SHIT….. Jeg har 2 skolebørn nu……

Sponsoreret af Ellos

bc32ec80-418f-4f4f-927f-dddc0cf527b8

Den her uge har fyldt utrolig meget for mig rent mentalt, i forhold til Neels opstarte, klassesammensætning osv. Og det er nok først nu, at det sådan rigtig går op for mig, at jeg sådan helt officielt kan sige, at jeg har 2 skolebørn.

En i 0. klasse og en i 3. klasse…. Jeg forstår det overhovedet ikke, specielt når jeg ser mig i spejlet, og det jeg ser er en ung kvinde i 20’erne, der ikke har ændret sig overhovedet…. NOOOTTTT…. Who am I kidding, jeg kan selvfølgelig godt se, at der står en moden kvinde sidst i 30’erne, men der hvor jeg aller mest kan se det, det er på mine unge damers lange ben og arme. I løbet af sommeren, som desværre har vist sig at være lidt for efterårsagtig til min smag, der har Neel pludselig indtaget Merles jeans fra sidste sæson, og Merle, ja hende måtte vi så købe nye til…. Jeg ved ikke hvad det er med de ben, de gror altså bare helt vildt, og fødderne også, det er et nr. eller 2 hver sæson… Så ikke noget med at man lige genbruger næste år, det er simpelthen umuligt. I pigernes sfo har de også mooncars, og det til stor glæde kan jeg godt fortælle jer…. Og jeg ELSKER når mine piger har en go dag og rigtig har leget og rørt sig, men jeg bliver naturligvis også en smule ærgelig over, når jeg meget ofte får busker hjem med huller på knæ og slidte skosnuder…. Men sådan er det jo at være barn, og det skal de have lov til…. Men jeg er derfor af den overbevisning, at jeg ikke bruger hverken 4 eller 500 på de bukser som jeg sender dem afsted i, så godt går det alligevel ikke her i hytten i Hedensted.

Heldigvis for pigerne, så mærker de jo ikke den her slags, de konstaterer bare “hov mor, de her bukser er da vidst blevet for korte” og inden de ser sig om, ja så ligger der altså en passende længde i skabet igen… Det er sådan noget vi mødre bare har styr på.

Jeg har fået øje på jeans fra Ellos til denne sæsonstart, de er rigtig fine. Dem som Merle har på, dem har jeg købt både til hende og til Neel, prisen er rigtig fin synes jeg, og kvaliteten er go. Lige præcis den model, den finder I her .

Som jeg også har antydet tidligere, så har vi haft lidt for meget regn, og ifølge DMI og alle de andre vejrapps jeg har downloadet (håber snart jeg finder en der siger noget om sol)… så skal der altså komme endnu mere regn i den kommende fremtid, og her har jeg så købt den lækreste regnjakke til Merle. Den er mørkeblå, fordi hun bare er vild med Mørkeblå, hvilket også ses på hendes skoletaske…. Men den findes altså også i både gul og lyserød, hvis man nu har en pige, der er lidt mere til de tøsede farver. Den er go pga længden, den går godt ned over numsen. Når man rammer hendes alder, så gider man nemlig ikke rigtig det der med regnbukser mere, så i de fleste tilfælde, så går gummistøvler og en lang regnjakke heldigvis også an.

Neels kjole er også fra Ellos, og den emmer af sol, sommer og citrusduften i Italien…. Jeg forelskede mig i den på stedet, den findes også i et andet mønster, med citroner over det hele, og så er den faktisk på tilbud lige NU. Jeg købte den til ære for første skoledag, og hun har boet i den lige siden…. I hvert fald når vi har været indendørs, da den jo er lidt sommeragtig…. Vi købte også en bluse med citroner på, mest af alt fordi, at vi bare elsker citroner (se fotos af begge nederst i indlægget)…..

I det hele taget har de bare meget fint hos Ellos KIDS …. Jeg kan anbefale jer at kigge forbi. Vi bruger også meget at købe undertøj her fra, de har fine undertrøjer i neutrale farver, hvilket jeg er blevet rigtig glad for. De ses nemlig ikke igennem det man har på yderst. Og det kan jeg godt li. Underbukserne er der så lidt mere skrald på, fx er Merle ret vild med dem med ananas, dem kan du finde lige HER.

Afslutningsvis må jeg bare konstatere, at det der med, at skrue tiden tilbage, og få små babyer igen…. det kan man jo ikke, så jeg følger selvfølgelig bare med i livet og accepterer, at vores piger er ved at være store piger…. Men jeg nyder nu stadig den der stund, hvor specielt Neel putter sig ind til mig, og bare har brug for tryghed, en bamse og et kram…. Og Merle, der spørger ind til verden, og ord på engelsk…. Om hvem ham Donald Trump er og om vi kan se hans skyskraber når vi skal til New York. Jo Jo, tiden har ændret sig, pigerne vokser…. Jeg skal nok få styr på det rent følelsesmæssigt, det sker bare ikke i helt samme tempo som hos pigerne 🙂

Dejligste søndag til jer alle.

76d98562-2688-482c-8e18-a668c5a38391

76f534e8-c69b-4f8d-8e3d-1c21f0cbeb57

40608753-b765-479e-b57a-8d52dae4e1bc

d0800445-0551-41e1-a04e-228ddab13e10

Citrus kærlighed for alle pengene…. Jeg har linket til begge lidt længere oppe i indlægget 🙂 Men fine er de bare, ik???

b-2 b

MORTILMERNEE_FBUntitled

Neels første skoledag….

1865dd8d-d879-411d-8b89-f83a219a6815

I reference til mit indlæg igår, så vil jeg selvfølgelig først sige jer tusind tak for alle jeres kommentarer på indlægget. Hvor dejligt at høre, at jeg ikke er den eneste som synes den her facon er lidt speciel. Og samtidig også at høre, at det faktisk går godt selvom vores børn ikke altid kommer fra start med den vante tryghed. Bare de er forberedt på det, og ved de har os, forældre, i “hånden” undervejs.

Hvor om alt er, så vil jeg naturligvis gerne berette hvordan vores første skoledag så opleves denne gang. Det var med en helt anden ro i maven vi drog afsted…. Naturligvis med sommerfugle, men på den positive måde. Jeg var også ret godt klar over, at jeg sikkert ville blive rørt, og det blev jeg selvfølgelig også.

Merle skulle møde allerede kl. 8.00, så hende fik vi stille og roligt afleveret først, for så at vende retur, tage de obligatoriske billeder, snakke lidt om det hele og bevæge os mod skolen omkring 8.45.

Her bliver vi modtaget på sportspladsen af de 3 børnehaveklasselærere samt pædagoger. Hedensted skole har været under ombygning det meste af sidste skoleår, og står endelig næsten færdig, det synes de vi skulle se. Vi gik derfor i en lang række, ind igennem skolen. Her ventede så det mest rørende. Der stod alle eleverne langs hele gangen igennem skolen med hver sit flag, og ønskede de små velkommen…. Det var simpelthen SÅ fint…. Jeg har ingen ide om hvordan skolen rent faktisk så ud, for øjeblikket med alle flagende rørte mig så dybt, og jeg nød hele vejen igennem alle børnene. Da Merle pludselig stod der også, der måtte jeg godt nok knibe en tåre….

Ovre i klassen stod der navneskilte på bordene, og Neel fandt hurtigt sit sted. Ved siden af sad de to veninder, alt var godt….. I en time fik vi forældre lov til at være med, og så skulle der vinkes farvel til os. En smule betuttet, men stolt og hurtigt på farten igen…. Sådan foregik det, og kl. 14.00 hentede jeg den gladeste, stolte lille pige.

I eftermiddags sad vi og kiggede på de fine bøger og hæfter hun har fået med hjem. Merle havde to skønne veninder med hjem også, hverdagen ruller fra day one…. Og det er ganske ok.

Jeg er glad, og rolig omkring det nye der skal til at starte…. Vi er her, vi støtter og vi griber hende så snart der er brug for det. Der vil komme op og nedture, store og små stunder…. En helt ny epoke er begyndt….

0cc9f834-977c-478e-9322-d4611944d0ec

4e6d1fee-6101-43c8-866e-06244e76f7c2

img_6202

0f264058-b615-448e-ac44-ccc83fdd1d3c

e0be475e-3865-41b2-8cad-2e531c232a38

e8bd4d78-b17a-42e2-89d6-fed08f1327f9

f4f3a7ac-2073-4025-97a5-e3194bd7e7ba

 

MORTILMERNEE_FBUntitled

Vågnede idag med ondt i maven på Neels vegne….

 

a803d95c-3f45-44c3-bacb-310d965074e9

Puha…. Sikke en søndag morgen…. formiddag…. weekend i det hele taget. Både Jesper og jeg har haft ondt i maven hele weekenden på Neels vegne.

Idag, i eftermiddags, der var der nemlig meldt ud, at vi på forældreintra ville få Neels årgang sendt ud. Altså hvilken klasse hun skulle gå i, og med hvem.

Jeg har aldrig skrevet om det før, men idag kan jeg mærke, at jeg godt vil åbne op for den oplevelse vi havde da Merle startede for 3 år siden. Det var en helt forfærdelig første skoledag for hende, og for os, og den første uge er jeg ikke helt sikker på hvordan vi overhovedet kom igennem…..

På den skole vores børn går, der ved man på forhånd INTET om, hvem man kommer til at gå i klasse med de næste mange mange år. Det får man først at vide den aller første dag. Eller det gjorde man i hvert fald den gang, i år fik vi så en melding på forældre intra her dagen før. Og hvordan de gjorde sidste år, det har jeg ikke helt styr på.

Men den gang, der foregik det således, at hele den kommende 0 årgang sidder på gulvet i en stor sal, og så starter en lærer til den første klasse ellers med at læse en klasse op. Når deres navn er blevet råbt op, så går de op til læreren, og når klassen er fuldendt, så går man ud af salen og over i den klasse man så skal være. Da jeg blev opmærksom på det var sådan det skulle foregå, der fik jeg en stor knude i maven.

Vi stod der, ude i siden, og så Merle sidde inde i midten på det her gulv, hun sad selvfølgelig sammen med sine veninder, og de sad spændte og ventede….. Det viser sig så, at ALLE Merles veninder har rejst sig op, og er gået ud af salen da den sidste klasse, som Merle skal gå i, bliver råbt op. At stå der som forældre, og se lille Merles ansigt, da hendes veninder ‘en efter ‘en gik ud af salen, det gjorde SÅ ONDT….. Der var ikke ‘en eneste pige fra hendes børnehave tilbage i klassen hun skulle gå i. Merle legede godt nok meget med drenge den gang, og dem var der nogle stykker af, men alligevel, ikke ‘en pige var der tilbage. Hun så meget betuttet ud, og da vi kom over i klassen med hende, så vender hun sig rundt og kigger på Jesper og mig “Mor, jeg tror jeg skal til at finde nogle nye veninder”….. Jeg kunne slet ikke være i det, gud hvor var det dog forfærdeligt…… Efter første time møder vi de andre forældre ude på gangen, forældre til de piger som Merle plejede at lege med, de var glade og højt talenede, for deres børn var jo kommet sammen…. mange kommenterede dog “det var da mærkeligt med Merle hva?”…. Og ja, det var sgu godt nok mærkeligt….. Jesper og jeg tog selvfølgelig lyn hurtigt action på det, og i løbet af ugen, der lykkedes det også, at flytte hende ind i en anden klasse, hvor der i det mindste var et par stykker hun kendte….. Vi fortalte ingenting til hende i løbet af ugen, forsøgte kun at skabe positiv stemning for hende, og ikke gøre hende opmærksom på, at der måske var mulighed for hun blev flyttet.

Men da vi fik endeligt besked, at fra fredag morgen kunne hun flyttes til 0.C, der fik hun det at vide af en lærer henne på skolen…. Jesper og jeg står ved siden af, og det første Merle gør, det er at hun falder den her lærer om halsen og siger grædende “tusind tusind tak”……. Her går det op for os, hvor MEGET det alligevel havde fyldt i hende, hvor meget hun hele ugen selv  havde forsøgt at holde humøret højt, men hvor meget hun virkelig gerne ville ind og være sammen med de piger hun alligevel kendte i forvejen.

Her i byen starter man i brobygning ca. 3 måneder før sommerferien, og man skulle jo mene, at de her opdager de relationer vores børn har med sig, og som de skaber i løbet af perioden på tværs af børnehaverne….. Men i Merles tilfælde, der havde de simpelthen glemt at kigge på hendes pigerelationer, og derfor endte det som det gjorde. Nogen forældre ville måske have tænkt, det klarer mit barn i stiv arm, så lærer hun nogle nye at kende. Og det kan sikkert også godt være, at alt var gået godt med tiden. Men vi er vel alle enige om, at vi på vores barns vegne, bare ønsker at første skoledag skal være en succes. At det super glade og stolte barn man går afsted med, også er et lykkeligt barn man har med hjem. Og det havde vi ikke…. Hun var ikke glad, før ugen efter, hvor hun startede i den anden klasse, og havde nogen hun kendte.

Vi har naturligvis i Neels brobygningstid, gjort meget opmærksomme på, at vi ikke ønskede sammen seance opstå igen, at vi rent faktisk meget gerne ville opleve en positiv første skoledag, og opleve et glad og lykkelidt barn, som kan bruge sit krudt på at studere alle de nye indtryk…. Men med sin sikkerhed på sidelinjen, i en eller to af de veninder hun nu har haft i næsten 4 år.

Idag kom den så…. den der BIB lyd på telefonen, at der var klasselister på forældreintra….. Jeg tager min telefon, og kan bare mærke mit hjerte hopper og banker, shit…. Det her fylder virkelig meget for mig kan jeg mærke. Jeg gik og støvsugede, og så beskeden bibbe der på bordet. Jeg smed den straks fra mig, og åbner den med bævrende hænder….

Jeg læser og læser navnene i A, og B og først i slutning af C står Neel, og heldigvis i samme klasse, der står veninderne….. Og så græd jeg, løb grædende ud til Jesper, som blev næsten lige så rørt. VI måtte nykke om hvem af os der skulle fortælle det til Neel, for vi havde ikke styr på følelserne nogen af os….. Hun blev naturligvis glad “det var lige som jeg ønskede mig” siger hun, “og hvad klasse skal jeg så gå i?” spørg hun…. Og det kunne vi så også fortælle.

Nu sidder vi så her, med en slags feststemning i huset, god aftensmad vi netop har afsluttet, og et barn der sover med skoletasken ved siden af sig…. Vi glæder os allesammen helt vildt til imorgen. Desværre sidder der nok nogle, som ikke har det så sjovt, som har et barn der er ked af det, og som ikke glæder sig til imorgen. Nogle forældre der nu skal til at bøvle med pædagoger og lærere, om at få deres barn flyttet sammen med en fast veninde eller kammerat. PUHA det er svært, og jeg har ingen ide om hvordan det foregår på andre skoler. Men det her, det har i hvert fald givet mavepine i vores lille husstand her i weekenden…. Og jeg vil også tillade mig at være glad den her gang, for vi synes ærlig talt vi har taget vores tørn på det her emne.

Kære læsere, jeg antager, at der både er mødre til skolebørn og lærere der læser med her, hvordan foregår det på jeres skoler, kan det virkelig passe, at man gør det på den her måde…. At man på ingen måde kan forberede børnene på de klasser de skal i lidt før? Jeg håber i hvert fald ikke, at der er nogen der holder sig til den metode, hvor man sidder og ser sine veninder gå ud af døren en efter en….. Jeg synes simpelthen det fjerner AL glæde ved den første skoledag….

 

Jeg er ikke oven ud begejstret for den her skole i forvejen, og vi rumsterer også med tanker for fremtiden rent skolemæssigt, men lige nu, der synes vi også det er svært at flytte pigerne ud af deres forholdsvis trygge rammer….. De tanker må der blive plads til en anden dag….

Men jeg er spændt på at høre responsen fra jer….

img_6182

MORTILMERNEE_FBUntitled

Hvordan har jeg det så med MIN krop…..

6b92d93a-07ab-46c6-8ae1-f8962e0cf8a1

Det er i øjeblikket meget oppe i tiden, at tale om de her kropsidealer. Om man er er fast, stram, har store bryster eller små numser, om man er fast i kødet eller dansker dellerne rundt…. Der er i det hele taget meget snak om det. Jeg har som udgangspunkt aldrig rigtig gået op i den her slags debatter og snakke, og faktisk, så er jeg også gået på sommerferie, men jeg fik alligevel lyst til at berette lidt om min krop og hvad jeg synes om den.

Det hele kommer sig af, at jeg i weekenden lagde 2 stories op på Instagram, de er væk nu, og jeg fik ikke gemt dem, så jeg kan ikke ligge dem ind i indlægget her. Men sagen er den, at jeg de sidste 3 måneder har gået virkelig meget. Jeg har altid gået meget, men længden de sidste 3 måneder er forøget og turene meget hyppigere end jeg har gjort i mange år.

Det hele kom sig af, at min veninde skulle holde 40 års fødselsdag, og meget gerne ville gerne tabe 10 kg inden. Festen var for halvanden uge siden, så målet startede for de her ca. 3 måneder siden. Jeg inviterede hende med på mine gåture, så slap Jesper, og jeg fik selskab alligevel. Jeg kan nu også godt li at gå en tur med musik i ørene, men de her 11 km ture, de er altså lange alene.

Så vi startede med at gå, og inden jeg fik set mig om, så var vi faktisk afsted næsten hver eneste dag. Og min veninde havde tabt sig hver 2 uge når hun stod på vægten. Det kørte bare for hende, og jeg synes egentlig også, at jeg selv begyndte at kunne mærke lidt forandring.

Vi ejer ikke en vægt her i huset, så jeg anede ikke om min vægt ændrede sig. Men jeg følte mig godt til pas, og det var jo det vigtigste….. For en måned siden hoppede jeg så af ren nysgerrighed på mine forældres vægt. Det er den jeg vejer mig på når jeg vejer mig, og derfor også den jeg har min seneste vægt fra. Jeg vil tro jeg har vejet mig i februar sidst….. Og til min store overraskelse, så havde jeg faktisk taget 2,5 kg på….. Og da jeg så i weekenden prøvede igen, så var vi oppe på en vægtøgning på 4 kg….. Og det var så her, jeg fik lyst til at spørge ud i forum, om det mon var normalt sådan at tage på, når man faktisk rør sig virkelig meget. Min mand som jo har levet af sin sport i mange år, han er ret overbevist om, at det selvfølgelig er musker der vokset, og muskler vejer mere end fedt. Alt det her, det ved jeg jo egentlig godt. Men jeg synes rent motivationsmæssigt, at det tricker mig lidt.

Som barn dyrkede jeg masser af sport, og jeg har også løbet af flere omgang i mine teenageår, men hver gang jeg løber, så bliver mine lårmuskler virkelig store, og det gider jeg bare IKKE. Jeg er ikke den store motionsfreak, jeg kan godt li et par gåtur og noget frisk luft, og jeg gad da også godt, at min krop så ud som da jeg var 20. Men jeg gider det alligevel ikke så meget, at jeg vil yde en hel masse sport for det. De lange gåture har altid være bedst for mig, både for mit sind, men også for mit temperament og min krop…..

Jeg var dog rasende overrasket over, at jeg på 3 måneder har taget 4 kg på, mens min veninde til slut havde tabt 10,5 kg…..

Men når man ligger den slags ud i forum, så ved jeg godt, at man kan forvente respons både i øst og i vest….. Og dem jeg fik aller flest af, de lød sådan her ” GLEM DEN VÆGT, DET ER IKKE VIGTIGT, DU SER GODT UD, VÆR GLAD FOR DEN KROP DU HAR”…… Ja…… Det er jeg så også, for det meste i hvert fald, men jeg synes bare det var en anelse umotiverende, at stige så markant i vægt, når jeg rent faktisk har bevæget mig så meget. Vi snakker gennemsnitligt 70 km om ugen, med en forholdsvis høj fart. Min kost er den samme, så det er ikke fordi jeg bare har indtaget det dobbelte….. Jeg begynder nu også at mærke, at mine bukser sidder strammere om lårene, og det irriterer mig, at mine jeans sidder så tæt, når lårmusklen vokser….. For som jeg sagde før, så gider jeg kun bevæge mig, for at blive lidt mere fit.

Det er jeg så også blevet, mine ben er i den grad strammet op, men også vokset…… Jeg ved jo dog, at det er muskler, og de vejer mere. Jeg ved alt det her, men det jeg sagde var bare, at det irriterer mig.

Lad os vende tilbage til mit syn på egen krop….. Jeg er 38 somre om 2 uger, jeg er 172,5 cm høj og jeg vejer – normalt ca. 62,5 – lige nu 66,5. Når jeg ser mig i spejlet så tænker jeg, det er helt ok, jeg ser sund, frisk og rask ud, men jeg gad da godt være lidt strammere. Sådan har jeg altid tænkt, også da jeg mødte Jesper og vejede 16 kg mindre…. For ja, det gjorde jeg. Men det med at være blevet ældre, have født børn og bare spiser lidt mere, det har gjort, at jeg nu i 9 år har vejet og målt ca. sådan her….. Og det er jeg altså helt og aldeles tilfreds med….. Jeg har længe forliget mig med at jeg nu er str. 38/40 og ikke længere en str. 36.

I skrivende stund, der sidder jeg også og ser noget på Go morgen Danmark om Bikinikrop….. Som i deres oplæg burde hedde “krop i bikini”…. Vi kvinder ER forskellige, og vores kroppe reagerer forskelligt både på kost og motion. Og min har så åbenbart tendens til vokse hurtigt, når jeg yder lidt mere end jeg plejer….. Men alt i alt, så er jeg helt og aldeles tilfreds med at være den jeg er, og med at være i den krop jeg nu en gang er født i…..

Det havde jeg simpelthen lige brug for at fortælle, fordi jeg var nervøs for, om nogen havde en tro på, at jeg skulle være med til at at lave en forvridningen af synet på kvindekroppen….. Til det her jeg overhovedet ikke nogen holdning, folk må se ud præcis om de har lyst til…. For det gør jeg også selv 🙂

4076240d-6862-4dd9-beb2-377f0e210dba

da242a96-d536-4a83-8d49-9f038504a072

MORTILMERNEE_FBUntitled

Pas på Lemmingeffekten på Instagram….

3c7aca39-a32c-4ba8-947a-48e81d8d793a

Ja hvad er det så lige jeg mener med den overskrift….. Jo det skal jeg sige dig, og det er ganske alvorligt….. Jeg overhørte en snak i mit TV imorges, det var Go’ Morgen Danmark der snakkede om noget facebook, at de tilsyneladende sælger private oplysninger til store virksomheder, så de – virksomhederne – kan ramme hidtil uberørte målgrupper indenfor deres område…. Jeg hører det kun med et halvt øre, men da værten Ida Wohlert pludselig siger  “nu forstår jeg hvorfor alle mine “venner” er så enige med mig på facebook” der måtte jeg lige sætte mig ned og høre det færdig. Det viser sig nemlig, at algoritmen styrer dig fuldstændig. Facebook sørger for, at du kun bliver fyldt op med artikler, videoer, likes osv fra folk der er enige med dig. Det er fandme skræmmende, det er det virkelig.

Facebook ejer også Instagram, det ved vi allesammen godt, jeg har også skrevet om det før, for det bekymrede mig MEGET, da instagram lavede det ukronoligiske feed, og det irriterer mig stadig noget så grusomt. Men det andet der efterhånden irriterer mig meget er, at hele mit følger feed fandme ligner hinanden. Jeg bliver ikke rigtig mindet om nye skønne profiler mere, jeg møder ikke spændende indretninger længere, jeg møder bare det samme og det samme….. Og efterhånden kan jeg mærke, at jeg får styret min egen tankegang i samme retning…. Det ser sgu smart af de her firmaer, det er det….. Men det var først her til morgen, at det gik op for mig, hvordan det faktisk hænger sammen…. At det er noget der 100% er nogle mennesker der sidder og styrer.

Ta nu mig som ekstempel, jeg skal imorgen ud og købe nye fronter til vores køkken (meget mere om det i et andet indlæg) jeg ved allerede nu hvad jeg skal vælge, og I kan være helt sikker på, at det passer skide godt ind i mit feed, og ligeledes ind i dem jeg følger….. Det er fordi, at jeg tilpas mange gange, nu har set smukke flagrende gardiner, blomsterbuketter, dusede farver, møbler i træsorter og gamle slidte karlekammerskabe som gør, at valget er faldet på dem som det er….. Nu skal det ikke lyde som om, at jeg ikke længere kan tænke ud af boksen, for det kan jeg. Valget er også taget ud fra, at det godt må holde mere end et par år…. Igen, det kræver et helt andet indlæg. Det skal heller ikke lyde som om, at jeg ikke kan li ovenstående, for det kan jeg, virkelig…..

Men det jeg vil sige er, skynd jeg lige ud og følg nogle nye spændende mennesker, måske er deres indretning ikke lige helt i tråd med din, men like deres billeder alligevel, ellers ender det med, at instagram styrer din tankegang, og hvor ville det dog være forfærdigeligt. Vi har brug for at få brugt de små grå, at tænke lidt i nye baner, at træde ud af lemmingeffekten…… Det har jeg i hvert fald, og det tror jeg nu også at I har. Jeg vil selvfølgelig meget gerne inspirereres i den retning jeg selv befinder mig, selvfølglige….. Men jeg vil sgu også gerne se noget andet, noget nytænkende, noget anderledes….. Det er det der skaber den aller største dynamik og de aller fedeste ideer……

Men det er et valg man selv bevidst skal ta’. At man ikke bare følger mængden, at man ikke bare glider ind i flokken og gør det samme som alle de andre.

Bare lige en onsdagstanke….. Som jeg fandt temlig vigtig ! Og hvis du vil høre meget mere om det her, så viser TV 2 altså en dokumentar om det fra BBC i aften…. Den skal jeg i hvert fald se!

MORTILMERNEE_FBUntitled

Farvel til børnehaven….. Et nyt liv begynder….

689c22dc-ded5-431d-bcfc-e12de6477dae

Igår var jeg ikke i stand til at skrive det her indlæg, det var simpelthen for følsomt for mig. Jeg har kunnet mærke det hele ugen, hvordan jeg mandag og tirsdag havde ondt helt ind i maven når jeg hentede Neel, og hvordan jeg onsdag simpelthen ikke kunne håndtere det. Om eftermiddagen kom flere pædagoger hen for at sige farvel til Neel, fordi de er tilknyttet stuerne på de mindre børn, og derfor ikke ville deltage i afskedsfesten som vi var til igår aftes…. Puha, allerede her blev jeg bevæget. Den daglige gang i børnehaven i 6 år er forbi, det var simpelthen så mærkelig at gå ned langs gangen, kigge ind på stuerne, trykke hende ud og for at sige “tak for idag” for aller sidste gang….

Om aften var alle forældre og børnehavebørn (- søskende) inviteret til fest sammen med pædagogerne tilknyttet havørnene. Der var pyntet på bordene med markbuketter som børnene havde plukket om formiddagen. Der var lasagne og cookies som de også havde været med til at lave i dagene op til. Børnene havde malet flag til flagranker der hang i rummet, og et par forældre havde sørget for de fineste afskedsgaver til alle pædagoger. Det var simpelthen så fin en aften, omend meget bevæget. Jeg havde svært ved at koncentrere mig om ret meget andet, end af forsøge ikke at bryde decideret ud i gråd. Tårene i øjenkrogen havde de fleste mødre…. Også et par fædre så jeg…. Men decideret hulkende, det var de altså ikke, så jeg skulle virkelig tage mig sammen.

Det lykkedes også på bedste vis at komme igennem middagen, den fine tale fra pædagogerne og de to sange som børnene sang for os alle…. Men da vi så skulle sige farvel til nogle af Neels yndlingspædagoger, hente hendes mappe og hendes sidste kreationer fra atelieret, der må jeg nok sige…. Så ville jeg godt ud der fra…. Der kunne jeg faktisk ikke mere. Jeg var simpelthen så bevæget, at nu måtte nok være nok….. Jeg endte også med at gå 11 km med en veninde bagefter, jeg skulle simpelthen have blæst hovedet igennem.

Jeg har noget med afsked og ting der slutter, jeg er elendig til det. Jeg hader alt for meget forandring, tingene skal ligesom bare gerne være som de plejer, så trives jeg bedst……

Men når det er sagt, så har vi også set på Neel, hvordan hun virkelig har trængt til forandring, i hvert fald hele det her år. Hun var den ældste i børnehaven, og det kunne bare godt mærkes. Hun har glædet sig fuldstændig vildt til at komme videre, og hun sagde igår da vi kørte hjem “ej hvor jeg bare glæder mig til at lege med noget legetøj der ikke er for babyer”….. Hun var helt høj af lykke efter dagen igår, hun havde glædet sig til festen og til at vi skulle se hendes mappe og spise de kager de havde bagt. Og så glædede hun sig bare helt vildt til idag, hvor brobygningstiden er startet, og vil køre frem til sommerferien om små 4 uger.

Da jeg hentede hende idag, efter første dag i brobygning var hun lige så glad, det havde været super godt, hun havde leget og oplevet en masse. Mest af alt, så synes hun det med at have madpakke med var helt fantastisk. Vi som forældre har jeg været lykkelige over vores Mette i køkkenet i børnehaven, Mette har kørt et 100% økologisk køkken i al den tid vi har været der, børnene har smagt de mest vidunderlige ting, og man vidste bare ALTID, at de havde fået et sundt og solidt måltid. Men Neel har længe tænkt lidt anderledes, hun har været lidt misundelig på den der madpakke der blev smurt til Merle, så da hun skulle putte hendes i den lille taske idag, der var hun ikke til at skyde igennem.

Da jeg hentede hende havde hun ikke spist den sidste, så den der følelse af, at sidde i bilen og spise det sidste af sin madpakke, det var altså virkelig med til at fuldende hendes dag. Faktisk sagde hun “Mor, imorgen må du godt hente mig kl. 2 så jeg kan nå at spise min sidste madpakke”… Det har hun aldrig sagt før, hun har altid ville hjem så hurtigt som muligt…..

Over aftensmaden har vi snakket om dagen, hun har fortalt og fortalt, og allerede idag, der føles det meget nemmere i maven….. Jeg skulle simpelthen bare på den anden side af den der afsked. Jeg vidste godt det blev hårdt….. Men samtidig så er det også helt ok, at vi er der hvor vi er nu…… Hvor vores mindste lille mus, skal til at gå en helt ny epoke imøde……

9dc20fb8-293d-4272-b23f-bd1c30ce01d8

 

PS…. Husk du kan vinde den finde NORDLUX lampe i indlægget HER….. Vinderen trækkes imorgen.

MORTILMERNEE_FBUntitled

Er det her mon for voksent…. Eller passer det bare skide godt…..

6774e93d-f476-48b8-a793-976a1daf4b86

Mens min Poppykalas buket på bordet er blevet lidt mindre (og dermed kommet i lidt mindre vase), så har jeg til gengæld fået “nyt” kunst på min væg.

Kan I huske, da jeg for ikke så længe siden, skrev om mine arvede og elskede Y-stole? 2 stole, som jeg helt ind i hjertet, stadig har det meget ambivalent omkring, men som jeg elsker virkelig højt…. Min mormor og morfar havde altså virkelig go stil.

På deres vægge havde de også en del kunst af Albert Bertelsen, en kunstner fra Vejle, og som derfor nok også er mest kendt af os, som bor her omkring. Jeg har altid selv været lidt vild med det, men på en eller anden måde også følt, at hans kunst hører til i de “voksnes” rækker….

I sidste uge var jeg nede og kigge, i et af de gallerier vi har i Vejle, 2 af dem har rigtig mange Albert Bertelsen stående, også til køb. Og der var specielt en jeg synes var fin, der var meget rødt i. Jeg fik lov til at låne den med hjem i udvalg, og viste den på Instagram lige HER. Men da min mor så det, der nævner hun så, at ud af de 2 hun har arvet fra min mormor, der behøvede hun altså slet ikke have dem begge hængende, så da hun kom her ud i onsdags for at passe pigerne, der havde hun et af min mormors med til mig.

Det som hænger her nu, har altså tilhørt min mormor og morfar, og der er den sødeste kat på. For mig giver det her meget mere mening. Først og fremmest fordi jeg ved hvor det har hængt i mange mange år, men også fordi der er en lille kat på. Det kan jo så fint symbolisere vores “lille” Totte. Den anden blev selvsagt afleveret retur dagen efter.

Pludselig føltes det ikke helt så voksent, men mere bare RIGTIGT……

Men kender i den der følelse, man synes at noget er virkelig smukt, virkelig stilfuldt og virkelig pænt…. Men på en eller anden måde også FOR pænt og FOR stilfuldt…. Sådan kan jeg godt ha det, når fx sådan et stykke smuk kunst pludselig hænger på min væg, jeg kan jo ret godt li, når tingene bliver lidt skæve og anderledes…. Det er det udtryk jeg altid trives bedst i…. Det kan være svært til tider, at fange det med linsen, men hvis du nogensinde kommer og besøger mig, så vil du vide hvad jeg mener 🙂

Jeg er heller ikke helt sikker på, at den skal hænge lige her, det gør den nu, fordi jeg går og nyder den, og glædes over den. For ja, det har jeg lært, at det må jeg godt….. og så sender jeg mormor en kærlig tanke der oppe. Hun havde fødselsdag for et par uger siden, det var mærkeligt, den første uden hende. Sidste år fejrede vi hendes 80 års fødselsdag lige her, i det her rum, hvor hendes stole og maleri nu hænger, det var med højt humør og flagbomber i lange baner. Det er stadig ikke helt til at forstå, at hun kun 10 måneder senere, slet ikke er her mere….

Måske flytter det ind i stuen, måske flytter det op i gangen, det må tiden vise. Men jeg er lykkelig for det her billede. Det er jeg virkelig…..

Hvad synes I om det? ( det er altså ok ikke at kunne li det… ha ha)

6f4467ef-fa55-41b2-b8fd-08cafa7f1cf7

4945d4e8-ae30-429e-8449-fd957b129e42

 

Ud af de fine værker min mormor havde, der har min mor også arvet 2 af dem.

MORTILMERNEE_FBUntitled

Snart er det helt slut med børnehavebørn for os….

983d0bf8-bf6d-4e30-b71f-e6176aab4435

Som jeg skrev i mit sidste indlæg, så er jeg simpelthen så glad. Fredagen startede helt fantastisk jeg og solen har skinnet fra en skyfri himmel både lørdag og søndag samt termometret har været omkring 20 begge eftermiddage. Der har været summer vibes så det batter….. Men jeg er træt dog. Meget træt….. Og jeg tror det er sådan en efterreaktion på det hele, jeg har sovet om eftermiddagen og jeg har gået drøn tidligt i seng både fredag og lørdag. I skrivende stund sidder jeg med en kanelsnegl oven på min dyne, for jeg er allerede krøbet her ud nu….. Jeg sover naturligvis ikke før jeg har set SKAM, men herefter, der lukker jeg nok også øjnene.

Tilbage til emnet og dagen idag. Idag har nemlige være en ret stor dag. Mens Merle var til fødselsdag, så var Jesper, Neel og jeg ude og købe skoletaske til Neel. Hun starter nemlig i 0. klasse efter sommerferien.

Faktisk skulle hun allerede for en måned siden været startet i brobygning, som plejer at foregå på skolen. Men grundet en ret stor ombygning, så er den desværre blevet en lidt forringet udgave i år. De starter først en måned senere, og her i maj foregår det med ture ud af børnehaven 2 gange om ugen (sammen med hendes kommende årgang) og i juni måned har skolen fået lov til at låne en hytte, således de her vil være sammen som de skulle have været, men bare ikke i skolens omgivelser. Nu er Neel heldigvis ok tryg ved skolen, fordi hun er vandt til at komme der pga Merle. Så det er faktisk ikke noget problem for hende.

Og hun er klar den lille trunte, det er hun virkelig. Neel er fra d. 6 januar, ergo hun vil være en af de ældste på hendes årgang, i børnehaven ER hun den ældste. Jeg er top lykkelig for, at jeg ikke fødte hende 7 dage tidligere, for hun var ikke klar sidste år. Men nu, nu er hun virkelig…..

Men hvor er det en meget meget under følelse, at man nu om ca. 3 uger, skal sige farvel til en børnehave, som vi næsten har haft vores daglige gang i i 6 år og 9 måneder. Først med Merle og efterfølgende med Neel. Det har været en fantastisk børnehave. Den er 100% økologisk, de har egen køkkenhave, de har drivhus, de har høns, får, marsvin og kaniner og nogen gange har de også haft små kyllinger. De er også med til slagtning af deres høns en gang imellem, og de er helt med på, at de en gang imellem spiser fårene til frokost….. Det var bestemt en stor pille jeg personligt skulle sluge, men vores børn har fundet det super spændende, og har aldrig snakket andet end positivt om de oplevelser de har haft der ude.

Men nu er det slut, og skolen skal også begynde for Neel…… PUHA…… Jeg mærker allerede nu, at jeg ved det bliver svært, når vi d. 31 maj sidder til afskedsmiddag i børnehaven, mest fordi, at jeg ikke er helt sikker på, at JEG er klar til at hun sådan skal blive større….. Der sker store ryk med både hende og Merle i øjeblikket, så det er som end allerede godt igang. Og de sidste bitte små talefejl hun har, de vil være rettet inden året er gået. Det skal de selvfølgelig også, men lige nu, der synes jeg bare stadig det er sødt.

Neel har idag ikke været til at skyde igennem, og hendes taske står ved siden af hendes seng lige nu, så hun kunne kigge på den som det sidste inden hun faldt i søvn, og som det første imorgen tidlig….. Hun gik rundt med den i flere timer efter købet, og vi fik vendt og drejet hvert eneste rum i den, det var i sandhed en glæde at købe den til hende, hun var simpelthen så glad.

Nu skal vi bare nyde de sidste ubekymrede uger, elske alle de nye oplevelser og legekammerater hun får….. Og så skal min hjerne lige forstå, at jeg altså snart ikke har nogen børnehavebørn tilbage…….

Håber I alle har haft den dejligste weekend.

944b9133-bacd-4f74-9059-540c60e42b79

img_3839

img_3841

MORTILMERNEE_FBUntitled

MERCI for idag, for livet og alt der imellem……

30825c7d-114b-4c49-8621-d454e5532ea6

Nederdel (er dog udsolgt, men kjolen er der endnu) og t-shirt er fra Ganni , sandaler fra Billi Bi.

Idag er jeg HAPPY HAPPY HAPPY….. Det er jeg i hvert fald nu….. Formiddagen var lidt med blandede følelser, for det var idag jeg havde en tid til mammografi, det var kl. 11.00. Så da jeg havde sendt Merle afsted i skole (Neel er hos mine forældre indtil imorgen), så tog jeg et langt bad og smed noget netflix på fjerneren…. Bare lige for at flytte tankerne.

Da jeg kom ind på sygehuset satte jeg mig, med koldsved i begge håndflader, sådan et sted har virkelig en særlig påvirkning på en. Jeg bliver kaldt ind, og tager alt tøjet af overkroppen…. Har I nogensinde prøvet at være til mammografi? Jeg undres hver gang over, HVOR enormt FLADE ens bryster virkelig kan blive…. Jeg er tæt på min cyklus lige nu, så de var særlig ømme, og på et tidspunkt havde jeg lyst til at SKRIGE ” AAAAAAAVVVV”, men man tager sig pænt sammen, siger noget om at vejret er dejlig udenfor, og prøver at glemme alt om, hvor ydmyg en situation man befinder sig i. Efterfølgende bliver billederne sendt afsted til en læge, og så bliver man taget med ind i et nyt rum, hvor de foretager ultralyd. Så sidder man der igen…. og venter…. med sit tøj løst slået om sig, for man skal jo alligevel have det af igen. Jeg tror jeg ventede i ca. 5 min…. Men jeg følte jeg sad der et par timer…. Så kom den sødeste læge dame ind, det er altså virkelig rart at de her læger er damer. Det der gele “I kender det fra når man er gravid”, det er pisse koldt, og man mærker enhver vind der kommer hver gang sygeplejersken flytter på sig, ergo, i kan selv gætte hvor man pludselig bliver stiv og rynket…. Og det er IKKE fordi de er opstemte. Så ligger man der, og venter, og venter, og venter…. På at lægen siger noget om hvad hun ser.

Det viser sig så, at begge de knuder jeg længe har haft, overhovedet ikke har ændret sig de sidste 2 år, og den nye knude jeg har fundet, er kun noget af mit eget brystvæv, der tilsyneladende har formet sig som en knude, men faktisk slet ikke er det, så havde jeg en lille cyste og ellers intet unormalt…. ERGO, jeg er konstateret fuldstændig rask….. At min hånd er hævet, det satser jeg så på den lige pludselig ikke er mere, idag er jeg i hvert fald fuldstændig ligeglad.

Jeg kunne mærke det allerede da lægen var gået, og sygeplejersken sagde “det var dejligt hva, så kan du gå på weekend og være lettet”…. Men faktisk skete der det, da jeg kom ud i bilen blev jeg simpelthen ked af det…. Jeg ringede mine forældre op for at fortælle de gode nyheder, og jeg tror ærlig talt min mor nåede at blive rigtig bange, for hun fik jo en drøn ulykkelig datter i røret. For en lille stund var jeg bare en lille pige med mange følelser, der trængte til at høre sine forældres stemme…. Og i løbet af samtalen fik jeg da også fattet mig selv igen, og kom tilbage til de glade følelser.

Først tænkte jeg, det var da en mærkelig reaktion oven på det hele…. Men efterfølgende tænkte jeg “det er helt ok, for hold nu op, hvor har jeg haft mange følelsesmæssige ture på det sidste”. At være igennem alverdens undersøgelser på sygehuset, har altså sine konsekvenser. Man bliver påvirket af det, mere end man aner, og jeg vil nu give mig selv lov til at være helt vildt glad….

Og det besluttede jeg så at fejre, jeg tog nemlig bilen og vendte snude ud mon skønne MERCI i Give…. Jeg ville forkæle mig selv, og så ville jeg finde en Mors dags gave til min egen mor. Den skal vi nemlig fejre imorgen, da min mor og far ikke er hjemme næste søndag…..

Marianne havde fået nye smukke varer hjem fra Baum Und Pferdgarten, som er blandt mine favorit brands, og det var dem jeg også endte med at købe lidt med hjem af…..

De smukke smykker har jeg bare lagt på fotoet, fordi det er blandt mine favoritter. Ringen er fra Pernille Corydon, og halskæden er min Mom Necklace (som idag betyder mere en noget) med kirsebær vedhæng og det nye smukke Etoile Gold Vedhæng hun har designet, Alle 3 er fra Stine A jewelry.

Marianne havde også fået nye lækre sandaler i butikken. (mine på det øverste foto er fra Billi Bi) Der var også nye smukke sager fra Kokoon…. Jeg er vild med deres mønstermiks, se bare farverne som de hænger på billederne herunder. I det hele taget er stemningen i den butik bare rigtig lækker, jeg håber I vil tage forbi og besøge den, hvis I har mulighed for det.

Sættet jeg endte med at købe er fra Baum und Pferdgarten. Blusen kan du finde lige HER og Bukserne HER.….

Med ønsket om en rigtig dejlig weekend til jer alle…… Jeg vil kramme og kysse lidt ekstra i hvert fald…..

db0f8816-e3d7-41da-bee3-065924698616

e8b56a66-e61d-4106-9a67-8ada30f7543d

 

cec9f174-3da4-4997-843b-a9b8e43de68e

bb06a9de-bbd0-48d4-9109-68f507065e69

5930b357-72d4-474a-83e9-b475573fd32b

602cfc82-f56a-46ab-9593-3e2e26594115

11e42f5f-e567-461c-9cd2-f2c0d6961966

8c177f80-38f4-46ad-b420-08166cbf34c9

3b817cdc-139f-4431-a4d5-2f9dceb1b015

1e26e5f5-e267-49b7-8b06-91d855386f30

MORTILMERNEE_FBUntitled

Mit helbred er tilsyneladende et mysterie…..

img_3682

Idag har jeg været på sygehuset….. For et par dage siden var jeg en anelse gnaven på selvsamme sygehus, men idag vil jeg sige, at de har overrasket mig positivt….

Jeg var af egen læge blevet henvist med henblik på røntgen og ultralyd af min fortsat hævede hånd. Ultralyd skal man indkaldes til og røntgen møder man op til i åbent tidsrum. Men da jeg efter halvanden uge stadig ikke havde modtaget nogen tid til ultralyd, så ringer jeg naturligvis der ind. Sekretæren (som var lidt træls) siger så, at deres overlæge altså havde vurderet at en ultralyd ikke var nødvendig i første omgang, så jeg kunne jo bare møde op til røntgen….. ØH, undskyld mig, men er der nogen der kunne have meddelt mig dette, her gik jeg jo og ventede på den indkaldelse, og så ville jeg naturligvis være mødt op i røntgen bagefter, men da jeg intet hørte, så var jeg ikke mødt op….. Amen det var altså ikke hendes ansvar at meddele mig, det siger hun bare. Men du kan da få en tid til røntgen siger hun, og giver mig så tiden idag….

Jeg var en smule uvidende om, hvad jeg så egentlig skulle møde op til idag, om jeg skulle vente i flere timer eller hvordan det ville gå. Men jeg kommer ret hurtigt til, og får taget røntgen af min hånd. Kort efter møder en læge op, som så fortæller mig, at de intet kan se på billederne, men at de i øjeblikket kører noget forsøg på en ny MR scanningsmetode, og hvor de gerne vil prøve lave en på min hånd, hvis jeg er interesseret i det. Og det er jeg naturligvis, da jeg super gerne vil have opklaret hvad det er der sker.

Har I nogensinde prøvet at være i sådan en MR scanner??? Det havde jeg ikke, og jeg må ærligt indrømme, at det var en anelse skræmmende. Man skal have høreværn på, for den larmer helt vanvittig meget, og så skal man ligge bom stille. Jeg skulle ligge på maven, i en slags superman stilling, så armen lå frit foroven, og kunne scannes. Hele kroppen blev kørt ind, og der lå jeg så i ca. en halv time, med hvad der føltes som en hel byggeplads af larmende apparater rundt om ørene…. Det var umuligt at finde ro, og bare følelsen af at ligge der, der syntes jeg godt nok, at det hele blev lidt alvorligt igen….. En gang imellem sagde en sygeplejerske noget sødt igennem mit høreværn, og jeg tror også hun følte, at jeg klarede det rigtig fint, men jeg var temlig ør og svimmel da jeg gik der fra….. Kort efter fik jeg svar fra lægen, at han godt kunne se der stod lidt væske i overhuden, men han kunne desværre ikke forklare hvorfor…. “Nogen gange ser vi, at en virus kan give gigtlignende symptomer i op til et halvt år”, sagde han, “men så burde du have ondt” sagde han også….. “Jeg gætter på du om et halvt års tid bare har en helt normal hånd igen” sagde han, og så var jeg ligsom tjekket ud af systemet igen.

Det var som sådan jo ganske beroligende, han troede i hvert fald overhovedet ikke på det kunne være alvorligt….. Så alt i alt, så er jeg natuligvis glad for, at jeg lige blev gjort til forsøg. At man faktisk gerne ville hjælpe mig….. Så den negative feeling, den har jeg nu næsten glemt.

Nu har jeg bare min mammografi tilbage, det er om ikke så længe, og den ser jeg virkelig frem til at være på den anden side af…. Mit hoved er så tungt af tanker og bekymringer efterhånden, så jeg synes næsten, at selvom jeg måske skal leve med hævede knoer på ubestemt tid, så f… det, bare jeg ikke skal bekymre mig om det!!!

I eftermiddags tog jeg pigerne med ud i nogle af de smukke gule sennepsmarker, det gør vi hvert eneste år, og vi gør det mange gange. Men med det kolde og blæsende aprilvejr, så havde vi stadig vores første besøg til gode. Idag trængte jeg bare til at få noget frisk luft og noget sol i hovedet, og pigerne er altid friske på sådanne ture…… Faktisk blev de lidt “overmodige” på et tidspunkt, de synes næsten de svedte…. Så strikbluserne røg af, og vi legede sommer. Bare lige for en stund…. Grinede vi ekstra højt, trak vejret helt ned i maven og glædede os over, at foråret virkelig er kommet……

Dejlig aften til jer alle.

img_3688

img_3686

img_3685

img_3683

Neels kjole og cardigan er fra Christina Rohde, Merles kjole og cardigan er fra Bobo Choses og deres sandaler er fra Bisgaard. Neels hårhånd er fra Ellies and Ivy

MORTILMERNEE_FBUntitled
Older posts