Er det OK at være glad for noget man har arvet???

7cfe6556-4d05-4403-9e6e-2d618e84e750

For ganske få dage siden, var det præcis 2 måneder siden min mormor gik bort. Det har været nogle meget omtågede måneder rent følelsesmæssigt. At bearbejde sorg er en mærkelig størrelse, og vores påskefrokost i år, var vores første familietradition uden hende. Det var mærkeligt…. Det var mærkeligt at dække op til en mindre, det var mærkeligt at tænke “nu skal jeg lige gøre lidt ekstra ud af blomsterne, for det elsker min mormor”… For så kort tid efter at konstatere, at nårrrr nej, det kommer hun jo slet ikke til at se….. Vi savner hende, pokkers meget….. Jeg savner i det hele taget det, at have en bedsteforældre. Hun var min sidste, og det føles bare helt forkert…..

Hvor om alt er, så er det jo en realitet, og hendes smukke hjem er nu endelig opgjort mellem arvingerne (min mor og hendes bror). Det føles ubeskrivelig underligt, hvordan et hjem, som to dejlig mennesker har samlet og bygget op i over 60 år, nu pludselig bare stod forladt og ventede på at blive delt…. Det er følelsesmæssigt rigtig hårdt at være i, på alle måder.

I den her weekend er hjemmet blevet frigivet, og vi har idag hjulpet min mor med at hente de fleste af de ting, som er tilkommet hende….. Min mor har givet os 2 af min mormor og morfars 4 smukke gamle Y-stole af Wegner. De er flyttet ind idag, og det føles simpelthen så mærkeligt.

Jeg har vidst i nogle uger at de ville komme, og jeg har naturligvis også glædet mig til at se dem i vores hjem…. De fleste af jer vil vide, at jeg gentagne gange har skrevet om, hvor lykkelig jeg var da vi fik vores første Y-stol. Mest fordi den simpelthen bare minder mig om barndom og min mormor og morfar. Hvordan min morfar altid værnede om det gode danske design i træ, og at jeg bare vidste, at han ville ha elsket at se hvor stor pris jeg også sætter på den slags møbler idag. Jeg havde håbet så meget, at de selv kunne have siddet i dem til de var over 100 år gamle, at de aldrig skulle have været hjem til mig at bo. Men nu er sagen jo desværre sådan, at hvis ikke de kommer til mig, så bliver de solgt, og det skal naturligvis ALDRIG ske. Så jeg har glædet mig en lille smule til at få dem hjem, tænkt hvordan det ville se ud her, nu hvor vi har hele 4 styk. Det skal prøves lidt af kan jeg mærke, hvordan det sådan i praksis skal stå…. Men Smukt, det er det bare….

Mens jeg skriver dette, så bliver jeg berørt, det gør jeg virkelig, og det vidste jeg, at jeg ville blive….. For det er underligt. På en lille bitte måde, så glædede jeg mig til at få dem hjem, jeg spurgte min mor forleden “er det ok at man glæder sig lidt til de stole”….. “ja for søren, det må du i hvert fald” sagde min mor….. Men samtidig mærker jeg også nu, hvor ondt det alligevel gør, nu hvor hele lejligheden skal tømmes, og hele deres hjem spredes for vindende……

Men vi har taget afsked, på den bedste måde vi nu kunne…. Og det er derfor også ok, at vi nu værner og passer på de ting, som det er blevet muligt for os at beholde….. Jeg håber min mormor og morfar sidder der oppe og er glade, fordi de nu ved, at 2 af deres stole nu værnes om en i “ny” lille familie og bliver hos os for ALTID.

8666a242-299e-491b-8975-3d1b4b49d4c5

73e83353-4111-41cf-9c34-f7c3a73b53d0

69f09881-3399-4fcd-a340-d5ccf1cee7a1

7cf06734-1b5f-4f83-ab31-a16c38f2ade4

MORTILMERNEE_FBUntitled

Påsken der gik på hæld…..

img_3405

Billedet her er taget for ca 30 min siden. En sjælden solstråle der netop belyser vores våde og forårskåde have…. Sådan har påsken lidt været, meget lidt solfyldt og meget våd…. Idag væltede en da en stor haglbyge forbi…. COME ON….. Det synes jeg altså godt kunne have været bedre.

Da jeg sidste søndag sad på terrassen i min nye havestol, nød solens varme og fik en dejlig lang lur…. Der var jeg overbevist om, at påsken ville bringe mig masser af den slags stunder. Men nej, det skulle absolut blive den eneste, for siden har det virkelig været vådt og koldt.

Jeg har dog opretholdt mine dejlige og meget højt elskede gåture, jeg har gået ml. 8-11 km næsten hver dag, og det bedste er, at jeg har fundet en at gå med her i byen. Det er også derfor turene bliver så lange, for når jeg kun går alene, med min musik i ørene, så bliver turene altså ikke helt så lange…. Så vi har været ude, lige gyldig vejret…. Og det har været dejligt.

Vi har også haft påskefrokost, vi har hygget med venner, vi har fladet ud og igår besøgte vi Skovgaard Museet i Viborg. En “lille” impulsiv tur, som viste sig at være virkelig virkelig fantastisk. Sjældent har jeg set så flot en udstilling. Den er ikke så stor, men hold nu op hvor var det fantastisk. Værket hedder Hovmod, og består af en stor blomsterhimmel i museets første rum. På deres hjemmeside har jeg nuppet et lille udpluk, som fint beskriver hvad værket går ud på.

“Som gæst vil du træde lige ind i værket og bliver omgivet af blomsternes dufte, farver og betragte deres forfald. I udstillingens tilstødende rum udstilles mindre blomsterinstallationer i montre og på gamle møbler. På væggene hænger fotografier, der kan minde lidt om hollandske blomstermalerier fra 1600-tallet, hvor spraglede buketter fremhæves af en sort baggrund. Laws fotografier rummer imidlertid også overraskende elementer, der viser, at Law ikke bare viderefører genren, men også fornyer den. HOVMOD er en hyldest til naturen, men også en påmindelse om, at når vi plukker fra den for at nyde dens skønhed, stjæler vi samtidig fra den. Kunstnerbiografi Rebecca Louise Law”

70f7596a-864f-4a92-b51c-c2225b36fc00

img_3375

img_3390

img_3398

Efter besøg på museet besøgte vi Viborg Domkirke, som lå lige ved siden af. Der er noget virkelig fascinerende ved sådanne store og gamle bygninger. Kalkmalerierne, stemningen, højden til loftet….. Jeg kan rigtig god li at besøge kirker, og pigerne synes også det var ret spændende…. Neel udbrød da vi stod oppe ved alteret “Ham der hænger der, ham har jeg set en film af på Youtube”….. Ja ja , det er ungdommen idag, vi kunne ikke lade være med at smile af det…. Godt at hun genkender det og faktisk ved lidt om det tænkte vi….. Men hvilken en film hun præcis har set, det aner jeg ærligt ikke….

På vej hjem fra Viborg møder man de smukkeste skove, og vi måtte holde ind og gå tur i en af dem. Jeg aner ikke hvad de hedder eller hvor de egentlig ligger, men de ligger ca midt imellem Hedensted og Viborg, og man kan ikke undgå at se dem når man kører ruten. Det var lidt som at gå rundt i noget fra Ringenes Herre, virkelig smukt og også en smule uhyggeligt…. Tænker ikke vi ligger et visit efter mørkets frembrud….

img_3386

img_3387

img_3395

img_3388

Til slut vil jeg egentlig bare vise jer vores smukke påskebord, jeg havde nemlig plukket årets første pluk selv tulipaner, og de er bare af en helt anden kvalitet end dem man køber, i hvert fald dem fra supermarkedet. Jeg plukkede dem tirsdag, og fredag stod de smukkere end noget andet, og de var kæmpe store. Sammen med dem havde jeg plukket grene fra naboen med både gule og hvide blomster og sat dem i forskellige vaser. Det var simpelthen så fint, og det fik mange roser på instagram. Tusind tak for dem, jeg bliver altid så glad når I kan li det jeg laver 🙂

Vores shelter i haven, som vi byggede sidste år, det er også forårsrengjort, og venter ligesom alt det andet, kun på lunere dage…. Sidste år drømte vi lidt om at købe en lille terrassevarmer til at hænge der nede, måske det skal være i år…. Det kan i hvert fald hurtigt forlænge sæsonen der nede en del, og det kunne vi egentlig godt tænke os.

Ellers er det næsten lykkedes mig at slippe tankerne fra tid til anden, men jeg skal også indrømme, at inderst inde, der fylder det faktisk en del. Når man har sådan en fysisk hævelse på sin ene hånd, så bliver man også mindet om det konstant, og tankerne kredser derfor fluks tilbage til uvisheden om hvad det kommer af….. jeg håber virkelig jeg snart bliver klogere, og at der også kan sættes en eller anden form for behandling igang, for nu gider jeg ikke rigtig vente mere…..

Jeg håber I alle har haft en dejlig påske, været sammen med dem I ønskede, spist en masse mad og haft nogle gode stunder….. De næste uger bliver lidt hæsblæsende for mig…. Det må I høre mere om næste gang….. SO LONG…..

712e1ba2-a0bc-4b20-96f5-aecc256a9a12

79391f77-346b-414b-8cdd-e25991270dce

img_3362

MORTILMERNEE_FBUntitled

Om at finde en knude i brystet…. Midt i alt det andet….

4a3d06c2-d1a6-46ab-a672-2491d7d2c829

Her midt i påskelykken, så går jeg faktisk stadig og rumsterer lidt med en masse tanker. Status er nemlig ikke, at min hævelse i hånden er faldet, den er der fortsat, og da jeg var ved læge i fredags, hvor planen egentlig var, at vi skulle ligge en go plan for nedtrapning af smertestillende (som jeg skrev om lige HER), så endte det med, at jeg faktisk er blevet sendt til endnu flere undersøgelser.

Sagen er nemlig den, at jeg allerede mandag i sidste uge, fandt en ny knude i mit højre bryst. Jeg siger ny, fordi det desværre ikke er første gang jeg finder sådan en. Jeg har allerede for ca 18 år siden fået fjernet min første knude i højre bryst, siden har jeg fået fjernet 2 mere, og jeg går med ca 2-3 års mellemrum til mammografi, fordi der så er dukket en ny op. Lad mig skynde mig at sige, at der ALDRIG har været noget uhyggeligt i dem, jeg er åbenbart af den type, som danner utrolig mange bindevævsknuder, og derfor faktisk altid har dem i begge bryster. Jeg er derfor også ret opmærksom på, når der kommer noget nyt, og det gjorde der så i sidste uge. Oven i alt det andet jeg gennemgår, så er mit indre alarmsystem bare sat på spidsen lige nu, og jeg reagerede prompte….. Nu sidder den så i højre side, og da hævning i min hånd er i den venstre, så har de to ting intet med hinanden at gøre…. Et andet faktum er, at den i starten gjorde ondt, og så er den flytbar. Begge dele indikerer, at den med meget stor sandsynlighed IKKE er farlig. Så det i sig selv er selvfølgelig beroligende. Jeg har jo hørt og prøvet det hele før…. Alligevel er det der bare, lige der i baghovedet, som en lille dum trold der ikke helt vil lade mig være.

Grundet det nye fund, samt min fortsat hævede hånd, så har min læge nu sendt mig til mammografi, mest for at udelukke alt, da han simpelthen ikke kan gennemskue hvad pokker det er der forårsager den væske der ligger i min hånd.

Jeg har en ny tid hos lægen igen i næste uge, og hvis hånden fortsat er hævet, så bliver jeg også sendt afsted til en CT scanning. Og det har jeg så forberedt mig på, da den overhovedet ikke er faldet…..

Nu er jeg selvsagt rasende opmærksom på det, og synes faktisk det generer mig…. Men det er nok i virkeligheden mere psykisk end fysisk…. Ens krop skal bare være normal, og man skal ikke bruge sine tanker på den her slags…. Og når man køre i den rutsjebanetur som jeg gør lige nu, så er man bare meget opmærksom på ALT.

Jeg oplever det her eneste gang jeg finder sådan en ny sag der nu skal undersøges… Samtidig er jeg da også nervøs for, om der nu alligvel skulle sidde noget, som lægerne ikke har kunnet mærke, som ultralyden ikke fangede eller fotos af hjerte og lunger ikke har opdaget…. jeg har virkelig mange tanker i øjeblikket.

Men nu skal I ikke tro, at jeg ikke nyder påsken, for det gør jeg, vi har fri allesammen, og vi har ikke de vilde planer. Vi spiser mad sammen med gode venner, vi holder påskefrokost og vi har besøg. Pigerne spiller UNO og bygger Lego, vi sover længe og vi arbejder på forskellige projekter i huset.

Dagene er præcis som hvis ikke vi havde det her i tankerne, og sådan skal det også være….. For der er INGEN alarmer der siger at der sker noget alvorligt inde i mig, så det forsøger jeg også at overbevise mig selv om. Men dermed også sagt, at jeg virkelig glæder mig til at komme på den anden side af både mammografi og CT scanning…. Disse ligger begge nogle uger ude i fremtiden, så det bliver ikke lige overstået i løbet af næste uge, og også derfor, er man simpelthen nødt til at slippe tankerne, og bare nyde påsken og fridagene…..

Jesper og jeg har også lige haft et par dage i tosomhed, dem tilbragte vi med at køre en tur til Tyskland, og besøge Gram slot undervejs. Som jeg skrev om for nogle måneder siden, så er det ret vigtigt at passe på tosomheden, så vi værner altid lidt om de der alene døgn. Vi beholder dem i tosomhed, og nyder…. Det gjorde vi også forleden, hvor turen gik ud i det blå, endte med bones mad og en go film…..

Tak fordi I ville læse med, og tak for alle de søde mails og beskeder jeg fortsat får. De varmer mig hver og en.

Med ønsket om en rigtig dejlig påske til jer alle.

73a087d1-ce11-48c8-9260-eb3b79810cfe

MORTILMERNEE_FBUntitled

Af hjertet TAK og lidt om følelser når man er 6 år gammel….

5c0ca68c-a783-4411-b780-cfbf4175d844

En uge er nu gået siden mit første indlæg vedr. mig selv oo mit helbred (eller mangel på samme)…. Og sikke en uge, det har i den grad være en rutsjebanetur, og det er ikke sagt på den fede måde. Jeg er normalt helt vild med rutsjebaner, jo vildere jo bedre, men når det er af den mentale slags, så takker jeg pænt “nej tak”…..

Men lad mig starte med at sige TUSIND TUSIND TAK for alle jeres beskeder, jeg har læst dem alle, nogle er dem flere gange, jeg har modtaget mails og private beskeder som aldrig før, og det har simpelthen ikke være muligt for mig at få svaret enkeltvis. Det har både været gode råd, et klap på skulderen og andre som har stået i lignende situationer. Det har simpelthen været så dejligt at høre fra jer. TAK…..

Siden sidst er der status quo på min hånd. Ingen forandring…. og da jeg mødte ind på arbejde igår siger min kollega “du er da også helt hævet i hovedet er du ikke?” Jeg gætter på hun kunne have ædt tungen af sig selv…. For det havde jeg så overhovedet ikke selv bemærket… Jeg fløj ud på toiletet og begyndte at føle hele mit ansigt igennem, “var der måske en hævelse, eller var der måske en begyndende lammelse”, pludselig slog det mig også, at en havde spurgt om jeg var blevet testet for borrelia…. OMG…. Altså, mine nerver arbejdede allerede på fuld tryk igen…. Jeg kan dog på ingen måde se eller mærke nogen forandring i mit ansigt, alligevel gik jeg direkte ind og sendte en besked til min læge, som svarede inden for kort tid. “Bestil en akut tid imorgen hvis det er blevet værre”…. Ej, stop nu dig selv tænkte jeg…. Og skrev tilbage til ham her til morgen, at jeg altså intet kunne se, så om vi ikke bare kunne se tiden an til i næste uge, hvor jeg jo allerede har en tid….. Og det gør vi så…..

Igår havde vi urnenedsættelse af min mormor, hvilket også var en bedrøvet omend naturlig del af processen…. Egentlig synes jeg det er lidt uretfærdigt, at man sådan skal “tilbage i stemningen”….. Det er jo ikke fordi jeg ikke stadig er ked af det og savner hende, for det gør jeg DAGLIGT…. Men selve den der tagen afsked, det synes jeg ligesom allerede vi havde til bisættelsen…. Og så står man pludselig der, midt på kirkegården, med en krukke på ca. 30 cm, som ens mormor nu befinder sig nede i, det er alligevel en meget underlig følelse…. Det var trist at stå der, og også sådan lidt tankevækkende på alle måder igen.

Pigerne var ikke med det til denne begivenhed, det havde vi besluttet, at det ikke var nogen god ide. Det var rigtig hårdt for dem i kirken, og som min overskrift også antyder, så sker der rigtig mange ting, når et barn er 5-6 år gammel. Jeg har haft dialog med børnehaven løbende på det sidste, for Neel har haft nogle voldsomme ked af det udbrud, hvor hun beskriver at hun savner sin Olde…. Det er helt naturligt at hun gør det, og vi sørger også for at give plads til sorgen. Men det er ofte noget helt andet hun faktisk har følt, men hvor det så har været den bedste følelse hun kunne sætte ord på. Hun har set hvor ulykkelige vi alle var omkring Oldes død, så ergo “når jeg er rigtig ked af det, så er det fordi jeg savner Olde”….. Men i virkeligheden har en anden måske kaldt hende noget grimt, glemt hende i en leg eller hun har bare lige oplevet noget hun ikke synes om.

Det der sker i et lille barn når de er 5-6 år er, at de pludselig får nye reaktioner og tanker. Det er en periode hvor deres hjerner udvikler sig og de kan nu tænker mere tilbage og frem i tiden. Det er med til at skabe mere usikkerhed og mange tanker, når en helt ny verden pludselig åbner sig inde i hovedet. Det er helt naturligt, og noget de skal igennem, men det er vigtigt at vide, fordi barnet har særligt behov for at blive lyttet til lige nu. Det er derfor også ret naturligt, at specielt Neel reagerer lidt ekstra på at have mistet sin Olde, og nu skal lære at sætte lidt mere ord på sine følelser.

Af samme årsag var pigerne derfor ikke med igår, de har haft svært ved det der med “hvordan kommer Olde ned i en krukke”. Og vi synes ikke sådan rent fysisk, at det var nødvendigt at se den….. Min mormor ligger på de ukendtes, men er placeret ret tæt på et stort smukt magnolia træ. Så vi besluttede, at når den står i fuld udspring, så kører vi forbi og ligger en lille blomst på plænen, det vil de nemlig rigtig gerne……

Om 2 måneder er børnehavetiden forbi, og skolelivet venter på Neel, det er store sager, både for hende og os…. Og vi snakker meget om det her hjemme…. Fordi jeg netop også er blevet gjort opmærksom på, at der foregår mange ting inde i hendes lille hoved lige nu…. Jeg håber I kan bruge denne viden til, måske også til at forstå jeres eget barn lige nu…. For det er nemlig helt naturligt, hvis man oplever de er særligt følsomme i den alder som jeg beskriver her.

Med ønsket om en dejlig weekend til jer alle….. Jeg håber i den grad at vores bliver mere bekymrings fri end den foregående…..

img_2998

img_2996

PS – Jeg glemmer helt at lave indlæg vedr. mine outfits for tiden, men jeg er bare nødt til lige at nævne det helt vidunderlige regntøj vi netop har fået til Neel, det er fra en hollandsk hjemmeside BON BON BLEU, som jeg for nyligt har fået øje på, de har virkelig fine sager både til værelset og til begge køn. Regntøjet kan du finde lige HER, men jeg anbefaler at du tjekker siden ud, udvalget er rigtig fint :-). De lækre pink gummistøvler er som tidligere nævnt fra Bisgaard, og de findes i alverdens farver.

På Billedet nedenunder har Neel den fedeste guld jakke, og fine strømpebukser på fra BangBang Copenhagen, kjolen er fra BOBO Choses og skoene igen fra Bisgaard. Min egen jakke er fra HM, fundet på tilbud til 200 kr… wup wup…. Nederdelen er fra Mads Nørgaard og skoene er fra altid lækre NATURE, det er mit første par her fra, og jeg er helt tosset med dem…. De sidder som smør på foden og findes ligeledes i mange mange fine farver, jeg sværger det bliver ikke mine sidste par der fra 🙂

MORTILMERNEE_FBUntitled

I forsøget på at fjerne tankerne tog familien mig med på tur….

1df8c20a-5411-41cd-afde-097dd58001c2

I forlængelse af mit sidste indlæg omkring min forskrækkede fredag, er det desværre ikke gået helt så roligt som forventet. Jeg havde en stærk forhåbning om, at det nok ville fortage sig i løbet af weekenden, og så var den skid sgu slået…. Men sådan er det ikke gået, faktisk har jeg tænkt mere over, at jeg over den sidste tid faktisk har været ret træt, lidt svimmel on/off og knap så energisk som jeg synes jeg plejer… Hævelsen er på ingen måde aftaget, og igår aftes var også mit venstre ben lidt hævet… Det synes jeg altså slet ikke om, og jeg ringede derfor til vagtlægen igen imorges, bare lige for at høre, om hun synes der skulle foretages noget akut, eller om jeg kunne vente til imorgen og tage fat på egen læge igen.

Hun kunne ikke rigtig gøre noget idag sagde hun, men synes at jeg helt sikkert skulle tage fat på lægen, som det første imorgen tidlig, med henblik på yderligere udredelse, scanning, blodprøver osv…. Så jeg er selvsagt en anelse bekymret stadigvæk, og undrer mig da over, hvad der lige er årsagen til det her…. Rent psykisk er det nok også med til at forværre min “tilstand” lige nu, for uvished er faktisk ret hæsligt at gå rundt i….

Min familie er dejlig dog…. Min kollega havde for nyligt nævnt et dejligt sted tæt på Horsens, som hun var sikker på var noget for mig, så Jesper arrangerede picnic på det her sted, sammen med mine forældre. De vidste ikke hvor vi skulle hen, skulle bare holde ude foran os kl. 13.00, og følge efter vores bil. En halv time senere sad vi på picnic på et af de smukkeste steder, og så endda så tæt på mig. En perle som vi helt sikkert vil benytte os meget mere af fremover. Boller slotspark hedder det.

Det var i sandhed en rar eftermiddag…. Vi spiste kagedame og boller på tæpper, gik tur i slotshaven og gennem skoven, fik håret blæst igennem nede ved vandet, for til slut at plukke anemoner med hjem til vaser…. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og sørgede for, at vores eftermiddag nu blev så bekymringsfri som det var muligt. Vi er alle lidt bekymrede, og venter nu bare på, at jeg forhåbentlig kan komme tættere på en forklaring og en behandling som kan få min krop tilbage på rette spor igen….. Lad os håbe jeg bliver klogere imorgen.

1cce1533-5b8d-48db-9aac-cfb63545a3c1

3a291fda-b9cd-4001-a506-5f95cf0df728

532f64f3-479e-4c23-a084-2072ea4fdda6

af7004f2-4cda-43a8-817d-c96affce4bda

65e33001-ac7d-47a3-97af-f8a5571af483

73c1d5f4-3d4d-4b18-a08d-202049fabdac

82c328a6-4861-4bc0-92fe-6bb600a69eed

335ba95a-f2a7-4cbc-83c6-7063311aacfe

a93126b5-25bb-4edc-8c1c-6dc4a7a1da3f

151797df-1e9b-40f3-bbc3-ed7b9d82b566

MORTILMERNEE_FBUntitled

Pænt forskrækket start på fredagen….

5c50e5f1-a0ef-4188-a573-21d0cbba4a70

I skrivende stund er jeg netop vågnet efter en lang lur på terrassen. Min fredag startede nemlig mindre rart.

Faktisk startede det igår, vi sad og spiste middag hos mine forældre, og min far bemærker pludselig, at min venstre hånd er helt tyk. Jeg tager straks mine armbånd af, og tænker, at nu falder den nok til ro igen. Men det gjorde den ikke, hele natten summede og snorrede det i min arm, og da lægen åbnede kl. 8.00 sad jeg klar med røret.

Jeg fik en tid allerede 8.40, og lægen bemærkede også med det samme, at den da var noget hævet. Så blev jeg bedt mig om at ligge mig på en briks, og så startede han ellers med at mærke både bryst, armhuler og hel armen igennem…. Jeg havde en helt og aldeles bevidsthed om, hvad det var han kiggede efter. Af selvsamme årsag havde jeg intet googlet i løbet af natten, for jeg ved godt, at sidder der enten en knude eller en blodprop i armen, så kan det betyde hævelse og snurren ud i armen. Og det er en meget alvorlig og trist diagnose pludselig at skulle håndtere.

Heldigvis mærkede han intet, men følte sig ikke særlig rolig ved bare at sende mig hjem, så han ringede til Horsens sygehus, med henblik på øjeblikkelig ultralydsscanning i armen. Han havde nemlig en mistanke om, at der kunne have været en blodprop, som nu var passeret, og derfor hævningen… Og det ville han gerne have mig undersøgt for.

Neel var alene hjemme på det her tidspunkt, jeg troede jo bare jeg lige skulle være væk en lille halv time, så da han ville til at have mig til Horsens, så var jeg naturligvis nødt til lige at skulle hjem efter hende.

Da vi ankommer til røntgen på Horsens sygehus siger den rare lægesekretær, at hun kan se jeg skal i akutmodtagelse for ultralyd, og sender mig videre…. Her bliver jeg faktisk igen lidt bange, sygeplejersker og sekretærer taler så sødt til en, de er virkelig søde, men det er på en eller anden måde, også med til at gøre hele situationen lidt alvorlig.

Da jeg lå der på briksen, fik armen smurt ind i gele og scanneren begyndte at mase sig rundt i min armhule og ned over brystet, der blev jeg sgu bange…. Lægen sagde ingenting undervejs, og hendes akut telefon ringede flere gange, så jeg følte jeg lå der i en evighed….

Endelig siger hun så, at hun altså intet kan finde, alt ser normalt ud, at hun nu har scannet alle vener og ikke kan finde hverken blodprop eller knude. Så den alvorlige del af mysteriet er nu i hvert fald aflyst.

Jeg blev sendt hjem igen, med beskeden om, at hvis ikke hævelsen/væsken i min arm er aftaget i starten af næste uge, så skal jeg have fat i lægen igen, og så skal man forsøge at tænke en anden retning….

Hurra for en lynhurtigt lægesystem, Hurra for vi har det så godt her i Danmark, tænk hvor hurtigt jeg rent faktisk blev udredt…. Det synes jeg ærligt talt er virkelig flot.

Da jeg sad i bilen tænkte jeg  “PYYYYYHHH”…. Jeg kunne mærke, at jeg rent mentalt bare var fuldstændig færdig. Neel og jeg tog direkte hjem, fik lidt frokost, og så lagde jeg mig på terrassen, hvor jeg faldt i søvn og sov som en sten i 2 timer….

Nu er jeg vågnet, stadig med hævet arm, men lettere i hovedet…. Hold nu op hvor kan man nå at brygge mange tanker i løbet af sådan en formiddag, ikke at forglemme natten hvor jeg også vågnede konstant.

Jeg tænker selvfølelig stadig, hvad pokker er det så, hvad er det kommet af…. Og hvornår går det væk igen, for det er da træls. Men jeg lever fint med det et stykke tid endnu, så længe jeg rent faktisk var sund og rask….

I aften skal jeg nyde middag, vin og skønne stunder sammen med 4 mødre fra Merles klasse, det glæder jeg mig meget til, jeg trænger til at grine og få tankerne lidt væk….

Weekenden byder på masser af sol, så jeg tror også, at vi skal en tur ud i det blå, ud og mærke solen mod kinderne, varmen på kroppen, børnenes og Jespers hånd i min….

Smuk weekend til jer alle…. og ps, skriv endelig hvis du kender til et par fifs til at fjerne hævelse i hånd og arm.

33cf00fb-5d40-47d7-b63d-2efe5c57b884

MORTILMERNEE_FBUntitled

Når livet gir op….. om at være i sorg…. og lidt om fastelavn….

img_2174

Pyha…. Det her indlæg har jeg gået til og fra de sidste 2 uger, men jeg har simpelthen ikke kunne rumme det, og har derfor også idag, omskrevet det hele. Jeg er i sorg, jeg har mistet min søde lille mormor, kun 80 år gammel. Jeg siger kun, fordi min mormor og morfar, i mine øjne, altid har været to yderst friske og udødelige mennesker. De er sådan nogle der aldrig har ejet en bil, aldrig har ejet et hus, de har været sig økonomisk bevidste og har derfor rejst og rejst og cyklet mere end man kan forestille sig. Det var meget atypisk for deres generation at rejse ud i verden, men det fik de smag for, og det prioriterede de. Ingen af dem har nogensinde haft kørekort, og derfor har de cyklet og brugt de offentlige transportmidler hele deres liv. Ingen af dem har ej heller nogensinde rørt en cigaret…. Så helt ærlig, da min morfar for allerede 10 år siden døde af kræft, som spredte sig til lungerne, og min mormor fik en bypass også for mange år siden, så synes jeg faktisk, at livet viser sig fra en uretfærdig side. Hendes bypass gjorde at hun blev stabiliseret, men ikke blev bedre. Og for ca. 3-4 år siden begyndte hende lille hjerte virkelig at sige fra. Hendes vejrtrækning gjorde det langsomt mere og mere besværligt for hende at gå lange ture og cykle som hun ønskede. Heldigvis fik hun en el cykel efter min morfars død, som forlængede hendes cykelår mange gange. Og da min mor fandt den lille tæller der sad på den cykel, der kunne vi konstatere, at hun faktisk har cyklet 6600 km på den el cykel. Det er fandme sejt…. Hun var sej min lille mormor. Jeg siger lille, fordi hun nok kun var ca 153 cm høj, og det er altså ikke særlig stor…

Siden jul er det gået meget stærkt… for 3 uger siden blev hun konstateret terminal, og for 2 uger siden ønskede hun bare at dø i hjemmet. Hele vinterferien foregik derfor i en form for tåge. Jeg gik rundt med en angst for at tage telefonen, for vi ventede kun på, at nu var det nu. Hun sov og sov og vågnede kun sporadisk de sidste dage, for de sidste 2 døgn at være helt borte. Lørdag d. 18 feb sov min mormor stille ind, med sin højt elskede familie omkring sig.

Hvis jeg skal beskrive min tilstand, så forestil dig at jeg er med i tegnefilmen Inderst inde, og alle mine verdener er faldet ned, undtagen TRISTE…. Sådan har jeg følt det, et stort gnavende hul inde i maven, der bare har gjort ondt, gråd der sider i øjenkrogen og vibrerer ved bare den mindste lille samtale. Min fine arbejdsplads har givet mig plads og ro til at være i det i den her uge, og for det er jeg dem dybt taknemmelige. Jeg har ganske enkelt ikke været i stand til ret meget andet end at være til.

Igår var der bisættelse. Det var den smukkeste og mest fine og minderige stund man kan forestille sig. Præsten sagde de fineste og rigtige ord. Og til minde sammenkomst holdt min mors kusine en meget rørende tale. Til sådan en minde sammenkomst er det ofte ganske hyggeligt, hvilket er rart. Men nogen gange kan det måske også blive en anelse for hyggeligt, og så var det så rigtigt, at netop sådan en tale blev holdt, bare lige for at mindes, hvorfor man faktisk var der.

Nu er der bare det tomme hul i maven tilbage, jeg skal aldrig høre min mormors milde latter, hendes små underlige sætninger, aldrig iføre mine piger i en nystrikket trøje og aldrig sidde i hendes hjem og nyde en hjemmebagt kage. Det er slut nu… Og som en skrev på instagram “nu er du ikke længere nogens barnebarn, hvor gør det mig ondt”. Tænk lige præcis det, det gjorde bare SÅ ONDT, det havde jeg slet ikke tænkt på. Jeg ved at vedkommende aldrig har ment det ondt, men hold da op hvor den sætning har siddet fast…. Dog vil jeg altid være nogens barnebarn, nu har jeg dem bare i himlen…..

Billedet her under, er af mine mormor og morfar i deres meget unge dage, børnene er min mor og hendes bror. Jeg synes det er så fint et foto, så smukt og sigende…. Og et bevis på, at her er starten på deres fine liv. Et liv som både min mormor og morfar virkelig elskede. Jeg hørte dem altid sige hvor heldige de synes de var. De fandt glæde i de små stunder, i samværet og solskinsstråler. Deres dør var altid åben og hjertet altid stort.

Tak fordi I var der i min barndom, i mit liv og med til at forme den første spæde start for mig….. Jeg vil bære jer dybt i hjertet og altid i minderne.

08b40acd-11ba-4e64-acc3-e7f9ade14f53

 

Men indlægget her er faktisk ikke slut endnu, for igår var på alle måder meget kontrastfyldt….. Efter endt minde sammenkomst var der nemlig fastelavn på Merles skole. Det havde vi selvfølgelig tilmeldt os for længe siden, og som min mor sagde “det er jo en del af livet, så det skal I selvfølgelig tage til”…. Merle havde også sådan glædet sig, og selvom det slet ikke var en udklædningsfest for forældrene, så har min mand den sidste måned alligevel gået, og brygget på den skøreste udklædning. Så vi blev enige om, at selvfølgelig skulle vi tage til den her fastelavn.

Jesper var udklædt som brusebad, Merle som vasketøjskurv og Neel som indianer…. Jeg har aldrig været særlig vild med at klæde mig ud, så det var jeg altså ikke, og jeg indrømmer blankt, at det var mit humør så heller ikke lige til igår. Men min familie så herlige ud, og der var også stor begejstring for deres udklædning….

9cf6ab67-71e8-462d-825f-36ef58d345e8

39ab0d69-eed0-4b75-806b-44465132a149

b92537be-a483-47f2-8390-3afb3c35df1d

Det var dog virkelig virkelig mærkeligt for mig, at køre direkte fra bisættelse, hjem og klæde om og fortsætte til fastelavn…. Og da vi kom hjem, fik pigerne puttet og så på klokken… Og den kun var 19.45… der følte jeg det som om, at den var 23.00. Mit hoved gjorde ondt, min øjne var hævede og min krop var helt færdig.

Vi gik direkte i seng og smækkede en go serie på fjernsynet….

Idag er jeg vågnet til et sneklædt Danmark og solen skinner….. Knuden i maven er der endnu, men jeg kan godt mærke, at dagen igår tyngede dybt i mit sind, og at vi nu er på den anden side af den…. Nu er vi der, hvor livet langsomt skal til at indfinde sig igen…. Jeg ved det er ok, hvis jeg trækker på smilebåndet når jeg hører en fugl synge, og ser de første vintergækker, at jeg nyder en solstråle på kinderne og at jeg glædes ved en eller anden begivenhed….. Og jeg ved også, at det vil jeg snart gøre igen….

Men lige nu, der er jeg blevet mindet om, at vi virkelig kun har livet til låns, at vores kære ikke er her for evigt…. Og hvor skrøbelige individer vi faktisk er….. Pas på hinanden, kram jeres kære og nyd en ekstra kop kaffe med de ældre. Det betyder meget mere end I aner…..

Rigtig go fastelavns weekend til jer alle

MORTILMERNEE_FBUntitled

HUSK tosomheden…..

img_2131

Når man er gift/kærester og har børn, så går hverdagen lynhurtigt op i logistik, pligter og gøremål. I det hele taget bliver hverdagen sådan et hamsterhjul der bare kører rundt og rundt… Sådan kan det i hvert fald hurtigt føles. Her hjemme har pigerne gymnastik mandag og tirsdag, Merle har aspirant træning om søndagen også, og så har Jesper badminton mandag aften. Det er sikkert ikke særlig meget i forhold til andre familier, men her føles mandag og tirsdag bare lidt hæsblæsende, og først onsdag synes vi der sådan er ro omkring aftenmaden.

I den her uge har pigerne og jeg holdt ferie, Jesper har desværre været nødt til at arbejde. Vi har hygget, og været helt nede i tempo, og det har været dejligt.

Det sidste døgn har pigerne været hos mine forældre. Jesper og jeg har haft et lille døgn i tosomhed…. Vi har altid været gode til at hygge og nyde alene tid sammen. Ofte taler vi om, at når vi har sådan en aften, så skal vi måske i bio eller ud og spise, men stort set hver gang, så ender vi med at blive hjemme, gå en lang tur og lave go mad som vi kan sidde og snakke over. Vi har altid elsket at dele en flaske vin eller to og snakke i mange timer. Før vi fik børn holdt vi også ofte nytårsaften alene, bare fordi, vi faktisk ret godt kan li hinandens selskab.

Jesper fortalte mig igår, at han havde hørt i radioen, at nogle var blevet skilt efter 23 år, og deres børn var flyttet hjemmefra…. Og det ser man desværre ofte. Pludselig flytter børnene over i deres eget hamsterhjul, og så skal forældrene til at finde en hverdag, hvor de fleste timer ikke udfyldes af børnenes pligter og gøremål. Hvor man skal finde hinanden igen og finde noget andet at tale om end børn.

Det har vi altid været gode til. Det er ikke fordi vi har de her døgn særlig ofte, og vi har aldrig haft mere en 2 sammenhængende døgn. Men når vi har dem, så værdsætter vi virkelig hinandens selskab, og hygger os.

Jeg tror det er SÅ vigtigt at holde fast i tosomheden. At afsætte tid til bare at være kærester og gøre ting der gør os glade sammen. Jeg føler mig overbevist om, at det også gør det nemmere at holde fast i kærligheden og gnisten i forholdet.

På vores gåtur igår snakkede vi om,  at vi virkelig kan mærke, hvordan vi er et helt andet sted som børnefamilie nu. Vi kan sagtens gå en tur, handle ind etc. hvor pigerne er alene hjemme sammen. Vi er ikke længere der, hvor man skal mase flyverdragtebørn ned i autostole for at hende en dum liter mælk. Vi har virkelig fået luft igen, fået tid til også at være os, samtidig med at vi er børnefamilie. Jeg er vild med det sted vi er i livet lige nu. Vi har to skønne piger, som har en alder hvor de stadig er små, sårbare og dybt afhængige af mor og far, samtidig med, at i hvert fald den  ene så småt begynder gerne at ville sove ude, og prøve langsomt at rykke sig lidt. Det er fedt at være her, jeg ville gerne bremse tiden lige nu…. Pigerne ELSKER at være sammen med os, og vi ELSKER at være sammen med dem, men de synes også, at legeaftaler ude er skønne og vi nyder en aften med rødvin i tosomhed.

 

MORTILMERNEE_FBUntitled

Hvilken serie skal jeg se???

5cf750b6-1357-4696-82ec-77eb9d2971a2

Lørdag formiddagsstatus her fra….. Den her uge skred lige lidt ud til højre i forhold til hvad jeg havde i tankerne…. Jeg endte nemlig med at få et migræneanfald der begravede mig under dynen i et døgns tid…. Eller det jeg nu fik lov til, for på selvsamme tidspunkt, havde Neel haft en nat hvor hun bare hostede i et væk, og blev derfor også hjemme…. Så det der ro og mørke som man egentlig har brug for, det fik jeg så ikke helt i samme format som ønsket….. Men heldigvis lettede hovedpinen dagen efter og Neel kom ud i børnehaven et par timer for at gå Lucia. Det har de øvet i 2-3 uger nu, så jeg kunne ikke rumme hvis hun ikke fik lov.

Et par hjemmedage gør som regel altid godt for helbreddet på de små, og nu hvor jeg mere eller mindre har muligheden for at give dem den tid, så gør jeg det altid så meget jeg kan. Idag er hun ret okay, og Jesper er taget på tur med pigerne….. Jeg har været ude og gå en tur, og sidder pt i sofaen og beundrer vores fine juletræ. Mange af pakkerne er der også efterhånden styr på, og det skaber en vis ro at vide, at vi ikke skal stresse rundt efter gaver i de sidste dage op til jul….

Nå, men det her indlæg ville jeg egentlig noget helt andet med, jeg er nemlig en helt ekstrem seriefreak…. Jeg ELSKER mandag aften hvor der er nye afsnit af de serier jeg følger med i, pt er det The Affair, Westworld og Divorce på HBO. Westworld havde så sæsonafslutning i mandags, hvilket jeg egentlig er ret ok med, den var okay cool, men jeg synes alligevel der skete lidt for lidt i den, og så var den altså en anelse sær….. Jeg formoder der kommer en sæson 2 med lidt mere aktion hvis de der robotter er sluppet ud i den virkelig verden. Det glæder jeg mig til.

The Affair er blandt en af mine favoritter, den elsker jeg….. den kører pt på sæson 3. I starten havde jeg lidt svært ved at se andet en Pacey fra Dawsons Creek når jeg så den, men samtidig var jeg helt tryllebundet af den der affære bland Allison og Noah, og hvordan Helen bare stadig slet ikke kan slippe ham. Jeg er vild med den.

Divorce, den ser jeg udelukkende fordi jeg bare er kæmpe fan af Sarah Jessica Parker, Sex and the City er nok den serie jeg har set aller flest gange…. sammen med Friends naturligvis. Jeg synes Divorced er en smule sær, ham Robert er fandme en pain må jeg sige, ham havde jeg også skilt mig fra da…. ha ha…. Men den er sjov nok, og jeg blir mere og mere glad for den.

Lige pt holder The Walking Dead, Orange is the new black og Game of Thrones pause, dem glæder jeg mig også ustyrlig meget til at se mere til. Specielt the walking Dead, den er jeg helt tosset med….. Jeg har også set The Fall og Broad Church på Netflix for nyligt, ret fede serier begge to…. Jeg crawer for serier med masser af mord, mystik og spænding…..

I den her uge røg jeg så også i SKAM….. Ja det lyder lidt som om, at jeg faktisk ikke laver andet end af se serier, og helt ærlig, når jeg først falder i en helt ny serie, så skal der sørme godt nok også meget til at løsrive mig, jeg SLUGER dem…. SKAM sendte mig direkte retur til gymnasietiden, hold nu kæft hvor er den bare go…. wauw, det har de altså gjort godt der oppe i Norge, jeg kan slet ikke holde ud af der kun er et afsnit tilbage af sæson 3…. Heldigvis læste jeg lige igår, at der kommer en sæson 4 i foråret 2017, jubiiiiiiiiiiii siger jeg bare, gad vide hvem vi skal følge der.

Anyway…. Om halvanden uge går jeg på juleferie, og vi har ingen vilde planer, det bliver så dejligt….. Eller jo, jeg har lidt planer om et par ting i stuen jeg gerne vil igang med, men det blir altså først når julepynten er væk, før gider jeg ikke gå igang…. Men når det er sagt, så kunne jeg super godt tænke mig at høre, om der mon findes en serie jeg simpelthen ikke lige har set, og som I synes er mega fantastisk….. Skal skynde mig at sige, Breaking Bad og House of cards gider jeg IKKE, har prøvet flere gange, de er bare ikke mig, og Dexter har jeg set…. 🙂

Kom frisk….. Byd lige ind med en super cool serie……

7b5a6954-87db-4e49-91fb-072af691f54a

MORTILMERNEE_FBUntitled

Jeg har næsten set en ko dø……..

IMG_5603

I sidste uge havde jeg en oplevelse, som jeg simpelthen ikke helt kan ryste af mig, og som jeg nok i hvert fald er nødt til at bearbejde igennem nedskrevne ord.

Vi var på vores årlige personaletur med arbejde, som plejer at være en super hyggelig og meget inspirerende dag. Indtil et par dage før, der er det kun de to som står for planlægningen, der ligesom ved hvad der skal ske. Vi andre ved kun, at hele dagen er sat af til personaledag.

Da vi får vores oversigt, og der står virksomhedsbesøg på et slagteri, der må jeg ærligt indrømme, at jeg aldrig havde forudset hvad jeg kom til at opleve. Jeg havde ikke skænket det en tanke, indtil jeg trådte ud af vores lejede bus, og de første ulykkelige brøl kunne høres fra det kvæg der netop stod for…. GUD i himlen hvor blev jeg bleg, min chef begyndte straks at tale til mig om en masse forskellige ting, for at aflede tankerne. På mystisk vis fik jeg også iført mig den hvide dragt, hårnet og fik desinificeret min hænder… Pludselig stod jeg inde midt imellem tusindvis af kødkroge, hvor den ene store halve ko kom kørende efter den anden. Hvad manden som rundviste os har sagt på den her rundvisning, det må jeg tilstå, det har jeg overhovedet ikke hørt…. Pludselig får jeg bare øje på, at det ikke kun er halve kroppe der kører rundt, det er også hoveder – fuldstændig uden pels – men stadig med øjne…. Jøsses det var en syret oplevelse…. På en eller anden måde, så kunne jeg godt afskære alt for mange følelser fra de her store kødklumper, jeg er altså ikke vegetar, det skal jeg skynde mig at nævne, så jeg ved jo godt, at den her slags skal foregår, for at der kan ligge kød på min tallerken. Men jeg må nok sige, pludselig at stå ansigt til ansigt med virkeligheden, det satte i den grad mine spisevaner i tankeperspektiv.

Efterhånden som vi bevægede os rundt i det ene frysehus efter det andet, så mærkede jeg en større og større angst for hvor den her rundtur ville ende, jeg havde ikke regnet med at vi decideret skulle besøge aflivning….. Da vi ramte det område, hvor køerne faktisk lander lige efter aflivning, der var alle slagterne til frokost. Alt stod stille, det hang yvere det ene sted, koskind et andet sted, tunger et 3 sted, lever og indvolde et fjerde sted osv osv ….. Jeg var totalt paralyseret…. Pludselig får jeg øje på det område hvor der hang hele køer, simpelthen HELE KØER. De var kun lige blevet skudt, og skåret i halsen, hængt på en krog og så landet her…. De hang i en række at ca 8-10 stykker. PUHA, det synes jeg var ret voldsomt, det var simpelthen et stort smukt dyr der hang der, næste step efter det her, der mister de allerede skindet, så I kan selv forestille jer hvordan krogende efterfølgende så ud….

Mens vi står her, der vender slagterne tilbage fra frokost, og vores kære rundvisningsmand, han synes tydeligvis vi skulle have det hele med…. Krogene sætte i bevægelse og jeg hører pludselig de her ko brøl højt og tydeligt…. Og nu kommer der flere hele kroppe kørende….. Her fra, der brød jeg fuldstændig sammen, det var simpelthen for meget for mig, virkeligheden totalt up front, lige i mit fjæs…. Det her er det der skal til, for at jeg får en bøf på min tallerken….. Jeg måtte ud derfra, og jeg måtte ha hjælp, for der var langt. Min chef og jeg for vild imellem alle de der kroppe der bare ræsede rundt imellem os, det tog altså sin tid før jeg var ude og mærkede luften igen…..

De andre blev der inde, de oplevede tilsyneladende både aflivning og det hele, jeg vil nok sige, det havde jeg simpelthen IKKE magtet…..

Jeg har før skrevet om økologi, det står mit hjerte nært, at både køer,grise, høns og æg er økologisk, det bakker jeg 100% op om. Men der kommer bare et tidspunkt hvor det økologiske liv slutter, og så ender de altså allesammen på et slagteri alligevel…..

Jeg kan godt mærke, at det skal jeg godt nok lige tænke over…. Selvom jeg stopper med at spise kød, så stopper den her sindssyge produktion jo ikke, det forholdsvis lille slagteri vi var på, der røg 850 køer igennem på en uge…. PÅ EN UGE……

Ja jeg ved ærligt ikke helt hvor jeg skulle hen med det her indlæg…. Jeg kunne bare mærke, at jeg var nødt til at sætte ord på min oplevelse, sætte mine tanker og vaner i perspektiv…… En ting er i hvert fald 100% sikker, jeg sætter ALDRIG mere mine ben på sådan et sted…. ALDRIG……

Resten af dagen forløb heldigvis roligt og hyggeligt, i godt selskab og med sjove indslag, vi havde som altid en dejlig dag…. Men mine tanker, de arbejdede i baggrunden…. det må jeg simpelthen bare indrømme….

Har nogen af jer nogensinde oplevet det??

MORTILMERNEE_FBUntitled
Older posts