Barndomsveninder og en weekend af den gode slags…..

img_1767

Hvor sidste weekend endte i sygdom og ikke særlig meget energi, så har den her weekend budt på meget mere kvalitet….

Fredag havde jeg besøg af en af mine barndomsveninder. Det er faktisk en lidt sjov historie med hende…. Så den vil jeg gerne fortælle. Da jeg var 7 år gammel flyttede mine forældre og jeg i nyt hus som “vi selv havde bygget”…. Det var en ny etableret vej, ligesom så mange andre…. Da vi havde boet der ganske kort, så bankede det pludselig på døren, og udenfor stod en af min fars gamle skole kammerater. Min far kommer fra Skive, og vi boede altså i Vejle. Men lige ved siden af os, der flyttede så pludselig min fars gamle skolekammerat fra Skive ind. Og heldige mig, for han havde 2 piger. Louise som var nogle år ældre end mig, og Julie som var 2 år yngre. Julie og jeg blev hurtigt veninder, og sammen med Sofie – som boede lige overfor os – fik jeg mine første tætte og vidunderlige venskaber. Julies og mine veje skiltes da vi flyttede hjemmefra, Julie flyttede til Århus og jeg flyttede sammen med Jesper. Vi var selvfølgelig stadig veninder… Men fra at have set hinanden næste dagligt, så sker der naturligvis en forandring i venskabet, når man pludselig er væk fra hinanden. Julie startede studie, og jeg startede min år med jobsøgning, barnløshed og ledighed…. Så blev jeg mor og hun festede videre….. Sådan gik der nogle år hvor vi ikke så hinanden…. Det kender I helt sikkert. Den periode hvor man selv får børn, og veninderne ikke helt er nået der til, der skabes en eller anden form for afstand i en periode, man har ikke helt så meget til fælles som man plejer….

Julie smuttede en tur til København et par år, fandt sig en vidunderlig mand, og så blev hun mor til 2 skønne unger. De er tætte de to små, den ene er i vuggestuen og den anden er 8 måneder, så min kære veninde, hun har pludselig virkelig meget at se til, og vi har nu meget mere til fælles igen… Jeg forstår hendes uendelige træthed, frustrationer og tigerspring, og hun er nu meget mere interesseret i at høre om børnehave og skolegang…..

Men noget vi altid har til fælles, det er vores barndom, vores skole og vores mange timer sammen om Playmobil…. Min playmobil, som jeg har fundet frem fra kælderen, som mine piger nu bruger uendelig mange timer på. Det var i sandhed nostalgisk i fredags, hvor Julie og jeg stod med playmobil heste i hænderne og med vores børn rundt om os….. Tiden er skiftet, det er nu vores børn der leger med dem…. Og os der står som de voksne og mindes barndommen…. Hvor er vi heldige, at vi havde den sammen….

Lørdag var vi en tur til vandet…. I har nok fornemmet, at jeg har en helt særlig kærlighed til vand…. Jesper har mig mistænkt for, at det også handler lidt om, at det er meget fotogent ved vandet, og jeg vil da ikke lyve “jeg elsker OGSÅ at fotografere ved vandet”…. Men mest af alt, så holder jeg af bare at være der, at høre på vandet og gå langs vandkanten…. Pigerne nyder det også, de finder lynhurtigt en leg, og der går hurtigt et par timer således…. I lørdags var helt særlig, for solen var lun, og jeg sad på en sten og nød varmen mod kinderne. Årets første solstråler, de nydes på en helt særlig måde….

Søndag kom mine forældre med take away og vi havde bagt fastelavnsboller……  Det var virkelig en god weekend….

Og hey…. jeg er startet på en ny serie, “Call the midwife” …. Hvis man elsker Downton Abbey og The Crown…. Så vil man også elske den her.

95b545cd-869f-4824-b158-8aa3d9619f7b

MORTILMERNEE_FBUntitled

Feriemesse i Herning ….. Sammensæt DIN helt egen ferie….

Indlægget er sponsoreret

Processed with VSCO with a9 preset

Det her indlæg er helt perfekt for en rejselysten blogger som mig. Da jeg blev spurgt om jeg ville skrive lidt om den her messe, der havde jeg ikke et sekunds tankestrøm…. For selvfølgelig vil jeg det. Vi er en familie der har rejseblod i årene, og vi sluger det til os når der kommer den her slags muligheder.

Messecentret Herning danner nemlig rammen om Skandinaviens største feriemesse

“Ferie for alle”. Messen foregår i uge 8 (d. 24 – 26 feb).

Året 2017 byder på nuværende tidspunkt allerede på to rejser for os. Sommerferien går til Italien (nok primærk Venedig) og så gør vi ophold i Østrig på vej hjem… og til September har vi bestilt en uges ferie til New York. Begge ferie er nogle vi 100% selv skal strikke sammen. Det vi indtil nu har styr på, det er flybilletter og hotel i New York, og så mangler vi stort set at planlægge hele sommerferien.

Den her messe tænker jeg derfor er helt perfekt for os. Sidste år kørte vi impulsivt til Paris og havde en af de bedste ferier nogensinde. Det var helt fantastisk sådan bare at køre afsted og selv være 100% herre over sin ferie. I efteråret 2016 var vi i Florida, hvor vi også selv havde sammensat ferien fra start til slut. Men jeg vil dog sige, der var mange overraskelser undervejs. Vi havde besøgt Florida før, men det var år tilbage, og jeg kunne derfor godt have brugt en smule forhåndsviden om flere forskellige steder. Bla. de store forlystelsesparker, her var vi godt nok helt på bar bund de første timer hvor vi stod i Disney. Der ville vi godt have vidst, hvor vigtigt det faktisk var/er at forberede sig på besøg de her steder.

Vi har de seneste år været en del på charterferier…. Hvilket har været fantastisk for os, specielt fordi pigerne har været små. Vi har boet på all inclusive resorts, og vi har kun skullet koncentrer os om at bade, lege og spise. Nogle af stederne har vi dog lejet en bil, så vi også har været ude og se lidt på de forskellige områder, men andre gange har vi simpelthen bare været.

Men nu er pigerne blevet tilpas store, og vi har fået meget mere lyst til at se lidt mere på verden. Vi er selvfølgelig ikke færdige med badeferier… Men lige nu, der er vi helt klar på at opleve og se og danne os masser af nye indtryk.

messen i Herning vil der være 5 fokusområder: Udland, Danmark, Golf, Camping og Udeliv….. Altså du har mulighed for at finde den helt rigtige ferie for dig, om det er dags- og weekendture, til lands til vands eller i luften…. Mulighederne er uendelige….

Der vil være 120 forskellige rejseforedrag, underholdning, aktiviteter og konkurrencer for både børn og voksne. Der vil være den rette ekspertise og rådgivning fra fagfolk, som bogstavelig talt tager dig i hånden og vejleder dig ud fra lige præcis dine behov. Det kan også være du lige mangler de sidste fif til en allerede planlagt ferie, så vil der også være mulighed for det.

Jeg har læst mig til, at der vil være et legeland på messen, så hvis du lige har brug for lidt længere tid hos en vejleder, og børnene begynder at kede sig, så vil der altså være fine aktiviteter også for dem.

Måske har du bare lyst til at besøge messen for at finde inspiration til din kommende drømmerejse, det vil der i hvert fald også være rig mulighed for…..

 

Billetinfo:

Voksen billetter koster 100 kr.

Børn under 5 år er gratis

Børn fra 5-12 år koster 10 kr.

Hvis du også har fået stor lyst til at besøge den her messe, så kan du bestille billetter lige HER.

 

Så er der vidst ikke så meget andet at sige end, 

GO FERIE OG GO MESSE

IMG_7696

 

MORTILMERNEE_FBUntitled

Hej 2017

e3eeea77-e14b-4382-9156-7b97be6ebcbd

Så ramte vi d. 3 januar og starten på 2017…. Jeg havde planer, ligesom alle andre, om at lave et indlæg med højdepunkter fra 2016 og jeg ville også gerne have ønsket jer alle et rigtig godt nytår…. MEN….. vanen tro, så ramte influenzaen mig d. 25 december, og jeg var først oppe af sengen d. 31 december…. Jeg bevægede mig dog ind til min fars fødselsdag d. 30 december, for efterfølgende at drøne hjem på sofaen igen…. Kæft en lorte ferie….. Helt ærlig, det var ikke lige det vi havde drømt om.

Vi havde simpelthen set SÅ meget frem til den her ferie sammen, ingen planer…. I hvert fald ikke ud af huset, vi skulle bare have leget, gået ture, spist go mad og hygget os….. Men sådan blev det ikke…. Og nu er Jesper allerede startet på arbejde igen, imorgen starter Merle i skole og torsdag starter børnehaven for Neel og arbejde for mig…. SUK…..

Men….. Der er jo ikke noget at gøre ved det, og selvom jeg ikke ville have startet 2017 med en klagesang, så synes jeg alligevel det var på sin plads, med en lille undskyldning for, hvorfor det hele lige stod bom stille i 14 dage……. Nu skal hjernen lige i omdrejninger igen, for helt ærlig, hold nu kæft hvor har jeg været tjekket ud inde i mit hoved….. Jeg har ikke engang været særlig meget på Instagram…. Og så har jeg altså været syg…… ha ha…..

Men, nu er det kun noget snot, en irriteret hals og noget hoste der generer mig….. Og ja, så skal Neel lige forbi lægen idag også, for hun hoster stadig på 5 uge…. Så lægen vil gerne se hende igen…. Men ellers….. Så er vi helt klart til at tage hul på 2017.

Og faktisk, så er der sket noget nyt her i vores hjem i ferien….. Jeg havde dog troet jeg skulle have været en del af det, men nu hvor jeg bare lå på langs, så forbarmede min søde mand sig, og gik igang….. Vores meget “berømte” væg i stuen, den som har haft adskillige farver og tapetlag, den magtede ikke mere. De sidste par gange hvor jeg har malet den, der har den opført sig yderst besynderligt. Den begyndte sådan at krakelere og boble ud….. Nogle gang tørrede den ind igen, og andre gange krævede det et nyt lag af en anden slags maling…. Faktisk bare virkelig træls. Men jeg var godt klar over, at det selvfølgelig er fordi den var mættet, den magtede ikke flere lag af alt muligt. Jesper havde også sagt flere gange, at inden jeg foretog mig mere, så var vi altså snart nødt til at have nogle lag tapet af…… Og det skulle så være nu….

Det viste sig så, at jeg faktisk blev ret vild med den rå væg der gemte sig inde bag det hele….. Der var et utal af huller efter søm og skruer. Der har både hængt reoler, skænke og utallige billeder på den væg, og nogle steder rev tapeten også lige voldsom meget med sig ned….. Jesper, som absolut har det bedst med lækker finish i kræft af sit håndværk, han havde meget svært ved at se det fede i sådan en væg….. Så han vi lov til at lappe den lidt op, og jeg må sige, at det har han gjort ret flot…. Han har også sat stuk kanter op i stuen, som i skrivende stund nu kun mangler at blive malet.

Det ser ret fedt ud, det ligner virkelig nu, at det er en gammel væg der er banket ned under det “gamle” stuk…. Som så absolut ikke er gammelt, men når det har fået et lag maling, så ligner det altså fuldstændig… Jeg er helt vild med det….. Der var en på instagram der skrev til mig, at vi må have fået et par ekstra kvm nu hvor alle de lag er fjernet, og helt ærlig, det føles faktisk sådan…. Den rå væg giver på en eller anden måde en større rumfornemmelse, og det er i sig selv et kæmpe plus i vores lille stue…

Nu får den lov til at være sådan et stykke tid, så må vi se hvor længe der går før jeg føler for en ny farve, men for nu, er jeg ret glad for det rå look.

Ellers håber jeg I alle er kommet rigtig godt ind i det nye år….. Jeg er i hvert fald helt klar til de mange sjove ting der allerede venter i 2017……. Om 3 dage fylder Neel 6 år, så selvom vi netop lige har fået ryddet op efter vores nytårsaften fyldt med confetti, så glæder jeg mig allerede til at pynte op og gøre hendes dag festlig og fyldt med flag……

GODT NYTÅR

01cefe1f-82cb-4d74-b5be-fe7ea89ba2ff

55d36514-3746-4ff8-8694-ab3aea5470ff

a58047c1-2573-43c8-8a47-4db1324c2cff

ad62bea0-fcef-4b6f-a1ed-8f1bdafae192

img_1099

MORTILMERNEE_FBUntitled

Sponsoreret video….Alternativ julereklame…

Sponsoreret video

Hvert år ønsker jeg mig en hyggelig og ustresset jul. Jeg forestiller mig en lidt gammeldags jul, det være sig både i pynten, i træet, i maden og alle traditionerne for hele december. MEN…. samtidig, så ved jeg også godt, at vi befinder os i slutningen af 2016, og tiden er en helt anden. Vores jul er derfor heller ikke på Morten Korch maner, selvom jeg er fan, vi har mange gaver under træet – selvom vi er ret lille familie – vi har overflod af mad i hele december og jeg er også storforbruger af de sociale medier, hvor jeg ligger fotos op dagligt af vores jul. Det er en anelse modstridende at være til det ene, men samtidig udstråle det andet…. Julen er rasende stresset for at være helt ærlig, der er så mange ting man skal have styr på, skolenisser, nisser der hjemme, gaver, mad og alle de hyggelig sociale ting man også liiiige skal nå at deltage i. Og så huske at dokumentere det samtidig.

Det er LIDL som har lavet den her video, jeg er vild med den, fordi den i høj grad tager pis på det her juleræs, og den  perfekte julestatus som vi higer lidt efter…..  Jeg så den to gange i træk, og tænkte, at den havde jeg altså en mening om….

Come on, lad os nu finde tilbage til hvad julen handler om…. Og prøve at skrue lidt ned på de der sindsyge forventninger, som det nok i virkeligheden kun er en selv der har…..  Vær i nuet og skid på hvordan du ser ud imens.

Rigtig glædelig JUL

Indlægget er sponsoreret af LIDL

MORTILMERNEE_FBUntitled

Julehygge og kunstig sne…. Børneparadis i Kolding Storcenter…

Sponsoreret

Processed with VSCO with hb1 preset

Et lille bitte juleeventyr inde midt i et storcenter…. Det er simpelthen sådan en go ide….

I den her måned bliver børn trukket med rundt i butikker efter alle de der praktiske gøremål som vi stakkels forældre har i sådan en måned, den er stressende den her december, jeg indrømmer det blankt.

Det er derfor, at sådan et storcenter som Koldings er rigtig rigtig smart…. For nogen gange, så vil man bare gerne nå en hel masse på ‘en dag. Man vil gerne nå julegaverne, eller i hvert fald en del af dem, man vil gerne lige nå at nyde en god bid mad, måske vil man gerne se en film i biografen eller måske vil man bare gerne ud og sondere terrænet…. Mulighederne er mange.

For os var det en god ide at tage en eftermiddag i centeret, bevares, der er naturligvis mange mennesker her nede, for der er …. Indrømmet… faktisk super hyggeligt i det her center… Hvis du ikke helt forstår den her sætning, så kan du læse indlægget lige HER.

For at vende tilbage til det der juleeventyr, så tænker jeg bare, at jeg vil flashe en lille portion fotos. Det er nemlig sådan, at inde midt i centeret, der findes et lille – eller faktisk ok stort – juleunivers, der er karussel, der er balloner, der julemand og alfer og rensdyr der flyver rundt i luften, og så er der sådan en skøn funktion, at man helt gratis kan genere kunstig sne…. Det er i sandhed en succes. Hver gang vi kom forbi, så skulle der trykkes ind på telefonen og lade “sneen” falde….

Mulighederne her i centeret er vilde, der findes et utal at butikker, jeg ved faktisk ikke hvor mange, men det er MANGE…. du kan finde hele deres smukke julekatalog lige HER ….. Og de har altså åben til kl. 22.00 alle dage frem til jul.

Der findes også mange hyggelig aktiviteter for børn i ugens løb, så hvis…. eller lad mig sige NÅR man lige har brug for at trække vejret og holde en pause, så kan det passende gøres på et at de mange tidspunkter, hvor der er aktiviteter for børnene, programmet for de kan du se her under

 

Julens program

Mandag-fredag

Kl. 10.30 Julemandens dukketeater Kl. 12.00 Drillenissen laver løjer
Kl. 13.30 Julemandens dukketeater Kl. 15.00 Drillenissen laver løjer

Kl. 16.00 Julemanden i julelandet Kl. 17.00 Julemandens dukketeater

Lørdage & søndage

Kl. 10.30 Julemandens dukketeater
Kl. 12.00 Julemanden i julelandet
Kl. 14.00 Drillenissen laver løjer
Kl. 15.00 Julemandens dukketeater (lørdage)

Julemandens Adventsgave (søndage)

 

Så er der vidst i virkeligheden ikke så meget andet end at sige, rigtig go shoppe/hygge/julelyst….. og Glædelig jul

Processed with VSCO with a9 preset

Processed with VSCO with a9 preset

Processed with VSCO with f1 preset

Processed with VSCO with e2 preset

Processed with VSCO with a9 preset

Processed with VSCO with 4 preset

MORTILMERNEE_FBUntitled

Det meste af julehandlen kan klares i Kolding Storcenter

Sponsoreret

Processed with VSCO with 4 preset

Normalt er jeg faktisk ikke den store tilhænger af Stor Centre, jeg holder meget af at bevæge mig rundt i små gader og ude i den friske luft…. MEN…. Der findes altså undtagelser som gør, at jeg bare lige må runde de her steder alligevel. Og så må vi også bare erkende, at her i Danmark har december en tendens til at være temlig våd, og så er det altså ret cool, at man kan klare det hele UDEN at blive hverken kold eller våd.

Kolding Storcenter er et af de steder jeg gerne vil fremhæve. Først og fremmest må jeg nævne, at de har en sindssyg stor HM butik, den er så stor, at hvis man skal købe både børnetøj og home decor, så skal man betale i hver sin afdeling, da de ligger i hvert sit lejemål… Det er da vildt ik…. Og fik I lige læst, at de har HM Home der inde…. Ikke nok med det, så har de også den populære Trend linje i HM i Kolding Storcenter. Jeg er FAN…. Det er kun et års tid siden jeg faktisk opdagede at de havde begge dele der nede, og det har bare betydet, at jeg altså har måttet “svigte” dem i min lokale nærhed…. Ikke at der er så langt til Kolding, de andre ligger bare tættere. Jeg er ligeglad, bilen kan kun finde Kolding nu…..

Når det er sagt, så har jeg til tider svært ved lige at lokke familien med der ned, for det der med at rende i tøjbutikker, det er ikke lige hverken mand eller børns yndlingsbeskæftigelse….

Her i julen er det heldigvis anderledes, de har nemlig stablet et super fint juleprogram op for december måned, i weekenden var julemanden forbi for at åbne julen, og Emma Pi har også været forbi til en lille koncert.

Hele julens program ser efterfølgende således ud

Julens program

Mandag-fredag

Kl. 10.30 Julemandens dukketeater Kl. 12.00 Drillenissen laver løjer
Kl. 13.30 Julemandens dukketeater Kl. 15.00 Drillenissen laver løjer

Kl. 16.00 Julemanden i julelandet Kl. 17.00 Julemandens dukketeater

Lørdage & søndage

Kl. 10.30 Julemandens dukketeater
Kl. 12.00 Julemanden i julelandet
Kl. 14.00 Drillenissen laver løjer
Kl. 15.00 Julemandens dukketeater (lørdage)

Julemandens Adventsgave (søndage)

 

Der findes også biograf i centret, så nogle gange kombinerer vi mit HM besøg med et tur i biografen, så er det som om det hele glider meeeget lettere, mor er glad og børnene er glade 🙂

Jeg ved vi også skal have en tur der ned lige om lidt igen, jeg har nemlig lidt svært ved at greje hvad pigerne præcist ønsker sig i julegave i år, og så tænkte jeg vi lige kunne tage en lille inspirationstur til centeret. Nogle gange fornemmer man lettere på den måde, hvad det er de små børnehjerter banker højest for.

Processed with VSCO with 4 preset

 

Processed with VSCO with a9 preset

 

MORTILMERNEE_FBUntitled

Julekager i børnehøjde……… Dr. Oetker gør det bare sjovere …… og nemmere

Sponsoreret

Processed with VSCO with a9 preset

Sidste weekend havde vi noget jeg er tæt på at kalde verdens hyggeligste dag. Julen valgte vi at tage lidt på forskud, for når der skulle bages julekager i lange baner, så krævede det ærlig talt også en rigtig julestemning. Formiddagen startede pigerne og jeg med at hente et lille juletræ, pynte vinduer med gran og finde lidt at vores yndlingspynt frem fra gemmerne. Vi skruede højt op for julemusikken, og så fik vi ellers startet julen 2016.

img_0361

Hele dagen havde vi afsat til at julebage, så da Jesper kom fra arbejde sidst på formiddagen, skal jeg ellers lige love for vi fik gang i hyggen.

Et par dage forinden havde vi modtaget en stor kasse med alt hvad hjertet begærer fra Dr. Oetker, det være sig alverdens udstikkere, frugtfarve, glassurfarver og alverdens former for ingredienser til at lave julekager. I kassen fandtes også sprøjtesne til vinduerne, guld og sølv karton, julestjerner, lim, snor, smukke kageposer og en masse andet spændende…. Pigerne havde store stjerner i øjnene da vi åbnede kassen, og vi sad længe og studerede og snakkede om hvad vi mon skulle finde på på dagen…. Og kunne dagen måske endda ende med et lille tema 🙂

www.oetker.dk eller deres facebook Kagerullen findes et utal af spændende og hyggelige opskrifter, med i kreakassen fandtes også det fineste lille julehæfte med opskrifter, som du lige nu kan finde i alle supermarkeder sammen med Dr. Oetkers produkter.

Processed with VSCO with a9 preset

Processed with VSCO with a9 preset

I det lille hæfte besluttede vi os for at lave Julesmåkager (opskrift er aller nederst i indlægget) og Maxi småkager (opskrift er aller nederst i indlægget) , de passede ret godt både for vores bageniveau i familien, og samtidig var det to processer hvor pigerne kunne være med hele vejen. Så frem med to skamler til køkkenbordet, og så var det ellers bare med at få fingrene i dejen. Maxi småkagernes dej skulle hæve en time i køleskabet, og julesmåkagerne en halv time, så vi startede med Maxi kagerne.

Processed with VSCO with 4 preset

Mens begge kagedeje var på køl, sad pigerne og satte nelliker i mandariner og sprayede sne på vinduerne….

Duften af nelliker, mandariner og brunkagekrydderi sneg sig efterhånden rundt i hele huset, vi dansede rundt til musikken og hyggede os helt vildt….. Utroligt som man altid finder julestemningen alligevel. Regn og blæst udenfor opdagede vi slet ikke, for den stemning vi havde indendørs, den var simpelthen magisk.

Nu var vi nået til det tidspunkt hvor der skulle udstikkes kager, det synes pigerne var helt vildt sjovt… Vores lille juletema skulle også udstikkes, så alt imens vi fyldte 3 store bageplader med udstikkede kager, tog jeg mig selv i at stå og nyde en lille stund. Klokkespillet i vinduet, juleduften i næsen, vores pigers ivrige snak og det fine julepynt…. En af de der stunder man bare gerne vil huske…..

Processed with VSCO with a9 preset

Processed with VSCO with a9 preset

Processed with VSCO with a1 preset

Når først du er nået her til, så er ventetiden på kagerne ret lille, hvilket også er lidt heldigt, for børn glæder sig bare helt vildt til at pynte…. Det havde de snakket om i flere dage forinden…. “mor hvornår er det vi skal bage og pynte kager”…. “mor hvor mange dage er der tilbage til vi skal bage og pynte kager”….. 8-10 min var der nu pludselig kun til kagerne kom ud af ovnen, og de køler heldigvis ret hurtigt….. “NU PIGER, NU SKAL VI PYNTE KAGER”……

Og så skal jeg ellers love for der blev pyntet kager, vi sad i 2-3 timer og pyntede…. Vi hørte julemusik hele dagen, snakkede rigtig meget og danskede lidt undervej….. På et tidspunkt hørte jeg Merle sige “det her, det er bare verdens bedste dag”…. Der kiggede Jesper og jeg på hinanden og blev en smule rørt…. Hvor var det bare fantastisk med den her bagedag, og hvor skal vi virkelig have mange flere af dem. Godt vi stadig har hele julemåneden foran os….

img_0362

Processed with VSCO with a9 preset

Processed with VSCO with a9 preset

Processed with VSCO with a9 preset

Og hey…. Det der juletema vi valgte, det skal jeg da også have afsløret, og det gør jeg også…. I den lille video der ligger nederst i indlægget her…. Og hvis du har lyst til at se lidt mere fra vores dag, så kan det gøres på Dr. Oetkers Youtube kanal Kagerullen, hvor du også kan finde en hel masse andre skønne opskrifter hele året rundt. Der er gode og udførlige forklaringer på hvordan du laver mange sjove ting. Fx lærte jeg lige idag, hvordan man laver frosting pynt med 3 forskellige farver på ‘en gang…. wauw….

OG NU TIL NOGET RIGTIG FEDT

Du kan nemlig vinde hele den fantastiske kasse vi modtog, med alt hvad hjertet begærer fra Dr. Oetker, samt en masse fine kreasager.

Det er nemt at deltage, du skal bare skrive en kommentar til mit indlæg, og fortælle mig hvilken opskrift du vil bare når du modtager kassen, og hvorfor dit valg lige er faldet på den opskrift….. Det er da nemt ik…..

Vinderen annonceres på min instagram profil d. 28 november

Kassen sendes afsted med lynets hast, så du også kan bage en masse skønne julesager med dine unger

Rigtig Glædelig jul og rigtig go bagelyst

 

 

Processed with VSCO with a9 preset

Processed with VSCO with a9 preset

Processed with VSCO with a9 preset

Maxi småkager

Dej:

200 g hvedemel
1 pose Dr. Oetker Hakkede Mandler (50 g)
¼ tsk. Dr. Oetker Bagepulver
125 g sukker
1 brev Dr. Oetker Revet Citronskal
125 g koldt smør i tern
1 æggehvide str. M/L

Pynt:

Dr. Oetker Pynteglasur, hvid
Dr. Oetker Dekorationsglasur
Dr. Oetker krymmel

Tilberedning

1

Dej

Bland hvedemel, mandler, bagepulver, sukker og revet citronskal sammen i en skål. Smuldr smørret i melblandingen til konsistensen er som rasp og saml dejen hurtigt med æggehvide. Pak dejen ind i husholdningsfilm eller en frysepose. Tryk dejen flad og læg den i køleskabet i ca. 1 time.

2

Tænd ovnen på 200° C varmluft.

3

Del dejen i 8 stykker. Tril stykkerne til kugler og tryk dem flade til de får en diameter på ca. 10 cm. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag småkagerne i 8-10 minutter. Afkøl dem på en bagerist.

Julesmåkager

Dejen :

200 g hvedemel
1 pose Dr. Oetker Mandelmel (50 g)
½ tsk. Dr. Oetker Hjortetaksalt
Revet skal fra 1 ubehandlet citron
75 g sukker
125 g smør
1 æg str. M/L

Pynt :

100 g flormelis
1 tsk. varmt vand
1 tsk. Dr. Oetker Rød Konditorfarve
1 tsk. Dr. Oetker Blå Konditorfarve

Tilberedning

1

Dejen

Bland sigtet hvedemel, mandelmel, hjortetaksalt, citronskal og sukker sammen i en skål. Smuldr smør i melblandingen til konsistensen er som rasp og saml dejen hurtigt med ægget. Pak dejen ind i husholdningsfilm og læg den i køleskabet i mindst 30 minutter.

2

Tænd ovnen på 200˚ C traditionel varme.

Rul dejen ud på et meldrysset bord til en tykkelse på ca. 4 mm. Udstik dejen med en udstiksform (Ø ca. 5 cm) og læg småkagerne på en bageplade beklædt med bagepapir.

Bag småkagerne midt i ovnen i 6-8 minutter til de er gyldenbrune. Afkøl kagerne på en bagerist.

3

Pynt

Lav en tyk glasur af flormelis og vand. Del glasuren i to portioner og farv hver portion med hhv. blå og rød konditorfarve. Fyld glasuren i hver sin lille plasticpose og klip et lille hul i hjørnet af posen – på den måde kan du nemt lave gevir, næse og øjne. Opbevar småkagerne i en kagedåse.

Tips og tricks

Glasuren skal være helt størknet, inden kagerne lægges ned i kagedåsen. Læg eventuelt bagepapir mellem hvert lag kager for at undgå, at de klistrer sammen.

Du kan også bruge chokoladeknapper til næser og blande glasur med kakao til gevir.

 

MORTILMERNEE_FBUntitled

En snert af jul…..

Processed with VSCO with f3 preset

I weekenden beluttede julen sig for at begynde sit indtog hos os…. Jeg sad godt nok i fredags, og synes den der julestemning befandt sig lysår ude i fremtiden. Men da jeg kommer hjem fredag eftermiddag, og min søde mand render rundt udenfor, i et stort ledningcirkus af julelys, der var det som om der skete noget magisk. Jeg blev simpelthen så så glad. Desværre viste det sig, at de fleste af dem var afgået ved døden fra sidste år, så vi måtte lige ude og investere i et par nye. Men da mørket faldt på, og vi kiggede ud af vores vinduer, der tændtes der fredag aften 5 smukke lyskæder på vores lille grund. Det er simpelthen bare så så hyggeligt.

Jeg kan ikke helt forklare hvad det var for en følelse der lige pludselig rykkede i mig, men i  hvert faldt fandt Jesper mig senere i kælderen med røven i vejret, og hovedet godt bekravet i julekasserne. IKKE, at vi decideret har pyntet op, det har vi overhovedet ikke. Men jeg har lavet en lille krans i sidste uge, jeg har købt nye gamle glaskugler, dem fra sidste år har jeg fundet frem, og nogle få af yndlingstingene er også fundet frem. Mormor juleplatterne, adventskransen og en lille snemand som jeg købte med hjem fra Florida. Alt er pt stadig placeret i ‘et vinduer, der står det så og stråler med al sin pragt lige nu. Og det kommer ikke til at brede sig ud i stuen, før weekenden hvor vi rammer første søndag i advent. Men jeg må ærligt bare sige, at det glæder jeg mig faktisk til nu, sådan helt ind i hjertet.

Søndag aften sluttede vi af med risengrød og en af pigernes yndlings film på tv. Det føltes som den helt rigtige afslutning på weekenden. Jeg er vild med de her stunder, og jeg synes det er helt ok en gang imellem af tage maden foran fjernsynet. Merle havde haft en travl søndag, først fødselsdag og bagefter træning med hendes gymnastikhold. Hjem og bade og læse lektier…. Så trænger hun faktisk til bare at flade ud, og se lidt tv….

Jeg håber også I har haft en dejlig weekend, måske har I nydt de utrolig smukke og kolde dage udendørs, måske har I nydt varmen fra brændeovnen indendørs, måske har I bare læst en bog og spist noget lækkert mad…. Nogen har måske nået det hele….. Jeg håber i hvert fald I har brugt den til noget godt…..

 

Processed with VSCO with e4 preset

Processed with VSCO with e4 preset

Processed with VSCO with 4 preset

Processed with VSCO with e4 preset

MORTILMERNEE_FBUntitled

Tulip Delikatessens workshop….. Sikke en fest

Sponsoreret

For en lille måneds tid siden, var jeg på en af de sjoveste og skøreste opgaver jeg længe har været til. Da jeg i sin tid modtog den her opgave, der fik jeg et mindre sug i maven. En workshop i København med leverpostejsmadder, som skulle filmes…. “What” tænkte jeg, det her, det må jeg ikke gå glip af. Så altså, for ca. en måned siden, der tog jeg toget til København, og deltog i den her absolut festlige dag.

IMG_0198

IMG_0203

Vi var 8 bloggere der var inviteret, og fokus lå på 3 forskellige nye lækre varianter fra Tulips delikatessens Leverpostej.

De 3 varianter er Tulip Delikatessens Flødepostej, Tulip Delikatessens bacon+ og Tulip Delikatessens Lun og Lækker. Tulip Delikatessens Flødepostej var min “opgave”, og jeg skulle give mit bud på en lækker leverpostejsmad, hvor Flødepostej var i fokus. Jeg ELSKER leverpostej, og kan faktisk spise den i mange forskellige varianter, varm/kold, med aguker, rødbeder, remoulade og løg, bacon og champignon… Ja mulighederne er mange, jeg er vild med dem alle.

MEN, når man nu skulle få den til at se sådan indbydende og mere professionel ud, så skulle jeg alligevel ligge hovedet en anelse i blød. Jeg valgte dog at følge mine jyske rødder. Jeg ville gerne præsentere en variant med friskstegte champignon og bacon, pyntet med lidt frisk grønt og ribs på toppen. Vi var et par stykker mere der havde fokus på flødeleverpostejen, og det var virkelig skægt at se hvad de andre havde af bud.

Dagen startede dog med, at en kok viste os sit bud på en lækker og præsentabel servering hvor alle 3 leverpostejsmadder blev præsenteret. Her vil jeg nok sige, at min præstationsangst bankede lidt på igen. Mega lækre madder han her fik præsenteret, noget med persille der lige blev lynstegt i olie, og på den måde blev helt skarp grønt og sprødt, hvordan han lige lavede en hurtig hjemmelavet agurkesalat og hvordan han ellers tryllede med forskellige lækret toppings. Jeg fik også set, at man IKKE sparer på leverpostejen, når man skal servere den på den her måde. Men come on, hvem har også lyst til at spare på en flødeleverpostej, jeg har i hvert fald ikke 🙂

IMG_0209

IMG_0207

Efterfølgende fik vi ellers frie tøjler til at style vores madder. Der blev skruet højt op for musikken, og så gik vi ellers i gang. Det var simpelthen så skægt. Der var høj stemning i lokalet, gang i både potter og pander og snakken gik højlydt og muntert hele vejen igennem. Det var virkelig en skide sjov oplevelse.

Tulip Delikatessens Flødeleverpostej har allerede været på markedet lidt tid, men er stadig ny i serien. Det er et produkt med en mild og cremet konsistens, den er rørt med fløde og smagt til med æble, opskriften vidner om, at ekstraordinære ingredienser i leverpostejen kan løfte smagen markant. Med min viden om, at der var æble i leverpostejen, så synes jeg også sagtens den kunne bære det fede med både bacon og stegte champignon. Og ved at tilsætte ribs på toppen, så fik man også syren ind til at bryde den lækre omend fede smag.

Jeg endte faktisk med at være mega stolt af min mad, og kokken synes heldigvis også den smagte lige i skabet.

IMG_0194

IMG_0193

IMG_0192

Her er TEAMET 🙂

 

MORTILMERNEE_FBUntitled

Uhyyyyygelige skabeloner fra Yoggi til Halloween…..

Sponsoreret

img_0254

For en uge siden sad jeg i korte shorts og soltop på terrassen, pigerne legede på trampolinen i undertøj og solen bagede ned fra himlen. Det hele lyder meget sommeragtigt og skønt… Men altså kalenderen skrev slut september, så i virkeligheden burde vi have siddet inde med klippeklistre hygge og ild i brændeovnen, i hvert fald hvis man kigger på kalenderen. Anyway, i løbet af en weekend, så fandt vejrguderne alligevel ud af, at de nok heller måtte skrue lidt ned for vamegraderne og tænde op for sluserne øverst oppe. Og pludselig, så var den her alligevel, den der hyggelige efterårs stemningen, som nogle af os alligevel har sukket lidt efter.

Med efteråret følger også den uhyyygggeeeliiigeee Halloween. I starten havde jeg lidt svært ved at tage den seriøst, jeg synes det hørte til i USA, men med børn i de danske institutioner og skoler, så fandt jeg hurtigt ud af, at den her fase, den gik vidst ikke sådan lige over. Og som jeg altid gør, ved festlige højtider, så gik jeg naturligvis all in. I år er vi faktisk på ferie det meste af oktober, men derfor skal vi alligevel have det lidt “uhyggeligt” indendørs og græskar udendørs. Hey come on, vi er faktisk i Florida på ferie, så vi kunne lige så godt finde stemningen hjemmefra, vi skal over til Kongerne af Halloween, og det blir SÅ fedt.

Arla yoggi har lavet en is der er særlig perfekt til den her anledning. Yoggi Frozen yoghurt rørt med mango og græskar, en lækker kombination af yoghurt, eksotisk frugt (SOM JEG EEEELSKER) og sødmefyldt grønt. What’s not to like…. Her i huset er vi i hvert fald fan. Så vi har naturligvis den her lækre og meget perfekt is på bordet, når vi nu i en fart skal skabe en uhyyyyygggelig Halloween stemning.

img_0252

Også her har Yoggi hjulpet os lidt på vej. De har nemlig lavet noget skide smart i år. På Yoggis hjemmeside kan du nemlig downloade og printe 3 super fine skabeloner til græskarudskæringer, samt virkelig søde/uhyggeligt skabeloner som er lige til at klippe ud og pynte med på mad, på bordet, på væggen eller hvor pokker du lige har lyst til at pynte med små spøgelser, edderkopper og græskar.

Link til skabelonerne finder du lige HER , og det er så nemt. På siden finder du også en lille video som viser hvordan du bruger græskar skabelonen. Mine piger var vilde med det her, for det hele foregik på et niveau som de også kunne være med på. Vi hyggede, grinte, spiste is og klippeklistrede, præcis som sådan en eftermiddag skal være.

Go fornøjelse

img_0257

img_0256

img_0253

img_0251

img_0250

img_0249

img_0259

Her har vi brugt 2 ud af de 3 græskar skabeloner man kan hente ned 🙂 Og i det fine spindelvæv har pigerne sat alle de sjove udklip som vi også har printet.

MORTILMERNEE_FBUntitled
Older posts