At rejse er at leve…. eller er det….

img_0677

Så er vi der igen…. Jeg har ramt den der anti agtige feeling, noget jeg har glædet mig voldsomt til er ovre, og hverdagen har ramt mig med en hammer lige midt i panden…

Jeg ved ikke helt hvor jeg skal gøre af alle de her følelser, eller jeg ved det godt, jeg har jo værktøjerne nede i “skuffen” , jeg skal bare hive dem frem og forsøge at bruge dem rigtigt.

Men jeg kan bare ikke rigtig få det rystet igang. Når nogen spørg om vi har haft en go tur, så bliver jeg først helt høj af at fortælle om det, men samtidig også voldsomt trist, fordi vi bare er hjemme igen, og nu kun har vores elskede tur i hukommelsen.

Det er selvfølgelig også dejligt at have minderne der, men jeg trives aller bedst når jeg er midt i dem. Altså oplevelserne… At have noget at glæde sig til, det synes jeg er helt fantastisk. Det er nok også derfor jeg trives bedst i konstante forandringer.

Jeg kan også mærke, at jeg er blevet rigtig god til at stoppe op, og virkelig NYDE når jeg er midt i noget godt, jeg tog mig selv i flere gange, at sidde på bagsædet af vores lejede bil i Florida, og bare tænke “hold kæft hvor er jeg lykkelig lige nu”, og da vi stod midt i Universal, som var et af mine absolutte højdepunkter på turen, da var jeg bare nødt til lige at takke min far og mor, for at invitere os med på den her vidunderlige tur. Eller da vi alle 4 sad midt i Paris og så på det smukke oplyste Eiffeltårn, der tænkte jeg også “hold op hvor er jeg heldig, tænk at vi står her lige nu, alle 4, og bare nyder den her stund sammen. Jeg får naturligvis også den her slags stunder der hjemme, men jeg mærker virkelig livet når vi er ude i verden, sådan er det bare.

Mit motto er som HC Andersens “at rejse er at leve” og det er det virkelig, jeg ELSKER det…. Men det sætter altid min hverdag lidt i perspektiv, får den til at føles lidt som noget jeg ikke er tilfreds med, noget jeg simpelthen bare ikke vil tilbage til. Og sådan er det altså ikke, det ved jeg godt, og det er værktøjerne til at finde tilbage her til, jeg lige skal arbejde lidt på i øjeblikket.

For nyligt læste jeg om en bekendt jeg har på facebook. Hende og hendes mand har solgt deres hus og de fleste af deres ejendele, købt en enkeltbillet til Australien, og hvad deres fremtid ellers bringer, det må kun tiden vise. Jeg mærkede et stort sug i maven, om det var misundelse eller beundring, det ved jeg ikke helt. Men hold kæft det gad jeg bare godt…. Eneste forskel på dem og os er, at de ikke har børn, og så er en sådan beslutning bare en anelse nemmere, man har ikke lige skolen og alle børnenes relationer at tage stilling til, man kan bogstavelig talt BARE GØRE DET….. Det tror jeg dog aldrig vi kommer til, så stor en beslutning tror jeg ikke vi ville være i stand til at tage, jeg ville heller ikke sådan bare kunne undvære mine forældre. Vi er tæt forbundet med dem, og har altid været det…. måske de vil med!!!!

Anyway….. Jeg havde brug for det her skriv, for at huske mig selv på, at hverdagen også er ok….. lige om lidt er det jul (se nu er den der igen, den der med at der er noget at glæde sig til)…. Og i 2017 skal vi ud og opleve verden igen….. Men imellemtiden, der skal hverdagen altså lige indfinde sig, vi skal tilbage i rytmen og sætte pris på det vi har, at vores lille land er så velfungerende som det er. Det ER fedt at opleve verden, men det er også OK at være hjemme igen….. Gi mig bare lige et par uger mere til at finde helt ud af det….. 🙂

Go weekend kære læsere

MORTILMERNEE_FBUntitled

Tulip Delikatessens workshop….. Sikke en fest

Sponsoreret

For en lille måneds tid siden, var jeg på en af de sjoveste og skøreste opgaver jeg længe har været til. Da jeg i sin tid modtog den her opgave, der fik jeg et mindre sug i maven. En workshop i København med leverpostejsmadder, som skulle filmes…. “What” tænkte jeg, det her, det må jeg ikke gå glip af. Så altså, for ca. en måned siden, der tog jeg toget til København, og deltog i den her absolut festlige dag.

IMG_0198

IMG_0203

Vi var 8 bloggere der var inviteret, og fokus lå på 3 forskellige nye lækre varianter fra Tulips delikatessens Leverpostej.

De 3 varianter er Tulip Delikatessens Flødepostej, Tulip Delikatessens bacon+ og Tulip Delikatessens Lun og Lækker. Tulip Delikatessens Flødepostej var min “opgave”, og jeg skulle give mit bud på en lækker leverpostejsmad, hvor Flødepostej var i fokus. Jeg ELSKER leverpostej, og kan faktisk spise den i mange forskellige varianter, varm/kold, med aguker, rødbeder, remoulade og løg, bacon og champignon… Ja mulighederne er mange, jeg er vild med dem alle.

MEN, når man nu skulle få den til at se sådan indbydende og mere professionel ud, så skulle jeg alligevel ligge hovedet en anelse i blød. Jeg valgte dog at følge mine jyske rødder. Jeg ville gerne præsentere en variant med friskstegte champignon og bacon, pyntet med lidt frisk grønt og ribs på toppen. Vi var et par stykker mere der havde fokus på flødeleverpostejen, og det var virkelig skægt at se hvad de andre havde af bud.

Dagen startede dog med, at en kok viste os sit bud på en lækker og præsentabel servering hvor alle 3 leverpostejsmadder blev præsenteret. Her vil jeg nok sige, at min præstationsangst bankede lidt på igen. Mega lækre madder han her fik præsenteret, noget med persille der lige blev lynstegt i olie, og på den måde blev helt skarp grønt og sprødt, hvordan han lige lavede en hurtig hjemmelavet agurkesalat og hvordan han ellers tryllede med forskellige lækret toppings. Jeg fik også set, at man IKKE sparer på leverpostejen, når man skal servere den på den her måde. Men come on, hvem har også lyst til at spare på en flødeleverpostej, jeg har i hvert fald ikke 🙂

IMG_0209

IMG_0207

Efterfølgende fik vi ellers frie tøjler til at style vores madder. Der blev skruet højt op for musikken, og så gik vi ellers i gang. Det var simpelthen så skægt. Der var høj stemning i lokalet, gang i både potter og pander og snakken gik højlydt og muntert hele vejen igennem. Det var virkelig en skide sjov oplevelse.

Tulip Delikatessens Flødeleverpostej har allerede været på markedet lidt tid, men er stadig ny i serien. Det er et produkt med en mild og cremet konsistens, den er rørt med fløde og smagt til med æble, opskriften vidner om, at ekstraordinære ingredienser i leverpostejen kan løfte smagen markant. Med min viden om, at der var æble i leverpostejen, så synes jeg også sagtens den kunne bære det fede med både bacon og stegte champignon. Og ved at tilsætte ribs på toppen, så fik man også syren ind til at bryde den lækre omend fede smag.

Jeg endte faktisk med at være mega stolt af min mad, og kokken synes heldigvis også den smagte lige i skabet.

IMG_0194

IMG_0193

IMG_0192

Her er TEAMET 🙂

 

MORTILMERNEE_FBUntitled

Batterierne er næsten afladet….

IMG_0138

Puha… den sidste tid har jeg ligget lidt for meget i overhalingsbanen, og jeg har ikke haft ret let ved at følge med. Bloggen har også lidt en lille smule under det, hvilket irriterer mig meget, da jeg nyder mit fristed her inde… Men alle mine kreative udfoldelser, forandringer i hjemmet og tanker, de er simpelthen ikke nået her ind.

De få friaftener og eftermiddage der har været, dem har vi brugt på at smutte i bilen, få noget frisk luft og gå nogle ture ved noget vand eller noget skov. Frisk luft gør mig ofte godt…. Men det har bare ikke været helt nok

Batterierne er, på godt jysk, fuldstændig afladet…. Jeg kan mærke det ved, at mit immunforsvar konstant kæmper med noget der ligger og presser sig på, om det er så er en mavevirus, ondt i halsen, forkølelse eller hvad der nu lige titter frem der inde i kroppen… Jeg har også dage, hvor jeg er rasende svimmel, og virkelige virkelig træt.

Men sådan er det bare, når man nogen gange, får sagt ja til lidt for meget…. På min “rigtige” arbejdsplads, den der deltidsstilling, der har vi haft to forholdsvis store arrangementer i sidste uge, det har krævet, at jeg i den her uge har arbejdet dobbelt så mange timer som sædvanligt. For nogle er det bare en helt almindelig uge, men for mig, som altså ikke er vandt til det, der har det været rasende hårdt. Samtidig har der været sjove opgaver og oplevelser, som jeg også har sagt ja til… Udelukkende fordi, at det simpelthen er sjove opgaver, og dem vil jeg bare lave….. Men blogdelen, den er man som sådan aldrig selv herre over, der kan strømme den ene sjove opgave ind efter den anden, og der kan være fuldstændig stilstand. Man ved det aldrig, hvilket til tider kan være lidt stressende…. Men altid sjovt.

Om en uge, som i præcis EN UGE, der sidder vi i flyet på vej på ferie, 16 dage hvor stikket bliver mere eller mindre trukket. Det er tiltrængt som aldrig før. Jeg glæder mig helt vildt. Det gør vi faktisk alle sammen. Vi trænger til det som familie, trænger til at kramme lidt mere og bare til at være sammen om noget, og ikke køre i hver sit dagligdagshjul, som pt bare kører rundt og rundt…

Jeg kan høre på mange, at de også er trætte og sløve og trænger til ferie, så jeg er helt sikkert ikke den eneste, som lige nu synes det hele er lidt presset. Gad vide om det er mangel på den der sommer, folk fik simpelthen ikke ladet op som man havde ønsket. Jo bevares, vi har haft den smukkeste, varmeste og skønneste sensommer september, men hvad hjælper det, når man nu ikke helt har fri til at nyde den….

På fredag har vi også liiiiige en fødselsdag, en 8 års fødselsdag for 17 unge damer, jeg lover at blogge om den her fest inden vi drager på ferie. I plejer være ret glade for mine fødselsdagsindlæg, så det skal I ikke snydes for. Vi har som altid pynt i lange baner og sjove tiltag for dagen…. og Merle glæder sig helt vildt. Og det gør jeg faktisk også. Det med oppyntning, det værdsætter jeg ret højt, jeg nyder at gøre noget helt særligt ud af det…. Energien må bare godt returnere en anelse mere inden vi rammer fredag….

Anyway…. Hånden op hvis du har en skide go ide til et energiboost eller hvis du bare er i samme båd, og trænger til at bliver strøget på kinden…. Så er vi nemlig 2….

Go søndag rare mennesker

IMG_0167

MORTILMERNEE_FBUntitled

Med IG-venskaber springer man lige et par led over….

IMG_9324

Jeg har skrevet lidt på det her indlæg et stykke tid, og idag kom nok bare dagen, hvor det var på tide det blev udgivet. Ikke fordi der er skrevet noget vildt eller alvorligt. Men bare fordi, at jeg nu har sat ord på, hvad det er den visuelle verden faktisk også har givet mig.

Over tiden har jeg mødt mange blogkollegaer til forskellige arrangementer og events, og nogle gange, så har det også udviklet sig til mere. Der er nogle få som hænger ved helt fra starten, men det er også sådan, at når man rykker sig, enten familiemæssigt, jobmæssigt eller boligmæssigt, så rykker følgerskaren sig også, og dem man sådan fandt en masse fællesfaktorer sammen med for 3-4 år siden, det er ikke nødvendigvis dem man finder fællesskab sammen med idag.

Jeg har naturligvis mine “rigtige” venner helt tilbage fra barndommen, eller dem som man har fået gennem byfællesskab, skolen eller på anden vis. De er ikke rigtigt en del af den verden jeg deler med jer. Men mange af de mennesker jeg kommer sammen med privat, de har fx slet ikke en Instagram profil, eller har nogensinde hørt om en blog. Det kan derfor godt være lidt op ad bakke, og prøve at forklare, hvad det egentlig til tider er, jeg jeg bruger så meget tid på, og hvordan fanden vi sådan kan komme ud af rejse en gang imellem, og at andre simpelthen betaler for det….. Det kan være en lille smule svært at forklare. Så ofte beholder jeg bare den arbejdsmæssige forklaring på den der administrative deltidsstilling jeg også besidder.

Men…. Jeg har også mødt mange søde piger igennem Instagram efterhånden, og en go håndfuld af dem er faktisk også mine veninder idag. Nogle af dem har jeg tæt på, går ture med og vi mødes endda med mænd og børn, andre bor lidt længere væk, hvor vi forsøger at mødes til kaffe (læs cola) på fridage. Den første gang man mødes, den er altid ret skør. For man ved jo godt hvordan folk ser ud, det har man jo set på Instagram…. Eller i hvert fald den pæneste vinkel af folk, man ved også hvad børnene hedder, hvad de laver, hvor de bor og hvilken indretning de sådan går op i….. Ofte har man også styr på mændende og deres jobs og fritidsinteresser…. Men i bund og grund, så ved man egentlig ikke en skid, om man overhovedet kan sidde og føre en samtale der varer længere end 15 min…. Man ved det ikke, for man gemmer sig pludselig ikke bag en skærm og kan rende til og fra samtalen som man ønsker sig.

Det er ret syret, og ret skørt…. Men samtidig super cool, at finde sammen med piger, som man bare klikker med, deler interesser med og falder godt i spænd med. Og det er faktisk ret nemt, når man sådan i først møde, bare lige har sprunget alle de gængse led over, med hvad man nu laver, børnenes navne osv osv.

Idag har jeg haft besøg af endnu en sød Instagram pige, vi har haft SÅ meget kommunikation på sms, og besluttede derfor, at nu måtte vi hellere mødes… Og vupti, så fløj der lige 4 timer inden jeg havde nået at se mig om….

Det er skønt med sådan nogle stunder her…. Hvor man får vendt “verdenssituationen” set ud fra kvinders synspunkt… Jeg elsker det…

Jeg har stadig til gode at møde nogle dejlige piger ovre i det Københavnske, og også flere her på den anden side af Storebælt… Og hele tiden finder man nye sjove og søde piger man gerne vil møde…..

Det her indlæg var bare til jer, der går og er lidt nervøse over, at mødes med nogle af dem man pt kun er på “Instagram” med, så kan jeg kun sige GO FOR IT…. saml nogle stykker og gør en eftermiddag ud af det, det er simpelthen så hyggeligt, og så fedt at mødes med nogle, som ved hvad pokker man taler om, når man siger #, instavenligt og filter i hver anden sætning….

 

IMG_9321

MORTILMERNEE_FBUntitled

Hvem har stjålet min sommerferie?…. Venligst returner den…. TAK !!!

IMG_8293

Da jeg d. 1 juli gik på sommerferie, var jeg naturligvis godt klar over, at ugerne ville suse afsted hurtigere end lynets hastighed. Men sådan lige nu, hvor jeg sidder i min første uge tilbage på job, så føles det fuldstændig som om, at der er noget der nåede at stjæle den foran næsen for mig….. Eller næsten i hvert fald.

Jeg har jo dejlige minder inde i hovedet, skønne dage i Skagen, vores impulsive kærlighedstur til Paris, min fødselsdag og alle de rare stunder vi havde sammen.

I weekenden gik vi allesammen sådan lidt underligt rundt, forsøgte krampagtigt at holde fast i feriestemningen, men det der med, at hverdagen sad og lurede lige foran, det var svært at ignorere. Men vi forsøgte at fortsætte de hyggelige aftener med boller foran fjernsynet og en Disney klassiker på tv. Pigerne fortsatte stemningen helt frem til sent søndag aften…. Jesper og jeg, not so much.

I den her uge virker SFO’en og børnehaven stadig ret tomme, og idag på min fridag, har jeg også beholdt pigerne hjemme, de er dødtrætte. Et vækkeur der ringede kl. 6 mandag, var en stor omvæltning til de morgener hvor de pludselig kunne sove til 8… Så lige nu, hvor skolen ikke er startet endnu, så trækker vi stikket idag, fordi vi kan…..

Jeg ligger faktisk også stadig selv under dynen, vi har alle 3 indtaget morgenmad her i sengen, pigerne har Ipad, og jeg blogger lidt til jer.

Jeg ved godt, at allerede i næste uge, så er man i gang igen for fulde gardiner….. Men den her modsætning man møder, lige efter ferie, det er den jeg altid kæmper lidt med.

Specielt i weekenden ramte den mig, jeg var rastløs, ked af det og bed af mine nærmeste…. Jeg ved det udemærket godt, men det er den side af mig selv, jeg bare ved jeg har….. Og det er derfor, at vi har skabt en hverdag, hvor det opstår mindst muligt.

Jeg læser også rundt omkring, at jeg ikke er alene om det, der var mange der sad i weekenden, og planlagde ferie igen, nogle allerede i uge 42, andre for sommerferien næste år. Sådan er vi mennesker, i hvert fald mange af os. Vi har brug for en lille gulerod ude i horisonten, dem som giver os drivet……. At have noget at se frem til, det er faktisk ofte en stor del af selve oplevelsen…. Det impulsive er guld værd, men at glæde sig til noget, det skal man ikke kimse af. Jeg er i hvert fald af den støbning, at jeg har brug for det……

Håber I allesammen har haft en super dejlig sommerferie…..  Nu må blogverdenen gerne opstå igen…. Jeg glæder mig til at læse en masse dejlige indlæg om folks ferie og planer for efteråret.

IMG_8221

IMG_8257

IMG_8268

MORTILMERNEE_FBUntitled

Sofari var et stort hit, og Økologi er meget vigtig…..

Indlægget er sponsoreret

IMG_5767

I søndags var vi på Sofari hos Brian i Brørup, Brian er Økologisk landmand, han fører en Økologisk svineproduktion og har samtidig små 9.000 Økologiske høns gående. Her har han 250 økologiske søer på friland, og producerer ca. 5000 slagtesvin om året. Og der er store planer om udvidelse af produktionen inden for en kort årrække.

Som Økologisk landmand er det vigtig, at tilbyde grisen nogle forhold, der minder så meget som muligt om det, der er naturligt for en gris. Det er selvfølgelig svært at udføre til fulde, det er trods alt en produktion. Men jeg oplevede virkelig et sted hvor man mærkede hvordan Økologi og dyrevelfærden blev prioriteret.

På Sofari dagen var der åben fra 11-15, en slags åbent hus arrangement, hvor der hele tiden var små rundture og sjove små arrangementer for børn. Vi havde pakket madpakker hjemmefra, og havde al den tid vi ønskede. Vi var der i alle 4 timer, for vi var simpelthen så vilde med det her sted. Og vi var ikke de eneste, der stod nogle og guidede os på parkeringsområdet da vi ankom, så mange havde fundet vej til Brians gård idag.

Jeg er nødt til at forberede Jer på fotospam…. Jeg tog virkelig mange billeder der ovre, fordi jeg ganske enkelt ikke kunne lade være. Det ved man godt når man følger mig i forvejen, jeg er svært begejstret for at fotografere, men her, hvor jeg havde mulighed for at dokumentere dyrevelfærd på højt plan, der lod jeg simpelthen bare linsen få frit spil. Og I har endda KUN fået mine favoritter her i indlægget.

Jeg var helt høj, af at se den en fine indhegning efter den anden, med søer og deres små grise på op til 13 styk, eget lille hus, stort grønt areal, et mudderhul at bade i og træer til at finde skygge…. Og kæmpe store områder med høns, der bare gik frit omkring, “badede” i jorden…. som de gør når de gerne vil rense sig, finde skygge under store træer og ellers bare færdes som de ønskede. Faktisk snappede de en del efter mine tæer, da de åbenbart troede det var regnorme…. ha ha….

Begge vores piger har også gået, Neel gør stadig indtil april næste år, i en økologisk børnehave. Her har de både er høns, får, kaniner, marsvin og egen køkkenhave. Seneste tiltag er, at de er igang med at få bier. Så med den baggrund havde de ingen angst for at færdes rundt mellem høns og grise ude i det fri, og det er virkelig dejligt at se.

Vi havde en helt fantastisk dag…. Og hvis ikke jeg havde det før, så har jeg i hvert fald nu, fået endnu større forståelse for, hvorfor Økologisk produktion er SÅ VIGTIG at bakke op om.

IMG_5780 IMG_5772 IMG_5773 IMG_5774 IMG_5775 IMG_5755 IMG_5760 IMG_5763 IMG_5764 IMG_5769 IMG_5771

Vores indkøbskurv idag så således ud, vi har nemlig købt ind til små grønne frikadeller med lun kartoffelsalat, opskriften kan du finde lige HER . På friland.dk kan du finde al den information du ønsker omkring økologi, både om grise og køer, og samtidig kan du finde alverdens lækre opskrifter på både grillkød, julemad, svinekød, oksekød og kalvekød. Vi har i hvert fald fundet mange lækre opskrifter her inde, og nu hvor grillsæsonen står for døren, så er det meget oplagt at kigge forbi specielt den kategori.

Tænk lige to gange når du handler….. Det er faktisk levevilkår for dyrene vi kan hjælpe med at forbedre!

IMG_5781 IMG_5778

oekologisk

MORTILMERNEE_FBUntitled

Skinnebensbetændelse….. Hva fa’en er nu det!!!!!

IMG_5548

Ja….. come on, hvad fa’en er lige skinnebensbetændelse, det har jeg sgu da aldrig hørt om før…. Eller, jeg skulle nok bare ha lyttet lidt mere til min mand, da han var professionel fodboldspiller, for han havde da tydeligvis nævnt det flere gange, og var aldeles bevist om hvad jeg fejler….. Men jeg har så aldrig hørt om det før.

De sidste uger har jeg været super aktiv, jeg har lokket med alle mine veninder i min nærhed, og jeg været ude på lange lange gåture, jeg har nok gået mellem 10-14 km næsten hver aften, så snart nogen gad gå med, så var jeg på. Jeg har altid gået meget, jeg elsker det, specielt når jeg har selskab. Snakken går bare så godt, man får frisk luft, motion og samtidig nyder den danske natur. Vi er ret heldige med de områder ude ved os, der er lange dejlige gåture her ude, og jeg har kun 10 min i bil, så er jeg i Vejle, hvor også lange ture langs Vejle Fjord er ganske smukt….

Men igår var jeg så på en hurtig morgentur alene, og så ville jeg lige gå om og handle om aftenen, pludselig jagede det bare op i mit højre skinneben…. AV FOR F….. , mega øv…. jeg kom nærmest haltende hjem. Så snart jeg står stille, sidder og ellers ikke bevæger benet, så mærker jeg intet, men når jeg går…. AV….

Det er så overbelastning kom min mand frem til, du har fået skinnebensbetændelse…. Nej det da ved gud jeg ikke har…. sådan noget får jeg ikke, jeg har altid gået meget og bla bla bla….. Men mit ben er altså af en helt anden mening, det gør ondt, og jeg kan IKKE komme ud og gå idag…. SUK….

Imorgen skal jeg trave Århus tynd sammen med min mor, det skal jeg bare, og i weekenden må jeg så tage en slapper…. Det er jeg nok nødt til, men altså, jeg skal faktisk i bikini i næste uge, jeg havde en klar vision om, at min røv bare hang knap så meget når vi kommer på ferie…. Jeg har altså en del flere kilometer i benene før det mål er nået, så det her skinnebenshalløj, det må så godt lige se at gå over…. På forhånd TAK….

Anyway, på mine gåture får jeg taget nogle ret smukke billeder også, I får nogle af dem her i indlægget….. Og så ønsk mig lige go bedring ik…. :-/

IMG_5583

IMG_5601

IMG_5603

MORTILMERNEE_FBUntitled

Når fokus flytter sig…

IMG_5349

Jeg oplever i øjeblikket, at mit fokus flytter sig…. Jeg  oplever det fra tid til anden, og nok mest her i foråret, hvor udelivet virkelig kommer på banen.

I perioder, der kan jeg knap have den samme vase på spisebordet mere end et par dage, puderne i sofaen skiftes konstant rundt, og indretningen på reolen bliver også forandret ofte…. Men sådan har jeg det ikke nu, der er slet ikke den samme trang til forandring, som jeg før har følt. Bevares, væggene skifter stadig farve fra tid til anden, men vores møbler, de har slet ikke den samme udstiftningsrate som tidligere. Jeg oplever sågar, at folk begynder skrive til mig privat, om ikke dit og dat er til salg i mit hjem….. Hvilket faktisk er meget grænseoverskridende for mig, mit hjem er jo ikke til salg…. Først når jeg sætter det til salg, ellers er det jo mit, noget der skaber ramme for os, og det som er med til at skabe det vi føler os tilpas i.

Da jeg startede bloggen, der handlede mange indlæg om, at jeg ventede på posten, som havde en eller anden keramik dims med sig, og som jeg gik og trippede efter at placere. Ofte sætter ‘en ny vase, gang i en rokade i hele stuen. Sådan har jeg det også stadig…. Men, udskiftningen er bare på et helt andet niveau end tidligere.

Hvis man følger mig på Instagram, så vil man også have opdaget, at ca. 70-80% af mine fotos er udefotos, smukke rapsmarker, stunder i haven, pluk selv marker og familieoplevelser…. De fleste af dem er simpelthen udendørs, fordi det er der vi er. Jeg kan få flere timer til at gå med aftenture i smukke omgivelser, og jeg kan mærke, at jeg har brug for det. Tankerne får lov at flyve frit, og der bliver plads til drømme og visioner…. Jeg har en af de der perioder, hvor jeg lige skal mærke efter, og finde hvad der er vigtigt, og holde fokus på det…. Nok også derfor, at ting bare IKKE bliver prioriteret i øjeblikket.

Når vi en gang…. vil helst ikke skriver om det nu, men gør det alligevel… Når vi en gang rammer efteråret, og vi trækker mere indendørs igen, så vil jeg helt sikkert også genfinde mere trang til forandring indenfor de 4 vægge. Men lige nu, der nyder jeg bare, at det ikke er vigtigt…. Jeg nyder, at alt udendørs skifter farve fra uge til uge, at duftene omkring os sætter tankespil og relationer tilbage i livet, at sommerferien er så tæt på, at man næsten kan række ud efter den og at fokus simpelthen har flyttet sig….

IMG_5357 IMG_5324 IMG_5331 IMG_5240 IMG_5275

MORTILMERNEE_FBUntitled

Er Instagram ved at dø???

IMG_5011

Jeg har gjort mig nogle tanker omkring Instagram over den sidste tid, jeg synes jeg oplever en lidt mærkelig stemning der inde…. Og jeg fornemmer en summen i krogene, fra andre, som oplever det samme. Og folk som jeg taler med, de synes også der er sket en forandring der ovre….

Nu er bloggen her, jo egentlig ikke Instagram, men det er bare meget nemmere for mig, at sætte mere ord og feelings på et indlæg, end det er på et enkelt foto på Instagram. Så derfor må I, som kun læser med her, lige bære over med mig, da jeg synes det hele på en eller anden måde, alligevel hænger sammen.

På en helt alminelig og kedelig søndag for ca en månes tid siden, opstod der nærmest en panik agtig stemning på Instagram. Hele mit feed flød over med ønsker til folk om, at man SKULLE slå notifikationer til, de berømte 3 … prikker, for Instagram ville dagen efter fjerne resten fra dit feed. Det vidste sig lidt at være en storm i et glas vand, og dem som havde nået at gøre det, havde pludselig en hysterisk skærm aktivitet kørende, som mindede dem om HVER GANG dem de havde trykket på, havde lagt noget op. Instagram meldte ud, at de lyttede til folket, og at de INTET ville gøre endnu.

MEN…. siden den gang, der har jeg bare oplevet en nedadgående kurve, både i mit feed, i mit følgertal og i det hele taget hele aktiviteten på Instagram. Og jeg synes det er SÅ ærgerligt….

Instagram er mit daglige fiks, jeg ELSKER den inspiration jeg hidtil har kunnet finde der inde, fundet spændende og kreative menesker at følge, gode venskaber og bekendskaber, små hyggelige daglige samtaler og en stille og roligt voksende tilgang af søde nye følgere.

NU… er der kommet en mærkelig opsætning af mit feed, jeg har “mistet” så mange, som jeg før i tiden synes var hyggelige at følge med hos, fordi de ganske enkelt ikke kommer frem i mit feed længere, det er ikke fordi jeg har tykket unfollow, men jeg skal selv kunne huske dem, for at gå ind og se hvad der mon er sket hos dem. Og så er de store profiler, butikker, kunstnere og den slags, dem som fremgår forrest hver gang, dem som fylder og dem som jeg næsten altid kun får scrollet mig igennem.

Jeg oplever også, at stort set for hvert foto jeg ligger op, så mister jeg følgere. Jeg får også stadig nye hver dag, men det er ikke i overtal de nye, så følgertallet falder også en smule fra dag til dag…. Så går det pludselig lidt op igen, for langsomt at falde igen….

Jeg hører fra mange, som nævnt i starten, at de oplever præcis det samme, og det synes jeg bare er SÅ ærgeligt. Det dræber det skønne forum som jeg synes Instagram var/er, det ødelægger muligheden for mindre profiler, der har mindst lige så meget kreativitet, smukke fotos og dejlige stemninger at vise frem, men jeg får bare slet ikke set det længere… og det ærgrer mig…..

RÅB OP FOR SØREN….. Er vi flere der ude…. så må man da kunne gøre noget…… Jeg gider ikke at Instagram skal FACEBOOKES, således det kun er dem med flest likes der får sine ting vist…. Det er så dræbende med den kultur…. og totalt uinspirerende…….

MORTILMERNEE_FBUntitled

Da Merle opdagede sig selv på google

Mine piger er ved at nå en alder nu, hvor de er ret skarpe til at moderer rundt på diverse sociale medier. Eller i hvert fald youtube, det bruger de meget. Men efter Merle er startet i skole, så er hun også blevet meget mere opmærksom og dygtig i, hvad man faktisk kan bruge sådan en Ipad til.

2 gange har hun oplevet her i sit første skoleår, at hendes klasse har været i den lokale avis, fordi Hedensted Skole har haft et eller andet form for tiltag, som man har villet skrive om. Og begge gange har Merle så været på de fotos der er blevet brugt. Hun er kommet hjem, og var voldsomt stolt over, at hun sørme var i avisen. Det synes hun er kæmpe stort.

Jeg besluttede mig så for, at det nok var nu, at jeg blev nødt til at inddrage hende i, hvor meget hun allerede er “markedsført” på de sociale medier. Hvordan halvdelen af hendes navn, rent faktisk udgør min profil, og hvor mange billeder af hende, der kan findes på google.

Det var en lidt udfordrende samtale, og jeg synes faktisk det var lidt svært. For pludselige stod hun der,  og havde en mening om, at jeg deler så mange billeder af hende. Jeg viste hende hvordan hun kunne søge på nogle forskellige ord, og på den måde finde fx vores skiferie, eller Totte, eller bare billeder af os og vores hus.

Efter et par dage, så kom Merle pludselig ned fra sit værelse, og udbryder “MOR, er du godt klar over, at der på det der google ligger et billede af mig uden tøj på”…. Først blev jeg helt fjern og flov, jeg tænkte at det gjorde der HELT SIKKERT IKKE, og bad hende naturligvis om at vise mig det.

Hun røg direkte på google, skrev sit søgeord, og ganske langt nede, dukkede der så et sødt billede op af hende, jeg tænker hun er 4-5 år, og ja, man kan se hendes bare overkrop, men ikke andet. Det synes hun så bare pludselig var helt vildt pinligt, og mærkeligt osv osv.

Det er første gang jeg sådan stod med en lidt usikker fornemmelse på, hvor meget jeg egentlig burde dele mine piger. Billedet er tydeligvis nogle år gammelt, jeg fik ikke set om det stammede fra instagram eller fra bloggen, og det var heldigvis meget uskyldigt. Med tiden har jeg også fået meget mere erfaring og mening omkring, hvad jeg deler og hvad jeg ikke deler.

Men jeg er også kommet frem til, at pigerne fremover, skal inddrages mere i, hvad billederne bliver brugt til, at de fremstår som en del af mig, mit “brand” og hele min profil.

Hvilke tanker gør I andre Jer om at dele Jeres børn på bloggen og på Instagram, at bruge dem som små “reklamesøjler” osv osv?

DSC_0365

Billedet herover er ikke det som Merle fandt, men blot for at vise, hvilken vinkel der for mig er vigtig fremover når vi tager sommerbilleder.

MORTILMERNEE_FBUntitled