Er det her mon for voksent…. Eller passer det bare skide godt…..

6774e93d-f476-48b8-a793-976a1daf4b86

Mens min Poppykalas buket på bordet er blevet lidt mindre (og dermed kommet i lidt mindre vase), så har jeg til gengæld fået “nyt” kunst på min væg.

Kan I huske, da jeg for ikke så længe siden, skrev om mine arvede og elskede Y-stole? 2 stole, som jeg helt ind i hjertet, stadig har det meget ambivalent omkring, men som jeg elsker virkelig højt…. Min mormor og morfar havde altså virkelig go stil.

På deres vægge havde de også en del kunst af Albert Bertelsen, en kunstner fra Vejle, og som derfor nok også er mest kendt af os, som bor her omkring. Jeg har altid selv været lidt vild med det, men på en eller anden måde også følt, at hans kunst hører til i de “voksnes” rækker….

I sidste uge var jeg nede og kigge, i et af de gallerier vi har i Vejle, 2 af dem har rigtig mange Albert Bertelsen stående, også til køb. Og der var specielt en jeg synes var fin, der var meget rødt i. Jeg fik lov til at låne den med hjem i udvalg, og viste den på Instagram lige HER. Men da min mor så det, der nævner hun så, at ud af de 2 hun har arvet fra min mormor, der behøvede hun altså slet ikke have dem begge hængende, så da hun kom her ud i onsdags for at passe pigerne, der havde hun et af min mormors med til mig.

Det som hænger her nu, har altså tilhørt min mormor og morfar, og der er den sødeste kat på. For mig giver det her meget mere mening. Først og fremmest fordi jeg ved hvor det har hængt i mange mange år, men også fordi der er en lille kat på. Det kan jo så fint symbolisere vores “lille” Totte. Den anden blev selvsagt afleveret retur dagen efter.

Pludselig føltes det ikke helt så voksent, men mere bare RIGTIGT……

Men kender i den der følelse, man synes at noget er virkelig smukt, virkelig stilfuldt og virkelig pænt…. Men på en eller anden måde også FOR pænt og FOR stilfuldt…. Sådan kan jeg godt ha det, når fx sådan et stykke smuk kunst pludselig hænger på min væg, jeg kan jo ret godt li, når tingene bliver lidt skæve og anderledes…. Det er det udtryk jeg altid trives bedst i…. Det kan være svært til tider, at fange det med linsen, men hvis du nogensinde kommer og besøger mig, så vil du vide hvad jeg mener 🙂

Jeg er heller ikke helt sikker på, at den skal hænge lige her, det gør den nu, fordi jeg går og nyder den, og glædes over den. For ja, det har jeg lært, at det må jeg godt….. og så sender jeg mormor en kærlig tanke der oppe. Hun havde fødselsdag for et par uger siden, det var mærkeligt, den første uden hende. Sidste år fejrede vi hendes 80 års fødselsdag lige her, i det her rum, hvor hendes stole og maleri nu hænger, det var med højt humør og flagbomber i lange baner. Det er stadig ikke helt til at forstå, at hun kun 10 måneder senere, slet ikke er her mere….

Måske flytter det ind i stuen, måske flytter det op i gangen, det må tiden vise. Men jeg er lykkelig for det her billede. Det er jeg virkelig…..

Hvad synes I om det? ( det er altså ok ikke at kunne li det… ha ha)

6f4467ef-fa55-41b2-b8fd-08cafa7f1cf7

4945d4e8-ae30-429e-8449-fd957b129e42

 

Ud af de fine værker min mormor havde, der har min mor også arvet 2 af dem.

MORTILMERNEE_FBUntitled

Snart er det helt slut med børnehavebørn for os….

983d0bf8-bf6d-4e30-b71f-e6176aab4435

Som jeg skrev i mit sidste indlæg, så er jeg simpelthen så glad. Fredagen startede helt fantastisk jeg og solen har skinnet fra en skyfri himmel både lørdag og søndag samt termometret har været omkring 20 begge eftermiddage. Der har været summer vibes så det batter….. Men jeg er træt dog. Meget træt….. Og jeg tror det er sådan en efterreaktion på det hele, jeg har sovet om eftermiddagen og jeg har gået drøn tidligt i seng både fredag og lørdag. I skrivende stund sidder jeg med en kanelsnegl oven på min dyne, for jeg er allerede krøbet her ud nu….. Jeg sover naturligvis ikke før jeg har set SKAM, men herefter, der lukker jeg nok også øjnene.

Tilbage til emnet og dagen idag. Idag har nemlige være en ret stor dag. Mens Merle var til fødselsdag, så var Jesper, Neel og jeg ude og købe skoletaske til Neel. Hun starter nemlig i 0. klasse efter sommerferien.

Faktisk skulle hun allerede for en måned siden været startet i brobygning, som plejer at foregå på skolen. Men grundet en ret stor ombygning, så er den desværre blevet en lidt forringet udgave i år. De starter først en måned senere, og her i maj foregår det med ture ud af børnehaven 2 gange om ugen (sammen med hendes kommende årgang) og i juni måned har skolen fået lov til at låne en hytte, således de her vil være sammen som de skulle have været, men bare ikke i skolens omgivelser. Nu er Neel heldigvis ok tryg ved skolen, fordi hun er vandt til at komme der pga Merle. Så det er faktisk ikke noget problem for hende.

Og hun er klar den lille trunte, det er hun virkelig. Neel er fra d. 6 januar, ergo hun vil være en af de ældste på hendes årgang, i børnehaven ER hun den ældste. Jeg er top lykkelig for, at jeg ikke fødte hende 7 dage tidligere, for hun var ikke klar sidste år. Men nu, nu er hun virkelig…..

Men hvor er det en meget meget under følelse, at man nu om ca. 3 uger, skal sige farvel til en børnehave, som vi næsten har haft vores daglige gang i i 6 år og 9 måneder. Først med Merle og efterfølgende med Neel. Det har været en fantastisk børnehave. Den er 100% økologisk, de har egen køkkenhave, de har drivhus, de har høns, får, marsvin og kaniner og nogen gange har de også haft små kyllinger. De er også med til slagtning af deres høns en gang imellem, og de er helt med på, at de en gang imellem spiser fårene til frokost….. Det var bestemt en stor pille jeg personligt skulle sluge, men vores børn har fundet det super spændende, og har aldrig snakket andet end positivt om de oplevelser de har haft der ude.

Men nu er det slut, og skolen skal også begynde for Neel…… PUHA…… Jeg mærker allerede nu, at jeg ved det bliver svært, når vi d. 31 maj sidder til afskedsmiddag i børnehaven, mest fordi, at jeg ikke er helt sikker på, at JEG er klar til at hun sådan skal blive større….. Der sker store ryk med både hende og Merle i øjeblikket, så det er som end allerede godt igang. Og de sidste bitte små talefejl hun har, de vil være rettet inden året er gået. Det skal de selvfølgelig også, men lige nu, der synes jeg bare stadig det er sødt.

Neel har idag ikke været til at skyde igennem, og hendes taske står ved siden af hendes seng lige nu, så hun kunne kigge på den som det sidste inden hun faldt i søvn, og som det første imorgen tidlig….. Hun gik rundt med den i flere timer efter købet, og vi fik vendt og drejet hvert eneste rum i den, det var i sandhed en glæde at købe den til hende, hun var simpelthen så glad.

Nu skal vi bare nyde de sidste ubekymrede uger, elske alle de nye oplevelser og legekammerater hun får….. Og så skal min hjerne lige forstå, at jeg altså snart ikke har nogen børnehavebørn tilbage…….

Håber I alle har haft den dejligste weekend.

944b9133-bacd-4f74-9059-540c60e42b79

img_3839

img_3841

MORTILMERNEE_FBUntitled

MERCI for idag, for livet og alt der imellem……

30825c7d-114b-4c49-8621-d454e5532ea6

Nederdel (er dog udsolgt, men kjolen er der endnu) og t-shirt er fra Ganni , sandaler fra Billi Bi.

Idag er jeg HAPPY HAPPY HAPPY….. Det er jeg i hvert fald nu….. Formiddagen var lidt med blandede følelser, for det var idag jeg havde en tid til mammografi, det var kl. 11.00. Så da jeg havde sendt Merle afsted i skole (Neel er hos mine forældre indtil imorgen), så tog jeg et langt bad og smed noget netflix på fjerneren…. Bare lige for at flytte tankerne.

Da jeg kom ind på sygehuset satte jeg mig, med koldsved i begge håndflader, sådan et sted har virkelig en særlig påvirkning på en. Jeg bliver kaldt ind, og tager alt tøjet af overkroppen…. Har I nogensinde prøvet at være til mammografi? Jeg undres hver gang over, HVOR enormt FLADE ens bryster virkelig kan blive…. Jeg er tæt på min cyklus lige nu, så de var særlig ømme, og på et tidspunkt havde jeg lyst til at SKRIGE ” AAAAAAAVVVV”, men man tager sig pænt sammen, siger noget om at vejret er dejlig udenfor, og prøver at glemme alt om, hvor ydmyg en situation man befinder sig i. Efterfølgende bliver billederne sendt afsted til en læge, og så bliver man taget med ind i et nyt rum, hvor de foretager ultralyd. Så sidder man der igen…. og venter…. med sit tøj løst slået om sig, for man skal jo alligevel have det af igen. Jeg tror jeg ventede i ca. 5 min…. Men jeg følte jeg sad der et par timer…. Så kom den sødeste læge dame ind, det er altså virkelig rart at de her læger er damer. Det der gele “I kender det fra når man er gravid”, det er pisse koldt, og man mærker enhver vind der kommer hver gang sygeplejersken flytter på sig, ergo, i kan selv gætte hvor man pludselig bliver stiv og rynket…. Og det er IKKE fordi de er opstemte. Så ligger man der, og venter, og venter, og venter…. På at lægen siger noget om hvad hun ser.

Det viser sig så, at begge de knuder jeg længe har haft, overhovedet ikke har ændret sig de sidste 2 år, og den nye knude jeg har fundet, er kun noget af mit eget brystvæv, der tilsyneladende har formet sig som en knude, men faktisk slet ikke er det, så havde jeg en lille cyste og ellers intet unormalt…. ERGO, jeg er konstateret fuldstændig rask….. At min hånd er hævet, det satser jeg så på den lige pludselig ikke er mere, idag er jeg i hvert fald fuldstændig ligeglad.

Jeg kunne mærke det allerede da lægen var gået, og sygeplejersken sagde “det var dejligt hva, så kan du gå på weekend og være lettet”…. Men faktisk skete der det, da jeg kom ud i bilen blev jeg simpelthen ked af det…. Jeg ringede mine forældre op for at fortælle de gode nyheder, og jeg tror ærlig talt min mor nåede at blive rigtig bange, for hun fik jo en drøn ulykkelig datter i røret. For en lille stund var jeg bare en lille pige med mange følelser, der trængte til at høre sine forældres stemme…. Og i løbet af samtalen fik jeg da også fattet mig selv igen, og kom tilbage til de glade følelser.

Først tænkte jeg, det var da en mærkelig reaktion oven på det hele…. Men efterfølgende tænkte jeg “det er helt ok, for hold nu op, hvor har jeg haft mange følelsesmæssige ture på det sidste”. At være igennem alverdens undersøgelser på sygehuset, har altså sine konsekvenser. Man bliver påvirket af det, mere end man aner, og jeg vil nu give mig selv lov til at være helt vildt glad….

Og det besluttede jeg så at fejre, jeg tog nemlig bilen og vendte snude ud mon skønne MERCI i Give…. Jeg ville forkæle mig selv, og så ville jeg finde en Mors dags gave til min egen mor. Den skal vi nemlig fejre imorgen, da min mor og far ikke er hjemme næste søndag…..

Marianne havde fået nye smukke varer hjem fra Baum Und Pferdgarten, som er blandt mine favorit brands, og det var dem jeg også endte med at købe lidt med hjem af…..

De smukke smykker har jeg bare lagt på fotoet, fordi det er blandt mine favoritter. Ringen er fra Pernille Corydon, og halskæden er min Mom Necklace (som idag betyder mere en noget) med kirsebær vedhæng og det nye smukke Etoile Gold Vedhæng hun har designet, Alle 3 er fra Stine A jewelry.

Marianne havde også fået nye lækre sandaler i butikken. (mine på det øverste foto er fra Billi Bi) Der var også nye smukke sager fra Kokoon…. Jeg er vild med deres mønstermiks, se bare farverne som de hænger på billederne herunder. I det hele taget er stemningen i den butik bare rigtig lækker, jeg håber I vil tage forbi og besøge den, hvis I har mulighed for det.

Sættet jeg endte med at købe er fra Baum und Pferdgarten. Blusen kan du finde lige HER og Bukserne HER.….

Med ønsket om en rigtig dejlig weekend til jer alle…… Jeg vil kramme og kysse lidt ekstra i hvert fald…..

db0f8816-e3d7-41da-bee3-065924698616

e8b56a66-e61d-4106-9a67-8ada30f7543d

 

cec9f174-3da4-4997-843b-a9b8e43de68e

bb06a9de-bbd0-48d4-9109-68f507065e69

5930b357-72d4-474a-83e9-b475573fd32b

602cfc82-f56a-46ab-9593-3e2e26594115

11e42f5f-e567-461c-9cd2-f2c0d6961966

8c177f80-38f4-46ad-b420-08166cbf34c9

3b817cdc-139f-4431-a4d5-2f9dceb1b015

1e26e5f5-e267-49b7-8b06-91d855386f30

MORTILMERNEE_FBUntitled

Mit helbred er tilsyneladende et mysterie…..

img_3682

Idag har jeg været på sygehuset….. For et par dage siden var jeg en anelse gnaven på selvsamme sygehus, men idag vil jeg sige, at de har overrasket mig positivt….

Jeg var af egen læge blevet henvist med henblik på røntgen og ultralyd af min fortsat hævede hånd. Ultralyd skal man indkaldes til og røntgen møder man op til i åbent tidsrum. Men da jeg efter halvanden uge stadig ikke havde modtaget nogen tid til ultralyd, så ringer jeg naturligvis der ind. Sekretæren (som var lidt træls) siger så, at deres overlæge altså havde vurderet at en ultralyd ikke var nødvendig i første omgang, så jeg kunne jo bare møde op til røntgen….. ØH, undskyld mig, men er der nogen der kunne have meddelt mig dette, her gik jeg jo og ventede på den indkaldelse, og så ville jeg naturligvis være mødt op i røntgen bagefter, men da jeg intet hørte, så var jeg ikke mødt op….. Amen det var altså ikke hendes ansvar at meddele mig, det siger hun bare. Men du kan da få en tid til røntgen siger hun, og giver mig så tiden idag….

Jeg var en smule uvidende om, hvad jeg så egentlig skulle møde op til idag, om jeg skulle vente i flere timer eller hvordan det ville gå. Men jeg kommer ret hurtigt til, og får taget røntgen af min hånd. Kort efter møder en læge op, som så fortæller mig, at de intet kan se på billederne, men at de i øjeblikket kører noget forsøg på en ny MR scanningsmetode, og hvor de gerne vil prøve lave en på min hånd, hvis jeg er interesseret i det. Og det er jeg naturligvis, da jeg super gerne vil have opklaret hvad det er der sker.

Har I nogensinde prøvet at være i sådan en MR scanner??? Det havde jeg ikke, og jeg må ærligt indrømme, at det var en anelse skræmmende. Man skal have høreværn på, for den larmer helt vanvittig meget, og så skal man ligge bom stille. Jeg skulle ligge på maven, i en slags superman stilling, så armen lå frit foroven, og kunne scannes. Hele kroppen blev kørt ind, og der lå jeg så i ca. en halv time, med hvad der føltes som en hel byggeplads af larmende apparater rundt om ørene…. Det var umuligt at finde ro, og bare følelsen af at ligge der, der syntes jeg godt nok, at det hele blev lidt alvorligt igen….. En gang imellem sagde en sygeplejerske noget sødt igennem mit høreværn, og jeg tror også hun følte, at jeg klarede det rigtig fint, men jeg var temlig ør og svimmel da jeg gik der fra….. Kort efter fik jeg svar fra lægen, at han godt kunne se der stod lidt væske i overhuden, men han kunne desværre ikke forklare hvorfor…. “Nogen gange ser vi, at en virus kan give gigtlignende symptomer i op til et halvt år”, sagde han, “men så burde du have ondt” sagde han også….. “Jeg gætter på du om et halvt års tid bare har en helt normal hånd igen” sagde han, og så var jeg ligsom tjekket ud af systemet igen.

Det var som sådan jo ganske beroligende, han troede i hvert fald overhovedet ikke på det kunne være alvorligt….. Så alt i alt, så er jeg natuligvis glad for, at jeg lige blev gjort til forsøg. At man faktisk gerne ville hjælpe mig….. Så den negative feeling, den har jeg nu næsten glemt.

Nu har jeg bare min mammografi tilbage, det er om ikke så længe, og den ser jeg virkelig frem til at være på den anden side af…. Mit hoved er så tungt af tanker og bekymringer efterhånden, så jeg synes næsten, at selvom jeg måske skal leve med hævede knoer på ubestemt tid, så f… det, bare jeg ikke skal bekymre mig om det!!!

I eftermiddags tog jeg pigerne med ud i nogle af de smukke gule sennepsmarker, det gør vi hvert eneste år, og vi gør det mange gange. Men med det kolde og blæsende aprilvejr, så havde vi stadig vores første besøg til gode. Idag trængte jeg bare til at få noget frisk luft og noget sol i hovedet, og pigerne er altid friske på sådanne ture…… Faktisk blev de lidt “overmodige” på et tidspunkt, de synes næsten de svedte…. Så strikbluserne røg af, og vi legede sommer. Bare lige for en stund…. Grinede vi ekstra højt, trak vejret helt ned i maven og glædede os over, at foråret virkelig er kommet……

Dejlig aften til jer alle.

img_3688

img_3686

img_3685

img_3683

Neels kjole og cardigan er fra Christina Rohde, Merles kjole og cardigan er fra Bobo Choses og deres sandaler er fra Bisgaard. Neels hårhånd er fra Ellies and Ivy

MORTILMERNEE_FBUntitled

Er det OK at være glad for noget man har arvet???

7cfe6556-4d05-4403-9e6e-2d618e84e750

For ganske få dage siden, var det præcis 2 måneder siden min mormor gik bort. Det har været nogle meget omtågede måneder rent følelsesmæssigt. At bearbejde sorg er en mærkelig størrelse, og vores påskefrokost i år, var vores første familietradition uden hende. Det var mærkeligt…. Det var mærkeligt at dække op til en mindre, det var mærkeligt at tænke “nu skal jeg lige gøre lidt ekstra ud af blomsterne, for det elsker min mormor”… For så kort tid efter at konstatere, at nårrrr nej, det kommer hun jo slet ikke til at se….. Vi savner hende, pokkers meget….. Jeg savner i det hele taget det, at have en bedsteforældre. Hun var min sidste, og det føles bare helt forkert…..

Hvor om alt er, så er det jo en realitet, og hendes smukke hjem er nu endelig opgjort mellem arvingerne (min mor og hendes bror). Det føles ubeskrivelig underligt, hvordan et hjem, som to dejlig mennesker har samlet og bygget op i over 60 år, nu pludselig bare stod forladt og ventede på at blive delt…. Det er følelsesmæssigt rigtig hårdt at være i, på alle måder.

I den her weekend er hjemmet blevet frigivet, og vi har idag hjulpet min mor med at hente de fleste af de ting, som er tilkommet hende….. Min mor har givet os 2 af min mormor og morfars 4 smukke gamle Y-stole af Wegner. De er flyttet ind idag, og det føles simpelthen så mærkeligt.

Jeg har vidst i nogle uger at de ville komme, og jeg har naturligvis også glædet mig til at se dem i vores hjem…. De fleste af jer vil vide, at jeg gentagne gange har skrevet om, hvor lykkelig jeg var da vi fik vores første Y-stol. Mest fordi den simpelthen bare minder mig om barndom og min mormor og morfar. Hvordan min morfar altid værnede om det gode danske design i træ, og at jeg bare vidste, at han ville ha elsket at se hvor stor pris jeg også sætter på den slags møbler idag. Jeg havde håbet så meget, at de selv kunne have siddet i dem til de var over 100 år gamle, at de aldrig skulle have været hjem til mig at bo. Men nu er sagen jo desværre sådan, at hvis ikke de kommer til mig, så bliver de solgt, og det skal naturligvis ALDRIG ske. Så jeg har glædet mig en lille smule til at få dem hjem, tænkt hvordan det ville se ud her, nu hvor vi har hele 4 styk. Det skal prøves lidt af kan jeg mærke, hvordan det sådan i praksis skal stå…. Men Smukt, det er det bare….

Mens jeg skriver dette, så bliver jeg berørt, det gør jeg virkelig, og det vidste jeg, at jeg ville blive….. For det er underligt. På en lille bitte måde, så glædede jeg mig til at få dem hjem, jeg spurgte min mor forleden “er det ok at man glæder sig lidt til de stole”….. “ja for søren, det må du i hvert fald” sagde min mor….. Men samtidig mærker jeg også nu, hvor ondt det alligevel gør, nu hvor hele lejligheden skal tømmes, og hele deres hjem spredes for vindende……

Men vi har taget afsked, på den bedste måde vi nu kunne…. Og det er derfor også ok, at vi nu værner og passer på de ting, som det er blevet muligt for os at beholde….. Jeg håber min mormor og morfar sidder der oppe og er glade, fordi de nu ved, at 2 af deres stole nu værnes om en i “ny” lille familie og bliver hos os for ALTID.

8666a242-299e-491b-8975-3d1b4b49d4c5

73e83353-4111-41cf-9c34-f7c3a73b53d0

69f09881-3399-4fcd-a340-d5ccf1cee7a1

7cf06734-1b5f-4f83-ab31-a16c38f2ade4

MORTILMERNEE_FBUntitled

Påsken der gik på hæld…..

img_3405

Billedet her er taget for ca 30 min siden. En sjælden solstråle der netop belyser vores våde og forårskåde have…. Sådan har påsken lidt været, meget lidt solfyldt og meget våd…. Idag væltede en da en stor haglbyge forbi…. COME ON….. Det synes jeg altså godt kunne have været bedre.

Da jeg sidste søndag sad på terrassen i min nye havestol, nød solens varme og fik en dejlig lang lur…. Der var jeg overbevist om, at påsken ville bringe mig masser af den slags stunder. Men nej, det skulle absolut blive den eneste, for siden har det virkelig været vådt og koldt.

Jeg har dog opretholdt mine dejlige og meget højt elskede gåture, jeg har gået ml. 8-11 km næsten hver dag, og det bedste er, at jeg har fundet en at gå med her i byen. Det er også derfor turene bliver så lange, for når jeg kun går alene, med min musik i ørene, så bliver turene altså ikke helt så lange…. Så vi har været ude, lige gyldig vejret…. Og det har været dejligt.

Vi har også haft påskefrokost, vi har hygget med venner, vi har fladet ud og igår besøgte vi Skovgaard Museet i Viborg. En “lille” impulsiv tur, som viste sig at være virkelig virkelig fantastisk. Sjældent har jeg set så flot en udstilling. Den er ikke så stor, men hold nu op hvor var det fantastisk. Værket hedder Hovmod, og består af en stor blomsterhimmel i museets første rum. På deres hjemmeside har jeg nuppet et lille udpluk, som fint beskriver hvad værket går ud på.

“Som gæst vil du træde lige ind i værket og bliver omgivet af blomsternes dufte, farver og betragte deres forfald. I udstillingens tilstødende rum udstilles mindre blomsterinstallationer i montre og på gamle møbler. På væggene hænger fotografier, der kan minde lidt om hollandske blomstermalerier fra 1600-tallet, hvor spraglede buketter fremhæves af en sort baggrund. Laws fotografier rummer imidlertid også overraskende elementer, der viser, at Law ikke bare viderefører genren, men også fornyer den. HOVMOD er en hyldest til naturen, men også en påmindelse om, at når vi plukker fra den for at nyde dens skønhed, stjæler vi samtidig fra den. Kunstnerbiografi Rebecca Louise Law”

70f7596a-864f-4a92-b51c-c2225b36fc00

img_3375

img_3390

img_3398

Efter besøg på museet besøgte vi Viborg Domkirke, som lå lige ved siden af. Der er noget virkelig fascinerende ved sådanne store og gamle bygninger. Kalkmalerierne, stemningen, højden til loftet….. Jeg kan rigtig god li at besøge kirker, og pigerne synes også det var ret spændende…. Neel udbrød da vi stod oppe ved alteret “Ham der hænger der, ham har jeg set en film af på Youtube”….. Ja ja , det er ungdommen idag, vi kunne ikke lade være med at smile af det…. Godt at hun genkender det og faktisk ved lidt om det tænkte vi….. Men hvilken en film hun præcis har set, det aner jeg ærligt ikke….

På vej hjem fra Viborg møder man de smukkeste skove, og vi måtte holde ind og gå tur i en af dem. Jeg aner ikke hvad de hedder eller hvor de egentlig ligger, men de ligger ca midt imellem Hedensted og Viborg, og man kan ikke undgå at se dem når man kører ruten. Det var lidt som at gå rundt i noget fra Ringenes Herre, virkelig smukt og også en smule uhyggeligt…. Tænker ikke vi ligger et visit efter mørkets frembrud….

img_3386

img_3387

img_3395

img_3388

Til slut vil jeg egentlig bare vise jer vores smukke påskebord, jeg havde nemlig plukket årets første pluk selv tulipaner, og de er bare af en helt anden kvalitet end dem man køber, i hvert fald dem fra supermarkedet. Jeg plukkede dem tirsdag, og fredag stod de smukkere end noget andet, og de var kæmpe store. Sammen med dem havde jeg plukket grene fra naboen med både gule og hvide blomster og sat dem i forskellige vaser. Det var simpelthen så fint, og det fik mange roser på instagram. Tusind tak for dem, jeg bliver altid så glad når I kan li det jeg laver 🙂

Vores shelter i haven, som vi byggede sidste år, det er også forårsrengjort, og venter ligesom alt det andet, kun på lunere dage…. Sidste år drømte vi lidt om at købe en lille terrassevarmer til at hænge der nede, måske det skal være i år…. Det kan i hvert fald hurtigt forlænge sæsonen der nede en del, og det kunne vi egentlig godt tænke os.

Ellers er det næsten lykkedes mig at slippe tankerne fra tid til anden, men jeg skal også indrømme, at inderst inde, der fylder det faktisk en del. Når man har sådan en fysisk hævelse på sin ene hånd, så bliver man også mindet om det konstant, og tankerne kredser derfor fluks tilbage til uvisheden om hvad det kommer af….. jeg håber virkelig jeg snart bliver klogere, og at der også kan sættes en eller anden form for behandling igang, for nu gider jeg ikke rigtig vente mere…..

Jeg håber I alle har haft en dejlig påske, været sammen med dem I ønskede, spist en masse mad og haft nogle gode stunder….. De næste uger bliver lidt hæsblæsende for mig…. Det må I høre mere om næste gang….. SO LONG…..

712e1ba2-a0bc-4b20-96f5-aecc256a9a12

79391f77-346b-414b-8cdd-e25991270dce

img_3362

MORTILMERNEE_FBUntitled

Om at finde en knude i brystet…. Midt i alt det andet….

4a3d06c2-d1a6-46ab-a672-2491d7d2c829

Her midt i påskelykken, så går jeg faktisk stadig og rumsterer lidt med en masse tanker. Status er nemlig ikke, at min hævelse i hånden er faldet, den er der fortsat, og da jeg var ved læge i fredags, hvor planen egentlig var, at vi skulle ligge en go plan for nedtrapning af smertestillende (som jeg skrev om lige HER), så endte det med, at jeg faktisk er blevet sendt til endnu flere undersøgelser.

Sagen er nemlig den, at jeg allerede mandag i sidste uge, fandt en ny knude i mit højre bryst. Jeg siger ny, fordi det desværre ikke er første gang jeg finder sådan en. Jeg har allerede for ca 18 år siden fået fjernet min første knude i højre bryst, siden har jeg fået fjernet 2 mere, og jeg går med ca 2-3 års mellemrum til mammografi, fordi der så er dukket en ny op. Lad mig skynde mig at sige, at der ALDRIG har været noget uhyggeligt i dem, jeg er åbenbart af den type, som danner utrolig mange bindevævsknuder, og derfor faktisk altid har dem i begge bryster. Jeg er derfor også ret opmærksom på, når der kommer noget nyt, og det gjorde der så i sidste uge. Oven i alt det andet jeg gennemgår, så er mit indre alarmsystem bare sat på spidsen lige nu, og jeg reagerede prompte….. Nu sidder den så i højre side, og da hævning i min hånd er i den venstre, så har de to ting intet med hinanden at gøre…. Et andet faktum er, at den i starten gjorde ondt, og så er den flytbar. Begge dele indikerer, at den med meget stor sandsynlighed IKKE er farlig. Så det i sig selv er selvfølgelig beroligende. Jeg har jo hørt og prøvet det hele før…. Alligevel er det der bare, lige der i baghovedet, som en lille dum trold der ikke helt vil lade mig være.

Grundet det nye fund, samt min fortsat hævede hånd, så har min læge nu sendt mig til mammografi, mest for at udelukke alt, da han simpelthen ikke kan gennemskue hvad pokker det er der forårsager den væske der ligger i min hånd.

Jeg har en ny tid hos lægen igen i næste uge, og hvis hånden fortsat er hævet, så bliver jeg også sendt afsted til en CT scanning. Og det har jeg så forberedt mig på, da den overhovedet ikke er faldet…..

Nu er jeg selvsagt rasende opmærksom på det, og synes faktisk det generer mig…. Men det er nok i virkeligheden mere psykisk end fysisk…. Ens krop skal bare være normal, og man skal ikke bruge sine tanker på den her slags…. Og når man køre i den rutsjebanetur som jeg gør lige nu, så er man bare meget opmærksom på ALT.

Jeg oplever det her eneste gang jeg finder sådan en ny sag der nu skal undersøges… Samtidig er jeg da også nervøs for, om der nu alligvel skulle sidde noget, som lægerne ikke har kunnet mærke, som ultralyden ikke fangede eller fotos af hjerte og lunger ikke har opdaget…. jeg har virkelig mange tanker i øjeblikket.

Men nu skal I ikke tro, at jeg ikke nyder påsken, for det gør jeg, vi har fri allesammen, og vi har ikke de vilde planer. Vi spiser mad sammen med gode venner, vi holder påskefrokost og vi har besøg. Pigerne spiller UNO og bygger Lego, vi sover længe og vi arbejder på forskellige projekter i huset.

Dagene er præcis som hvis ikke vi havde det her i tankerne, og sådan skal det også være….. For der er INGEN alarmer der siger at der sker noget alvorligt inde i mig, så det forsøger jeg også at overbevise mig selv om. Men dermed også sagt, at jeg virkelig glæder mig til at komme på den anden side af både mammografi og CT scanning…. Disse ligger begge nogle uger ude i fremtiden, så det bliver ikke lige overstået i løbet af næste uge, og også derfor, er man simpelthen nødt til at slippe tankerne, og bare nyde påsken og fridagene…..

Jesper og jeg har også lige haft et par dage i tosomhed, dem tilbragte vi med at køre en tur til Tyskland, og besøge Gram slot undervejs. Som jeg skrev om for nogle måneder siden, så er det ret vigtigt at passe på tosomheden, så vi værner altid lidt om de der alene døgn. Vi beholder dem i tosomhed, og nyder…. Det gjorde vi også forleden, hvor turen gik ud i det blå, endte med bones mad og en go film…..

Tak fordi I ville læse med, og tak for alle de søde mails og beskeder jeg fortsat får. De varmer mig hver og en.

Med ønsket om en rigtig dejlig påske til jer alle.

73a087d1-ce11-48c8-9260-eb3b79810cfe

MORTILMERNEE_FBUntitled

Af hjertet TAK og lidt om følelser når man er 6 år gammel….

5c0ca68c-a783-4411-b780-cfbf4175d844

En uge er nu gået siden mit første indlæg vedr. mig selv oo mit helbred (eller mangel på samme)…. Og sikke en uge, det har i den grad være en rutsjebanetur, og det er ikke sagt på den fede måde. Jeg er normalt helt vild med rutsjebaner, jo vildere jo bedre, men når det er af den mentale slags, så takker jeg pænt “nej tak”…..

Men lad mig starte med at sige TUSIND TUSIND TAK for alle jeres beskeder, jeg har læst dem alle, nogle er dem flere gange, jeg har modtaget mails og private beskeder som aldrig før, og det har simpelthen ikke være muligt for mig at få svaret enkeltvis. Det har både været gode råd, et klap på skulderen og andre som har stået i lignende situationer. Det har simpelthen været så dejligt at høre fra jer. TAK…..

Siden sidst er der status quo på min hånd. Ingen forandring…. og da jeg mødte ind på arbejde igår siger min kollega “du er da også helt hævet i hovedet er du ikke?” Jeg gætter på hun kunne have ædt tungen af sig selv…. For det havde jeg så overhovedet ikke selv bemærket… Jeg fløj ud på toiletet og begyndte at føle hele mit ansigt igennem, “var der måske en hævelse, eller var der måske en begyndende lammelse”, pludselig slog det mig også, at en havde spurgt om jeg var blevet testet for borrelia…. OMG…. Altså, mine nerver arbejdede allerede på fuld tryk igen…. Jeg kan dog på ingen måde se eller mærke nogen forandring i mit ansigt, alligevel gik jeg direkte ind og sendte en besked til min læge, som svarede inden for kort tid. “Bestil en akut tid imorgen hvis det er blevet værre”…. Ej, stop nu dig selv tænkte jeg…. Og skrev tilbage til ham her til morgen, at jeg altså intet kunne se, så om vi ikke bare kunne se tiden an til i næste uge, hvor jeg jo allerede har en tid….. Og det gør vi så…..

Igår havde vi urnenedsættelse af min mormor, hvilket også var en bedrøvet omend naturlig del af processen…. Egentlig synes jeg det er lidt uretfærdigt, at man sådan skal “tilbage i stemningen”….. Det er jo ikke fordi jeg ikke stadig er ked af det og savner hende, for det gør jeg DAGLIGT…. Men selve den der tagen afsked, det synes jeg ligesom allerede vi havde til bisættelsen…. Og så står man pludselig der, midt på kirkegården, med en krukke på ca. 30 cm, som ens mormor nu befinder sig nede i, det er alligevel en meget underlig følelse…. Det var trist at stå der, og også sådan lidt tankevækkende på alle måder igen.

Pigerne var ikke med det til denne begivenhed, det havde vi besluttet, at det ikke var nogen god ide. Det var rigtig hårdt for dem i kirken, og som min overskrift også antyder, så sker der rigtig mange ting, når et barn er 5-6 år gammel. Jeg har haft dialog med børnehaven løbende på det sidste, for Neel har haft nogle voldsomme ked af det udbrud, hvor hun beskriver at hun savner sin Olde…. Det er helt naturligt at hun gør det, og vi sørger også for at give plads til sorgen. Men det er ofte noget helt andet hun faktisk har følt, men hvor det så har været den bedste følelse hun kunne sætte ord på. Hun har set hvor ulykkelige vi alle var omkring Oldes død, så ergo “når jeg er rigtig ked af det, så er det fordi jeg savner Olde”….. Men i virkeligheden har en anden måske kaldt hende noget grimt, glemt hende i en leg eller hun har bare lige oplevet noget hun ikke synes om.

Det der sker i et lille barn når de er 5-6 år er, at de pludselig får nye reaktioner og tanker. Det er en periode hvor deres hjerner udvikler sig og de kan nu tænker mere tilbage og frem i tiden. Det er med til at skabe mere usikkerhed og mange tanker, når en helt ny verden pludselig åbner sig inde i hovedet. Det er helt naturligt, og noget de skal igennem, men det er vigtigt at vide, fordi barnet har særligt behov for at blive lyttet til lige nu. Det er derfor også ret naturligt, at specielt Neel reagerer lidt ekstra på at have mistet sin Olde, og nu skal lære at sætte lidt mere ord på sine følelser.

Af samme årsag var pigerne derfor ikke med igår, de har haft svært ved det der med “hvordan kommer Olde ned i en krukke”. Og vi synes ikke sådan rent fysisk, at det var nødvendigt at se den….. Min mormor ligger på de ukendtes, men er placeret ret tæt på et stort smukt magnolia træ. Så vi besluttede, at når den står i fuld udspring, så kører vi forbi og ligger en lille blomst på plænen, det vil de nemlig rigtig gerne……

Om 2 måneder er børnehavetiden forbi, og skolelivet venter på Neel, det er store sager, både for hende og os…. Og vi snakker meget om det her hjemme…. Fordi jeg netop også er blevet gjort opmærksom på, at der foregår mange ting inde i hendes lille hoved lige nu…. Jeg håber I kan bruge denne viden til, måske også til at forstå jeres eget barn lige nu…. For det er nemlig helt naturligt, hvis man oplever de er særligt følsomme i den alder som jeg beskriver her.

Med ønsket om en dejlig weekend til jer alle….. Jeg håber i den grad at vores bliver mere bekymrings fri end den foregående…..

img_2998

img_2996

PS – Jeg glemmer helt at lave indlæg vedr. mine outfits for tiden, men jeg er bare nødt til lige at nævne det helt vidunderlige regntøj vi netop har fået til Neel, det er fra en hollandsk hjemmeside BON BON BLEU, som jeg for nyligt har fået øje på, de har virkelig fine sager både til værelset og til begge køn. Regntøjet kan du finde lige HER, men jeg anbefaler at du tjekker siden ud, udvalget er rigtig fint :-). De lækre pink gummistøvler er som tidligere nævnt fra Bisgaard, og de findes i alverdens farver.

På Billedet nedenunder har Neel den fedeste guld jakke, og fine strømpebukser på fra BangBang Copenhagen, kjolen er fra BOBO Choses og skoene igen fra Bisgaard. Min egen jakke er fra HM, fundet på tilbud til 200 kr… wup wup…. Nederdelen er fra Mads Nørgaard og skoene er fra altid lækre NATURE, det er mit første par her fra, og jeg er helt tosset med dem…. De sidder som smør på foden og findes ligeledes i mange mange fine farver, jeg sværger det bliver ikke mine sidste par der fra 🙂

MORTILMERNEE_FBUntitled

I forsøget på at fjerne tankerne tog familien mig med på tur….

1df8c20a-5411-41cd-afde-097dd58001c2

I forlængelse af mit sidste indlæg omkring min forskrækkede fredag, er det desværre ikke gået helt så roligt som forventet. Jeg havde en stærk forhåbning om, at det nok ville fortage sig i løbet af weekenden, og så var den skid sgu slået…. Men sådan er det ikke gået, faktisk har jeg tænkt mere over, at jeg over den sidste tid faktisk har været ret træt, lidt svimmel on/off og knap så energisk som jeg synes jeg plejer… Hævelsen er på ingen måde aftaget, og igår aftes var også mit venstre ben lidt hævet… Det synes jeg altså slet ikke om, og jeg ringede derfor til vagtlægen igen imorges, bare lige for at høre, om hun synes der skulle foretages noget akut, eller om jeg kunne vente til imorgen og tage fat på egen læge igen.

Hun kunne ikke rigtig gøre noget idag sagde hun, men synes at jeg helt sikkert skulle tage fat på lægen, som det første imorgen tidlig, med henblik på yderligere udredelse, scanning, blodprøver osv…. Så jeg er selvsagt en anelse bekymret stadigvæk, og undrer mig da over, hvad der lige er årsagen til det her…. Rent psykisk er det nok også med til at forværre min “tilstand” lige nu, for uvished er faktisk ret hæsligt at gå rundt i….

Min familie er dejlig dog…. Min kollega havde for nyligt nævnt et dejligt sted tæt på Horsens, som hun var sikker på var noget for mig, så Jesper arrangerede picnic på det her sted, sammen med mine forældre. De vidste ikke hvor vi skulle hen, skulle bare holde ude foran os kl. 13.00, og følge efter vores bil. En halv time senere sad vi på picnic på et af de smukkeste steder, og så endda så tæt på mig. En perle som vi helt sikkert vil benytte os meget mere af fremover. Boller slotspark hedder det.

Det var i sandhed en rar eftermiddag…. Vi spiste kagedame og boller på tæpper, gik tur i slotshaven og gennem skoven, fik håret blæst igennem nede ved vandet, for til slut at plukke anemoner med hjem til vaser…. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og sørgede for, at vores eftermiddag nu blev så bekymringsfri som det var muligt. Vi er alle lidt bekymrede, og venter nu bare på, at jeg forhåbentlig kan komme tættere på en forklaring og en behandling som kan få min krop tilbage på rette spor igen….. Lad os håbe jeg bliver klogere imorgen.

1cce1533-5b8d-48db-9aac-cfb63545a3c1

3a291fda-b9cd-4001-a506-5f95cf0df728

532f64f3-479e-4c23-a084-2072ea4fdda6

af7004f2-4cda-43a8-817d-c96affce4bda

65e33001-ac7d-47a3-97af-f8a5571af483

73c1d5f4-3d4d-4b18-a08d-202049fabdac

82c328a6-4861-4bc0-92fe-6bb600a69eed

335ba95a-f2a7-4cbc-83c6-7063311aacfe

a93126b5-25bb-4edc-8c1c-6dc4a7a1da3f

151797df-1e9b-40f3-bbc3-ed7b9d82b566

MORTILMERNEE_FBUntitled

Pænt forskrækket start på fredagen….

5c50e5f1-a0ef-4188-a573-21d0cbba4a70

I skrivende stund er jeg netop vågnet efter en lang lur på terrassen. Min fredag startede nemlig mindre rart.

Faktisk startede det igår, vi sad og spiste middag hos mine forældre, og min far bemærker pludselig, at min venstre hånd er helt tyk. Jeg tager straks mine armbånd af, og tænker, at nu falder den nok til ro igen. Men det gjorde den ikke, hele natten summede og snorrede det i min arm, og da lægen åbnede kl. 8.00 sad jeg klar med røret.

Jeg fik en tid allerede 8.40, og lægen bemærkede også med det samme, at den da var noget hævet. Så blev jeg bedt mig om at ligge mig på en briks, og så startede han ellers med at mærke både bryst, armhuler og hel armen igennem…. Jeg havde en helt og aldeles bevidsthed om, hvad det var han kiggede efter. Af selvsamme årsag havde jeg intet googlet i løbet af natten, for jeg ved godt, at sidder der enten en knude eller en blodprop i armen, så kan det betyde hævelse og snurren ud i armen. Og det er en meget alvorlig og trist diagnose pludselig at skulle håndtere.

Heldigvis mærkede han intet, men følte sig ikke særlig rolig ved bare at sende mig hjem, så han ringede til Horsens sygehus, med henblik på øjeblikkelig ultralydsscanning i armen. Han havde nemlig en mistanke om, at der kunne have været en blodprop, som nu var passeret, og derfor hævningen… Og det ville han gerne have mig undersøgt for.

Neel var alene hjemme på det her tidspunkt, jeg troede jo bare jeg lige skulle være væk en lille halv time, så da han ville til at have mig til Horsens, så var jeg naturligvis nødt til lige at skulle hjem efter hende.

Da vi ankommer til røntgen på Horsens sygehus siger den rare lægesekretær, at hun kan se jeg skal i akutmodtagelse for ultralyd, og sender mig videre…. Her bliver jeg faktisk igen lidt bange, sygeplejersker og sekretærer taler så sødt til en, de er virkelig søde, men det er på en eller anden måde, også med til at gøre hele situationen lidt alvorlig.

Da jeg lå der på briksen, fik armen smurt ind i gele og scanneren begyndte at mase sig rundt i min armhule og ned over brystet, der blev jeg sgu bange…. Lægen sagde ingenting undervejs, og hendes akut telefon ringede flere gange, så jeg følte jeg lå der i en evighed….

Endelig siger hun så, at hun altså intet kan finde, alt ser normalt ud, at hun nu har scannet alle vener og ikke kan finde hverken blodprop eller knude. Så den alvorlige del af mysteriet er nu i hvert fald aflyst.

Jeg blev sendt hjem igen, med beskeden om, at hvis ikke hævelsen/væsken i min arm er aftaget i starten af næste uge, så skal jeg have fat i lægen igen, og så skal man forsøge at tænke en anden retning….

Hurra for en lynhurtigt lægesystem, Hurra for vi har det så godt her i Danmark, tænk hvor hurtigt jeg rent faktisk blev udredt…. Det synes jeg ærligt talt er virkelig flot.

Da jeg sad i bilen tænkte jeg  “PYYYYYHHH”…. Jeg kunne mærke, at jeg rent mentalt bare var fuldstændig færdig. Neel og jeg tog direkte hjem, fik lidt frokost, og så lagde jeg mig på terrassen, hvor jeg faldt i søvn og sov som en sten i 2 timer….

Nu er jeg vågnet, stadig med hævet arm, men lettere i hovedet…. Hold nu op hvor kan man nå at brygge mange tanker i løbet af sådan en formiddag, ikke at forglemme natten hvor jeg også vågnede konstant.

Jeg tænker selvfølelig stadig, hvad pokker er det så, hvad er det kommet af…. Og hvornår går det væk igen, for det er da træls. Men jeg lever fint med det et stykke tid endnu, så længe jeg rent faktisk var sund og rask….

I aften skal jeg nyde middag, vin og skønne stunder sammen med 4 mødre fra Merles klasse, det glæder jeg mig meget til, jeg trænger til at grine og få tankerne lidt væk….

Weekenden byder på masser af sol, så jeg tror også, at vi skal en tur ud i det blå, ud og mærke solen mod kinderne, varmen på kroppen, børnenes og Jespers hånd i min….

Smuk weekend til jer alle…. og ps, skriv endelig hvis du kender til et par fifs til at fjerne hævelse i hånd og arm.

33cf00fb-5d40-47d7-b63d-2efe5c57b884

MORTILMERNEE_FBUntitled
Older posts