Følg dit NRGI forbrug på den nyeste App.....

Havestatus på sådan en kølig april dag….

964947c5-8374-483d-8055-761992af57e7

Vi er gået ind i april måned, en rigtig forårsbebuder er den. Weekenden leverede masser af sol, og termometret har allerede passeret 15 grader op til flere gange. Jeg hørte i nyhederne, at bøgen er sprunget ud en uge før den plejer, og jeg kan se i mit Instagram feed, at Bisbebjerg Kirkegård allerede bugner af gæster unde den smukke lyserøde himmel af sakura træer….

Vores have er også gået igang, meget mere end vi faktisk var klar over… Indtil i fredags havde jeg kun gået små ture rundt i haven, og ligget på terrassen med en dyne og nydt de første lune stråler på kinderne…. Men da jeg lørdag formiddag begyndte at rode lidt i bladene, så opdagede jeg, hvor meget der faktisk allerede pibler frem, hvilket naturligvis gjorde, at hele søndagen blev brugt på at klippe ned, så alle de ny skud og planter har mulighed for at komme op. Inden haven for alvor tager fat fik vi også skiftet 9 hegn ud i vores pilehegn. De var simpelthen gået til efter 11 år, så de trængte til at få nye fag. Nu er haven igen lukket og privat, som vi aller bedst kan li det.

Skvalderkålen er også godt igang…. Min havefjende nr. 2, næstefter dræber sneglene…. Ingen af delene har vi nået at forholde os til endnu, for skvalderkål får man ikke lige bugt med på et par timer. Vi plejer at bruge en hel dag på at ligge med rumpetten i luften og knæene godt begravet i jorden, og så ellers følge rodnettet rundt i haven så godt vi kan. Det lykkedes gerne at få nogenlunde bugt med det, således at når først høstanemonerne og storkenæb (som primært gror der hvor de er) tager over når de endeligt kommer op og får magt. Men KUN hvis vi går hårdt til værks her i starten, og ikke lader det nå alt for meget rundt…..

Nå, men nu vil jeg vise jer lidt af det der allerede sker der ude. Jeg elsker det, hver eneste dag kan man se at der sker noget nyt. Og selvom vejret er koldt og blæsende idag, så lover de allerede lune og mere solrige timer til weekenden, og så ved jeg bare hvordan det hele tager fat igen.

ff831931-251a-45d3-bf89-519d8d7406d1

Her er det Claus Dalby tulipaner som jeg satte i efteråret, det er første år vi har dem i haven, dem har jeg virkelig glædet mig til at følge… Jeg er sikker på det bliver så flot i den her firkant 🙂

6db3c839-9927-4c13-9323-82cc1f41aa2a

Her er det rabarberne der bryder op igennem jorden, se lige den lækre og knaldrøde farve de har 🙂

48b56838-29e1-43c6-965b-bab7dd32c4e9

Den her grønne dusk bliver til orange kæmpe valmuer, vi har dem 2 steder i haven, og sidste år var første gang i 3 år de kom med blomst, jeg her derfor store forventninger til dem i år 🙂

13bd1ffe-3b3b-44d7-af27-8fd47b00b388

Alle de små røde skud er bonderoser, dem har vi 4 forskellige steder i haven, de er noget af det mest fantastiske når de først folder sig ud….. Desværre lykkedes det næsten altid regnen af slå dem ned når de står aller flottest, det positive ved det er, at så gør det knap så ondt at klippe dem ind i kæmpe store buketter 🙂

b12161d5-9773-4234-9d1a-e53d42de36ae

De 3 små æblertræer er også så småt begyndt at skyde

4a674824-ca4d-434c-9b10-de29e7ea09aa

Udenfor vores hus står 4 smukkes kirsebærtræer, allerede nu ser de sådan her ud…. Om en uge tænker jeg slet ikke vi kan se igennem dem mere….. Når man står inde i vores stue ligner det næsten der er faldet sne når vi ser ud på dem, de er noget så smukke 🙂

4079c8af-f87f-48b9-a144-c532ad8bf236

Stedmoder blomster har vi i krukker alle vegne lige nu, dem nyder jeg at se ud på, fordi de giver det fineste farveindslag i en lidt grå have lige nu. Desuden er de super smukke at bruge til pynt på både kager og mad 🙂

f06a128a-c43e-40de-96dd-aa9de6e02bed

MORTILMERNEE_FBUntitled
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Følg dit NRGI forbrug på den nyeste App.....