besøge kirker, og pigerne synes også det var ret spændende…. Neel udbrød da vi stod oppe ved alteret “Ham der hænger der, ham har jeg set en film af på Youtube”….. Ja ja , det er ungdommen idag, vi kunne ikke lade være med at smile af det…. Godt at hun genkender det og faktisk ved lidt om det tænkte vi….. Men hvilken en film hun præcis har set, det aner jeg ærligt ikke….

På vej hjem fra Viborg møder man de smukkeste skove, og vi måtte holde ind og gå tur i en af dem. Jeg aner ikke hvad de hedder eller hvor de egentlig ligger, men de ligger ca midt imellem Hedensted og Viborg, og man kan ikke undgå at se dem når man kører ruten. Det var lidt som at gå rundt i noget fra Ringenes Herre, virkelig smukt og også en smule uhyggeligt…. Tænker ikke vi ligger et visit efter mørkets frembrud….

img_3386

img_3387

img_3395

img_3388

Til slut vil jeg egentlig bare vise jer vores smukke påskebord, jeg havde nemlig plukket årets første pluk selv tulipaner, og de er bare af en helt anden kvalitet end dem man køber, i hvert fald dem fra supermarkedet. Jeg plukkede dem tirsdag, og fredag stod de smukkere end noget andet, og de var kæmpe store. Sammen med dem havde jeg plukket grene fra naboen med både gule og hvide blomster og sat dem i forskellige vaser. Det var simpelthen så fint, og det fik mange roser på instagram. Tusind tak for dem, jeg bliver altid så glad når I kan li det jeg laver 🙂

Vores shelter i haven, som vi byggede sidste år, det er også forårsrengjort, og venter ligesom alt det andet, kun på lunere dage…. Sidste år drømte vi lidt om at købe en lille terrassevarmer til at hænge der nede, måske det skal være i år…. Det kan i hvert fald hurtigt forlænge sæsonen der nede en del, og det kunne vi egentlig godt tænke os.

Ellers er det næsten lykkedes mig at slippe tankerne fra tid til anden, men jeg skal også indrømme, at inderst inde, der fylder det faktisk en del. Når man har sådan en fysisk hævelse på sin ene hånd, så bliver man også mindet om det konstant, og tankerne kredser derfor fluks tilbage til uvisheden om hvad det kommer af….. jeg håber virkelig jeg snart bliver klogere, og at der også kan sættes en eller anden form for behandling igang, for nu gider jeg ikke rigtig vente mere…..

Jeg håber I alle har haft en dejlig påske, været sammen med dem I ønskede, spist en masse mad og haft nogle gode stunder….. De næste uger bliver lidt hæsblæsende for mig…. Det må I høre mere om næste gang….. SO LONG…..

712e1ba2-a0bc-4b20-96f5-aecc256a9a12

79391f77-346b-414b-8cdd-e25991270dce

img_3362

MORTILMERNEE_FBUntitled

Om at finde en knude i brystet…. Midt i alt det andet….

4a3d06c2-d1a6-46ab-a672-2491d7d2c829

Her midt i påskelykken, så går jeg faktisk stadig og rumsterer lidt med en masse tanker. Status er nemlig ikke, at min hævelse i hånden er faldet, den er der fortsat, og da jeg var ved læge i fredags, hvor planen egentlig var, at vi skulle ligge en go plan for nedtrapning af smertestillende (som jeg skrev om lige HER), så endte det med, at jeg faktisk er blevet sendt til endnu flere undersøgelser.

Sagen er nemlig den, at jeg allerede mandag i sidste uge, fandt en ny knude i mit højre bryst. Jeg siger ny, fordi det desværre ikke er første gang jeg finder sådan en. Jeg har allerede for ca 18 år siden fået fjernet min første knude i højre bryst, siden har jeg fået fjernet 2 mere, og jeg går med ca 2-3 års mellemrum til mammografi, fordi der så er dukket en ny op. Lad mig skynde mig at sige, at der ALDRIG har været noget uhyggeligt i dem, jeg er åbenbart af den type, som danner utrolig mange bindevævsknuder, og derfor faktisk altid har dem i begge bryster. Jeg er derfor også ret opmærksom på, når der kommer noget nyt, og det gjorde der så i sidste uge. Oven i alt det andet jeg gennemgår, så er mit indre alarmsystem bare sat på spidsen lige nu, og jeg reagerede prompte….. Nu sidder den så i højre side, og da hævning i min hånd er i den venstre, så har de to ting intet med hinanden at gøre…. Et andet faktum er, at den i starten gjorde ondt, og så er den flytbar. Begge dele indikerer, at den med meget stor sandsynlighed IKKE er farlig. Så det i sig selv er selvfølgelig beroligende. Jeg har jo hørt og prøvet det hele før…. Alligevel er det der bare, lige der i baghovedet, som en lille dum trold der ikke helt vil lade mig være.

Grundet det nye fund, samt min fortsat hævede hånd, så har min læge nu sendt mig til mammografi, mest for at udelukke alt, da han simpelthen ikke kan gennemskue hvad pokker det er der forårsager den væske der ligger i min hånd.

Jeg har en ny tid hos lægen igen i næste uge, og hvis hånden fortsat er hævet, så bliver jeg også sendt afsted til en CT scanning. Og det har jeg så forberedt mig på, da den overhovedet ikke er faldet…..

Nu er jeg selvsagt rasende opmærksom på det, og synes faktisk det generer mig…. Men det er nok i virkeligheden mere psykisk end fysisk…. Ens krop skal bare være normal, og man skal ikke bruge sine tanker på den her slags…. Og når man køre i den rutsjebanetur som jeg gør lige nu, så er man bare meget opmærksom på ALT.

Jeg oplever det her eneste gang jeg finder sådan en ny sag der nu skal undersøges… Samtidig er jeg da også nervøs for, om der nu alligvel skulle sidde noget, som lægerne ikke har kunnet mærke, som ultralyden ikke fangede eller fotos af hjerte og lunger ikke har opdaget…. jeg har virkelig mange tanker i øjeblikket.

Men nu skal I ikke tro, at jeg ikke nyder påsken, for det gør jeg, vi har fri allesammen, og vi har ikke de vilde planer. Vi spiser mad sammen med gode venner, vi holder påskefrokost og vi har besøg. Pigerne spiller UNO og bygger Lego, vi sover længe og vi arbejder på forskellige projekter i huset.

Dagene er præcis som hvis ikke vi havde det her i tankerne, og sådan skal det også være….. For der er INGEN alarmer der siger at der sker noget alvorligt inde i mig, så det forsøger jeg også at overbevise mig selv om. Men dermed også sagt, at jeg virkelig glæder mig til at komme på den anden side af både mammografi og CT scanning…. Disse ligger begge nogle uger ude i fremtiden, så det bliver ikke lige overstået i løbet af næste uge, og også derfor, er man simpelthen nødt til at slippe tankerne, og bare nyde påsken og fridagene…..

Jesper og jeg har også lige haft et par dage i tosomhed, dem tilbragte vi med at køre en tur til Tyskland, og besøge Gram slot undervejs. Som jeg skrev om for nogle måneder siden, så er det ret vigtigt at passe på tosomheden, så vi værner altid lidt om de der alene døgn. Vi beholder dem i tosomhed, og nyder…. Det gjorde vi også forleden, hvor turen gik ud i det blå, endte med bones mad og en go film…..

Tak fordi I ville læse med, og tak for alle de søde mails og beskeder jeg fortsat får. De varmer mig hver og en.

Med ønsket om en rigtig dejlig påske til jer alle.

73a087d1-ce11-48c8-9260-eb3b79810cfe

MORTILMERNEE_FBUntitled
Older posts