I forsøget på at fjerne tankerne tog familien mig med på tur….

1df8c20a-5411-41cd-afde-097dd58001c2

I forlængelse af mit sidste indlæg omkring min forskrækkede fredag, er det desværre ikke gået helt så roligt som forventet. Jeg havde en stærk forhåbning om, at det nok ville fortage sig i løbet af weekenden, og så var den skid sgu slået…. Men sådan er det ikke gået, faktisk har jeg tænkt mere over, at jeg over den sidste tid faktisk har været ret træt, lidt svimmel on/off og knap så energisk som jeg synes jeg plejer… Hævelsen er på ingen måde aftaget, og igår aftes var også mit venstre ben lidt hævet… Det synes jeg altså slet ikke om, og jeg ringede derfor til vagtlægen igen imorges, bare lige for at høre, om hun synes der skulle foretages noget akut, eller om jeg kunne vente til imorgen og tage fat på egen læge igen.

Hun kunne ikke rigtig gøre noget idag sagde hun, men synes at jeg helt sikkert skulle tage fat på lægen, som det første imorgen tidlig, med henblik på yderligere udredelse, scanning, blodprøver osv…. Så jeg er selvsagt en anelse bekymret stadigvæk, og undrer mig da over, hvad der lige er årsagen til det her…. Rent psykisk er det nok også med til at forværre min “tilstand” lige nu, for uvished er faktisk ret hæsligt at gå rundt i….

Min familie er dejlig dog…. Min kollega havde for nyligt nævnt et dejligt sted tæt på Horsens, som hun var sikker på var noget for mig, så Jesper arrangerede picnic på det her sted, sammen med mine forældre. De vidste ikke hvor vi skulle hen, skulle bare holde ude foran os kl. 13.00, og følge efter vores bil. En halv time senere sad vi på picnic på et af de smukkeste steder, og så endda så tæt på mig. En perle som vi helt sikkert vil benytte os meget mere af fremover. Boller slotspark hedder det.

Det var i sandhed en rar eftermiddag…. Vi spiste kagedame og boller på tæpper, gik tur i slotshaven og gennem skoven, fik håret blæst igennem nede ved vandet, for til slut at plukke anemoner med hjem til vaser…. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og sørgede for, at vores eftermiddag nu blev så bekymringsfri som det var muligt. Vi er alle lidt bekymrede, og venter nu bare på, at jeg forhåbentlig kan komme tættere på en forklaring og en behandling som kan få min krop tilbage på rette spor igen….. Lad os håbe jeg bliver klogere imorgen.

1cce1533-5b8d-48db-9aac-cfb63545a3c1

3a291fda-b9cd-4001-a506-5f95cf0df728

532f64f3-479e-4c23-a084-2072ea4fdda6

af7004f2-4cda-43a8-817d-c96affce4bda

65e33001-ac7d-47a3-97af-f8a5571af483

73c1d5f4-3d4d-4b18-a08d-202049fabdac

82c328a6-4861-4bc0-92fe-6bb600a69eed

335ba95a-f2a7-4cbc-83c6-7063311aacfe

a93126b5-25bb-4edc-8c1c-6dc4a7a1da3f

151797df-1e9b-40f3-bbc3-ed7b9d82b566

MORTILMERNEE_FBUntitled

Pænt forskrækket start på fredagen….

5c50e5f1-a0ef-4188-a573-21d0cbba4a70

I skrivende stund er jeg netop vågnet efter en lang lur på terrassen. Min fredag startede nemlig mindre rart.

Faktisk startede det igår, vi sad og spiste middag hos mine forældre, og min far bemærker pludselig, at min venstre hånd er helt tyk. Jeg tager straks mine armbånd af, og tænker, at nu falder den nok til ro igen. Men det gjorde den ikke, hele natten summede og snorrede det i min arm, og da lægen åbnede kl. 8.00 sad jeg klar med røret.

Jeg fik en tid allerede 8.40, og lægen bemærkede også med det samme, at den da var noget hævet. Så blev jeg bedt mig om at ligge mig på en briks, og så startede han ellers med at mærke både bryst, armhuler og hel armen igennem…. Jeg havde en helt og aldeles bevidsthed om, hvad det var han kiggede efter. Af selvsamme årsag havde jeg intet googlet i løbet af natten, for jeg ved godt, at sidder der enten en knude eller en blodprop i armen, så kan det betyde hævelse og snurren ud i armen. Og det er en meget alvorlig og trist diagnose pludselig at skulle håndtere.

Heldigvis mærkede han intet, men følte sig ikke særlig rolig ved bare at sende mig hjem, så han ringede til Horsens sygehus, med henblik på øjeblikkelig ultralydsscanning i armen. Han havde nemlig en mistanke om, at der kunne have været en blodprop, som nu var passeret, og derfor hævningen… Og det ville han gerne have mig undersøgt for.

Neel var alene hjemme på det her tidspunkt, jeg troede jo bare jeg lige skulle være væk en lille halv time, så da han ville til at have mig til Horsens, så var jeg naturligvis nødt til lige at skulle hjem efter hende.

Da vi ankommer til røntgen på Horsens sygehus siger den rare lægesekretær, at hun kan se jeg skal i akutmodtagelse for ultralyd, og sender mig videre…. Her bliver jeg faktisk igen lidt bange, sygeplejersker og sekretærer taler så sødt til en, de er virkelig søde, men det er på en eller anden måde, også med til at gøre hele situationen lidt alvorlig.

Da jeg lå der på briksen, fik armen smurt ind i gele og scanneren begyndte at mase sig rundt i min armhule og ned over brystet, der blev jeg sgu bange…. Lægen sagde ingenting undervejs, og hendes akut telefon ringede flere gange, så jeg følte jeg lå der i en evighed….

Endelig siger hun så, at hun altså intet kan finde, alt ser normalt ud, at hun nu har scannet alle vener og ikke kan finde hverken blodprop eller knude. Så den alvorlige del af mysteriet er nu i hvert fald aflyst.

Jeg blev sendt hjem igen, med beskeden om, at hvis ikke hævelsen/væsken i min arm er aftaget i starten af næste uge, så skal jeg have fat i lægen igen, og så skal man forsøge at tænke en anden retning….

Hurra for en lynhurtigt lægesystem, Hurra for vi har det så godt her i Danmark, tænk hvor hurtigt jeg rent faktisk blev udredt…. Det synes jeg ærligt talt er virkelig flot.

Da jeg sad i bilen tænkte jeg  “PYYYYYHHH”…. Jeg kunne mærke, at jeg rent mentalt bare var fuldstændig færdig. Neel og jeg tog direkte hjem, fik lidt frokost, og så lagde jeg mig på terrassen, hvor jeg faldt i søvn og sov som en sten i 2 timer….

Nu er jeg vågnet, stadig med hævet arm, men lettere i hovedet…. Hold nu op hvor kan man nå at brygge mange tanker i løbet af sådan en formiddag, ikke at forglemme natten hvor jeg også vågnede konstant.

Jeg tænker selvfølelig stadig, hvad pokker er det så, hvad er det kommet af…. Og hvornår går det væk igen, for det er da træls. Men jeg lever fint med det et stykke tid endnu, så længe jeg rent faktisk var sund og rask….

I aften skal jeg nyde middag, vin og skønne stunder sammen med 4 mødre fra Merles klasse, det glæder jeg mig meget til, jeg trænger til at grine og få tankerne lidt væk….

Weekenden byder på masser af sol, så jeg tror også, at vi skal en tur ud i det blå, ud og mærke solen mod kinderne, varmen på kroppen, børnenes og Jespers hånd i min….

Smuk weekend til jer alle…. og ps, skriv endelig hvis du kender til et par fifs til at fjerne hævelse i hånd og arm.

33cf00fb-5d40-47d7-b63d-2efe5c57b884

MORTILMERNEE_FBUntitled

Når livet gir op….. om at være i sorg…. og lidt om fastelavn….

img_2174

Pyha…. Det her indlæg har jeg gået til og fra de sidste 2 uger, men jeg har simpelthen ikke kunne rumme det, og har derfor også idag, omskrevet det hele. Jeg er i sorg, jeg har mistet min søde lille mormor, kun 80 år gammel. Jeg siger kun, fordi min mormor og morfar, i mine øjne, altid har været to yderst friske og udødelige mennesker. De er sådan nogle der aldrig har ejet en bil, aldrig har ejet et hus, de har været sig økonomisk bevidste og har derfor rejst og rejst og cyklet mere end man kan forestille sig. Det var meget atypisk for deres generation at rejse ud i verden, men det fik de smag for, og det prioriterede de. Ingen af dem har nogensinde haft kørekort, og derfor har de cyklet og brugt de offentlige transportmidler hele deres liv. Ingen af dem har ej heller nogensinde rørt en cigaret…. Så helt ærlig, da min morfar for allerede 10 år siden døde af kræft, som spredte sig til lungerne, og min mormor fik en bypass også for mange år siden, så synes jeg faktisk, at livet viser sig fra en uretfærdig side. Hendes bypass gjorde at hun blev stabiliseret, men ikke blev bedre. Og for ca. 3-4 år siden begyndte hende lille hjerte virkelig at sige fra. Hendes vejrtrækning gjorde det langsomt mere og mere besværligt for hende at gå lange ture og cykle som hun ønskede. Heldigvis fik hun en el cykel efter min morfars død, som forlængede hendes cykelår mange gange. Og da min mor fandt den lille tæller der sad på den cykel, der kunne vi konstatere, at hun faktisk har cyklet 6600 km på den el cykel. Det er fandme sejt…. Hun var sej min lille mormor. Jeg siger lille, fordi hun nok kun var ca 153 cm høj, og det er altså ikke særlig stor…

Siden jul er det gået meget stærkt… for 3 uger siden blev hun konstateret terminal, og for 2 uger siden ønskede hun bare at dø i hjemmet. Hele vinterferien foregik derfor i en form for tåge. Jeg gik rundt med en angst for at tage telefonen, for vi ventede kun på, at nu var det nu. Hun sov og sov og vågnede kun sporadisk de sidste dage, for de sidste 2 døgn at være helt borte. Lørdag d. 18 feb sov min mormor stille ind, med sin højt elskede familie omkring sig.

Hvis jeg skal beskrive min tilstand, så forestil dig at jeg er med i tegnefilmen Inderst inde, og alle mine verdener er faldet ned, undtagen TRISTE…. Sådan har jeg følt det, et stort gnavende hul inde i maven, der bare har gjort ondt, gråd der sider i øjenkrogen og vibrerer ved bare den mindste lille samtale. Min fine arbejdsplads har givet mig plads og ro til at være i det i den her uge, og for det er jeg dem dybt taknemmelige. Jeg har ganske enkelt ikke været i stand til ret meget andet end at være til.

Igår var der bisættelse. Det var den smukkeste og mest fine og minderige stund man kan forestille sig. Præsten sagde de fineste og rigtige ord. Og til minde sammenkomst holdt min mors kusine en meget rørende tale. Til sådan en minde sammenkomst er det ofte ganske hyggeligt, hvilket er rart. Men nogen gange kan det måske også blive en anelse for hyggeligt, og så var det så rigtigt, at netop sådan en tale blev holdt, bare lige for at mindes, hvorfor man faktisk var der.

Nu er der bare det tomme hul i maven tilbage, jeg skal aldrig høre min mormors milde latter, hendes små underlige sætninger, aldrig iføre mine piger i en nystrikket trøje og aldrig sidde i hendes hjem og nyde en hjemmebagt kage. Det er slut nu… Og som en skrev på instagram “nu er du ikke længere nogens barnebarn, hvor gør det mig ondt”. Tænk lige præcis det, det gjorde bare SÅ ONDT, det havde jeg slet ikke tænkt på. Jeg ved at vedkommende aldrig har ment det ondt, men hold da op hvor den sætning har siddet fast…. Dog vil jeg altid være nogens barnebarn, nu har jeg dem bare i himlen…..

Billedet her under, er af mine mormor og morfar i deres meget unge dage, børnene er min mor og hendes bror. Jeg synes det er så fint et foto, så smukt og sigende…. Og et bevis på, at her er starten på deres fine liv. Et liv som både min mormor og morfar virkelig elskede. Jeg hørte dem altid sige hvor heldige de synes de var. De fandt glæde i de små stunder, i samværet og solskinsstråler. Deres dør var altid åben og hjertet altid stort.

Tak fordi I var der i min barndom, i mit liv og med til at forme den første spæde start for mig….. Jeg vil bære jer dybt i hjertet og altid i minderne.

08b40acd-11ba-4e64-acc3-e7f9ade14f53

 

Men indlægget her er faktisk ikke slut endnu, for igår var på alle måder meget kontrastfyldt….. Efter endt minde sammenkomst var der nemlig fastelavn på Merles skole. Det havde vi selvfølgelig tilmeldt os for længe siden, og som min mor sagde “det er jo en del af livet, så det skal I selvfølgelig tage til”…. Merle havde også sådan glædet sig, og selvom det slet ikke var en udklædningsfest for forældrene, så har min mand den sidste måned alligevel gået, og brygget på den skøreste udklædning. Så vi blev enige om, at selvfølgelig skulle vi tage til den her fastelavn.

Jesper var udklædt som brusebad, Merle som vasketøjskurv og Neel som indianer…. Jeg har aldrig været særlig vild med at klæde mig ud, så det var jeg altså ikke, og jeg indrømmer blankt, at det var mit humør så heller ikke lige til igår. Men min familie så herlige ud, og der var også stor begejstring for deres udklædning….

9cf6ab67-71e8-462d-825f-36ef58d345e8

39ab0d69-eed0-4b75-806b-44465132a149

b92537be-a483-47f2-8390-3afb3c35df1d

Det var dog virkelig virkelig mærkeligt for mig, at køre direkte fra bisættelse, hjem og klæde om og fortsætte til fastelavn…. Og da vi kom hjem, fik pigerne puttet og så på klokken… Og den kun var 19.45… der følte jeg det som om, at den var 23.00. Mit hoved gjorde ondt, min øjne var hævede og min krop var helt færdig.

Vi gik direkte i seng og smækkede en go serie på fjernsynet….

Idag er jeg vågnet til et sneklædt Danmark og solen skinner….. Knuden i maven er der endnu, men jeg kan godt mærke, at dagen igår tyngede dybt i mit sind, og at vi nu er på den anden side af den…. Nu er vi der, hvor livet langsomt skal til at indfinde sig igen…. Jeg ved det er ok, hvis jeg trækker på smilebåndet når jeg hører en fugl synge, og ser de første vintergækker, at jeg nyder en solstråle på kinderne og at jeg glædes ved en eller anden begivenhed….. Og jeg ved også, at det vil jeg snart gøre igen….

Men lige nu, der er jeg blevet mindet om, at vi virkelig kun har livet til låns, at vores kære ikke er her for evigt…. Og hvor skrøbelige individer vi faktisk er….. Pas på hinanden, kram jeres kære og nyd en ekstra kop kaffe med de ældre. Det betyder meget mere end I aner…..

Rigtig go fastelavns weekend til jer alle

MORTILMERNEE_FBUntitled

HUSK tosomheden…..

img_2131

Når man er gift/kærester og har børn, så går hverdagen lynhurtigt op i logistik, pligter og gøremål. I det hele taget bliver hverdagen sådan et hamsterhjul der bare kører rundt og rundt… Sådan kan det i hvert fald hurtigt føles. Her hjemme har pigerne gymnastik mandag og tirsdag, Merle har aspirant træning om søndagen også, og så har Jesper badminton mandag aften. Det er sikkert ikke særlig meget i forhold til andre familier, men her føles mandag og tirsdag bare lidt hæsblæsende, og først onsdag synes vi der sådan er ro omkring aftenmaden.

I den her uge har pigerne og jeg holdt ferie, Jesper har desværre været nødt til at arbejde. Vi har hygget, og været helt nede i tempo, og det har været dejligt.

Det sidste døgn har pigerne været hos mine forældre. Jesper og jeg har haft et lille døgn i tosomhed…. Vi har altid været gode til at hygge og nyde alene tid sammen. Ofte taler vi om, at når vi har sådan en aften, så skal vi måske i bio eller ud og spise, men stort set hver gang, så ender vi med at blive hjemme, gå en lang tur og lave go mad som vi kan sidde og snakke over. Vi har altid elsket at dele en flaske vin eller to og snakke i mange timer. Før vi fik børn holdt vi også ofte nytårsaften alene, bare fordi, vi faktisk ret godt kan li hinandens selskab.

Jesper fortalte mig igår, at han havde hørt i radioen, at nogle var blevet skilt efter 23 år, og deres børn var flyttet hjemmefra…. Og det ser man desværre ofte. Pludselig flytter børnene over i deres eget hamsterhjul, og så skal forældrene til at finde en hverdag, hvor de fleste timer ikke udfyldes af børnenes pligter og gøremål. Hvor man skal finde hinanden igen og finde noget andet at tale om end børn.

Det har vi altid været gode til. Det er ikke fordi vi har de her døgn særlig ofte, og vi har aldrig haft mere en 2 sammenhængende døgn. Men når vi har dem, så værdsætter vi virkelig hinandens selskab, og hygger os.

Jeg tror det er SÅ vigtigt at holde fast i tosomheden. At afsætte tid til bare at være kærester og gøre ting der gør os glade sammen. Jeg føler mig overbevist om, at det også gør det nemmere at holde fast i kærligheden og gnisten i forholdet.

På vores gåtur igår snakkede vi om,  at vi virkelig kan mærke, hvordan vi er et helt andet sted som børnefamilie nu. Vi kan sagtens gå en tur, handle ind etc. hvor pigerne er alene hjemme sammen. Vi er ikke længere der, hvor man skal mase flyverdragtebørn ned i autostole for at hende en dum liter mælk. Vi har virkelig fået luft igen, fået tid til også at være os, samtidig med at vi er børnefamilie. Jeg er vild med det sted vi er i livet lige nu. Vi har to skønne piger, som har en alder hvor de stadig er små, sårbare og dybt afhængige af mor og far, samtidig med, at i hvert fald den  ene så småt begynder gerne at ville sove ude, og prøve langsomt at rykke sig lidt. Det er fedt at være her, jeg ville gerne bremse tiden lige nu…. Pigerne ELSKER at være sammen med os, og vi ELSKER at være sammen med dem, men de synes også, at legeaftaler ude er skønne og vi nyder en aften med rødvin i tosomhed.

 

MORTILMERNEE_FBUntitled

Hvilken serie skal jeg se???

5cf750b6-1357-4696-82ec-77eb9d2971a2

Lørdag formiddagsstatus her fra….. Den her uge skred lige lidt ud til højre i forhold til hvad jeg havde i tankerne…. Jeg endte nemlig med at få et migræneanfald der begravede mig under dynen i et døgns tid…. Eller det jeg nu fik lov til, for på selvsamme tidspunkt, havde Neel haft en nat hvor hun bare hostede i et væk, og blev derfor også hjemme…. Så det der ro og mørke som man egentlig har brug for, det fik jeg så ikke helt i samme format som ønsket….. Men heldigvis lettede hovedpinen dagen efter og Neel kom ud i børnehaven et par timer for at gå Lucia. Det har de øvet i 2-3 uger nu, så jeg kunne ikke rumme hvis hun ikke fik lov.

Et par hjemmedage gør som regel altid godt for helbreddet på de små, og nu hvor jeg mere eller mindre har muligheden for at give dem den tid, så gør jeg det altid så meget jeg kan. Idag er hun ret okay, og Jesper er taget på tur med pigerne….. Jeg har været ude og gå en tur, og sidder pt i sofaen og beundrer vores fine juletræ. Mange af pakkerne er der også efterhånden styr på, og det skaber en vis ro at vide, at vi ikke skal stresse rundt efter gaver i de sidste dage op til jul….

Nå, men det her indlæg ville jeg egentlig noget helt andet med, jeg er nemlig en helt ekstrem seriefreak…. Jeg ELSKER mandag aften hvor der er nye afsnit af de serier jeg følger med i, pt er det The Affair, Westworld og Divorce på HBO. Westworld havde så sæsonafslutning i mandags, hvilket jeg egentlig er ret ok med, den var okay cool, men jeg synes alligevel der skete lidt for lidt i den, og så var den altså en anelse sær….. Jeg formoder der kommer en sæson 2 med lidt mere aktion hvis de der robotter er sluppet ud i den virkelig verden. Det glæder jeg mig til.

The Affair er blandt en af mine favoritter, den elsker jeg….. den kører pt på sæson 3. I starten havde jeg lidt svært ved at se andet en Pacey fra Dawsons Creek når jeg så den, men samtidig var jeg helt tryllebundet af den der affære bland Allison og Noah, og hvordan Helen bare stadig slet ikke kan slippe ham. Jeg er vild med den.

Divorce, den ser jeg udelukkende fordi jeg bare er kæmpe fan af Sarah Jessica Parker, Sex and the City er nok den serie jeg har set aller flest gange…. sammen med Friends naturligvis. Jeg synes Divorced er en smule sær, ham Robert er fandme en pain må jeg sige, ham havde jeg også skilt mig fra da…. ha ha…. Men den er sjov nok, og jeg blir mere og mere glad for den.

Lige pt holder The Walking Dead, Orange is the new black og Game of Thrones pause, dem glæder jeg mig også ustyrlig meget til at se mere til. Specielt the walking Dead, den er jeg helt tosset med….. Jeg har også set The Fall og Broad Church på Netflix for nyligt, ret fede serier begge to…. Jeg crawer for serier med masser af mord, mystik og spænding…..

I den her uge røg jeg så også i SKAM….. Ja det lyder lidt som om, at jeg faktisk ikke laver andet end af se serier, og helt ærlig, når jeg først falder i en helt ny serie, så skal der sørme godt nok også meget til at løsrive mig, jeg SLUGER dem…. SKAM sendte mig direkte retur til gymnasietiden, hold nu kæft hvor er den bare go…. wauw, det har de altså gjort godt der oppe i Norge, jeg kan slet ikke holde ud af der kun er et afsnit tilbage af sæson 3…. Heldigvis læste jeg lige igår, at der kommer en sæson 4 i foråret 2017, jubiiiiiiiiiiii siger jeg bare, gad vide hvem vi skal følge der.

Anyway…. Om halvanden uge går jeg på juleferie, og vi har ingen vilde planer, det bliver så dejligt….. Eller jo, jeg har lidt planer om et par ting i stuen jeg gerne vil igang med, men det blir altså først når julepynten er væk, før gider jeg ikke gå igang…. Men når det er sagt, så kunne jeg super godt tænke mig at høre, om der mon findes en serie jeg simpelthen ikke lige har set, og som I synes er mega fantastisk….. Skal skynde mig at sige, Breaking Bad og House of cards gider jeg IKKE, har prøvet flere gange, de er bare ikke mig, og Dexter har jeg set…. 🙂

Kom frisk….. Byd lige ind med en super cool serie……

7b5a6954-87db-4e49-91fb-072af691f54a

MORTILMERNEE_FBUntitled

Jeg har næsten set en ko dø……..

IMG_5603

I sidste uge havde jeg en oplevelse, som jeg simpelthen ikke helt kan ryste af mig, og som jeg nok i hvert fald er nødt til at bearbejde igennem nedskrevne ord.

Vi var på vores årlige personaletur med arbejde, som plejer at være en super hyggelig og meget inspirerende dag. Indtil et par dage før, der er det kun de to som står for planlægningen, der ligesom ved hvad der skal ske. Vi andre ved kun, at hele dagen er sat af til personaledag.

Da vi får vores oversigt, og der står virksomhedsbesøg på et slagteri, der må jeg ærligt indrømme, at jeg aldrig havde forudset hvad jeg kom til at opleve. Jeg havde ikke skænket det en tanke, indtil jeg trådte ud af vores lejede bus, og de første ulykkelige brøl kunne høres fra det kvæg der netop stod for…. GUD i himlen hvor blev jeg bleg, min chef begyndte straks at tale til mig om en masse forskellige ting, for at aflede tankerne. På mystisk vis fik jeg også iført mig den hvide dragt, hårnet og fik desinificeret min hænder… Pludselig stod jeg inde midt imellem tusindvis af kødkroge, hvor den ene store halve ko kom kørende efter den anden. Hvad manden som rundviste os har sagt på den her rundvisning, det må jeg tilstå, det har jeg overhovedet ikke hørt…. Pludselig får jeg bare øje på, at det ikke kun er halve kroppe der kører rundt, det er også hoveder – fuldstændig uden pels – men stadig med øjne…. Jøsses det var en syret oplevelse…. På en eller anden måde, så kunne jeg godt afskære alt for mange følelser fra de her store kødklumper, jeg er altså ikke vegetar, det skal jeg skynde mig at nævne, så jeg ved jo godt, at den her slags skal foregår, for at der kan ligge kød på min tallerken. Men jeg må nok sige, pludselig at stå ansigt til ansigt med virkeligheden, det satte i den grad mine spisevaner i tankeperspektiv.

Efterhånden som vi bevægede os rundt i det ene frysehus efter det andet, så mærkede jeg en større og større angst for hvor den her rundtur ville ende, jeg havde ikke regnet med at vi decideret skulle besøge aflivning….. Da vi ramte det område, hvor køerne faktisk lander lige efter aflivning, der var alle slagterne til frokost. Alt stod stille, det hang yvere det ene sted, koskind et andet sted, tunger et 3 sted, lever og indvolde et fjerde sted osv osv ….. Jeg var totalt paralyseret…. Pludselig får jeg øje på det område hvor der hang hele køer, simpelthen HELE KØER. De var kun lige blevet skudt, og skåret i halsen, hængt på en krog og så landet her…. De hang i en række at ca 8-10 stykker. PUHA, det synes jeg var ret voldsomt, det var simpelthen et stort smukt dyr der hang der, næste step efter det her, der mister de allerede skindet, så I kan selv forestille jer hvordan krogende efterfølgende så ud….

Mens vi står her, der vender slagterne tilbage fra frokost, og vores kære rundvisningsmand, han synes tydeligvis vi skulle have det hele med…. Krogene sætte i bevægelse og jeg hører pludselig de her ko brøl højt og tydeligt…. Og nu kommer der flere hele kroppe kørende….. Her fra, der brød jeg fuldstændig sammen, det var simpelthen for meget for mig, virkeligheden totalt up front, lige i mit fjæs…. Det her er det der skal til, for at jeg får en bøf på min tallerken….. Jeg måtte ud derfra, og jeg måtte ha hjælp, for der var langt. Min chef og jeg for vild imellem alle de der kroppe der bare ræsede rundt imellem os, det tog altså sin tid før jeg var ude og mærkede luften igen…..

De andre blev der inde, de oplevede tilsyneladende både aflivning og det hele, jeg vil nok sige, det havde jeg simpelthen IKKE magtet…..

Jeg har før skrevet om økologi, det står mit hjerte nært, at både køer,grise, høns og æg er økologisk, det bakker jeg 100% op om. Men der kommer bare et tidspunkt hvor det økologiske liv slutter, og så ender de altså allesammen på et slagteri alligevel…..

Jeg kan godt mærke, at det skal jeg godt nok lige tænke over…. Selvom jeg stopper med at spise kød, så stopper den her sindssyge produktion jo ikke, det forholdsvis lille slagteri vi var på, der røg 850 køer igennem på en uge…. PÅ EN UGE……

Ja jeg ved ærligt ikke helt hvor jeg skulle hen med det her indlæg…. Jeg kunne bare mærke, at jeg var nødt til at sætte ord på min oplevelse, sætte mine tanker og vaner i perspektiv…… En ting er i hvert fald 100% sikker, jeg sætter ALDRIG mere mine ben på sådan et sted…. ALDRIG……

Resten af dagen forløb heldigvis roligt og hyggeligt, i godt selskab og med sjove indslag, vi havde som altid en dejlig dag…. Men mine tanker, de arbejdede i baggrunden…. det må jeg simpelthen bare indrømme….

Har nogen af jer nogensinde oplevet det??

MORTILMERNEE_FBUntitled

At rejse er at leve…. eller er det….

img_0677

Så er vi der igen…. Jeg har ramt den der anti agtige feeling, noget jeg har glædet mig voldsomt til er ovre, og hverdagen har ramt mig med en hammer lige midt i panden…

Jeg ved ikke helt hvor jeg skal gøre af alle de her følelser, eller jeg ved det godt, jeg har jo værktøjerne nede i “skuffen” , jeg skal bare hive dem frem og forsøge at bruge dem rigtigt.

Men jeg kan bare ikke rigtig få det rystet igang. Når nogen spørg om vi har haft en go tur, så bliver jeg først helt høj af at fortælle om det, men samtidig også voldsomt trist, fordi vi bare er hjemme igen, og nu kun har vores elskede tur i hukommelsen.

Det er selvfølgelig også dejligt at have minderne der, men jeg trives aller bedst når jeg er midt i dem. Altså oplevelserne… At have noget at glæde sig til, det synes jeg er helt fantastisk. Det er nok også derfor jeg trives bedst i konstante forandringer.

Jeg kan også mærke, at jeg er blevet rigtig god til at stoppe op, og virkelig NYDE når jeg er midt i noget godt, jeg tog mig selv i flere gange, at sidde på bagsædet af vores lejede bil i Florida, og bare tænke “hold kæft hvor er jeg lykkelig lige nu”, og da vi stod midt i Universal, som var et af mine absolutte højdepunkter på turen, da var jeg bare nødt til lige at takke min far og mor, for at invitere os med på den her vidunderlige tur. Eller da vi alle 4 sad midt i Paris og så på det smukke oplyste Eiffeltårn, der tænkte jeg også “hold op hvor er jeg heldig, tænk at vi står her lige nu, alle 4, og bare nyder den her stund sammen. Jeg får naturligvis også den her slags stunder der hjemme, men jeg mærker virkelig livet når vi er ude i verden, sådan er det bare.

Mit motto er som HC Andersens “at rejse er at leve” og det er det virkelig, jeg ELSKER det…. Men det sætter altid min hverdag lidt i perspektiv, får den til at føles lidt som noget jeg ikke er tilfreds med, noget jeg simpelthen bare ikke vil tilbage til. Og sådan er det altså ikke, det ved jeg godt, og det er værktøjerne til at finde tilbage her til, jeg lige skal arbejde lidt på i øjeblikket.

For nyligt læste jeg om en bekendt jeg har på facebook. Hende og hendes mand har solgt deres hus og de fleste af deres ejendele, købt en enkeltbillet til Australien, og hvad deres fremtid ellers bringer, det må kun tiden vise. Jeg mærkede et stort sug i maven, om det var misundelse eller beundring, det ved jeg ikke helt. Men hold kæft det gad jeg bare godt…. Eneste forskel på dem og os er, at de ikke har børn, og så er en sådan beslutning bare en anelse nemmere, man har ikke lige skolen og alle børnenes relationer at tage stilling til, man kan bogstavelig talt BARE GØRE DET….. Det tror jeg dog aldrig vi kommer til, så stor en beslutning tror jeg ikke vi ville være i stand til at tage, jeg ville heller ikke sådan bare kunne undvære mine forældre. Vi er tæt forbundet med dem, og har altid været det…. måske de vil med!!!!

Anyway….. Jeg havde brug for det her skriv, for at huske mig selv på, at hverdagen også er ok….. lige om lidt er det jul (se nu er den der igen, den der med at der er noget at glæde sig til)…. Og i 2017 skal vi ud og opleve verden igen….. Men imellemtiden, der skal hverdagen altså lige indfinde sig, vi skal tilbage i rytmen og sætte pris på det vi har, at vores lille land er så velfungerende som det er. Det ER fedt at opleve verden, men det er også OK at være hjemme igen….. Gi mig bare lige et par uger mere til at finde helt ud af det….. 🙂

Go weekend kære læsere

MORTILMERNEE_FBUntitled

Tulip Delikatessens workshop….. Sikke en fest

Sponsoreret

For en lille måneds tid siden, var jeg på en af de sjoveste og skøreste opgaver jeg længe har været til. Da jeg i sin tid modtog den her opgave, der fik jeg et mindre sug i maven. En workshop i København med leverpostejsmadder, som skulle filmes…. “What” tænkte jeg, det her, det må jeg ikke gå glip af. Så altså, for ca. en måned siden, der tog jeg toget til København, og deltog i den her absolut festlige dag.

IMG_0198

IMG_0203

Vi var 8 bloggere der var inviteret, og fokus lå på 3 forskellige nye lækre varianter fra Tulips delikatessens Leverpostej.

De 3 varianter er Tulip Delikatessens Flødepostej, Tulip Delikatessens bacon+ og Tulip Delikatessens Lun og Lækker. Tulip Delikatessens Flødepostej var min “opgave”, og jeg skulle give mit bud på en lækker leverpostejsmad, hvor Flødepostej var i fokus. Jeg ELSKER leverpostej, og kan faktisk spise den i mange forskellige varianter, varm/kold, med aguker, rødbeder, remoulade og løg, bacon og champignon… Ja mulighederne er mange, jeg er vild med dem alle.

MEN, når man nu skulle få den til at se sådan indbydende og mere professionel ud, så skulle jeg alligevel ligge hovedet en anelse i blød. Jeg valgte dog at følge mine jyske rødder. Jeg ville gerne præsentere en variant med friskstegte champignon og bacon, pyntet med lidt frisk grønt og ribs på toppen. Vi var et par stykker mere der havde fokus på flødeleverpostejen, og det var virkelig skægt at se hvad de andre havde af bud.

Dagen startede dog med, at en kok viste os sit bud på en lækker og præsentabel servering hvor alle 3 leverpostejsmadder blev præsenteret. Her vil jeg nok sige, at min præstationsangst bankede lidt på igen. Mega lækre madder han her fik præsenteret, noget med persille der lige blev lynstegt i olie, og på den måde blev helt skarp grønt og sprødt, hvordan han lige lavede en hurtig hjemmelavet agurkesalat og hvordan han ellers tryllede med forskellige lækret toppings. Jeg fik også set, at man IKKE sparer på leverpostejen, når man skal servere den på den her måde. Men come on, hvem har også lyst til at spare på en flødeleverpostej, jeg har i hvert fald ikke 🙂

IMG_0209

IMG_0207

Efterfølgende fik vi ellers frie tøjler til at style vores madder. Der blev skruet højt op for musikken, og så gik vi ellers i gang. Det var simpelthen så skægt. Der var høj stemning i lokalet, gang i både potter og pander og snakken gik højlydt og muntert hele vejen igennem. Det var virkelig en skide sjov oplevelse.

Tulip Delikatessens Flødeleverpostej har allerede været på markedet lidt tid, men er stadig ny i serien. Det er et produkt med en mild og cremet konsistens, den er rørt med fløde og smagt til med æble, opskriften vidner om, at ekstraordinære ingredienser i leverpostejen kan løfte smagen markant. Med min viden om, at der var æble i leverpostejen, så synes jeg også sagtens den kunne bære det fede med både bacon og stegte champignon. Og ved at tilsætte ribs på toppen, så fik man også syren ind til at bryde den lækre omend fede smag.

Jeg endte faktisk med at være mega stolt af min mad, og kokken synes heldigvis også den smagte lige i skabet.

IMG_0194

IMG_0193

IMG_0192

Her er TEAMET 🙂

 

MORTILMERNEE_FBUntitled

Batterierne er næsten afladet….

IMG_0138

Puha… den sidste tid har jeg ligget lidt for meget i overhalingsbanen, og jeg har ikke haft ret let ved at følge med. Bloggen har også lidt en lille smule under det, hvilket irriterer mig meget, da jeg nyder mit fristed her inde… Men alle mine kreative udfoldelser, forandringer i hjemmet og tanker, de er simpelthen ikke nået her ind.

De få friaftener og eftermiddage der har været, dem har vi brugt på at smutte i bilen, få noget frisk luft og gå nogle ture ved noget vand eller noget skov. Frisk luft gør mig ofte godt…. Men det har bare ikke været helt nok

Batterierne er, på godt jysk, fuldstændig afladet…. Jeg kan mærke det ved, at mit immunforsvar konstant kæmper med noget der ligger og presser sig på, om det er så er en mavevirus, ondt i halsen, forkølelse eller hvad der nu lige titter frem der inde i kroppen… Jeg har også dage, hvor jeg er rasende svimmel, og virkelige virkelig træt.

Men sådan er det bare, når man nogen gange, får sagt ja til lidt for meget…. På min “rigtige” arbejdsplads, den der deltidsstilling, der har vi haft to forholdsvis store arrangementer i sidste uge, det har krævet, at jeg i den her uge har arbejdet dobbelt så mange timer som sædvanligt. For nogle er det bare en helt almindelig uge, men for mig, som altså ikke er vandt til det, der har det været rasende hårdt. Samtidig har der været sjove opgaver og oplevelser, som jeg også har sagt ja til… Udelukkende fordi, at det simpelthen er sjove opgaver, og dem vil jeg bare lave….. Men blogdelen, den er man som sådan aldrig selv herre over, der kan strømme den ene sjove opgave ind efter den anden, og der kan være fuldstændig stilstand. Man ved det aldrig, hvilket til tider kan være lidt stressende…. Men altid sjovt.

Om en uge, som i præcis EN UGE, der sidder vi i flyet på vej på ferie, 16 dage hvor stikket bliver mere eller mindre trukket. Det er tiltrængt som aldrig før. Jeg glæder mig helt vildt. Det gør vi faktisk alle sammen. Vi trænger til det som familie, trænger til at kramme lidt mere og bare til at være sammen om noget, og ikke køre i hver sit dagligdagshjul, som pt bare kører rundt og rundt…

Jeg kan høre på mange, at de også er trætte og sløve og trænger til ferie, så jeg er helt sikkert ikke den eneste, som lige nu synes det hele er lidt presset. Gad vide om det er mangel på den der sommer, folk fik simpelthen ikke ladet op som man havde ønsket. Jo bevares, vi har haft den smukkeste, varmeste og skønneste sensommer september, men hvad hjælper det, når man nu ikke helt har fri til at nyde den….

På fredag har vi også liiiiige en fødselsdag, en 8 års fødselsdag for 17 unge damer, jeg lover at blogge om den her fest inden vi drager på ferie. I plejer være ret glade for mine fødselsdagsindlæg, så det skal I ikke snydes for. Vi har som altid pynt i lange baner og sjove tiltag for dagen…. og Merle glæder sig helt vildt. Og det gør jeg faktisk også. Det med oppyntning, det værdsætter jeg ret højt, jeg nyder at gøre noget helt særligt ud af det…. Energien må bare godt returnere en anelse mere inden vi rammer fredag….

Anyway…. Hånden op hvis du har en skide go ide til et energiboost eller hvis du bare er i samme båd, og trænger til at bliver strøget på kinden…. Så er vi nemlig 2….

Go søndag rare mennesker

IMG_0167

MORTILMERNEE_FBUntitled

Med IG-venskaber springer man lige et par led over….

IMG_9324

Jeg har skrevet lidt på det her indlæg et stykke tid, og idag kom nok bare dagen, hvor det var på tide det blev udgivet. Ikke fordi der er skrevet noget vildt eller alvorligt. Men bare fordi, at jeg nu har sat ord på, hvad det er den visuelle verden faktisk også har givet mig.

Over tiden har jeg mødt mange blogkollegaer til forskellige arrangementer og events, og nogle gange, så har det også udviklet sig til mere. Der er nogle få som hænger ved helt fra starten, men det er også sådan, at når man rykker sig, enten familiemæssigt, jobmæssigt eller boligmæssigt, så rykker følgerskaren sig også, og dem man sådan fandt en masse fællesfaktorer sammen med for 3-4 år siden, det er ikke nødvendigvis dem man finder fællesskab sammen med idag.

Jeg har naturligvis mine “rigtige” venner helt tilbage fra barndommen, eller dem som man har fået gennem byfællesskab, skolen eller på anden vis. De er ikke rigtigt en del af den verden jeg deler med jer. Men mange af de mennesker jeg kommer sammen med privat, de har fx slet ikke en Instagram profil, eller har nogensinde hørt om en blog. Det kan derfor godt være lidt op ad bakke, og prøve at forklare, hvad det egentlig til tider er, jeg jeg bruger så meget tid på, og hvordan fanden vi sådan kan komme ud af rejse en gang imellem, og at andre simpelthen betaler for det….. Det kan være en lille smule svært at forklare. Så ofte beholder jeg bare den arbejdsmæssige forklaring på den der administrative deltidsstilling jeg også besidder.

Men…. Jeg har også mødt mange søde piger igennem Instagram efterhånden, og en go håndfuld af dem er faktisk også mine veninder idag. Nogle af dem har jeg tæt på, går ture med og vi mødes endda med mænd og børn, andre bor lidt længere væk, hvor vi forsøger at mødes til kaffe (læs cola) på fridage. Den første gang man mødes, den er altid ret skør. For man ved jo godt hvordan folk ser ud, det har man jo set på Instagram…. Eller i hvert fald den pæneste vinkel af folk, man ved også hvad børnene hedder, hvad de laver, hvor de bor og hvilken indretning de sådan går op i….. Ofte har man også styr på mændende og deres jobs og fritidsinteresser…. Men i bund og grund, så ved man egentlig ikke en skid, om man overhovedet kan sidde og føre en samtale der varer længere end 15 min…. Man ved det ikke, for man gemmer sig pludselig ikke bag en skærm og kan rende til og fra samtalen som man ønsker sig.

Det er ret syret, og ret skørt…. Men samtidig super cool, at finde sammen med piger, som man bare klikker med, deler interesser med og falder godt i spænd med. Og det er faktisk ret nemt, når man sådan i først møde, bare lige har sprunget alle de gængse led over, med hvad man nu laver, børnenes navne osv osv.

Idag har jeg haft besøg af endnu en sød Instagram pige, vi har haft SÅ meget kommunikation på sms, og besluttede derfor, at nu måtte vi hellere mødes… Og vupti, så fløj der lige 4 timer inden jeg havde nået at se mig om….

Det er skønt med sådan nogle stunder her…. Hvor man får vendt “verdenssituationen” set ud fra kvinders synspunkt… Jeg elsker det…

Jeg har stadig til gode at møde nogle dejlige piger ovre i det Københavnske, og også flere her på den anden side af Storebælt… Og hele tiden finder man nye sjove og søde piger man gerne vil møde…..

Det her indlæg var bare til jer, der går og er lidt nervøse over, at mødes med nogle af dem man pt kun er på “Instagram” med, så kan jeg kun sige GO FOR IT…. saml nogle stykker og gør en eftermiddag ud af det, det er simpelthen så hyggeligt, og så fedt at mødes med nogle, som ved hvad pokker man taler om, når man siger #, instavenligt og filter i hver anden sætning….

 

IMG_9321

MORTILMERNEE_FBUntitled