Pinsepip om Instagram og malede vægge....

Når fokus flytter sig…

IMG_5349

Jeg oplever i øjeblikket, at mit fokus flytter sig…. Jeg  oplever det fra tid til anden, og nok mest her i foråret, hvor udelivet virkelig kommer på banen.

I perioder, der kan jeg knap have den samme vase på spisebordet mere end et par dage, puderne i sofaen skiftes konstant rundt, og indretningen på reolen bliver også forandret ofte…. Men sådan har jeg det ikke nu, der er slet ikke den samme trang til forandring, som jeg før har følt. Bevares, væggene skifter stadig farve fra tid til anden, men vores møbler, de har slet ikke den samme udstiftningsrate som tidligere. Jeg oplever sågar, at folk begynder skrive til mig privat, om ikke dit og dat er til salg i mit hjem….. Hvilket faktisk er meget grænseoverskridende for mig, mit hjem er jo ikke til salg…. Først når jeg sætter det til salg, ellers er det jo mit, noget der skaber ramme for os, og det som er med til at skabe det vi føler os tilpas i.

Da jeg startede bloggen, der handlede mange indlæg om, at jeg ventede på posten, som havde en eller anden keramik dims med sig, og som jeg gik og trippede efter at placere. Ofte sætter ‘en ny vase, gang i en rokade i hele stuen. Sådan har jeg det også stadig…. Men, udskiftningen er bare på et helt andet niveau end tidligere.

Hvis man følger mig på Instagram, så vil man også have opdaget, at ca. 70-80% af mine fotos er udefotos, smukke rapsmarker, stunder i haven, pluk selv marker og familieoplevelser…. De fleste af dem er simpelthen udendørs, fordi det er der vi er. Jeg kan få flere timer til at gå med aftenture i smukke omgivelser, og jeg kan mærke, at jeg har brug for det. Tankerne får lov at flyve frit, og der bliver plads til drømme og visioner…. Jeg har en af de der perioder, hvor jeg lige skal mærke efter, og finde hvad der er vigtigt, og holde fokus på det…. Nok også derfor, at ting bare IKKE bliver prioriteret i øjeblikket.

Når vi en gang…. vil helst ikke skriver om det nu, men gør det alligevel… Når vi en gang rammer efteråret, og vi trækker mere indendørs igen, så vil jeg helt sikkert også genfinde mere trang til forandring indenfor de 4 vægge. Men lige nu, der nyder jeg bare, at det ikke er vigtigt…. Jeg nyder, at alt udendørs skifter farve fra uge til uge, at duftene omkring os sætter tankespil og relationer tilbage i livet, at sommerferien er så tæt på, at man næsten kan række ud efter den og at fokus simpelthen har flyttet sig….

IMG_5357 IMG_5324 IMG_5331 IMG_5240 IMG_5275

MORTILMERNEE_FBUntitled
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pinsepip om Instagram og malede vægge....